Legislator Case Law & Legislation
199022K00177 DK

1990 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (STEMPELFRIHED VED FLYTNING AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1990 177 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, foretages følgende ændring

I § 62, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4. statsgaranterede studielån, der optages til indfrielse af sådanne lån,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

Lovforslag som fremsat 1990 177 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 62, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4. statsgaranterede studielån, der optages til indfrielse af sådanne lån,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

Lovforslag som fremsat 1990 177 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder denne dag eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1990 177 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder denne dag eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås, at flytning af statsgaranterede studielån mellem pengeinstitutter fritages for stempelafgift. Stempelafgiften er i dag 3 promille af hovedstolen på lånet ved flytning, hvortil kommer et gebyr fastsat af den enkelte bank eller sparekasse.

Lovforslaget har til formål at øge konkurrencen mellem pengeinstitutterne på dette specielle låneområde. Den seneste tids debat om de høje renter på statsgaranterede studielån har klart vist behovet herfor.

Pengeinstitutterne løber ingen risiko for at tabe penge på studielån, da de er statsgaranterede. Men alligevel er renten på disse lån i en lang række banker og sparekasser ofte højere end renten på f.eks. billån, hvor institutterne risikerer at tabe penge, hvis kunden ikke betaler lånet tilbage.

En ophævelse af stempelafgiften vil mindske låntagerens omkostninger ved at flytte studielånet fra en højrentebank til en lavrentebank. Dette vil klart kunne bidrage til at øge konkurrencen mellem pengeinstitutterne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om at indføre stempelfrihed ved flytning af statsgaranterede studielån mellem banker og sparekasser skønnes ikke at medføre noget nævneværdigt provenutab, da det må antages, at stempelfriheden vil være en forudsætning for, at der i større omfang vil ske en overflytning mellem pengeinstitutter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at flytning af statsgaranterede studielån fritages for stempelafgift.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for lånedokumenter, hvis stempelpligt indtræder denne dag eller senere.

(Lovforslag nr. L 177).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1990 177 Valid

Nr LSF 177

Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift (Stempelfrihed ved flytning af statsgaranterede studielån)

Fremsat af Frank Jensen (S) Helle Degn (S) Pia Gjellerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S)

den 2. maj 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →