1990 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter »ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens Uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.«

3. § 69, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til: »20«.

5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«

§ 1.

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter »ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.«.

3. § 69, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til: »20«.

§ 1.

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter »ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte«.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter »ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens Uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.«

3. § 69, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til: »20«.

5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 9, affattes således

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.«

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og 14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 2.

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 9, affattes således

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.«.

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og 14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 2.

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 9, affattes således

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.«.

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes

1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

3) (Ophævet).

4) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.

5) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

6) Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13a-13c i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst.

7) (Ophævet).

8) (Ophævet).

9) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling eller af opgivelse af agentur eller lignende.

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

10) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle,

enten i en i den skattepligtiges forhold begrundet særlig anledning såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom,

eller i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med 25.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 9, affattes således

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.«

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og 14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7, litra v, indsættes

»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.«

§ 3.

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten ( ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7, litra v, indsættes

»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. pkt., medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.«.

§ 3. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes ikke

1) Fortjeneste eller tab som nævnt i § 2, nr. 1, ved afhændelse m.v. af skibe eller skibsanparter, som den skattepligtige har anskaffet på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen, jf. § 15 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

2) Fortjeneste eller tab af de i § 2, nr. 4 og 5, omhandlede arter, såfremt de pågældende formuegoder er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

3) (Ophævet).

4) (Ophævet).

5) Fortjeneste eller tab af den i § 2, nr. 4, omhandlede art, når de afhændede rettigheder vedrører opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv.

6) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. § 2, nr. 9, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.

Stk. 2. (Ophævet).

Stk. 3. (Ophævet).

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og 14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 3.

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten ( ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7, litra v, indsættes

»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7, litra v, indsættes

»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 4.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 4.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i § 31 efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 5.

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i § 31 efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 5.

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i § 31 efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 5

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i § 31 efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, indsættes efter § 34 som § 34 A

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 6.

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, indsættes efter § 34 som § 34 A

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, indsættes efter § 34 som § 34 A

» § 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, indsættes efter § 34 som § 34 A

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side Forslaget går ud på at forbedre restancesituationen på skatteområdet. Den forbedrede restancesituation opnås efter forslaget ved en række forskellige tiltag overfor selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og lønmodtagere. Endvidere opnås forbedringen ved en række ændringer i bestemmelser om selve fremgangsmåden ved restanceinddrivelse.

Forslaget indeholder bestemmelser om hjemmel til forkortelse af kredittiden for selskabsskat i tilfælde af væsentlige restancer, indførelse af en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af indeholdelsespligtiges A-skattetilsvar m.v. samt gebyrer herfor, indførelse af gebyrer for rykkerskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges indbetaling af A-skattebeløb, forhøjelse af den maksimale procentsats for lønindeholdelse, indførelse af kildeskattetræk i jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse samtidig med en lempeligere beskatning af de pågældende ydelser, samt indførelse af adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift.

De samlede restancer til det offentlige fordobledes fra 1985 til 1989 og var ved udgangen af 1989 opgjort til ca. 30 mia. kr.

75 pct. af de samlede restancer hidrører fra 16 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende og andre B-indkomstmodtagere, svarende til 1,3 pct. af det samlede antal skattepligtige personer. Lønmodtagere m.v., som udgør ca. 92 pct. af de skattepligtige personer, skylder 25 pct. af de samlede restancer.

I de senere år er der to gange taget initiativer til at forbedre restanceinddrivelsen. I 1988 blev der indført adgang til at anvende kildeskattelovens lønindeholdelsesbestemmelser på en række nye områder.

I 1989 blev der indført udpantningsret vedrørende bl.a. tvangsbøder efter skattekontrolloven, boligindskudslån og en række uretmæssige eller tilbagebetalingspligtige offentlige ydelser. I 1989 skete der endvidere bl.a. en forhøjelse af indregningsgrænsen vedrørende restskat.

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at forebygge og nedbringe restancer på told-, skatte- og afgiftsområdet. Forslaget må ses i sammenhæng med finansministerens lovforslag nr. 172 af 25. april 1991 Sammen udgør forslagene regeringens restancepakke, som indeholder følgende elementer

Initiativer overfor erhverv og selvstændige

a) I forbindelse med regeringens lovprogram anmodes ministerierne om at udarbejde lovforslag om stramning af bevillings-/autorisationsbetingelser på en række områder.

