DK
1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE
Table of Provisions (306)
Statutory Text (306 Articles)
Kapitel 1
Almindelige betingelser
Kapitel 1
Almindelige betingelser
Kapitel 1
Almindelige betingelser
§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
Kapitel 2
Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere)
Kapitel 2
Boligudgift for personer, omfattet af lovens § 1 (lejere)
Kapitel 2
Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere)
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.
Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.
Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.
Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.
Kapitel 3
Boligudgift for andelshavere og ejere
Kapitel 3
Boligudgift for andelshavere og ejere
Kapitel 3
Boligudgift for andelshavere og ejere
§ 3. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring.
Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.
Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.
§ 3. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring.
Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.
Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.
§ 3. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring.
Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.
Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.
Kapitel 4
Beregning af boligstøtte
Kapitel 4
Beregning af boligstøtte
Kapitel 4
Beregning af boligstøtte
§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.
Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan ikke samtidig modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.
§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.
Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan ikke samtidig modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.
§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.
Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan ikke samtidig modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.
Kapitel 5
Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring
Kapitel 5
Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring
Kapitel 5
Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring
§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,
1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og
2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.
Husstand og indkomst
§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,
1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og
2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.
Husstand og indkomst
§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,
1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og
2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.
Husstand og indkomst
Kapitel 6
Tilskud eller lån
Kapitel 6
Tilskud eller lån
Kapitel 6
Tilskud eller lån
§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.
§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.
§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.
Kapitel 7
Særregler om boligydelse i form af lån
Kapitel 7
Særregler om boligydelse i form af lån
Kapitel 7
Særregler om boligydelse i form af lån
§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.
Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte.
Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.
§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.
Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal barnet være under 19 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.
§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.
Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte.
Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.
Kapitel 8
Ansøgning og udbetaling
Kapitel 8
Ansøgning og udbetaling
Kapitel 8
Ansøgning og udbetaling
§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2, og 49 f, stk. 3.
2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.
Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved beregnede indkomst betegnes husstandsindkomsten.
Stk. 7. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.
Boligen
§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2, og 49 f, stk. 3. Indkomsten for hjemmeværende børn, jf. § 7, stk. 2, medregnes ikke i husstandsindkomsten.
2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.
Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 18.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1, for hvert barn i husstanden.
Stk. 5. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved beregnede indkomst betegnes husstandsindkomsten.
Stk. 6. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 1-5, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 7. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-5 for husstande, omfattet af kap. 12, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.
Boligen
§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2, og 49 f, stk. 3.
2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.
Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved beregnede indkomst betegnes husstandsindkomsten.
Stk. 7. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.
Boligen
Kapitel 9
Omberegning og efterregulering
Omberegning i løbet af året
Kapitel 9
Omberegning og efterregulering
Omberegning i løbet af året
Kapitel 9
Omberegning og efterregulering
Omberegning i løbet af året
§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.
§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken, etableret i medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.
§ 9, stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende lovs § 8, hvorefter boligstøtte kun kan ydes, når lejligheden er forsynet med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.
Den særlige hjemmel i ældreboliglovens § 19, ifølge hvilken der til boliger, etableret i medfør af ældreboliglovens § 4, undtagelsesvist kan ydes boligstøtte til boliger uden selvstændigt køkken, foreslås overført som § 9, stk. 1, 2. pkt.
Til kapitel 2
Lovens kap. 2 indeholder de nærmere regler for opgørelse af boligudgiften for lejere.
Af redaktionelle grunde er regler for fradrag i boligudgiften ved for stort areal indarbejdet i kap. 2. Der henvises til de indledende bemærkninger til forslagets kap. 4.
Til § 10
Det foreslås, at der indføres standardfradrag for varme, varmt vand, el-forbrug samt standardtillæg for vandafgifter. Endvidere foreslås, at reglen om procenttillæg for indvendig og udvendig vedligeholdelse ændres, ligeledes til standardtillæg.
Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 11, stk. 1.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at såfremt lejen omfatter betaling for varme og varmt vand samt el-forbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
Efter den gældende lovs § 11, stk. 2, skal der ske et fradrag, såfremt lejen omfatter betaling for varme og varmt vand samt el-forbrug, med et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.
Der anvendes allerede i dag et standardbeløb i kommunerne ved opgørelse af fradrag efter § 11, stk. 2, i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at få oplysninger fra udlejer om udgifternes størrelse. Men for at undgå den skønsmæssige vurdering, der kan ligge i afklaringen af, hvad der svarer til »de sædvanlige udgifter hertil«, foreslås det, at reglen ændres til, at der skal ske et fradrag med et standardbeløb for henholdsvis varme, varmt vand og el. Dette standardbeløb reguleres een gang årligt efter lovens § 72, stk. 1, nr. 2.
Af bestemmelsens stk. 3, som er nyt, fremgår, at betaler lejeren udover lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 4,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
Udgangspunktet ved opgørelsen af den boligudgift, der lægges til grund ved beregningen af individuel boligstøtte, er, at udgifter, der betales udover lejen, ikke kan medregnes.
For så vidt angår vandafgiften gælder imidlertid, at betaling heraf efter lejelovgivningen sædvanligvis er indeholdt i lejen.
Bestemmelsen indebærer en præcisering af den gældende retstilstand, hvorefter den boligudgift, der lægges til grund ved beregningen af individuel boligstøtte, forhøjes med vandafgifter, der ifølge lejeaftalen skal betales af lejeren efter forbrug.
Denne praksis vil imidlertid kunne give væsentlige administrative problemer for kommunerne, da vandafgifter ofte betales til forsyningsvirksomheden som a conto beløb og reguleres ca. 2 gange årligt.
Kommunalbestyrelsen vil i dette tilfælde skulle udbetale boligstøtte a conto og regulere den udbetalte støtte efterfølgende, når forsyningsvirksomheden har reguleret lejerens betaling for vandafgiften.
På denne baggrund foreslås det derfor, at udgifter til vand, ligesom udgifter til varme fra kollektive anlæg, vil kunne indgå i boligstøtteberegningen med et fast beløb fremfor den faktiske udgift. Det faste beløb reguleres årligt efter lovens § 72, stk. 1, nr. 3.
De pågældende normtal for varme, varmt vand, el-forbrug og vandforbrug er så vidt muligt fastsat som gennemsnitsværdien på landsplan. Da disse beløb imidlertid varierer meget betydeligt fra kommune til kommune, er der mulighed for, at kommunen - såfremt der er tale om en ikke uvæsentlig forskel - kan fastsætte et andet beløb end de angivne normtal.
I bestemmelsens stk. 4 foreslås, at såfremt lejeren har hel eller delvis pligt til henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse af det lejede, forhøjes lejen ved beregningen af boligudgiften med henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
Det fremgår af den gældende lovs § 11, stk. 3, at har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling (indvendig vedligeholdelse) helt eller delvist i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen med henholdsvis 10 og 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse (udvendig vedligeholdelse) lejeren helt eller delvist, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.
Reglen blev indført ved boligsikringslovens vedtagelse i 1967, og af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at »dog er størrelsen af det tillæg til lejen, der kan beregnes i de tilfælde, hvor boligtageren har den indvendige vedligeholdelse, af administrative grunde fastsat til 10 pct. af lejen, når boligtageren fuldt ud har den nævnte vedligeholdelse, og til 5 pct., når han kun delvist har overtaget vedligeholdelsespligten, uanset hvor stor en andel af vedligeholdelsen, det drejer sig om.«.
Reglen er sidenhen udvidet til at omfatte lejeaftaler omfattet af lov om boligbyggeri (dvs. almennyttigt boligbyggeri) og lejeaftaler, hvor lejeren helt eller delvist har overtaget den udvendige vedligeholdelsespligt.
Baggrunden for, at tillægget er procentvis, skal ses i sammenhæng med, at lejelovens regler om hensættelse på en indvendig vedligeholdelseskonto i 1967 udgjorde et procenttillæg mod i dag et fast beløb pr. (m2).
Reglen har den konsekvens, at da tillægget knytter sig til lejens størrelse, vil ansøgere med en lav husleje få beregnet et mindre tillæg end ansøgere med en høj husleje, uanset om det faktiske omfang af vedligeholdelsesforpligtelsen for ansøgere med den lave leje er forholdsmæssigt større eller ej.
Reglen har endvidere den konsekvens, at når lejen stiger, så stiger tillægget med 10 eller 5 pct. af lejestigningen, uanset at vedligeholdelsesforpligtelsen ikke stiger tilsvarende. For de fleste boligydelsesmodtagere vil boligydelsen herved stige mere end huslejen, således at nettohuslejen falder.
Som det fremgår af bestemmelsens stk. 4 foreslås reglen derfor ændret til, at der i stedet skal ske et tillæg på et fast beløb pr. (m2), der reguleres årligt efter lovens § 72, stk. 1, nr. 4.
Beløbet er fastsat således, at ordningen bliver provenuneutral i forhold til den gældende bestemmelse, hvilket betyder, at der skal gives et tillæg på 16,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal for delvis indvendig vedligeholdelse og 33 kr. pr. (m2) bruttoetageareal for fuld indvendig vedligeholdelse. Tilsvarende tillæg gives for udvendig vedligeholdelse.
Bestemmelsens stk. 5 svarer til den gældende lovs § 11, stk. 4, 1. pkt., idet reglen i den gældende lovs § 11, stk. 4, 2. pkt., om reduktion af varmetillægget, såfremt der sker fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden, foreslås overført til et nyt stk. 6, jf. nedenfor.
Bestemmelsens stk. 6 svarer til den gældende lovs § 11, stk. 4, 2. pkt.
I konsekvens af de foreslåede regler om standardtillæg og standardfradrag i forslagets stk. 2-5 foreslås reglen i den gældende lovs § 11, stk. 4, 2. pkt., om reduktion i bruttoetagearealet ved opgørelse af varmetillæg, hvis der sker fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse af en del af lejligheden til erhverv, ændret til, at reglen finder anvendelse ved samtlige af de i § 10 nævnte regler om standardtillæg og standardfradrag.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11, stk. 5.
Til § 12
Forslagets § 12 svarer til den gældende lovs § 23 c, idet det dog i stk. 3 er præciseret, at der skal ske arealreduktion ved fremleje m.v.
Til §§ 13-14
Bestemmelserne svarer fuldt ud til den gældende lovs § 23 d, jf. § 20 og § 23 e, jf. § 21.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12.
Til kapitel 3
Lovens kap. 3 indeholder reglerne for opgørelse af boligudgiften for personer, omfattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.
Til § 17
Bestemmelsen indeholder udover et forslag til en redaktionel forenkling af den gældende lovs § 14 og § 15, stk. 1, nr. 2, tillige et forslag om, hvilke udgifter til renter og afdrag på lån tinglyst på ejendommen der skal kunne medregnes ved opgørelsen af den støtteberettigende boligudgift for ejere.
De gældende regler om opgørelse af boligudgiften for ejere, herunder visse andre boligformer, er komplicerede. Dette medfører både en administrativ byrde og vanskeligheder for den enkelte boligstøttemodtager med at forstå, hvorledes boligudgiften er beregnet og fordelt på tilskud og lån.
Det er på den anden side vanskeligt at finde et enklere system, idet de enkelte komponenter i udgiftsopgørelsen alle umiddelbart må siges at være rimelige.
På denne baggrund foreslås det derfor, at reglen i § 14 sammenskrives med reglen i § 15 til een boligudgift fremfor to særskilte låneberettigende og tilskudsberettigende boligudgifter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af den gældende lovs § 27, lovforslagets § 31, som vedrører fordeling af den beregnede boligydelse på tilskud og lån.
Den foreslåede stk. 1, nr. 1, er ny. Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 1, kan ejere ved opgørelse af den støtteberettigede boligudgift efter ansøgning få medregnet 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen.
Det er som udgangspunkt 80 pct. af udgifter til renter og afdrag vedrørende lån tinglyst på ejendommen, som er overtaget eller optaget ved pensionistens erhvervelse af ejendommen, herunder ved nyopførelse på ejendommen, der kan medregnes ved opgørelse af boligudgiften uanset det oprindelige låneformål. Lån tinglyst før d. 8. juni 1978 kan medregnes tilsvarende.
