1990 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM STOP FOR KLOAKERINGER AF SOMMERHUSOMRÅDER

§ 1. Der kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren iværksættes

kloakeringer af sommerhusområder.

Stk. 2. Igangsatte kloakeringsprojekter i en kommune kan alene videreføres i det omfang, vedkommende kommune kontraktligt er forpligtet hertil.

§ 2. Tilladelse til igangsættelse eller videreførelse af kloakeringsprojekter i sommerhusområder vil kun kunne meddeles, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til miljøet eller til økonomiske forhold.

§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 20. februar 1991. Loven har gyldighed indtil den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

I forlængelse af vandmiljøplanen fra 1987 udformede firkløverregeringen en prioriteringsplan for de samlede miljøinvsteringer. Prioriteringsplanen videreførtes af KVR-regeringen og blev beskrevet i den daværende miljøministers redegørelse nr. 1 »Om mål og midler i miljøpolitikken, miljøinvesteringer 1989-94«.

I redergørelsen understregede miljøministeren vedrørende prioriteringer af miljøinvesteringerne bl.a.

»Der er løbende blevet foretaget prioritering af investeringerne på miljøområdet. Men især det forhold, at miljøinvesteringerne nu vejer langt tungere end før, nødvendiggør fastlæggelse af investeringsrammer og en tidsmæssig planlægning af investeringsforløbet.

Inden for disse rammer skal såvel besluttede som planlagte investeringer indgå i en prioritering. Opstår nye miljøproblemer, der kræver investeringer, eller træffes nye bindende beslutninger nationalt eller internationalt på miljøområdet, skal disse ved omprioritering holdes inden for de fastlagte rammer.«

Inden for vandområdet skulle der i perioden 1989-94 investeres i alt 12 mia. kr. fordelt som følger

Kommunale rensningsanlæg 6,2 mia. kr. Kloakeringer 4,6 mia. kr. Spildevandsanlæg industri 1,0 mia. kr. Dambrug 0,2 mia. kr. --------------------------------------------- I alt 12,0 mia. kr. ---------------------------------------------

Vedrørende investeringer i kloakanlæg fremgår af redegørelsen

»Gennemførelsen af kloakinvesteringer er kommunernes økonomiske ansvar, og der vil derfor blive optaget forhandllinger med de kommunale organisationer herom samt blive udsendt en cirkulæreskrivelse med henstilling om tilbageholdenhed med visse saneringsarbejder og med nykloakering, ikke mindst kloakering af sommerhusområder.«

Som bilag er optrykt miljøministerens vejledning af 22. december 1989 om prioritering af anlægsarbejder for den del af det kommunale spildevandsanlæg, der ikke berøres af vandmiljøplanen.

De tidligere regeringer har således lagt betydelig vægt på at begrænse udgifterne til spildevandsanlæg i sommerhusområder. Såfremt en række kommuner imod de tidligere regeringers prioriteringssynspunkter alligevel gennemfører væsentlige investeringer i spildevandsanlæg i sommerhusområder, vil konsekvensen heraf uundgåeligt blive den - såfremt de ønskede økonomiske rammer ønskes fastholdt - at andre kommuner bliver afskåret fra at foretage miljømæssigt væsentligt mere betydende investeringer.

Det er imidlertid indlysende, at kloakering af et sommerhusområde ud fra et miljøsynspunkt må prioriteres overordentlig lavt.

Det koster i almindelighed mindst lige så meget pr. parcel at kloakere et sommerhusområde som et helårsområde. Da et sommerhus imidlertid i gennemsnit kun benyttes omkring 60 dage om året, så vil den samfundsmæssige nytteværdi af en kloakering af et sommerhusområde kun være omkring 10-15 pct. af værdien af en investering af samme størrelsesorden i et byområde.

En række kommuner har naturligvis respekteret denne henstilling, men andre kommuner som f.eks. Stenløse, Frederiksværk og Trundholm har ikke fulgt denne henstilling, et forhold, der har foranlediget indenrigsminister Thor Pedersen til offentligt kraftigt at henstille til kommunerne, at de afstår fra at kloakere sommerhusområder, medmindre det er tvingende nødvendigt.

Indenrigsministeren understregede i denne forbindelse, at: »Det er aldeles urimeligt at afkræve folk at betale 50.000 kr. eller mere til kloakering, som ikke er absolut nødvendig. Og slet ikke i tilfælde, hvor man ikke har kunnet dokumentere forurening som følge af nedsivningsanlæg. Det tangerer kommunalt magtmisbrug at udskrive så store regninger, hvor det ikke er tvingende nødvendigt, og hvor man endda ødelægger naturen og bevoksningen som følge af omfattende gravearbejder.«

Det er på denne baggrund beklageligt, at nogle kommuner ikke har villet følge denne henstilling i prioriteringen af miljøinvesteringerne. Denne manglende loyalitet over for en regeringsbeslutning er derfor begrundelsen for nærværende lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Samtidig med lovens vedtagelse bortfalder de bestemmelser i vedtagne recipientkvalitetsplaner, spildevandsplaner m.v., der ikke er i overensstemmelse hermed.

Til § 2

Da der naturligvis kan være enkelte sommerhusområder, som det enten af miljømæssige eller økonomiske grunde vil være helt uforsvarligt ikke at kloakere, kan miljøministeren efter en konkret og begrundet ansøgning meddele tilladelse hertil.

Til § 3

Det anses for nødvendigt at give loven virkning fra fremsættelsesdagen for at forebygge, at der i tiden mellem fremsættelsestidspunktet og vedtagelse træffes aftaler, der vil reducere lovens virkning.