Skatteministeriets iværksatte udvalgsarbejde fortsættes med henblik på i samarbejde med kommunerne og repræsentanter for erhvervslivet at afdække metoder og finde egnede midler imod konkursryttere og andre former for betalingsundvigelse i erhvervslivet. Der stiles mod fremsættelse af lovforslag i 1991/92.

b) Ved nærværende lovforslag foreslås, at skatteministeren kan bestemme, at et selskabs indkomstskat forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet er i væsentlig restance med indkomstskat. Forslaget er en forlængelse af skattemyndighedernes eksisterende adgang til at forkorte kredittiden for A-skat, moms, told, arbejdsmarkedsbidrag, og punktafgifter for virksomheder i restance.

c) Ved nærværende lovforslag foreslås indført en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar ved bl.a. manglende A-skatteredegørelse. Endvidere foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at lægge gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar m.v.

Initiativer overfor både selvstændige og lønmodtagere

Ved bekendtgørelse søges KODA-afgifter og bibliotekspenge til forfattere m.v. gjort til A-indkomst.

Initiativer overfor lønmodtagere m.v.

a) Ved nærværende lovforslag foreslås jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse gjort til almindelig indkomst efter særlige regler, hvorved der etableres A-skattetræk, samtidig med at beskatningen af mindre gratialer og godtgørelser lempes.

b) Ved nærværende lovforslag foreslås den maksimale procentsats for lønindeholdelse sat op fra 15 til 20 pct.

c) I fortsættelse af de ovenfor nævnte restance-initiativer i 1989 er stipendier fra statens uddannelsesstøtte gjort til A-indkomst fra 1. januar 1992. I den

forbindelse sikres det ved nærværende lovforslag, at denne ændring ikke medfører, at danske studerende i udlandet undergives højere beskatning end studerende her i landet.

Øvrige initiativer

a) Regeringen vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag om ændrede regler for afregning af kommunernes andel af kildeskatter, således at restancer påvirker afregningen på et tidligere tidspunkt end efter gældende regler.

b) Ved finansministerens nævnte lovforslag foreslås indført adgang til, at en lang række statslige fordringer udenfor skatteministeriets område kan inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse. Hypotekbanken skal efter forslaget samle og effektivisere disse restanceinddrivelser. Indenfor skatteministeriets område vil det på et senere tidspunkt blive sikret, at samtlige krav kan inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse.

c) Ved nærværende lovforslag foreslås det, at der indføres adgang til, at stempelafgift og arve- og gaveafgift kan inddrives ved lønindeholdelse. Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på skatteministeriets område kan inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.

d) Told- og Skattestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne gennemføre en fælles handlingsplan for restanceinddrivelsen, der omfatter en lang række initiativer, som kan gennemføres uden lovændringer.

I nærværende lovforslag foreslås,

a) at skatteministeren kan bestemme, at indkomstskat for et selskab, en forening eller en fond forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat. Efter gældende regler forfalder selskabsskatten til betaling den 1. november med sidste rettidige betalingsdag den 20. november. Efter forslaget kan forfaldsdagen og sidste rettidige betalingsdag rykkes frem til henholdsvis 1. maj og 20. maj, respektiv 1. juni og 20. juni, hvis indkomståret udløber efter kalenderåret. Der er tale om en bemyndigelse, som i lighed med tilsvarende regler på A-skatte-, moms- og afgiftsområdet navnlig antages at have en præventiv virkning. Der er derimod ikke tale om en generel forkortelse af kredittiden, idet det er regeringens opfattelse, at generelle forkortelser af kredittiden kun skal kunne gennemføres provenuneutralt, dvs. således at fordelene for det offentlige fuldt ud tilbageføres til de skatte- eller afgiftspligtige, f. eks. ved satsnedsættelser.

b) at den maksimale procentsats for lønindeholdelse forhøjes fra 15 til 20 pct. Det bemærkes herved, at en lang række andre love henviser til denne bestemmelse, samt at der i bestemmelsen er tale om en maksimumgrænse for lønindeholdelse, således at den konkrete beslutning i hvert enkelt tilfælde skal respektere retsplejelovens regler om trangsbeneficiet. Dette betyder, at de dårligst stillede restanter, hvor trangsbeneficiet allerede efter gældende regler betyder en lavere grænse end 15 pct., ikke vil blive berørt af den foreslåede ændring. Ændringen vil således kun få betydning, i det omfang restanten faktisk har mulighed for at afdrage mere end 15 pct. på restancen.