For øvrige lån, dvs. lån tinglyst d. 8. juni 1978 eller senere, er låneformålet afgørende for, om 80 pct. af udgifter til renter og afdrag kan medregnes.
Det bliver med tiden vanskeligere for den enkelte boligstøtteansøger at sandsynliggøre låneformålet for de ældre af disse lån, og bestemmelsen bliver dermed vanskeligere at administrere.
Det foreslås derfor at ophæve datobegrænsningen for, hvilke lån der kan indgå i opgørelsen, således at også lån optaget efter denne dato som udgangspunkt kan medregnes uanset låneformål. Herved undgås i det hele at skulle foretage en bedømmelse af låneformålet.
Med henblik på at få afgrænset omfanget af låneudgifter, der kan medregnes ved opgørelse af boligudgiften, foreslås det endvidere, at det skal være kontantværdien af lån optaget med pant i den pågældende helårsbolig inden for 80 pct. af ejendomsvurderingen, der kan medregnes. For disse lån kan ligesom i dag medregnes 80 pct. af udgifterne til renter og afdrag i opgørelsen af den støtteberettigende boligudgift.
Efter forslaget vil det direkte fra årsopgørelsen kunne afgøres, for hvilke lån der kan medtages renter og afdrag i boligstøtteopgørelsen.
Det bemærkes, at de kommunale skatteprocenter, er eksklusiv evt. kirkeskatteprocent.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 1.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 2.
Til kapitel 4
Beregning af boligstøtte
Den såkaldte »værelsesnorm« i den gældende lovs kap. 4, foreslås ophævet, således at boligstøtteberegningen fremover sker på basis af den såkaldte arealnorm, jf. den gældende lovs kap. 4 a.
Reglerne om arealnorm blev indført som boligstøtteberegningsmetode for nye boligstøttemodtagere i 1987.
Ifølge disse regler ændres grænsebeløbet (det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift) ikke (som for hidtidige modtagere) ved »for store« boliger, men i stedet nedsættes den boligudgift, som danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtte, når boligens bruttoetageareal efter den fastsatte arealnorm indeholder for mange (m2) i forhold til husstanden.
Samtidig gennemførte man, at eksisterende boligstøttemodtagere kan »flytte med boligstøtten efter de tidligere regler«.
Loven giver ikke umiddelbart mulighed for, at hidtidige støttemodtagere kan vælge støtte efter de nye regler. Boligstøttemodtagere, der fortsat er omfattet af de tidligere regler i kap. 4, kan imidlertid »omgå« reglerne ved at afstå fra boligstøtte i et kort tidsrum (min. 1 måned) og derefter blive nye boligstøttemodtagere. Betingelsen om, at boligstøttemodtageren skal afstå fra boligstøtte i 1 måned, er med tiden blevet opblødt.
Mange boligstøttemodtagere vælger at overgå til reglerne om arealnorm, og det er administrativt meget belastende at operere med to systemer.
Forslaget indebærer, at det gældende kap. 4 (værelsesnormen) helt udgår, således at arealnormen fremover benyttes for alle modtagere.
Forslaget indebærer en væsentlig forenkling af loven og en stor administrativ lettelse. Endvidere vil det blive lettere for boligstøttemodtagerne at forstå reglerne.
I konsekvens af, at reglerne for værelsesnorm foreslås ophævet, er iøvrigt foretaget en delvis sammenskrivning af den gældende lovs kap. 4 og 4 a. Bestemmelser om fradrag i boligudgiften ved for stort areal er af redaktionelle grunde overført til forslagets kap. 2. Der henvises til forslagets §§ 12-14. Kap. 4 indeholder herefter alene regler for beregning af boligydelse og boligsikring.
Til § 21
Forslagets § 21 om beregning af boligydelse svarer til den gældende § 18, stk. 1-3, og er ændret således, at den såkaldte »samspilsløsning« for pensionister er indarbejdet i fuldt omfang.
Ifølge stk. 1 beregnes grænsebeløbet til 10 pct. af husstandsindkomsten under en vis indkomstgrænse (i 1991 124.400 kr.) og 20 pct. af husstandsindkomsten herudover.
Boligydelsen beregnes herefter som differencen mellem 90 pct. af boligudgiften og grænsebeløbet, jf. stk. 2.
Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift, jf. § 14, er mindre end 90 pct. af boligudgiften, jf. §§ 10-12, beregnes boligydelsen som forskellen mellem den maksimale boligudgift og grænsebeløbet.
Til § 22
Forslagets § 22 om beregning af boligsikring svarer til den gældende lovs § 18, stk. 1, samt stk. 4-5.
Ifølge stk. 1 beregnes grænsebeløbet til 15 pct. af husstandsindkomsten under en vis indkomstgrænse (i 1991 124.400 kr.) og 25 pct. af husstandsindkomsten herover.
Boligsikringen beregnes herefter med 75 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.
Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift, jf. § 14, er mindre end boligudgiften, jf. §§ 10-12, beregnes boligsikringen dog som 75 pct. af forskellen mellem den maksimale boligudgift og grænsebeløbet.
Ifølge stk. 3 kan boligsikringen for husstande uden børn maksimalt udgøre 15 pct. af lejen.
Til § 23
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23.
Til kapitel 5
Den gældende boligstøttelov indeholder en række særregler for beregning af boligstøtte til lejere, andelshavere og ejere, som bliver omfattet af en saneringsplan, en beslutning efter byfornyelsesloven eller boligtilsynsloven, samt lejere, som får deres beboelseslejlighed forbedret, uden at det er en følge af de offentlige krav i henhold til saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 25 om forbedringsboligsikring ophæves med virkning for nye modtagere.
Til § 25
Bestemmelsens stk. 1-2 og stk. 6-10 svarer til den gældende lovs § 24.
Bestemmelsens stk. 3-5 svarer til den gældende lovs § 19, stk. 3-5, og foreslås overført som en konsekvens af forslaget om ophævelse af den gældende lovs kap. 4.
Til §§ 26-28
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 24 a-24 c.
Til § 29
Som anført indledningsvis foreslås bestemmelsen i den gældende lovs § 25 om forbedringsboligsikring ophævet. Dog foreslås ophævelsen, som det fremgår af det foreslåede stk. 1, kun at få virkning for nye modtagere, således at de eksisterende modtagere bibeholder støtten under aftrapning.
Efter den gældende bestemmelse i § 25 har en lejer kun krav på denne særlige boligstøtte i stedet for den almindelige boligstøtte, når lejen inden for de sidste 3 år som følge af forbedringer er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. (m2).
Reglen gælder også, hvis flere forbedringer gennemføres succesivt, idet lejeforhøjelsen som følge af forbedringer, der gennemføres med indtil 3 års mellemrum i samme lejlighed, indgår i beregningen. Midlertidige lejeforhøjelser, der pålægges for en periode på indtil 5 år, indgår dog ikke i beregningen.
Antallet af forbedringsboligstøttesager er lille og stærkt faldende. Baggrunden herfor er formentlig, at reglerne navnlig har været anvendt i forbindelse med gennemførelse af forbedringer - herunder navnlig energibesparende foranstaltninger - der tidligere har være tilskudsberettiget.
På denne baggrund, og når henses til, at reglen er besværlig at administrere, foreslås det, at reglen i den gældende lovs § 25 ophæves for nye modtagere, men således at de eksisterende modtagere bibeholder støtten under aftrapning.
Til kap. 6
De nærmere regler for udbetaling af boligstøtte som henholdsvis tilskud, tilskud og lån eller lån fremgår af lovens kap. 6.
Det foreslås, at den gældende regel om fordeling af boligydelse for ejere på tilskud og lån ændres til, at boligydelse altid udbetales med en fast procentvis fordeling mellem tilskud og lån.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26.
Til § 31
Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 27, stk. 1.
Efter bestemmelsens stk. 2, som er ny, foreslås, at den beregnede boligydelse for ejere altid skal udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån.
Efter den gældende lovs § 27, stk. 2 og 3, udbetales den beregnede boligydelse for ejere som tilskud og lån. Den del af boligydelsen, der udbetales som tilskud, beregnes som forskellen mellem boligudgiften efter den gældende lovs § 14 og grænsebeløbet. Den resterende del af boligydelsen udbetales som lån.
De gældende regler om boligydelse til ejere bygger på det princip, at den formueforøgelse, som sker i forbindelse med udbetaling af boligstøtte, inddrages ved, at den del af støtten, der vedrører renter og afdrag på ejendommen, kun udbetales som lån med tilbagebetalingspligt, som hovedregel ved ejerskifte.
Boligydelsen til ejere kan derfor udbetales som tilskud og lån, som lån eller som tilskud (hvis der ikke er prioritetsydelser eller hvis der ikke søges om lån til prioritetsydelser).
Hvis grænsebeløbet er mindre end boligudgifterne med undtagelse af renter og afdrag (dvs. de udgifter, der opgøres efter den gældende lovs § 14), kan der udbetales et tilskud på størrelse med forskellen mellem de to beløb. Resten af boligydelsen vil herefter være beregnet på grundlag af renter og afdrag og udbetales derfor efter § 27, jf. § 15, som lån.
Hvis grænsebeløbet er større end de udgifter, der er nævnt i den gældende lovs § 14, vil boligydelsen kun være beregnet på grundlag af renter og afdrag, og boligydelsen udbetales derfor kun som lån.
For visse boligformers vedkommende er det ikke muligt at foretage en fordeling af boligudgifterne på renter og afdrag og andre udgifter. Det drejer sig om de i den gældende lovs § 28 omhandlede boligformer.
Der gælder derfor her en summarisk regel for disse boligformer, hvorefter boligydelsen udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Disse regler er gentaget i forslagets § 32.
Beregningsreglerne for de ejere, der ikke er omfattet af den gældende lovs § 28, er komplicerede, hvilket både besværliggør administrationen og vanskeliggør borgernes forståelse af, hvordan fordelingen mellem tilskud og lån er fremkommet, eller hvorfor der i givet fald kun kan ydes boligstøtte i form af lån.
Det foreslås derfor, at reglerne herom forenkles, således at boligydelsen altid udbetales med en fast procentvis fordeling mellem tilskud og lån.
Den procentvise fordeling foreslås, jf. indledningen, fastsat således, at boligydelse til ejere altid udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån, stort set svarende til den gennemsnitlige fordeling i de senere år.
Til §§ 32-34
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 28-30.
Til kapitel 7
Lovens kap. 7 indeholder særregler om oprettelse, forrentning og tilbagebetaling af boligydelse i form af lån.
Det foreslås, at reglen om, at en andelshaver i en privat andelsboligforening skal aflevere sit andelsbevis til kommunen som betingelse for udbetaling af boligstøttelån, ophæves. Endvidere foreslås det præciseret, at reglen i den gældende lovs § 33, stk. 3, nr. 2, omhandler en pensionist, der er ejer.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.
Til § 36
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32, stk. 1.
Efter den gældende lovs § 32, stk. 2, skal en andelshaver i en privat andelsboligforening aflevere sit andelsbevis til kommunen som betingelse for udbetaling af boligstøttelån, dvs. den halvdel af boligstøtten til andelshaver, der udbetales som lån.
Baggrunden for bestemmelsen er, at kommunen herved får underretning, når andelen senere overdrages, og lånet herefter skal indfries. Bestemmelsen om aflevering af andelsbeviset er således i modsætning til kravet om tinglysning af skadesløsbrev på ejerboliger som betingelse for udbetaling af boligstøtte ikke en egentlig sikkerhed i boligen for lånets tilbagebetaling, idet pant ikke kan lyses i en andelsbolig.
Udover aflevering af andelsbeviset skal andelshaveren som andre boligydelseslånere desuden underskrive en personlig gældserklæring.
Bestemmelsen tjener i praksis ikke altid sit formål, da en del andelsboliger sælges uden det originale andelsbevis.
Samtidig giver bestemmelsen om aflevering af andelsbeviser navnlig i de større kommuner, hvor de fleste af denne type boligstøttesager må forventes at foreligge, anledning til betydelige praktiske problemer, idet kommunen i forbindelse med uenighed mellem en andelshaver og en andelsboligforening og eventuelt en kommende køber af en andelsbolig kan komme »i klemme« mellem parterne, som alle ønsker andelsbeviset udleveret.