Det anses for hensigtsmæssigt, at en lov af denne karakter har en begrænset varighed. Loven foreslås derfor ophævet med udløbet af den reviderede prioriteringsplan, jf. bilaget.

Bilag

Miljøministeriets vejledning af 22. december 1989

Prioritering af anlægsarbejder for den del af det kommunale spildevandsanlæg, der ikke berøres af vandmiljøplanen

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd) Regeringen har netop fremlagt en redegørelse om mål og midler i miljøpolitikken samt et notat om den økonomiske indsats på miljøområdet, der indeholder dels en gennemgang af den planlagte indsats i perioden 1990-95 og af de udviklingslinjer, der tegner sig på længere sigt, dels en gennemgang af miljøinvesteringerne i perioden.

Af notatet fremgår, at indsatsen vedrørende spildevandsanlæg og kloakering alene kan opgøres til godt 14 mia. kr. for perioden 1990-95.

Anvendelsen af de godt 14 mia. kr. til kommunale spildevandsanlæg fordeler sig med 6-7 mia. kr. til kommunale rensningsanlæg, der udbygges som følge af vandmiljøplanen og recipientkvalitetsplanlægningens krav, mens ca. 8 mia. kr. vedrører investeringer i kloakering og udbedring af det eksisterende kloaknet.

Blandt andet i lyset af det høje investeringsniveau udsendes denne vejledning, der dels vedrører prioriteringen af anlægsarbejderne på kloakeringsområdet, dels har baggrund i den økonomiske aftale, der er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for så vidt angår udgifter til kommunale rensningsanlæg.

1. Prioritering m.v. af anlægsarbejder på kloakeringsområdet

Det er regeringens opfattelse, at investeringer til spildevandsrensning bør gives højere prioritet i de kommende år end investeringer i kloakering. Dette bør gælde både nykloakeringer og udbedring af det eksisterende kloaknet.

På kloakeringsområdet bør højeste prioritet herefter gives investeringer til forebyggelse af yderligere belastning på renseanlæggene og påvirkning af recipientkvaliteten. Dette kan blandt andet opnås ved reduktion af indsivning af grundvand og ved, at overløb fra kloaksystemet gennem overløbsbygværker nedbringes ved etablering af regnvands- og udligningsbassiner.

Det henstilles på denne baggrund til kommunerne, at man i videst muligt omfang undlader at kloakere kolonihave- og sommerhusområder og ikke foretager byggemodning af arealer i større omfang, end det aktuelle behov kræver. Ligeledes bør saneringsarbejder, der ikke er absolut påkrævede, udskydes.

Det er ikke hermed tilsigtet at gribe ind i de kommunale myndigheders adgang til gennem deres spildevandsplaner at beslutte, hvilke områder der påtænkes kloakeret.

Henstillingen vedrører alene tidspunktet for gennemførelsen af de omtalte anlæg og dermed for de nødvendige investeringer. Medfører dette, at de tidsfrister, der er fastsat i spildevandsplanen, må udskydes, og gennemføres ændringen uden nogen egentlig revision af planen, bør amtsrådet, som har ansvaret for tilsynet med offentlige spildevandsanlæg, underrettes, ligesom der ved offentlig annoncering i stedlige dag- og ugeblade må ske underretning til ejerne i de berørte områder.

2. Krav til mindre rensningsanlæg

Med baggrund i den økonomiske aftale om kommunernes økonomi henstilles det, at man for så vidt angår mindre rensningsanlæg i perioden frem til udgangen af 1994 udskyder krav, der ikke i forhold til omkostningerne har en væsentlig effekt på opfyldelse af recipientkvalitetsplanlægningen.

Dette indebærer, at amtsrådet ikke bør stille nye krav til mindre rensningsanlæg. Nye krav er krav, som ikke er indeholdt i spildevandsplaner eller fremgår af recipientkvalitetsplaner, vedtaget før den 1. januar 1989. Nye krav, som amtsrådet måtte finde anledning til at stille for at forbedre forholdene i recipienterne før udgangen af 1994, skal indeholde en vurdering af omkostningerne.

Nye krav bør kun gennemføres, hvis der er risiko for varige skader på recipienten eller skader, hvis følge det senere vil være vanskeligt at afhjælpe, eller som vil begrænse muligheden for senere at opfylde recipientkvalitetsplanernes målsætning.

3. Krav til store rensningsanlæg

Af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi fremgår, at »recipientkvalitetskrav, der ikke er indarbejdet i den udbygningsplan, der er under færdiggørelse, udskydes til efter 1994, for så vidt angår større rensningsanlæg, omfattet af vandmiljøplanen«.

I udbygningsplanen, der nu er færdigbehandlet og godkendt af miljøministeren, er indarbejdet samtlige recipientkvalitetsplaner, der forelå pr. 1. januar 1989.

Aftalen indebærer således, at amtsrådet kun udsteder påbud eller meddeler udledningstilladelser, der indeholder videregående krav end vandmiljøplanen, såfremt disse fremgår af recipientkvalitetsplaner, vedtaget før 1. januar 1989.

Udbygningsplanen udsendes til samtlige amter og kommuner samtidig med denne vejledning.

Lone Dybkjær

/ Hans Jurgen Stehr

Ingen

Nr LSF 154

Forslag til Lov om stop for kloakeringer af sommerhusområder

Fremsat af Bente Juncker (CD) Lis Noer Holmberg (CD) Mimi Jakobsen (CD) Arne Melchior (CD)

den 20. februar 1991