c) at der indføres en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar m.v. ved bl.a. manglende A-skatteredegørelse. Herved tilnærmes reglerne vedrørende A-skat til reglerne om moms m.v.

d) at skatteministeren bemyndiges til at lægge gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar m.v. Også dette forslag er udtryk for en harmonisering mellem momsområdet og skatteområdet, idet der allerede efter gældende regler er gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af momstilsvar og gebyr for skønsmæssig fastsættelse af momstilsvar.

e) at jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende regler er særlig indkomst, gøres til almindelig indkomst. Herved etableres automatisk A-skattetræk. For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte indkomstarter foreslås det, at beløb på under 6.000 kr. (svarende til bundfradraget i lov om særlig indkomstskat) og 30 pct. af resten gøres skattefri, således at kun 70 pct. af den del af sådanne beløb, der overstiger 6.000 kr. årligt fra samme arbejdsgiver, gøres skattepligtigt. Denne delvise skattefritagelse sikrer, at beskatningen ikke vil overstige den hidtil gældende beskatning på højst 50 pct. undtagen for visse personer, der omfattes af formueskatteloftet. For langt hovedparten af disse ydelser vil der efter forslaget blive tale om en lempeligere beskatning, samtidig med at det for mange modtagere kan opleves som en forenkling, at skatten bliver trukket ved udbetalingen. A-skattetrækket sker efter forslaget alene i den skattepligtige del af beløbene.

f) at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på skatteministeriets område kan inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.

g) at der indføres personfradrag til studerende i udlandet, som har opgivet deres bopæl i Danmark. Stipendier fra statens uddannelsesstøtte er fra 1. januar 1992 skattepligtig for disse personer, som følge af at uddannelsesstøtten fra dette tidspunkt er gjort til A-indkomst som bebudet i regeringens restancepakke fra 1989.

h) at en fejl i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger) rettes. Fejlen består i, at lov nr. 423 af 13. juni 1990 ikke længere er i kraft.

Provenumæssige konsekvenser

Ad a) Selskabsskat

Det må forventes, at bestemmelsen om at begrænse kredittiden for selskaber, der er i væsentlig restance, vil give incitament til at indbetale selskabsskat rettidigt, hvorved der opstår færre restancer.

Ad b) Lønindeholdelse, indeholdelsesprocenten

Der foretages årligt lønindeholdelse for ca. 250.000 lønmodtagere. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om den beløbsmæssige størrelse af disse indeholdelser, bl.a. fordi indeholdelsen medgår til dækning af en lang række andre krav end skyldig skat. Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn over provenuvirkningen af forslaget. Omfanget af merindeholdelser vil afhænge af indsatsen på området. Såfremt det antages, at den foreslåede forhøjelse aflønindeholdelsesprocenten giver en gennemsnitlig årlig merindeholdelse pr. lønmodtager på ca. 1.000 kr., vil den samlede årlige merindeholdelse, når der opnås fuld virkning, blive ialt ca. 250 mill. kr. Da det er staten, der i første omgang bærer tabet ved skatterestancer, vil hovedparten af beløbet tilsvarende tilfalde staten.

Merindeholdelsen vil ikke umiddelbart påvirke kildeskatteindtægten på finansloven, idet skatterne efter det gældende regnskabsprincip indtægtsføres, uanset om de betales eller ej. Merindeholdelsen vil vise sig som en nedgang i restancebeholdningen. Skatteindtægten påvirkes først positivt, i det omfang nedgangen i denne beholdning medfører et fald i afskrivningen af uerholdelig gæld.

Forhøjelsen af indeholdelsesprocenten vil desuden medføre, at restancerne inddrives hurtigere, og det gennemsnitlige antal restancer må således antages at falde. Merindeholdelsen vil derfor være faldende over en årrække.

Ad c) Skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar

Forslaget indebærer, at restancer konstateres tidligere, hvorved mulighederne for tvangsinddrivelse forbedres.

Ad d) Gebyrer på rykkerskrivelser og på skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar

Der udskrives årligt ca. 25.000 A-skatterykkere. Ved et gebyr på 50 kr. pr. rykker vil provenuet heraf blive ca. 1 1/4 mill. kr. årligt ved uændret adfærd. I 1991 opnås kun en mindre del af provenuet.

Antallet af skønsmæssige ansættelser for A-skat skønnes til ca. 120.000 ansættelser årligt. Ved et gebyr på 150 kr. pr. ansættelse kan det årlige provenu på denne baggrund skønnes til ca. 18 mill. kr. I 1991 opnås kun en mindre del af provenuet.

De foreslåede gebyrer antages at give incitament til at indbetale og redegøre A-skat rettidigt, således at der opstår færre restancer.

Ad e) Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

For indkomståret 1991 skønnes der at blive udbetalt ca. 650 mill. kr. i fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til ca. 40.000 personer. Efter bundfradrag på 6.000 kr., skønnes der af det samlede beløb at skulle betales ca. 240 mill. kr. i særlig indkomstskat med satsen 50 pct.

En omlægning af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til almindelig indkomstbeskatning, hvor det gældende bundfradrag på 6.000 kr. bevares, og der gives et nedslag på 30 pct. af resten, skønnes at medføre et årligt provenutab for det offentlige på ialt ca. 25 mill. kr. for indkomståret 1992.

Kommunernes andel af særlig indkomstskat er 1/3 efter gældende regler, og den skønnes at stige til knap halvdelen som følge af omlægningen til almindelig indkomstbeskatning. Herved skønnes kommunerne at opnå et merprovenu på ca. 20 mill. kr. årligt ved omlægningen, medens statens provenutab anslås til ca. 45 mill. kr.

Særlig indkomstskat betales efter gældende regler i 3 rater i september, oktober og november i året efter indkomståret. Forslaget indebærer således en fremrykning af skattebetalingen på i gennemsnit ca. 15 måneder og vil give det offentlige en årlig rentefordel af størrelsesordenen 20-25 mill. kr., hvoraf dog omkring halvdelen må forventes opvejet af provenutab som følge af mindre nettokapitalindkomst hos de pågældende skatteydere. Samtidig vil den foreslåede indeholdelse af foreløbig skat i disse særlige ydelser reducere risikoen for, at der opstår restancer.

For finansåret 1992 skønnes omlægningen at medføre et merprovenu på ca. 170 mill. kr. (1991-niveau).

Forslaget indebærer en lempelse af marginalbeskatningen for disse særlige ydelser fra 50 pct. til højst 48,1 pct. (0,70 x 68,7 pct.), jf. tabel 1, der viser beskatningen af godtgørelser og gratialer for personer i forskellige indkomstintervaller.

Tabel 1. Beskatningsprocenter efter forslaget for fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr. i en gennemsnitskommune.

--------------------------------------------------------------------~ Kr. Kr. Kr. Kr. Godtgørelse/gratiale før bundfradrag og nedslag 10.000 20.000 25.000 50.000 Godtgørelse/gratiale til indkomstbeskatning 2.800 9.800 13.300 30.800 Beskatningsprocent ved personlig indkomst på kr.: pct. pct. pct. pct. 150.000 36,3 38,3 38,8 39,8 200.000 40,5 40,5 40,5 41,4 300.000 48,1 48,1 48,1 48,1 400.000 48,1 48,1 48,1 48,1 --------------------------------------------------------------------~

I højskattekommuner kan skattesatsen være et par procent højere, men dog ikke over 48,1 pct. som følge af det skrå skatteloft.

På basis af fremskrevne indkomstoplysninger fra 1988 er i tabel 2 vist antallet af personer med fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale i forskellige intervaller. Endvidere er vist den gennemsnitlige skatteændring i forhold til gældende regler.

Tabel 2. Antal personer og ændring i skat ved omlægning af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale fra særlig indkomst til personlig indkomst.

--------------------------------------------------------------------~ Fratrædelsesgodtgørelse/ Antal Gennemsnitlig jubilæumsgratiale personer skatteændring --------------------------------------------------------------------~ kr. kr. under 6.000 17.900 0 6.000 7.500 0 6.001 - 10.000 1.550 - 150 10.001 - 15.000 2.450 - 550 15.001 - 50.000 8.050 - 1.500 over 50.000 3.050 - 4.400 --------------------------------------------------------------------~ I alt 40.500 - 650 --------------------------------------------------------------------~

Anm: - = skattelettelse. Omlægningen medfører skattelettelser for alle med fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr., hvilket skyldes at beskatningen højst kan udgøre ca. 48 pct. I gennemsnit medfører omlægningen en umiddelbar skattelettelse på ca. 650 kr.

Ad f) Lønindeholdelse, stempelafgift-/arve- og gaveafgift

Adgangen til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift vil give incitament til at indbetale afgifterne rettidigt, hvorved der opstår færre restancer.

Ad g) Personfradrag til studerende i udlandet

Det skønnes med stor usikkerhed, at der er ca. 1.000 danske studerende i udlandet, der har opgivet deres bopæl i Danmark. Disse skønnes at modtage knap 40 mill. kr. årligt i stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Disse stipendier har hidtil været skattefrie, men bliver skattepligtige i forbindelse med, at uddannelsesstøtte omlægges til A-indkomst fra 1. januar 1992. Provenuet ved denne beskatning udgør knap 20 mill. kr. for indkomståret 1992, da der ikke gives personfradrag til begrænset skattepligtige med indkomst i form af uddannelsesstøtte. Provenuet, hvoraf godt halvdelen er kommunalt, må i det store og hele antages af fremkomme i finansåret 1992, da ændringen kan indarbejdes i forskudsregistreringen.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at studerende i udlandet skal beskattes hårdere end studerende i Danmark, og med baggrund heri foreslås i lovforslagets § 1, at studerende i udlandet bliver berettiget til personfradrag på linie med studerende her i landet. Det isolerede provenutab herved skønnes for indkomståret 1992 at andrage ca. 15 mill. kr., hvoraf godt halvdelen er kommunalt. Finansårsvirkningen vil ligeledes udgøre knap 15 mill. kr.

Vedrørende omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst

Omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst i medfør af bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 skønnes at resultere i færre restskatter og dermed færre restancer, første gang vedrørende indkomståret 1992.

Nedgangen i restskatterne vil desuden medføre en fremrykning af skattebetalingen, idet restskatter, i det omfang de er mindre end 11.400 kr. (1991-niveau), først bliver indregnet i forskudsskatten to år efter indkomståret. De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU er på godt 4 mia. kr., og såfremt det antages, at 1/3 af de beskattede indtægter udover personfradrag m.v. har resulteret i restskatter under 11.400 kr., vil omlægningen til A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på i størrelsesordenen 300 mill. kr. fremrykkes med op til 2 år, første gang for finansåret 1992.

Administrative konsekvenser

Forslaget om automatisk foreløbig fastsættelse af A-skattetilsvar og rykkergebyrer m.v. parellelt med momsreglerne vil medføre øgede drifts- og engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen.

Gennemførelsen af forslaget vil således medføre udgifter til udvikling og drift af et edb-system samt til porto og blanketter.

De årlige driftsudgifter, incl. porto og blanketter, udgør skønsmæssigt 4 mill. kr., der vil kunne afholdes inden for Told~ og Skattestyrelsens fremtidige budgetter gennem omprioriteringer.

Engangsudgifterne, som primært vedrører edb-udvikling, udgør 4 mill. kr. i 1991 og 1 mill. kr. i 1992. Udgifterne kan afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens budgetter ved indprioritering af opgaven i styrelsens udviklingsplan.

Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige personale- og udgiftsmæssige konsekvenser for Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for kommunerne, er det aftalt med kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de eventuelle kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års regelforenklinger m.v. i bloktilskuds- og personalereduktioner.

De administrative konsekvenser for kommunerne af nærværende forslag vil indgå i disse forhandlinger.

Spaltehenvisninger

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B, 123, ...

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (Ligningsloven) er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A, 1047; tillæg B ...

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B, 123, ...

Lov om stempelafgift er senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 174, 1191, 2516, 2791; tillæg A, 691; tillæg B, 147; tillæg C, 53.

Lov om arve- og gaveafgift er senest ændret ved lov nr. 396 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 276, 696, 10204, 10690; tillæg A, 749; tillæg B, 1527, 1687; tillæg C, 827.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A, 1047.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved § 21, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, er uddannelsesstøtte, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte, gjort til A-indkomst. Dette har virkning fra og med 1992, jf. samme bekendtgørelses § 58, stk. 2. Til og med 1991 er uddannelsesstøtte B-indkomst.

Personer, der studerer i udlandet og modtager dansk uddannelsesstøtte, er i dag, dvs. til og med 1991, ikke skattepligtige til Danmark af uddannelsesstøtten. Skattefritagelsen er dog betinget af, at den pågældende har opgivet sin bopæl i Danmark og har indgivet en såkaldt F-54 erklæring.

Når uddannelsesstøtte fra 1992 bliver A-indkomst, bliver modtagere, der studerer i udlandet, begrænset skattepligtige. De pågældende er efter gældende regler ikke berettiget til personfradrag. Efter personskattelovens § 10, stk. 5, gives personfradrag til begrænset skattepligtige personer kun, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, (løn m.v.), eller stk. 2, litra b (pension m.v. fra tidligere tjenesteforhold), litra c (folkepension m.v.), litra d (arbejdsløshedsunderstøttelse m.v.) eller litra f ( visse udbetalinger efter pensionsbeskatningsloven).

Uddannelsesstøtte er efter gældende regler omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra e, (understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende). Denne bestemmelse berettiger ikke til personfradrag.

Det foreslås, at uddannelsesstøtte i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte overflyttes til kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra c, der berettiger til personfradrag.

Til nr. 2

Ved den foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til at indføre gebyr på erindringsskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges afregning af indeholdt A-skat, udbytteskat og royaltyskat.

Bestemmelsen, der er udtryk for en harmonisering mellem momsområdet og skatteområdet, svarer til bestemmelsen i momslovens § 22, stk. 5, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift (moms).

Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et gebyr på de nævnte erindringsskrivelser svarende til gebyret på momsområdet, som p.t. er på 50 kr.

Til nr. 3

Med henblik på en harmonisering mellem A-skatteopkrævning og opkrævning af moms og arbejdsmarkedsbidrag foreslås, at skattemyndigheden kan foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvaret, hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt. Specielt anføres det, at der kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvaret ved manglende redegørelse.

Det er hensigten i disse tilfælde at indføre enmaskinel, skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvaret svarende til reglerne for moms og arbejdsmarkedsbidrag. Den eksisterende bestemmelse om skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvar giver ikke hjemmel til en sådan generel og maskinel fastsættelse.

Endvidere bemyndiges skatteministeren til at indføre gebyr på foreløbig, skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar, udbytteskattetilsvar og royaltyskattetilsvar.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i momslovens § 21, stk. 3, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr ved foreløbig fastsættelse af afgiftstilsvaret (momstilsvaret).

Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et gebyr ved foreløbig fastsættelse af skattetilsvar svarende til gebyret på momsområdet, som p.t. er på 150 kr.

Til nr. 4

I henhold til kildeskattelovens § 73 kan skattemyndighederne pålægge en skatteyders arbejdsgiver at foretage indeholdelse i skatteyderens løn med op til 15 pct. efter skat. Indeholdelse kan endvidere foretages i ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af offentlige eller private kasser, medmindre særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn taler imod dette.

Den maksimale procentsats for lønindeholdelse i kildeskattelovens § 73, stk. 3, foreslås ved bestemmelsen forhøjet fra de nævnte 15 pct. til 20 pct.

Lønindeholdelsen må som hidtil ikke overstige den skattepligtiges betalingsevne opgjort efter en konkret vurdering.

Det bemærkes, at lønindeholdelse i henhold til forskellige bestemmelser i den øvrige lovgivning benyttes til inddrivelse af en række øvrige offentlige krav, navnlig inden for socialområdet.

Til §§ 2 og 3

Efter de gældende regler skal den særlige indkomstskat for personer betales i tre rater, der forfalder i september, oktober og november måned i året efter indkomsten er optjent.

For personers vedkommende beregnes den særlige indkomstskat som 50 pct. af det beløb, hvormed den særlige indkomst overstiger et bundfradrag på 6.000 kr.

Efter det fremsatte forslag skal jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende regler er særlig indkomst, gøres til almindelig indkomst. Herved etableres der automatisk A-skattetræk.

Efter forslaget er det imidlertid kun en del af de nævnte indkomstarter, der undergives almindelig indkomstbeskatning, således at A-skattetrækket kun skal ske i den skattepligtige del af beløbet.