Det foreslås derfor, at kravet om aflevering af andelsbeviset ophæves.
Bestemmelsen vil herefter kun vedrøre udbetaling af lån til ejere.
Reglen i § 32 indebærer, at der til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter skal tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykket prioritet i ejendommen.
Pantebrevets pålydende beløb bestemmes af kommunalbestyrelsen. Beløbet kan fra starten fastsættes således, at der vil være sikkerhed for lån med påløbne renter ydet gennem flere år, f.eks. 3 - 5 år.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at der udstedes nyt skadesløsbrev eller ejerpantebrev i rimelig tid, inden lånet med tilskrevne renter når op på pantebrevets pålydende beløb. Pantebrevet kan således kræves tinglyst, hvad enten det er den fortsatte udbetaling af lån eller den forventede rentetilskrivning, der medfører, at lånerammen ifølge pantebrevet er ved at være udløbet. Såfremt pensionisten nægter at underskrive nyt pantebrev, standses udbetalingen af yderligere lån. De renter, der tilskrives allerede udbetalte lån, og som der ingen sikkerhed er for i ejendommen, forfalder til betaling, da det forudsættes, at pantebrevet giver sikkerhed for tilbagebetalingen af lånet med påløbne renter.
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 a.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 b, idet det dog som konsekvens af lovforslagets § 17 foreslås, at de lån, som kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, skal rykke tilbage for, er lån, som er optaget efter reglerne i lov om realkreditinstitutter uanset låneformålet.
Til § 39
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 33, idet det dog er præciseret, at bestemmelsens stk. 3, nr. 2, omhandler en pensionist, der er ejer.
Til kap. 8
Kapitlet, der vedrører ansøgning om og udbetaling af boligstøtte, svarer med få mindre ændringer til den gældende lovs kap. 9.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 35 om ansøgnings- og udbetalingstidspunkter. Udgangspunktet er, at støtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Dog er i stk. 2 præciseret, at støtte i tilfælde af flytning kan ydes fra indflytningsdatoen ved enhver indflytning i en bolig, hvortil støtte søges, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig.
Det bemærkes, at husstande, der modtager boligstøtte efter den gældende boligstøttelov, ikke skal indgive fornyet ansøgning som følge af, at deres boligstøtte ændres ved de foreslåede regler. Pensionister, der hidtil har modtaget boligstøtte til kommunale pensionistboliger efter den gældende lovs kap. 12, skal således ikke indgive fornyet ansøgning for fra lovens ikrafttræden at modtage støtte efter de herefter gældende almindelige regler. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne til § 80.
Ved et nyt stk. 3 er foreslået en begrænsning af boligydelseslåntageres valgfrihed med hensyn til, om hele det beregnede lån eller kun en del heraf skal udbetales.
Pensionisten er efter den gældende lovs § 35, stk. 1, berettiget til at få ændret låneudbetalingen, når den pågældende ønsker det, med virkning fra den 1. i måneden efter, at anmodning er indgivet. Dette indebærer, at det beregnede lån i givet fald kan anvendes som »kassekredit«, idet pensionisten den ene måned kan ansøge om at få udbetalt hele det beregnede lån, næste måned 50 pct., næste måned 75 pct., næste måned 0 pct. osv.
Af administrative grunde foreslås det derfor, at retten til at få ændret den allerede beregnede boligydelses sammensætning begrænses, således at ændringen kun kan ske i forbindelse med, at boligstøtten reguleres pr. 1. januar. Ændring kan herudover ske ved ændring af støttemodtagerens forhold, jf. forslagets §§ 46 og 48.
Til § 41
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 36, stk. 1-2.
Af stk. 1 fremgår, at kommunen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket. Ansøgningstidspunktet, og dermed ikrafttrædelsestidspunktet for ydelse af støtte til den enkelte ansøger, jf. § 40, vil således, da kommunerne som altovervejende hovedregel har truffet en sådan bestemmelse, være det tidspunkt, hvor ansøgningsskema er indgivet til kommunen.
En kommune kan derimod ikke med hjemmel i § 41 forlange, at enhver senere meddelelse fra støttemodtageren tilsvarende skal indgives på et sådant skema.
Støttemodtageren er efter stk. 2 forpligtet til at give kommunen enhver oplysning, der har betydning for beregning af boligstøtten, ligesom støttemodtageren efter forslagets § 43, stk. 3, har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan ændre støttens størrelse. Denne oplysningspligt vil vedrøre indkomst, leje og husstandens størrelse. Med hensyn til indkomsten vil pligten i de tilfælde, hvor boligstøtte ikke er ydet i et helt kalenderår, herunder kunne komme til at vedrøre oplysninger om indkomstforhold, der ligger forud for ansøgningstidspunktet eller efter støtteudbetalingens ophør, jf. bemærkningerne til § 47 vedrørende periodeopdeling.
I stk. 3 er præciseret, at kommunalbestyrelsen kun kan foretage besigtigelse af en ejendom efter aftale med ansøgeren.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 36, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder nødvendige oplysninger, foreslås placeret blandt lovens administrative bestemmelser i kap. 14, således at det præciseres, at en kommune kan forlange alle nødvendige oplysninger ikke blot i forbindelse med ansøgning om boligstøtte, men også i forbindelse med ændringer i allerede bevilget støtte, herunder ikke mindst efterregulering.
Til § 42
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 37 om udbetaling af boligstøtte.
Til kapitel 9
Den gældende boligstøttelovs kap. 10 indeholder bestemmelser om omberegning af boligstøtte.
Omberegning kan efter de nugældende regler ske i løbet af året på grundlag af boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede forhold, idet det er en betingelse for omberegning af boligstøtten, at ændringen af boligstøttemodtagerens forhold har såvel væsentlig som varig karakter. Ved omberegning i løbet af året kan boligstøtten såvel forhøjes som nedsættes.
Herudover skal der efter årets udgang ske en efterregulering, såfremt boligstøttemodtageren har fået for meget i boligstøtte.
Administrationen af disse omberegnings- og efterreguleringsbestemmelser beslaglægger en betydelig del af de samlede administrationsressourcer på boligstøtteområdet. Bestemmelserne er endvidere vanskelige for borgerne at forstå.
Det foreslås derfor i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, at disse regler forenkles, således at de bliver betydeligt lettere at administrere for kommunerne.
Om de gældende regler vedrørende omberegning i løbet af året som følge af væsenligt og varigt ændrede forhold gælder
En varig ændring foreligger, når ændringen strækker sig over en periode på mindst 6 måneder. Der kan være tale om såvel husstands-, indkomst- som boligudgiftsændringer.
En væsentlig ændring foreligger, når den fremtidige husstandsindkomst overstiger den hidtil anvendte husstandsindkomst, opgjort efter lovens hovedregel (§ 7, stk. 1-6), med mindst 20.000 kr. og mindst 25 pct., eller ved indkomstnedgange, når der er tale om et fald på mindst 10.000 kr. for ikke-pensionister og mindst 5.000 kr. for pensionister.
Har en forventet fremtidig indkomst (efter lovens § 7, stk. 7) allerede været lagt til grund ved støtteberegningen i løbet af året, foreligger en væsentlig ændring af boligstøttemodtagerens forhold, hvis der indtræder indkomststigninger på mindst 10.000 kr. eller indkomstnedgange på mindst 10.000 kr. for ikke-pensionister og 5.000 kr. for pensionister.
For omberegning i løbet af året gælder, at boligstøtten forhøjes med virkning for fremtiden, hvis boligstøttemodtagerens meddelelse vedrører en væsentlig og varig indkomstnedgang eller en boligudgiftsforhøjelse (lovens § 39).
Omvendt nedsættes boligstøtten med virkning fra ændringens indtræden, hvis boligstøttemodtagerens indkomst stiger væsentligt og varigt, eller boligudgiften nedsættes (lovens § 40).
Boligstøttemodtageren har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten (lovens § 38).
Om efterregulering af boligstøtten efter årets udgang gælder i dag, at boligstøttemodtageren skal tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte, hvis den slutlignede indkomstopgørelse for året viser, at den faktiske husstandsindkomst for det pågældende år overstiger den husstandsindkomst, hvoraf boligstøtten er beregnet, med mindst 20.000 kr. og mindst 25 pct. eller mindst 10.000 kr., alt efter om boligstøtten oprindeligt er beregnet på grundlag af den opregulerede indkomst, dvs. lovens hovedregel (§ 7, stk. 1-6), eller på grundlag af den forventede fremtidige indkomst (§ 7, stk. 7).
Tilbagebetalingskravet kan nedsættes, hvis boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og en særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne mindsker kravet. Der kan normalt ikke ske periodeopdeling i tilfælde, hvor indkomstændringen vedrører en periode på under 6 måneder og dermed ikke har været varig.
Tilbagebetaling kan endvidere ikke kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre i løbet af året at have givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af boligstøtten kunne være sket i løbet af året (efter lovens § 40), og tilbagebetalingskravet dermed kunne være undgået.
Tilbagebetaling af boligstøtte kan kræves kontant, afdragsvis, gennem modregning i fremtidig boligstøtte eller ved inddrivelse efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, herunder udpantning og løntilbageholdelse (lovens § 42).
Endelig gælder, at kommunalbestyrelsen kan afskrive kravet om tilbagebetaling, hvis det skønnes, at der ikke inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet (lovens § 44).
Reglerne om omberegning af boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås forenklet således
For det første foreslås det, at grænserne for, hvornår der skal foretages omberegning og efterregulering, harmoniseres med grænserne for, hvornår der kan benyttes forventet fremtidig indkomst, dvs. at der i alle tilfælde benyttes et væsentlighedskriterium for ændringer i husstandsindkomsten på mindst -10.000 kr. i nedadgående retning og mindst +20.000 kr. i opadgående retning, dog mindst +10.000 kr., når boligstøtten er beregnet på basis af forventet fremtidig indkomst.
Endvidere foreslås det, at reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændres, således at kommunen i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret. Hvis der i forbindelse med efterreguleringen viser sig at være afvigelser mellem den slutlignede indkomst og den indkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen (herunder i forbindelse med, at støttemodtageren har meddelt om indkomstændringer i løbet af året), skal disse uoplyste indkomstændringer ikke kunne underkastes periodeopdeling.
Endelig foreslås det, at kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer.
Indførelse af disse regler vil muliggøre, at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedatas edb-baserede boligstøttesystem.
Til § 43
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 38. Dog er i stk. 2 præciseret, at en støttemodtagers undladelse af at besvare en kommunes årlige anmodning om aktuelle indkomstoplysninger m.v. kan bevirke, at boligstøtten bortfalder, og at ansøgeren dermed må indgive fornyet ansøgning, før støtte igen kan udbetales med virkning for fremtiden.
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i den gældende lovs § 39, hvorefter en støttemodtager har ret til omberegning af boligstøtten, såfremt der i løbet af året sker en væsentlig og varig indkomstnedgang, en lejeforhøjelse eller en forøgelse af antallet af børn i husstanden. Omberegning kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor indberetning er sket. Der henvises herom nærmere til de indledende bemærkninger til kap. 9.
Det foreslås fastsat i loven, at der ved ændret indkomst altid kræves en indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, før omberegning kan ske i løbet af året.
Denne minimumsgrænse på 10.000 kr., for at et indkomstfald kan føre til omberegning af boligstøtten i løbet af året, svarer til den hidtil anvendte, men ikke lovfæstede grænse for væsentlige indkomstnedgange i relation til omberegning af boligsikring i løbet af året, jf. den gældende lovs § 39, og til grænsen for anvendelsen af en forventet fremtidig indkomst som husstandsindkomst efter lovens § 7, stk. 7 (forslagets § 8, stk. 6). Grænsen svarer endvidere til den i den gældende lovs § 41 lovmæssigt fastsatte grænse for efterregulering af boligstøtte, opgjort på grundlag af en forventet fremtidig indkomst.
Grænsen for omberegning i løbet af året af boligydelse til pensionisten har hidtil været et indkomstfald på 5.000 kr.
Det foreslås, at omberegning som hidtil kan ske, når der er tale om en indkomstnedgang, der overstiger minimumsgrænsen ved omberegning til årsbasis. Dette indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil medføre en omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelse er givet rettidigt, idet der på årsbais er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr., uanset at faldet for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.
Udover fastsættelse af den anførte beløbsgrænse foreslås, at det nugældende vanskeligt administrerbare varighedsbegreb, hvorefter omberegning kun kan ske for ændringer af mindst 6 måneders varighed, ophæves, således at omberegning af boligstøtten altid kan ske fra støttemodtagerens meddelelse om en indkomstnedgang.
Omberegning vil herefter skulle ske, selvom støttemodtageren allerede ved ikrafttrædelsen af en indkomstnedgang meddeler, at ændringen kun bliver af kort varighed (minimum 1 måned), idet der efter nedgangens ophør sker en tilsvarende væsentlig stigning, der må føre til en fornyet omberegning efter § 46, jf. bemærkningerne hertil.
Som hidtil vil en støttemodtager derimod ikke kunne få omberegnet boligstøtten for den resterende del af året, såfremt han efterfølgende, f.eks. pr. 1. november, meddeler, at han i oktober har været uden løn, uanset om dette måtte indebære, at indkomsten for hele boligstøtteåret set under eet er faldet i forhold til beregningsgrundlaget med mindst 10.000 kr.
Det foreslåede stk. 2 er nyt. Efter den gældende boligstøttelov antages, at en kommune ikke kan omberegne (forhøje) boligstøtte på grundlag af oplysninger, som boligstøttemodtageren ikke er orienteret om, at kommunen har modtaget, dvs. i praksis især oplysninger fra større boligselskaber om lejestigninger. Baggrunden herfor er navnlig, at kommunen med den gældende lovs formulering næppe vil kunne kræve tilbagebetaling af den udbetalte boligstøtte, såfremt oplysningerne måtte vise sig at være forkerte, da boligstøtte ydes efter ansøgning, og kravet til lejerens reaktion over for uopfordrede ændringer i boligstøtteberegningen derfor må være begrænsede.
Som en forenkling af den daglige administration foreslås, at der gives kommunerne en adgang til at omberegne på grundlag af oplysning fra udlejer. Det forudsættes herved, at boligstøttemodtageren modtager meddelelse herom fra kommunen eller udlejer, samt at beboerrepræsentationen orienteres.
Til § 45
Bestemmelsen svarer til den gældende § 39 a og giver adgang til omberegning af boligstøtte i løbet af året som følge af lejeforhøjelser, der opkræves som eengangsbeløb efter lejelovens §§ 50 og 51.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse svarer i hovedtræk til den gældende lovs § 40 om, hvornår boligstøtte skal omberegnes (nedsættes) i løbet af året som følge af væsentlige indkomststigninger eller andre ændringer.
Det foreslås, at væsentlighedskriteriet for omberegning af boligstøtte i nedadgående retning som hidtil fastsættes til samme grænse som grænsen for, om efterregulering kan kræves efter § 47 i de tilfælde, hvor omberegning - på grund af manglende oplysning fra støttemodtageren - ikke er sket i løbet af året. Det foreslås endvidere som ved forslagets § 44, at denne grænse lovfæstes direkte, også for regulering i løbet af året. Grænsen foreslås fastsat til de allerede gældende beløb på henholdsvis 10.000 og 20.000 kr. (jf. de indledende bemærkninger til kap. 9), alt efter om boligstøtten hidtil er beregnet efter en forventet fremtidig indkomst eller en hovedregel-indkomst. For at sikre, at indkomstsstigninger altid vil blive vægtet med samme værdi ved vurdering af, om omberegning skal ske, foreslås den hidtidige yderligere procentvise begrænsning dog ophævet. Det er i dag således også en forudsætning for omberegning i løbet af året for hovedregel-indkomster, at disse steg med mindst 25 pct., hvilket for husstande med høje indtægter betyder, at disse kan få en betydelig indkomststigning uden nedsættelse af boligstøtten til følge.
Det foreslås, at omberegning i løbet af året, når meddelelse er givet, som hidtil sker med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens ikrafttræden.
Uanset om meddelelse om en væsentlig indkomststigning pr. 1. juli først gives i f.eks. september måned, vil omberegning af indkomsten og dermed af den løbende boligstøtte, således ske for perioden fra 1. juli.
Til § 47
Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende lovs § 41 om efterregulering i form af efterfølgende opgørelse af og krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Som ovenfor under § 44 og § 46 anført bibeholdes de gældende stigninger i indkomstgrænser på henholdsvis 20.000 kr. (hovedregelindkomstopgørelse) og 10.000 kr. (forventet fremtidig indkomstopgørelse) for tilbagebetaling af boligstøtte ved indkomststigninger, idet dog den supplerende regel om, at husstandsindkomsten efter lovens hovedregel tillige skal være steget med 25 pct., foreslås ophævet.
Med hensyn til tilbagebetalingskravets beregning har det hidtil fremgået af Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, at der som udgangspunkt gøres op med hvert boligstøtteår for sig, således at forholdene efterfølgende bedømmes for hele støtteåret under eet, selvom indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af boligstøtteåret. Der er således sket regulering for hele året på grundlag af den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart har kunnet dokumentere, fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og en særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne har mindsket tilbagebetalingskravet. I så fald er foretaget regulering efter de retningslinier, som ville være fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om indkomstændringen i rette tid, idet boligstøttemodtageren så vidt muligt er blevet stillet, som om oplysningspligten har været opfyldt. Der har normalt ikke kunnet foretages periodeopdeling i tilfælde, hvor indkomstændringen har vedrørt en periode på under 6 måneder. Ved periodeopdeling har der ikke været mulighed for at se bort fra nogen form for indkomst.
Da efterreguleringssager beslaglægger en betydelig del af det samlede ressourceforbrug indenfor boligstøtteområdet og desuden giver anledning til store administrative vanskeligheder, skal der foreslås en række forenklinger på dette område
For at lette den administrative behandling af de meget ressourcekrævende efterreguleringssager foreslås, at der ved fastlæggelsen af efterreguleringsprincipperne tages fornødent hensyn til, at en højere grad af udnyttelse af edb-værktøjer indenfor netop denne type sager vil gøre det muligt at opnå betydelige ressourcebesparelser.
Det foreslås på denne baggrund, at efterreguleringen foretages ud fra følgende principper
I sager, hvor der ikke er oplyst indkomststigninger eller ikke-væsentlige indkomstnedgange i løbet af året, skal efterreguleringen ske på grundlag af den slutlignede indkomst for hele året. Den manglende opfyldelse af oplysningspligten udelukker muligheden for periodemæssig opdeling.
Det skal som anført på tilsvarende måde som for omberegning i løbet af året være en betingelse for efterregulering, at den slutlignede indkomst overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr. (hovedregelindkomstopgørelse) henholdsvis 10.000 kr. (forventet fremtidig indkomstopgørelse).
I sager, hvor der i løbet af året er givet oplysning om indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange, skal der ved beregningen af tilbagebetalingskravet foretages en periodemæssig opdeling af boligstøtteåret for så vidt angår de oplyste indtægter. Dette gælder, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.
Ved den periodemæssige opdeling sammenholdes den slutlignede indkomst med de oplyste indkomster i løbet af året. Svarer den slutlignede indkomst til de oplyste indkomster, skal der i almindelighed ikke rejses krav om tilbagebetaling af boligstøtte.
Fremgår det derimod, at der foreligger uoplyste indtægter, kan disse ikke danne grundlag for periodemæssig opdeling, men skal betragtes som optjent gennem hele året. Periodemæssig opdeling kan altså ikke benyttes for så vidt angår den del af indkomsten, der er uoplyst.
I sager, hvor der i løbet af året er givet oplysning om en ikke-væsentlig indkomstsændring, har betingelserne for at foretage omberegning af boligstøtten i løbet af året ikke været opfyldt.
Den oplyste ikke-væsentlige indkomstændring skal dog altid tilakteres sagen, ligesom boligstøttemodtageren ved meddelelse skal gøres bekendt med konsekvenserne for en eventuel senere efterregulering, hvis det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året har foreligget en væsentlig indkomsstigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året er blevet meddelt, dvs. at efterreguleringsbetingelserne er opfyldt.
Periodemæssig opdeling af boligstøtteåret kan dog ske fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren har givet meddelelse om den ikke-væsentlige indkomststigning. Den uoplyste del af indtægten betragtes derimod som optjent gennem hele året og kan således ikke danne grundlag for periodemæssig opdeling. Boligstøttemodtageren er ved henvendelsen om den ikke-væsentlige indkomststigning orienteret om konsekvenserne af ikke at give korrekte oplysninger i løbet af året. Periodemæssig opdeling skal benyttes i alle tilfælde, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.
Hvis der ansøges om boligstøtte i løbet af året, skal ansøgeren - udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet - også give meddelelse om husstandsindkomstens størrelse indtil ansøgningstidspunktet.
Der efterreguleres på grundlag af tilsvarende principper, medmindre boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, at indkomststigningen ligger i en periode forud for ansøgningstidspunktet. Foreligger sådan dokumentation, skal der ved den periodemæssige opdeling ses bort fra hele indkomststigningen eller for den dokumenterede del af indkomststigningen.
Ved den periodemæssige opdeling fastsættes husstandsindkomsten til et beløb, svarende til den oplyste indkomst i boligstøtteperioden sammenlagt med den del af den uoplyste indtægt/hele den uoplyste indtægt, som det ikke kan dokumenteres har ligget forud for ansøgningstidspunktet. Periodemæssig opdeling skal benyttes i alle tilfælde, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.
Såfremt boligstøtten beregningsmæssigt ophører i løbet af året på grund af indkomststigninger, skal efterreguleringen ske på tilsvarende måde som anført ovenfor vedrørende ansøgninger indgivet i løbet af året, dvs. at det kun er den uoplyste del af indtægten, der skal danne grundlag for efterregulering, ligesom den uoplyste del af indkomsten betragtes som indtjent gennem hele året, medmindre boligstøttemodtageren kan dokumentere, at den uoplyste indtægt er indtjent efter ophøret af boligstøtten. Der gælder endvidere her samme mulighed for periodemæssig opdeling, som er gældende for ansøgninger indgivet i løbet af året.
Ophører boligstøtten i løbet af året som følge af andre forhold end indkomststigninger, f.eks. flytning etc., skal efterreguleringen ske på grundlag af samme principper, som anført ovenfor om ansøgninger indgivet i løbet af året.
I sager, hvor der i løbet af året sker til/fraflytninger i husstanden, vil der i den enkelte sag på tilsvarende måde som i dag skulle tages stilling til efterreguleringsgrundlaget for de enkelte perioder i året.
Det er lagt til grund ved forslaget, at oplysningspligten i højere grad end i dag bør indskærpes boligstøttemodtageren i løbet af året, f.eks. ved fremsendelse af mere udspecificerede opgørelser over de indkomst-/fradrags-komponenter, der indgår ved opgørelsen af den enkeltes husstandsindkomst.
Som hidtil gælder efter det foreslåede stk. 5, at manglende oplysning om andre forhold end indkomstændringer - samt tilfælde, hvor boligstøtten i øvrigt er modtaget mod bedre vidende f.eks. som følge af fejl, som støttemodtageren burde have opdaget i det grundlag, der er anvendt ved boligstøtteberegningen - medfører, at for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 41 a.
Til § 49
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 42 om inddrivelse af krav på tilbagebetaling af boligstøtte.
Til § 50
Bestemmelsen om modregning i boligstøtten af det offentliges krav på pension mv. svarer fuldt ud til den gældende § 43.
Til § 51
Det fremgår af forenklingsarbejdsgruppens rapport, at de nugældende regler om afskrivning af tilbagebetalingskrav foreslås bibeholdt i uændret form.
Den foreslåede bestemmelse om, at kommunen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, svarer således til den gældende lovs § 44.
En kommunes vurdering af, om et tilbagebetalingskrav faktisk afskrives, eller om kravet eventuelt i stedet for skal inddrives ved afdragsvis betaling eller ved modregning efter § 51, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Sådanne situationer, hvor kommunen kan, men ikke har pligt til at stille boligstøttemodtageren i en gunstigere situation, end denne har krav på efter loven, kan derfor, ligesom efter de gældende regler, ikke påklages til højere administrativ myndighed efter forslagets § 73.
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i en konkret situation har haft hjemmel til f.eks. at modregne et boligstøttekrav, vil derimod kunne påklages efter § 73.
Til § 52
Ifølge den foreslåede § 52, der svarer til den gældende § 45, mister en pensionist, som under ophold på en institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pensionisten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter at pensionen er inddraget efter pensionsloven, udbetales et beløb til dækning af husleje, jf. § 52, stk. 2.
Til § 53
Bestemmelsen, der svarer til den gældende boligstøttelovs § 46, vedrører det tilfælde, hvor en pensionist er optaget på plejehjem. Såfremt pensionen bortfalder efter betalingsreglerne i bistandslovens §§ 84 og 85, sker dette med virkning fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.
Det foreslås at opretholde bestemmelsen om, at boligydelse til den hidtidige bolig ved optagelse på plejehjem tilsvarende bortfalder med virkning fra udgangen af måneden efter plejehjemsoptagelsen.
Bestemmelsen gælder også de tilfælde, hvor pensionen faktisk ikke bortfalder.
Til kap. 10
Kapitlet tager udgangspunkt i den gældende lovs kap. 11 om støtte til betaling af beboerindskud.
Efter loven har det offentlige pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud i almennyttige lejligheder og enkeltværelser opført efter 1964 til husstande, hvis indkomst ikke overstiger nærmere angivne beløb.
Herudover er fastsat regler om, at kommuner i nærmere angivet omfang kan yde frivillige lån til indskud i alt almennyttigt byggeri til beboere, der ikke opfylder vilkårene for pligtlån, idet de typisk overskrider indkomstgrænsen.
Det foreslås, at tilbagebetalingsbetingelserne forenkles, idet loven i dag indeholder meget detaljerede regler for og undtagelsesbestemmelser med hensyn til, hvornår lån forfalder eller påbegyndes afdraget.
Endvidere foreslås en betydelig forenkling af reglerne om frivillige lån, således at disse fremover ydes med beløb og på vilkår, der fuldt ud fastsættes af kommunen.
Til § 54
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 47 om, til hvilke typer byggeri beboerindskudslån kan ydes. Det drejer sig primært om nyere støttet byggeri.
Indskudslån kan således efter stk. 1 ydes til lejligheder og enkeltværelser i almennyttigt byggeri. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.
Indskudslån kan endvidere efter stk. 2 ydes til ældreboliger indrettet i henhold til ældreboligloven.
Af stk. 3 fremgår, at beboerindskudslån ydes til hidtidige beboere på plejehjem eller i beskyttede boliger, der genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger og til lejere, hvis boliger ombygges til ældreboliger. I disse tilfælde, hvor en ældre lejer uden selv at have afgjort, om vedkommende ønsker at flytte, bliver forpligtet til at betale beboerindskud i en anvist genhusningslejlighed eller den hidtidige lejlighed efter ombygning, ydes beboerindskudslånet efter særlige regler, jf. § 56, stk. 3.
Til § 55
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 48, hvorefter beboerindskudslån kan afvises i visse tilfælde, hvor lånsøgerens økonomi tilsiger dette, eller den pågældende i forvejen har et uafviklet beboerindskudslån.
Til § 56
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 49 og fastlægger indkomstgrænserne for, hvilke husstande der er berettigede til beboerindskudslån.
For ældre lånsøgere, der er nævnt i § 54, stk. 3, ydes lån dog som hidtil uanset husstandsindkomstens størrelse.
Til § 57
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 50 om beboerindskudslån til flere unge, der i fællesskab lejer en almennyttig lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum.
Til § 58
Der foreslås en forenkling af reglerne om tilbagebetalingsbetingelser for beboerindskudslån.
Efter den gældende lovs § 51 gælder, at pligtlån - dvs. lån, som kommunen efter loven er forpligtet til at yde, såfremt betingelserne herfor er opfyldt - som udgangspunkt er rente-og afdragsfri i 5 år og herefter tilbagebetales med en forrentning over 10 år (for enkeltværelser over 5 år). Lånet er dog rente- og afdragsfrit også ud over den 5-årige periode, hvis låntageren modtager boligstøtte efter sanerings- og byfornyelsesreglerne. Lånet er endvidere rente- og afdragsfrit ud over de 5 år, så længe låntageren modtager boligydelse, og husstandsindkomsten ikke overstiger indkomstgrænsen i den gældende boligstøttelovs § 18 for forhøjelse af grænsebeløbet.
Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen herudover bevilge rente- og afdragsfrihed ud over de fastsatte 5 år.
Uanset at der som udgangspunkt er rente- og afdragsfrihed for pligtlån i 5 år, ophører denne dog, når låntagerens husstandsindkomst overstiger indkomstgrænsen for opnåelse af beboerindskudslån med 50 pct.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange beboerindskudslån afdraget over et kortere åremål eller eventuelt indfriet med 12 måneders varsel, såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt taler derfor, og omvendt kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfrihed genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt, når husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor. Endelig gælder, at de særlige lån til personer, der på grund af ombygning anvises en ældrebolig, jf. § 54, stk. 3, er rente- og afdragsfrie i hele boperioden.
Som en forenkling foreslås, at reglerne om rente og afdragsfrihed for pensionister og ikke-pensionister harmoniseres, således at beboerindskudslån til boligydelsesmodtagere ydes på samme vilkår som til låntagere i øvrigt, dvs. en ophævelse af den gældende § 51, stk. 2, 2. pkt. Herudover foreslås, at den særlige rente- og afdragsfrihed for saneringsboligstøttemodtagere bortfalder, således at rente-og afdragsfrihed også for disse låntagere ophører efter 5 år (ophævelse af den gældende § 51, stk. 2, 1. pkt.).
Endvidere foreslås, at reglen om, at rente- og afdragsfrihed ophører (i den normale rente- og afdragsfrie 5-års periode), når husstandsindkomsten overstiger den låneberettigende grænse med 50 pct., ophæves. Kommunen vil fortsat efter det foreslåede stk. 4 (i dag § 51, stk. 6) have mulighed for at kræve lånet hurtigere afdraget, når væsentlige ændringer i husstandens forhold taler herfor. Endelig foreslås sidstnævnte bestemmelse udvidet til at omfatte muligheden for konkret at kræve forrentning og afdrag indenfor 5-års perioden i særlige tilfælde.
Til § 59
Udover de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtede til at yde støtte til betaling af beboerindskudslån efter den gældende lovs §§ 47-51 (forslagets §§ 54-58), kan kommunalbestyrelsen efter reglerne i lovens §§ 52 og 53, som en rent kommunal foranstaltning, yde støtte til beboerindskud efter generelle retningslinier, som kommunen selv fastlægger indenfor de grænser, som de nævnte lovbestemmelser fastsætter - de såkaldte frivillige lån.
Som en forenkling af de gældende regler i lovens §§ 52 og 53 om vilkårene for sådanne frivillige lån foreslås, at det efter loven gøres helt frit for kommunerne ikke alene - som i dag - om frivillige lån kan ydes, men også på hvilke vilkår.
Det samme gælder den gældende lovs § 53 om ændring af lånevilkår for frivillige lån. Det overlades således til kommunen i forbindelse med ydelse af det frivillige lån eventuelt at stille sådanne vilkår.
Det vil således være overladt til den enkelte kommune indenfor de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, at fastsætte generelle retningslinier for, hvornår og på hvilke vilkår frivillige lån eller garantier kan ydes i den pågældende kommune, og det vil herefter, når konkrete lån ydes, bero på den aftale, der indgås mellem kommunen og låntageren, på hvilke vilkår det konkrete lån eller garanti er ydet.
Til § 60
Udover de generelle regler om kommunernes ydelse af frivillige lån eller garanti til almennyttigt byggeri er i lovens § 52 a i dag fastsat en bestemmelse, hvorefter husstande, der skal rømme en beboelseslejlighed efter § 36 i byfornyelsesloven, kan få frivillige lån til forudbetalt leje og depositum i et privat udlejningsbyggeri eller til boliger i en del private andelsboligforeninger, som hovedregel udmålt på samme måde som frivillige lån efter lovens § 52.
Som en forenkling af loven foreslås - samtidig med den ved § 59 foreslåede forenkling af lovens § 52 og ophævelsen af lovens § 53 - at lånebetingelserne efter den hidtil gældende § 52 a harmoniseres med lånebetingelserne for frivillige beboerindskudslån i øvrigt, således at det som efter forslaget til § 59 alene beror på kommunens frie vurdering, i hvilket omfang den vil yde lån til de pågældende indskud mv. og på hvilke vilkår.
Det foreslås, at den gældende § 52 a, stk. 3 - hvorefter kommunalbestyrelsen kan stille vilkår om indfrielse af tidligere ydede lån efter § 45, stk. 2, i den indtil den 1. januar 1987 gældende byfornyelseslov - ophæves.
Det foreslås endvidere, at pligten til at aflevere andelsbeviset ved lån til betaling af boligandel i private andelsboligforeninger ophæves, ligesom den gældende § 32, stk. 2, om en sådan aflevering i forbindelse med boligydelseslån. Der henvises herom til bemærkningerne til § 36.
Til § 61
Bestemmelsen svarer uændret til den gældende lovs § 54 om beboerindskudslåns udbetaling og forfald.
Ved stk. 4 er præciseret, at den oprindelige låntager, der fraflytter lejemålet, ikke frigøres fra sin betalingsforpligtelse, selvom en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet og indtræder i den tidligere boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet.
Bestemmelsen ændrer ikke det forhold, at beboerindskud til en ny bolig for den fraflyttende som hidtil ikke kan nægtes efter § 48 under henvisning til den uafviklede gæld på det hidtidige lån i en situation, hvor begge ægtefæller har underskrevet gældserklæringen, og den ene ægtefælle i forbindelse med skilsmisse eller separation tillægges lejligheden, uanset at begge hæfter solidarisk for det tidligere ydede lån, jf. pkt. 16.4. i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987.
Til § 62
Bestemmelsen svarer til den gældende § 55 om indskudslån til indskud ydet før 1. april 1975, hvor indskuddet blev indeksreguleret frem til denne dato efter de dagældende regler.
Til § 63
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lov.
Til § 64
Det fremgår af bestemmelsen, der fuldt ud svarer til den gældende § 57, at betaling af ydelser på beboerindskudslån betragtes som pligtig pengeydelse i lejeforholdet efter lov om leje med den virkning, at lejemålet kan ophæves af udlejeren, såfremt renter og afdrag ikke betales rettidigt eller senest 3 dage efter påkrav herom.
Til kap. 11
Lån til betaling af indskud mv. til flygtninge
Kapitlet svarer til den gældende boligstøttelovs kap. 11 a, og indeholder en række særregler om beboerindskudslån til flygtninge, hvor sådanne lån ikke ville kunne ydes efter de almindelige låneregler. Der er alene foretaget en redaktionel sammenskrivning af kapitlet.
Til § 65
§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.
Kapitel 10
Støtte til betaling af beboerindskud
Kapitel 10
Støtte til betaling af beboerindskud
Kapitel 10
Støtte til betaling af beboerindskud
§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.
Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 4,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til vandforbrug i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal og 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6.
Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.
§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.
Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt el-forbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf
. § 72, stk. 1, nr. 2. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb.
Stk. 3. Betaler lejeren udover lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 4,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgiften til vandforbrug i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb.
Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 33 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 16,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvist, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 33 kr. pr. (m2) bruttoetageareal og 16,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. De i 1.-3
. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren udover lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 16,75 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.
§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.
Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 4,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til vandforbrug i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal og 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6.
Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.
Kapitel 11
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
Kapitel 11
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
Kapitel 11
Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge
§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.
§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.
§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.
Kapitel 12
Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte
Kapitel 12
Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte
Kapitel 12
Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte
§ 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for een person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.
§ 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for een perso
n i husstanden og 20 (m2) pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer
i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 (m2) bruttoetageareal. For de følgende 20 (m2) medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 (m2) medregnes 50 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.
§ 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for een person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.
Kapitel 13
Klageadgang
Kapitel 13
Klageadgang
Kapitel 13
Klageadgang
§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,
1) at pensionistens ægtefælle dør,
2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus,
3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.
§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,
1) at pensionistens ægtefælle dør,
2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus,
3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.
