1990 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik foretages følgende ændringer
1. § 4 affattes således
» § 4. Banetrafik i hovedstadsområdet udføres af DSB, privatbanerne og letbanerne i overensstemmelse med de herom gældende love og bestemmelser med de begrænsninger, der følger af denne lov.«
2. § 5, stk. 1, affattes således
»Selskabet udarbejder i samarbejde med DSB og med inddragelse af letbanerne en samlet plan for den kollektive persontrafik.«
3. I § 5, stk. 2, indsættes efter »privatbanerne«: »samt letbanerne«.
4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »hovedstadsområdet«: », samt med letbanerne«.
5. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de berørte privatbaner«: »samt letbanerne«.
§ 1
I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik foretages følgende ændringer
1. § 4 affattes således
» § 4. Banetrafik i hovedstadsområdet udføres af DSB, privatbanerne og letbanerne i overensstemmelse med de herom gældende love og bestemmelser med de begrænsninger, der følger af denne lov.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Forslaget fremsættes som konsekvens af, at der samtidig fremsættes forslag til lov om en Ørestad m.v., hvori indgår oprettelse af lette bybaner (letbaner) i hovedstadsområdet, der foreslås drevet af tre selskaber (Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S).
I den gældende lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik er der fastsat bestemmelser om varetagelse af den almindelige rutekørsel med bus indenfor hovedstadsområdet omfattende Københavns og Frederiksberg Kommuner samt København, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. Det er endvidere bestemt, at banetrafikken i hovedstadsområdet udføres af DSB og privatbanerne i overensstemmelse med de herom gældende love og bestemmelser med de begrænsninger, der følger af loven om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.
Ifølge den gældende lov skal Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) udarbejde en samlet plan for den kollektive persontrafik i hovedstadsområdet for så vidt angår den trafik, der udføres som almindelig rutekørsel med bus, af DSB med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, og af privatbanerne. HT fastsætter takster og billetteringssystem for rejser med bus og tog, der alene foretages inden for hovedstadsområdet. Indtægterne fra slag af kort og billetter fordeles mellem HT, DSB og de berørte privatbaner på grundlag af takststrukturen og det udførte persontransportarbejde.
Ved lovforslaget vil letbanerne blive inddraget i den samlede trafikplanlægning for hovedstadsområdet. Den trafik, der udføres af letbanerne, vil tillige blive omfattet af HT's takstfastsættelse og endelig vil letbanerne blive omfattet af den indtægtsfordeling, der er fastsat i den gældende lov.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 4. Banetrafik i hovedstadsområdet udføres af DSB og privatbanerne i overensstemmelse med de herom gældende love og bestemmelser med de begrænsninger, der følger af denne lov.
2. § 5, stk. 1, affattes således
»Selskabet udarbejder i samarbejde med DSB og med inddragelse af letbanerne en samlet plan for den kollektive persontrafik.«
§ 5. Selskabet udarbejder i samarbejde med DSB en samlet plan for den kollektive persontrafik.
3. I § 5, stk. 2, indsættes efter »privatbanerne«: »samt letbanerne«.
§ 5. . . .
Stk. 2. Planen skal angive retningslinjer for anlæg, linjeføring, kørselsomfang og køreplanlægning for den trafik, der udføres som almindelig rutekørsel med bus, af DSB med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, og af privatbanerne.
4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »hovedstadsområdet«: », samt med letbanerne«.
§ 6. Selskabet fastsætter takster og billetteringssystem for rejser med bus og tog, der alene foretages inden for hovedstadsområdet.
5. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de berørte privatbaner«: »samt letbanerne«.
§ 7. Indtægterne fra salg af kort og billetter fordeles mellem selskabet, DSB og de berørte privatbaner på grundlag af takststrukturen og det udførte persontransportarbejde.
Ingen
Nr LSF 179
Forslag til Lov om ændring af lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik
Fremsat af trafikministeren (Ikast)
den 3. maj 1991