For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte indkomstarter foreslås det, at den skattepligtige del kun skal udgøre 70 pct. af det beløb, der overstiger 6.000 kr årligt (svarende til bundfradraget i lov om særlig indkomstskat) fra samme arbejdsgiver.

Forslaget vil stort set eliminere efterbetaling af skat og restancer på dette område.

Forslaget vil betyde, at skattetilsvaret som almindelig indkomstskat indbetales til det offentlige op til to år før det indbetales efter de gældende regler.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde A-skat af 70 pct. af de samlede ydelser, der ligger udover 6.000 kr. årligt.

Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og let at forstå for skatteyderne.

Til § 4

Efter gældende regler kan der i forbindelse med indbetaling af visse skatte- og afgiftsbeløb, som en virksomhed har opkrævet for det offentlige, fastsættes en kortere indbetalingsfrist eller afgiftsperiode, hvis virksomheden gentagne gange ikke har indbetalt det opkrævede beløb rettidigt til det offentlige.

For så vidt angår moms, told, arbejdsmarkedsbidrag og punktafgifter, kan der iværksættes kreditbegrænsning overfor en virksomhed, der gentagne gange ikke har indbetalt afgift (bidrag) rettidigt. Det samme gælder for en virksomhed, som er ude af stand til at betale sin gæld eller er under konkurs m.v. Kreditbegrænsningen medfører, at virksomheden skal indsende angivelse og afregne afgift med kortere frist end de i afgiftslovene fastsatte almindelige frister.

For indeholdte A-skatter gælder, at en virksomhed, der har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelse, indbetaling eller afgivelse af redegørelse, kan pålægges permanent inkasso vedrørende indeholdt A-skat. Der kan endvidere gives pålæg om fremrykket indbetalingsdag, således at virksomheden skal redegøre og afregne med kortere frist end den i kildeskatteloven fastsatte almindelige frist.

Efter de gældende regler skal selskaber, fonde, foreninger m.v. indsende selvangivelse senest den 30. april. Hvis det indkomstår, der danner grundlag for selvangivelsen udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog den 31. maj. Indkomstskatten forfalder til betaling den 1. november samme år med sidste rettidige indbetalingsdag den 20. november.

Efter forslaget indføres der mulighed for en begrænsning af kredittiden for selskabers, fondes og foreningers indbetaling af indkomstskat.

Forslaget går ud på, at skatteministeren kan bestemme, at i tilfælde, hvor et selskab, en fond eller en forening m.v. er i væsentlig restance med indkomstskat, forfalder indkomstskatten til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. selskabsskattelovens § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Hvis skattebeløbet indbetales for sent, skal der betales et rentebeløb på 1 pct. pr. påbegyndt måned.

Det er tanken, at kredittiden kan begrænses, når selskabet m.v. er kommet i restance med indkomstskatten, og restancen udgør mindst 100.000 kr.

Kompetencen til at forkorte betalingsfristen tænkes udlagt til de regionale told- og skattemyndigheder. Regionerne behandler i forvejen A-skatte- og momssager.

Det må forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en betydelig præventiv virkning. Den konkrete anvendelse af bestemmelsen må derimod afhænge af omstændighederne.

Til § 5 og 6

Det foreslås, at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på skatteministeriets område kan inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.

Til § 7

Ved § 14, stk. 3, i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger) blev lov nr. 423 af 13. juni 1990 om ændring af personskatteloven (Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten) ophævet, jf. lovforslag L 4 af 27. december 1990. Ophævelsen beror imidlertid på en teknisk fejl i et ændringsforslag til lovforslag L 4 og betyder, at forhøjelsen af grundbeløbet for bundfradraget til 140.000 kr. (136.500 kr. i 1991), som Folketinget vedtog som lov nr. 423 af 13. juni 1990, ikke længere er i kraft.

Nærværende lovforslag tilbagefører for så vidt angår 6 pct.-skattens grundbeløb retstilstanden til før vedtagelsen af lov nr. 217 af 10. april 1991, dvs. at grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 1992 herefter vil være 140.000 kr. (i 1991 136.500 kr.), svarende til det, der blev vedtaget i juni 1990 ved lov nr. 423 af 13. juni 1990.