§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,
1) at pensionistens ægtefælle dør,
2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus,
3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.
Kapitel 14
Finansiering og administration m.v.
Kapitel 14
Finansiering og administration m.v.
Kapitel 14
Finansiering og administration m.v.
§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således
1 barn 5 pct. 2 børn 10 pct. 3 børn 15 pct. 4 eller flere børn 20 pct.
Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således
1 barn 5 pct. 2 børn 10 pct. 3 børn 15 pct. 4 eller flere børn 20 pct.
Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri, stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således
1 barn 5 pct.
2 børn 10 pct.
3 børn 15 pct.
4 eller flere børn 20 pct.
Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold f. eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f. eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold f. eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse.
§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse.
§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse.
§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb
1) Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,
2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og
5) beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.
Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således
1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.
2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.
3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.
4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.
Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb
1) beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og
2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.
§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb
1) 80 pct. af renter og afdrag på lån i ejendommen indenfor 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering,
2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 6, og
5) beregnet skat af overskuddet på ejendommen for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet med skattesatsen for skattepligtig almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v., og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for den pågældende.
Stk. 2. I boligudgiften, beregnet efter stk. 1, fratrækkes følgende beløb
1) beregnet skat af underskuddet på ejendommen for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet med skattesatsen for skattepligtig almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v., og med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende, og
2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.
§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb
1) Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,
2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og
5) beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.
Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således
1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.
2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.
3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.
4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.
Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb
1) beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og
2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.
§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler
1) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
2) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3) om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler
1) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
2) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3) om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler
1) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
2) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3) om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.
§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.
§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.
§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.
§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.
§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.
§ 21. Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8, og 20 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Boligydelsen beregnes som forskellen mellem 90 pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
§ 21. Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og 20 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 6.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8.
Stk. 2. Boligydelsen beregnes som forskellen mellem 90 pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
§ 21. Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8, og 20 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Boligydelsen beregnes som forskellen mellem 90 pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
§ 22. Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Boligsikringen beregnes som 75 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften.
§ 22. Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8.
Stk. 2. Boligsikringen beregnes som 75 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften.
§ 22. Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Boligsikringen beregnes som 75 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften.
§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 24. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12.
§ 24. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12.
§ 24. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12.
§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.
Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde
1) Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
2) boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.
Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.
Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.
Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.
Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.
Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde
1) boliger på til og med 60 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
2) boliger på 61 til og med 75 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
3) boliger på 76 til og med 90 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 (m2), såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.
Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.
Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.
Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11.
Stk. 10. §§ 14 og 23-24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.
Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde
1) Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
2) boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.
Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.
Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.
Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.
Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.
§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere påny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6, 7, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.
§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.
§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 i denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og
3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25 eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.
§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 i denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, og
3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 25 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes, eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 14, 23-24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 25 eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.
§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 i denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og
3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25 eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.
§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.
§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.
§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.
§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992.
Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen.
Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3.
Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4.
Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder.
Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring.
Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992.
Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jf. lejelovens kap. X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, kan
, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring, svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. (m2) bruttoetageareal af forhøjelsen.
Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23-24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3.
Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4.
Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse, som nævnt i stk. 5, give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder.
Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring.
Stk. 8. §§ 14, 23-24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992.
Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen.
Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3.
Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4.
Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder.
Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring.
Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som tilskud.
§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som tilskud.
§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som tilskud.
§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.
Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån.
§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.
Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån.
§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.
Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån.
§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til
1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri.
§ 32. Boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til
1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4) en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri.
§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til
1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri.
§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.
§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.
§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14.
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14.
§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.
§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.
§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.
§ 36. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
§ 36. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.
§ 36. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der kan ydes som lån.
§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der kan ydes som lån.
§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der kan ydes som lån.
§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.
§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den seneste ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.
§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.
§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt pensionisten er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem.
Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og stk. 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.
Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.
§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør, og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution, og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten er ejer, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset, i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution, overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem.
Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og stk. 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.
§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt pensionisten er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem.
Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og stk. 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.
Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.
§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.
§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om udbetaling af en mindre del af lånet. Ansøgning kan udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.
§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.
§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.
Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.
§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.
Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.
§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.
Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.
§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i fast ejendom.
§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden admistrativ myndighed.
Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld, sikret ved pant i fast ejendom.
§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i fast ejendom.
§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.
Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.
Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.
Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegning kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.
Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.
§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegning kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.
Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.
§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegning kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.
Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.
§ 45. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.
§ 45. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.
§ 45. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.
§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-6, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 7, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.
Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.
Efterregulering
§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund ved boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-5, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 6, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.
Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for sket i den foregående måned.
Efterregulering
§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-6, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 7, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.
Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.
Efterregulering
§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.
Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet.
Stk. 5. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikkemeddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.
§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-5, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 6, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet.
Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindskomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikke-meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.
§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.
Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet.
Stk. 5. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikkemeddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.
§ 48. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset at ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.
§ 48. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.
§ 48. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset at ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.
§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af sygedagpenge og bistandshjælp kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.
Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.
§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af sygedagpenge og bistandshjælp kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.
Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.
§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af sygedagpenge og bistandshjælp kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.
Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.
§ 51. Kommunalbestyrelsen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 51. Kommunalbestyrelsen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der indenfor en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 51. Kommunalbestyrelsen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 52. En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.
Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten retten til boligydelse.
§ 52. En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.
Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten retten til boligydelse.
§ 52. En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.
Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten retten til boligydelse.
§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.
Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk. 1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.
§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.
Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk. 1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.
§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.
Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk. 1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.
§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,
1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger, eller
2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.
§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,
1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger, eller
2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.
§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,
1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger, eller
2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57.
Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes,
1) hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,
2) hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) hvis lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57.
Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes,
1) hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,
2) hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) hvis lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57.
Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes,
1) hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,
2) hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) hvis lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.
§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.
§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb, svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb, svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55 gælder ikke for sådanne lån.
§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.
§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere unge, som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente~ og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.
Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.
Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.
Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.
§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente~ og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.
Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån, ydet i henhold til dette kapitel, ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.
Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.
Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.
§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente~ og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.
Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.
Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.
Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.
§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kap. 12 i lov om boligbyggeri, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig.
Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til
1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2) ejere eller
3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.
Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.
§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig.
Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til
1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2) ejere eller
3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.
Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.
§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig.
Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til
1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2) ejere eller
3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.
Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.
§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligselskabet.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet.
Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren.
Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke.
Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.
§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligselskabet.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet.
Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren.
Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke.
Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.
§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligselskabet.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet.
Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren.
Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke.
Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.
§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 11, stk. 3, i lov om boligbyggeri, mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne erlagte afdrag.
§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 9, stk. 3, i lov om boligbyggeri, mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne erlagte afdrag.
§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 11, stk. 3, i lov om boligbyggeri, mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne erlagte afdrag.
§ 63. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst.
§ 63. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst.
§ 63. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst.
§ 64. Betaling af afdrag og renter af lån ydet i henhold til dette kapitel betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter lov om leje.
§ 64. Betaling af afdrag og renter af lån, ydet i henhold til dette kapitel, betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter lov om leje.
§ 64. Betaling af afdrag og renter af lån ydet i henhold til dette kapitel betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter lov om leje.
§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 65 svarer til den gældende lovs § 57 a.
Til § 66
§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 7.
Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57, ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 66 svarer til den gældende lovs § 57 b.
Til § 67
§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
§ 67 svarer til den gældende lovs § 57 c.
Til § 68
Der er i stk. 1 foretaget en teknisk sammenskrivning af den gældende lovs §§ 57 e og f, således at bestemmelsen om adgangen til at yde frivillige lån til almennyttigt boligbyggeri og privat udlejningsbyggeri samles i en bestemmelse.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 57 e, stk. 2.
Til § 69
Der er foretaget en sammenskrivning af den gældende lovs §§ 57 d og g om udbetaling og afvikling af lån m.v.
Til § 70
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 57 h.
Når en flygtning opnår et lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje eller depositum i andet end almennyttigt byggeri, skal kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde garanti for opfyldelse af kontraktsmæssige forpligtelser over for udlejeren til istandsættelse af boligen ved fraflytning.
Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at yde den nævnte garanti, når udlejeren søger om den i forbindelse med flygtningens indflytning.
Under hensyn til, at garanti gives til sikkerhed for lejerens betaling for istandsættelse, og at det er lejeren, der skal tilbagebetale de beløb, kommunen udbetaler, såfremt garantien bliver aktuel, vil det tillige være en betingelse for kommunens forpligtelse til at yde garanti, at lejeren har underskrevet en ansøgning om garantien.
Til § 71
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 57 i.
Til kap. 12
Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte
Forslagets § 72 svarer til den gældende lovs § 34.
Ifølge § 72, stk. 1, reguleres boligstøttens satser og grænsebeløb den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
I konsekvens af de foreslåede ændringer i § 8, stk. 1, om, at børns indkomst ikke medregnes i husstandsindkomsten, foreslås den gældende § 34, stk. 1, nr. 1, vedrørende fradragsbeløbet i et barns indkomst ophævet.
I konsekvens af de foreslåede ændringer i § 10, stk. 3-5, vedrørende indførelse af standardfradrag for varme, varmt vand, el-forbrug, og standardtillæg for vandafgifter samt standardtillæg for vedligeholdelse foreslås nye reguleringssatser indføjet i § 72, stk. 1, nr. 2-4.
Det foreslås præciseret i stk. 3, at beløbene i § 72, stk. 1, er opgjort i niveau januar 1991.
Til kap. 13
Klageadgang
Kapitlet svarer til den gældende lovs kap. 13 om klageadgang. Et af Statsministeren nedsat udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering afgav i maj 1989 en betænkning (nr. 1168), hvor bl.a. bestemmelserne vedrørende klage over kommunale og amtskommunale beslutninger er behandlet.
I konsekvens af udvalgets forslag herom foreslås boligministerens adgang til at optage amtsankenævnenes afgørelser til behandling - når det skønnes, at sagen er af principiel betydning - ophævet.
Det vurderes, at forslaget ikke i realiteten vil føre til nogen mærkbar forringelse af borgernes retssikkerhed.
I den gældende boligstøttelovs § 63 a er fastsat, at amtsankenævnsafgørelser vedrørende boligydelse ydet efter boligydelsesloven, dvs. ydet før 1. januar 1983, kan indbringes for boligministeren.
Det forekommer ikke sandsynligt, at der vil blive truffet afgørelser vedrørende sådanne gamle boligydelsessager. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Til § 73
Bestemmelserne om klagefrist, muligheden for at bortse fra overskridelser af klagefristen samt bemyndigelsen til at fastsætte regler om behandlingen af klagesager svarer til den gældende bestemmelse herom i boligstøttelovens § 63.
Til § 74
Bestemmelsen svarer til den gældende boligstøttelovs § 63 b og opretholdes i konsekvens af, at personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. § 8, beregnes af skattemyndighederne på grundlag af skattelovgivningens regler herom. Klage over denne beregning bør ske til skattemyndighederne.
Til kap. 14
Lovens kapitel 14 indeholder regler om administration af boligstøtteordningen og finansieringen af de udgifter, der er forbundet hermed.
Herudover indeholder kapitlet regler om indhentelse af oplysninger til brug for beregning m.m. af boligstøtte.
Det foreslås, at der sker en redaktionel forenkling af reglerne om refusionssatser m.v.
Endvidere foreslås indført en mellemkommunal refusionsordning af boligydelse og beboerindskudslån i tilfælde af, at der efter aftale sker anvisning til en ældrebolig i en anden kommune end den anvistes bopælskommune.
Endelig foreslås den gældende regel i lovens § 36, stk. 4, om oplysninger fra andre offentlige myndigheder til brug for sagens afgørelse overført til kapitel 14.
Til § 75
Forslaget indebærer en redaktionel forenkling af den gældende lovs § 64 om refusionssatser m.v.
Endvidere foreslås det i bestemmelsens § 75, stk. 3, 2. pkt., i overensstemmelse med den gældende praksis præciseret, at kommunen indbetaler de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af boligydelseslån.
Til § 76
Det foreslås, at der indføres en mellemkommunal refusionsordning for kommunale udgifter på boligstøtteområdet i tilfælde, hvor en ældre eller en person med handicap, der er berettiget til boligydelse eller beboerindskudslån efter boligstøtteloven, anvises en ældrebolig i en anden kommune.