Til § 8

Det foreslås, at hovedparten af de foreslåede ændringer får virkning fra 1. juli 1991.

Uddannelsesstøtte overgår først til A-indkomst pr. 1. januar 1992 og bliver dermed først skattepligtig for udenlandske uddannelsessøgende fra dette tidspunkt. På denne baggrund foreslås det, at de udenlandske uddannelsessøgende får personfradrag fra samme tidspunkt, jf. § 1, nr. 1.

Bekendtgørelse om gebyrer som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3, forventes udstedt kort tid efter lovforslagets vedtagelse.

Den forhøjede procentsats for lønindeholdelse som foreslået i § 1, nr. 4, vil efter en konkret vurdering af skatteyderens betalingsevne kunne anvendes fra denne dato, uanset om den skattegæld, der inddrives ved indeholdelsen, er opstået på et tidligere tidspunkt. For så vidt angår pålæg om lønindeholdelse, der er givet før denne dato, må skattemyndighederne foretage en konkret vurdering af den skattepligtiges betalingsevne og rette en fornyet henvendelse til den indeholdelsespligtige, før den forhøjede procentsats kan finde anvendelse.

Det foreslås, at den ændrede beskatning af jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse først får virkning fra 1. januar 1992, idet denne ændring af administrative grunde må følge kalenderåret, jf. §§ 2 og 3.

Bemyndigelsen til skatteministeren til under nærmere angivne betingelser at forkorte kredittiden for selskaber m.v. har virkning for selskaber m.v., der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten foreslås til 136.500 kr. for indkomståret 1991, svarende til et bundfradrag på 155.100 kr. Grundbeløbet for bundfradraget vil fra 1992 være 140.000 kr., jf. § 7. Det svarer til det, der gjaldt efter lov nr. 423 af 13. juni 1990.

§ 8. De fortjenester eller tab, der efter foranstående bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres samlet for hvert indkomstår.

Stk. 2. Det beløb, der fremkommer ved opgørelsen efter stk. 1, benævnes »skattepligtig særlig indkomst«. Beløbet afrundes nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Hvor andet ikke er foreskrevet i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes »skattepligtig almindelig indkomst«.

Stk. 3. For skattepligtige personer gives der ved opgørelsen efter stk. 2 et fradrag på 6.000 kr. Fradraget kan dog ikke overstige summen af fortjenester efter § 2, nr. 9-10 og 14-16.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Efter 2. behandling den 28. maj 1991

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 30. Indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen ikke før denne dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om forhøjelsen, forfalder det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen.

Stk. 2. Indkomstskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ekstraordinær ansættelse i medfør af § 5, stk. 1, § 5 A, stk. 1, eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen om ansættelsen, dog tidligst samtidig med den indkomstskat, der pålignes på grundlag af den sidste ordinære skatteansættelse, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori skattebeløbet efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Udpantning kan først foretages 2 måneder efter forfaldsdagen.

Stk. 4. Hvis et selskabs eller en forenings skatteansættelse nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller foreningen en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne af det for meget betalte skattebeløb.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen af skatten og om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 31. Enhver, der er part i det retsforhold, som et stempelpligtigt dokument vedrører, hæfter for betaling af stempelafgiften. Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på hans vegne er underskrevet af en herboende person, hæfter tillige denne for afgiften.

Stk. 2. Den, der ved overdragelse eller på anden måde er indtrådt som berettiget efter et dokument, der ikke er tilstrækkeligt stemplet, skal inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsende dette eller en bekræftet genpart heraf til vedkommende stempelmyndighed, medmindre dokumentet er stemplet i henhold til en stempelmyndigheds afgørelse, eller dokumentet inden nævnte frist indleveres til en anholdelsespligtig myndighed. Det samme gælder den, der erhverver panteret i et dokument. Forsømmer han indsendelsen til stempelmyndigheden, og kan de afgiftspligtige, jf. stk. 1, åbenbart ikke betale den skyldige afgift, eller er deres opholdssted ubekendt, bliver han medansvarlig for betalingen.

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser.

d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.«.

§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres een gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

3. § 69, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.

§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse.

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til: »20«.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1.

Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen kan højst udgøre 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.

Ingen

Nr LSF 169

Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Restanceinddrivelse m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 25. april 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1991

Lov nr. 391 af 06/06/1991