For at en sådan udligningsordning kan komme alle til gode, der vil være berettiget til anvisning til ældrebolig, foreslås ordningen udstrakt til også at omfatte boligsikringsmodtagere, dvs. eventuelle ikke-pensionister, der måtte være således handicappede, at anvisning til ældrebolig kan finde sted.
Ordningen foreslås udformet som en frivillighedsbestemmelse, således at refusionen fra fraflytningskommunen til tilflytningskommunen forudsætter, at der indgås aftale herom mellem disse kommuner.
Refusionen udgør tilflytningskommunens nettoudgifter til boligstøtte, dvs. den del af udgiften, som ikke refunderes af staten, eller for så vidt angår kommunerne i hovedstadsområdet den del af udgiften, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører, fratrukket den del af udgiften, som refunderes af staten. Administration af en aftale om mellemkommunal refusion og udgifterne hertil afholdes af de pågældende kommuner.
Til § 77
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 64 a.
Til § 78
Bestemmelsen i den gældende lovs § 36, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder nødvendige oplysninger, foreslås flyttet til de administrative bestemmelser sidst i loven, hvor den gældende lovs § 65 d om oplysninger fra Skatteministeriet er placeret, således at det præciseres, at en kommune kan forlange alle nødvendige oplysninger, ikke blot i forbindelse med ansøgning om boligstøtte, men også i forbindelse med ændringer i allerede bevilget støtte, herunder ikke mindst efterregulering. Samtidig foreslås præciseret, at sådanne oplysninger kan overføres elektronisk (jf. loven herom på det sociale område m.fl.).
Til § 79
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 65.
Til § 80
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 65 a.
Til kap. 15
Til § 81
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1993, således at der efter vedtagelse gives kommunerne og Kommunedata en rimelig tid til at forberede ordningens indførelse og ikrafttræden for samtlige boligstøttesager.
Som en konsekvens af den foreslåede lov ophæves samtlige hidtil gældende boligstøtteregler.
I konsekvens af lovforslagets § 9, stk. 1, 2. pkt., foreslås den særlige hjemmel i ældreboliglovens § 19, ifølge hvilken der til boliger, etableret i medfør af ældreboliglovens § 4, undtagelsesvis skal ydes boligstøtte til boliger uden selvstændigt køkken, ophævet samtidig med lovens ikrafttræden den 1. januar 1993.
Udover det i de enkelte bemærkninger ovenfor anførte skal i denne forbindelse bemærkes, at den gældende lovs kap. 12 om kommunale pensionistboliger foreslås ophævet, således at de pensionister, der er omfattet af det eksisterende system, overgår til at få boligstøtte efter lovforslagets almindelige regler, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Bestemmelsen blev allerede ophævet med virkning fra den 1. juli 1987, idet denne ophævelse er successiv således, at de hidtidige regler blev opretholdt for pensionister, som den 1. juli 1987 boede i en kommunal pensionistbolig. Ved genudlejning kan der efter den gældende lov ikke længere ydes boligstøtte efter de særlige regler for pensionistboliger.
Det foreslås, at reglerne om kommunale pensionistboliger nu ophæves fuldt ud.
Til § 82
Bestemmelsen svarer til den gældende overgangsbestemmelse i lovens § 67, hvorefter andelshavere, der har modtaget rentefri lån efter de tidligere gunstige regler, fortsat ved salg af andel skal tilbagebetale denne ydelse efter disse regler, dvs. at det tilbagebetalingspligtige beløb ikke forrentes, og at der ikke kan kræves større tilbagebetaling end andelens værdistigninger i den periode, boligsikring er ydet.
Til §§ 83 og 84
Formålet med og virkningen af den foreslåede overgangsordning er nærmere beskrevet i forslagets almindelige bemærkninger. Som nævnt vil forslaget på en relativt enkel måde styre, at ingen husstande vil tabe mere end godt 2.000 kr. i 1993 ved overgang til de nye regler.
Forslaget indebærer, at der i Kommunedatas boligstøttesystem beregnes såvel den nye som den gamle støtte pr. december 1992, og forskellen mellem disse beløb (tabet) gemmes edb-mæssigt. Beregningen af såvel den nye som den gamle støtte skal ske på basis af de oplysninger om indkomst, husleje m.v., der ligger til grund for den faktiske udbetaling af den løbende støtte i 1992. Hvis en husstand, beregnet på denne måde, oplever et tab på f.eks. 4.500 kr. ved overgang til de nye regler, skal der i 1993 udbetales et kompensationsbeløb på 4.500 kr. - 2.000 kr., dvs. 2.500 kr. Dette beløb er - forudsat støtten ikke falder helt væk - konstant i hele 1993, uanset hvordan støtten ændrer sig som følge af ændringer i husleje, indkomst m.v. Hvis forskellen mellem støtten efter nye og gamle regler tilsvarende blev løbende beregnet, ville forskellen næppe være konstant, men der ville så til gengæld være tale om en væsentlig mere besværlig beregningsprocedure. For de sager, der ikke kan beregnes maskinelt, må der ske en manuel beregning af ny og gammel støtte, hvorefter forskellen lægges ind i Kommunedatas system.
Hvis den nye støtte bliver nul enten pr. 1. januar 1993 eller i løbet af 1993, udbetales tillægget alligevel, forudsat dette er større end 120 kr., dvs. 10 kr. pr. måned. Denne grænse foreslås af administrative grunde som en bagatalgrænse. Hvis lovens almindelige minimum var anvendt, ville enkelte støttemodtagere herved kunne tabe helt op til godt 2.800 kr. i 1993, men forslaget sikrer, at de største tab vil blive 2.120 kr. Ved flytning, uanset frivillig eller tvungen flytning i forbindelse med genhusning, mister støttemodtageren tillægget, og støtten beregnes direkte efter de nye regler.
Tillægget beregnes som nævnt maskinelt ud fra de registrerede oplysninger i december 1992. I forbindelse med efterreguleringen for 1992 i slutningen af 1993 kendes det korrekte grundlag for boligstøtten i 1992, og på dette tidspunkt foretages en fornyet maskinel beregning af det korrekte tillæg, der benyttes for efterreguleringen vedr. 1993 samt for støtteberegningen i de følgende år. Et forkert beregnet oprindeligt tillæg (for året 1993) indgår blot ved den almindelige vurdering af, om der skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte i 1993. Det endeligt beregnede kompensationsbeløb reduceres med yderligere 2.000 kr., dvs. med i alt 4.000 kr. for året 1994. Tilsvarende reduceres kompensationsbeløbet med yderligere 2.000 kr. i 1995 og 1996. Fra og med 1997 bortfalder kompensationsbeløbet.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger er det principielt uheldigt, hvis personer, der modtager tillæg, efterfølgende oplever f.eks. en væsentlig indkomststigning, hvorefter den almindelige støtte falder bort, mens tillægget alligevel bibeholdes. Dette problem er søgt løst med den foreslåede § 83, stk. 3. Betydningen af denne bestemmelse kan illustreres med følgende eksempel
En husstand har efter de nye regler, men beregnet på grundlag af indkomst m.v. i 1992, en husleje på 30.000 kr. og et grænsebeløb på 20.000 kr. Dette udløser en boligsikring på 75 pct. af forskellen, dvs. 7.500 kr., idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af udbetalingsprocenten for året 1993, jf. forslagets § 84. Efter de hidtidige regler fik husstanden imidlertid en boligstøtte, der var 5.000 kr. større, dvs. 12.500 kr. Nedgangen kan enten skyldes en reduktion i beregningshuslejen (f.eks. som følge af overgangen til arealnorm) eller en stigning i grænsebeløbet (f.eks. som følge af ændring af reglerne om børns indkomst). Overgangen til de nye regler udløser derfor et kompensationsbeløb i 1993 på 5.000 kr. - 2.000 kr. = 3.000 kr.
Grænsebeløbet på 20.000 kr. svarede til en beregnet husstandsindkomst på ca. 130.000 kr. i 1992. Hvis husstanden herefter i 1993 oplever en indkomststigning på f.eks. 60.000 kr., vil grænsebeløbet stige med 25 pct. heraf, dvs. med 15.000 kr. Grænsebeløbet (dvs. egenbetalingen) er nu 20.000 kr. + 15.000 kr., dvs. 35.000 kr., mens huslejen for 1993 alene forudsættes at stige med f.eks. 5 pct. til 31.500 kr. Grænsebeløbet er med andre ord 3.500 kr. større end beregningshuslejen, hvorfor der ikke kan udbetales ordinær boligstøtte. Kompensationsbeløbet på 3.000 kr. skal reduceres med det overskydende grænsebeløb på 3.500 kr., hvorfor kompensationsbeløbet bliver 0. Hvis det overskydende grænsebeløb havde været mindre end kompensationsbeløbet, kunne den resterende del af kompensationsbeløbet fortsat være kommet til udbetaling, såfremt dette overstiger 120 kr. § 83 stk. 3 beregnes løbende i takt med ændringer i husstandsindkomsten. Det betyder, at hvis husstanden på et senere tidspunkt atter bliver berettiget til boligstøtte til den samme bolig, vil kompensationsbeløbet atter kunne komme til udbetaling, hvis dette har en positiv værdi i det pågældende år.
Hvis en boligstøttemodtager, der er berettiget til kompensation efter udgangen af 1992 skifter status fra boligsikringsmodtager til boligydelsesmodtager - eller omvendt - bibeholdes kompensationsbeløbet. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende i en periode modtager saneringsboligstøtte mv. efter § 25, stk. 7, fordi denne støtte er højere end den ordinære boligstøtte. I denne periode udbetales kompensationsbeløbet ikke, men dette vil evt. kunne komme til udbetaling på et senere tidspunkt, hvis det fortsat er positivt, og støttemodtageren atter er overgået til ordinær boligstøtte pga. saneringsboligstøttens aftrapning.
Ved § 84 foreslås en reduktion af udbetalingsprocenterne på boligsikring og boligydelse for året 1993 (og kun for dette år), som kompensation for de samlede merudgifter i forbindelse med overgangsordningen for årene 1993-1996 (jf. § 83).
Efter 2. behandling den 28. maj 1991
§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
§ 68. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 68. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 68. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.
Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
§ 69. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67 finder § 58 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.
§ 69. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67, finder § 58 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel, finder §§ 61-64 tilsvarende anvendelse.
§ 69. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67 finder § 58 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.
§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1,nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 67 eller 68, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1,nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
§ 71. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbudet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.
§ 71. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.
§ 71. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbudet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8, stk. 5.
3) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
4) Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
6) Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
7) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
8) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
9) Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk. 1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
10) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
11) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23, stk. 1.
12) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25, stk. 9.
13) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 816 kr., jf. § 33.
14) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct
1) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 18.000 kr., jf. § 8, stk. 4.
2) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt el-forbrug på henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
3) Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
4) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 16,50 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 4.
5) Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
6) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
7) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
8) Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse, på 6.100 kr., jf. § 21, stk. 1, og boligsikring, på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
9) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
10) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23, stk. 1.
11) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25, stk. 9.
12) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 816 kr., jf. § 33.
13) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6-9 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 10, 12 og 13, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 2-5, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991 niveau.
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8, stk. 5.
3) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
4) Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
6) Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
7) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
8) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
9) Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk. 1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
10) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
11) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23, stk. 1.
12) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25, stk. 9.
13) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 816 kr., jf. § 33.
14) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.
Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes for amtsankenævnets vedkommende af formanden.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.
Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67, kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, jf. dog §§ 23, stk. 3, 42, stk. 2 og 51.
Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes for amtsankenævnets vedkommende af formanden.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.
Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.
Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes for amtsankenævnets vedkommende af formanden.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.
Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.
§ 74. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
§ 74. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
§ 74. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser
1) boligsikring, 40 pct.,
2) boligydelse, 75 pct.,
3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,
4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.
Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af lån.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog kun til rådighed med halvdelen og efter §§ 56 og 57 med 2/3.
Stk. 5. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 6. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser
1) boligsikring, 40 pct.,
2) boligydelse, 75 pct.,
3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,
4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.
Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 - 4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af lån.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog kun til rådighed med halvdelen og efter §§ 56 og 57 med 2/3.
Stk. 5. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 6. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser
1) boligsikring, 40 pct.,
2) boligydelse, 75 pct.,
3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,
4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.
Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af lån.
Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog kun til rådighed med halvdelen og efter §§ 56 og 57 med 2/3.
Stk. 5. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.
Stk. 6. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig, herunder på grund af senere fraflytning.
Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig, herunder på grund af senere fraflytning.
Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig, herunder på grund af senere fraflytning.
Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.
§ 77. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan medregnes i henhold til denne lov.
§ 77. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan medregnes i henhold til denne lov.
§ 77. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan medregnes i henhold til denne lov.
§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse.
§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse.
§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse.
§ 79. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 79. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 79. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 80. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 80. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 80. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves.
Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves.
Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves.
Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19.
§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes.
Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.
§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes.
Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.
§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes.
Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.
§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992.
Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr.
Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år.
Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.
Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.
Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt.
Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når
1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,
2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller
3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.
§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte, bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-6. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kap. 2-4a samt kap. 12 ved udgangen af 1992. Kompensationsbeløbet bortfalder, når husstanden fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992.
Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten, opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr.
Stk. 3. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.
Stk. 5. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt. Hvis støttemodtageren i en periode modtager saneringsboligstøtte m.v., efter § 25, stk. 7, kan kompensationsbeløbet ikke samtidig udbetales.
Stk. 6. Kompensationsbeløbet efter stk. 2 omberegnes for 1993 på basis af de slutlignede indkomstoplysninger m.v. for 1992, der danner basis for den almindelige efterregulering og tilbagebetaling, jf. den tidligere lovs § 41. Det således beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende år, idet beløbet dog nedsættes med 4.000 kr. i 1994, 6.000 kr. i 1995 og 8.000 kr. i 1996. Fra og med 1997 bortfalder kompensationsbeløbet. Stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse for efterreguleringen vedrørende 1993 og for årene efter 1993.
Stk. 7. Hvis kompensationsbeløbet for 1993, beregnet efter stk. 2-4, efterfølgende viser sig at være større end det endeligt fastsatte kompensationsbeløb, beregnet efter stk. 6, skal forskellen tilbagebetales til kommunen i forbindelse med den almindelige efterregulering for 1993.
§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992.
Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr.
Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år.
Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.
Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.
Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt.
Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når
1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,
2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller
3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.
§ 84. For 1993 reduceres boligydelse efter § 21, stk. 2, med 0,5 pct. til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Boligsikring efter § 22, stk. 2, reduceres tilsvarende med 0,5 procentpoints til 74,5 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.
§ 84. For 1993 reduceres boligydelse efter § 21, stk. 2, med 0,5 pct. til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Boligsikring efter § 22, stk. 2, reduceres tilsvarende med 0,5 pct. points til 74,5 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.
§ 84. For 1993 reduceres boligydelse efter § 21, stk. 2, med 0,5 pct. til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Boligsikring efter § 22, stk. 2, reduceres tilsvarende med 0,5 procentpoints til 74,5 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.
§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund for lovforslaget
I maj 1989 besluttede Boligministeriet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle gennemgå reglerne om tildeling af individuel boligstøtte med henblik på at fremkomme med forslag til en samlet forenkling af reglerne. Baggrunden var bl.a. en henvendelse fra Boligselskabernes Landsforening i maj 1989, hvori man foreslog nedsættelse af en arbejdsgruppe om den individuelle boligstøtte. Formålet skulle ifølge Boligselskabernes Landsforening være at drøfte mere grundlæggende ændringer af boligstøttereglerne med henblik på at sikre mere overskuelige og lettere administrerbare ordninger uden at forringe de nuværende ordningers sociale sigte.
»Budgetanalyse af boligområdet« fra juni 1989, udgivet af Boligministeriet, Finansministeriet, Skatte- og Økonomiministeriet, anbefaler ligeledes, at der gennemføres en mere strømlinet og gennemskuelig lovgivning på boligstøtteområdet.
Behovet for forenkling skyldes, at reglerne om individuel boligstøtte gradvist er blevet så komplicerede, at der opstår betydelige vanskeligheder for kommunerne ved administrationen af reglerne. Endvidere er reglerne i praksis uigennemskuelige for støttemodtagerne, og den vanskelige og ressourcekrævende administration medfører en risiko for beregning og udbetaling af forkert støtte. På denne baggrund må en samlet revision af boligstøtteloven derfor anses for påkrævet.
Regelsættet er bl.a. blevet uhyre kompliceret, fordi man gennem en årrække ved lovændringer har indført en lang række særregler, undtagelser og overgangsordninger, primært i et forsøg på at opnå den højeste grad af retfærdighed samt ud fra fordelingsmæssige hensyn.
Arbejdsgruppens opgave var på denne baggrund at fremkomme med forslag til en samlet forenkling af reglerne for tildeling af individuel boligstøtte med den målsætning, at ressourceindsatsen ved administration af loven herved kan reduceres mærkbart, og at den interesserede støttemodtager selv i videst mulig forstand skal kunne kontrollere rigtigheden af det modtagne beløb.
Arbejdsgruppens forslag skulle ifølge kommissoriet være provenumæssigt neutralt i forhold til de givne økonomiske rammer. Arbejdsgruppen skulle således i sig selv hverken sigte imod opnåelse af besparelser eller gennemførelse af nye udgiftskrævende forslag.
Arbejdsgruppens forslag skulle endvidere belyse fordelingsmæssige konsekvenser, idet omlægning af boligstøttereglerne inden for en uændret økonomisk ramme nødvendigvis vil medføre fordelingsmæssige effekter, således at nogle støttemodtagere bliver tabere, mens andre bliver vindere i forhold til det gældende regelsæt. Forslaget skulle principielt sigte mod en høj grad af regelforenkling, kombineret med mindst mulige fordelingsmæssige konsekvenser i forhold til den nuværende situation.
Endelig skulle arbejdsgruppen være opmærksom på mulighederne for at reducere samspilsproblemerne for støttemodtagere med høje sammensatte marginalskatteprocenter.
Om grundlaget for arbejdsgruppens nedsættelse fremgår endvidere, at »en høj grad af »millimeterretfærdighed« og mangeartede fordelingsmæssige hensyn i praksis ikke kan forenes med meget simple regler. Ønsket om regelforenkling og højere gennemskuelighed må derfor nødvendigvis forudsætte en samtidig accept af mindre »millimeterretfærdighed« og mere summariske regler end tidligere.'
Arbejdsgruppens sammensætning var følgende
Kommunernes Landsforening.
Københavns Kommune.
Frederiksberg Kommune.
Boligselskabernes Landsforening.
Lejernes Landsorganisation.
Folke- og Invalidepensionisternes Kontaktudvalg.
Finansministeriet.
Økonomiministeriet.
Socialministeriet.
Boligministeriet.
Arbejdsgruppen har i april 1990 afgivet rapporten: »Forenkling af boligstøttereglerne«.
Det fremgår heraf, at gruppen har overvejet omkring 60 forslag til forenkling af boligstøttelovens regler, og at 28 af disse forslag er anbefalet af en enig arbejdsgruppe.
Lovforslagets indhold
Nærværende forslag, der skal træde i kraft den 1. januar 1993, indeholder hovedparten af arbejdsgruppens anbefalede forslag. Et forslag om en såkaldt samspilsløsning for boligsikringsmodtagere er dog ikke medtaget, da dette i sig selv ville medføre, at en række husstande med relativt høj indkomst ville blive berettiget til at modtage boligsikring på grund af den foreslåede ændring. Som led i aftalen om regulering af overførselsindkomster blev der i april 1990 nedsat et tværministerielt udvalg om afhjælpning af samspilsproblemerne. Dette udvalg vil færdiggøre sit arbejde inden udgangen af februar 1991. Endvidere er udmøntningen af visse forslag vedrørende byfornyelsesboligstøtte udskudt til en kommende revision af byfornyelseslovgivningen.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om en mellemkommunal refusionsordning af boligydelse og beboerindskudslån i tilfælde af, at der efter aftale sker anvisning til en ældrebolig i en anden kommune end den anvistes bopælskommune.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte mindre ændringer, primært af præciserende karakter.
Arbejdsgruppens forslag var følgende (efter hvert forslag er i parantes bemærket, i hvilke paragraffer forslaget er indarbejdet i nærværende lovforslag).
1. Det foreslås, at reglerne om, hvordan børns indtægter indgår i husstandsindkomsten, forenkles. For det første foreslås det, at grænsen for, hvornår et husstandsmedlem betragtes som barn, nedsættes fra 23 til 19 år, svarende til SU-reglerne. Det foreslås endvidere, at børns indtægter holdes helt uden for boligstøtteberegningen, da disse sjældent er væsentligt større end det fradragsbeløb, der i dag er fastsat. Endelig foreslås, at den administrationskrævende regel om gunstighedsberegning ophæves. Denne regel indebærer, at kommunen i dag skal beregne boligstøtten, som om børn med egne indtægter er logerende, hvis dette medfører en højere boligstøtte for husstanden. (Forslagets §§ 7 og 8).
2. Det foreslås, at de administrationskrævende bestemmelser om beregning af fiktivt formueafkast i forbindelse med opgørelse af husstandsindkomsten ophæves. Reglerne indebærer, at kommunerne i dag skal undersøge, om støttemodtagerne har visse lavt forrentede fordringer som f.eks. aktier, anparter og investeringsbeviser, samt at der skal beregnes et fiktivt afkast af disse fordringer i forbindelse med opgørelse af husstandsindkomsten. (Ophævelse af den gældende lovs § 7, stk. 1, nr. 2-6, forslagets § 8).
3. Der foreslås visse forenklinger i reglerne for opregulering af den slutlignede indkomst, der efter lovens hovedregel benyttes til beregning af husstandsindkomsten. Forslaget indebærer, at personlig indkomst i alle tilfælde opreguleres med den reguleringssats, der er fastsat af skattemyndighederne til brug ved forskudsregistreringen, mens der ikke foretages opregulering af kapitalindkomsten. (Forslagets § 8).
4. Det foreslås, at grænserne for, hvornår der skal benyttes forventet fremtidig indkomst i stedet for lovens hovedregel, forenkles. Den forventede fremtidige indkomst benyttes, når støttemodtageren forventer væsentlige ændringer i husstandsindkomsten i forhold til den opregulerede slutlignede indkomst (lovens hovedregel). Det foreslås, at forventet fremtidig indkomst fremover benyttes i alle tilfælde, hvor det skønnes, at denne vil afvige med mindst -10.000 kr. eller +20.000 kr. årligt i forhold til lovens hovedregel. (Forslagets § 8).
5. Det foreslås, at reglen om det skattemæssige rentenedslag for pensionister afskaffes i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen. (Forslagets § 8).
6. Det foreslås, at kommunen kan fradrage et standardbeløb, fastsat af Boligministeriet, i de tilfælde, hvor støttemodtagerens husleje skal reduceres, idet lejen omfatter betaling for varme og varmt vand eller el-forbrug. Med de nugældende regler påhviler det kommunen at undersøge, hvor store de faktiske udgifter er. (Forslagets § 10).
7. Det foreslås, at reglerne om tillæg til huslejen ændres i de tilfælde, hvor det påhviler lejeren at afholde udgifter til indvendig eller udvendig vedligeholdelse. I dag har dette tillæg form af et procenttillæg, mens det foreslås, at der fremover i stedet benyttes et m2-tillæg. (Forslagets § 10).
8. Det foreslås, at kommunen kan forhøje huslejen med et standardtillæg, fastsat af Boligministeriet, i de tilfælde, hvor lejerne selv afholder udgifter til vand. I dag påhviler det kommunen at undersøge den faktiske størrelse af disse udgifter. (Forslagets § 10).
9. Det foreslås, at der gennemføres en redaktionel forenkling af reglerne for opgørelse af boligudgiften for pensionister, der bor i ejerbolig. (Forslagets § 17).
10. Det foreslås, at der gennemføres en forenkling af reglerne for, hvilke lån der kan medtages i opgørelsen af boligudgiften for pensionister, der bor i ejerbolig. Efter forslaget skal der fremover kunne medregnes lån, der ifølge selvangivelsen er optaget med pant i ejendommen, og som ligger indenfor 80 pct. af ejendomsvurderingen. (Forslagets § 17).
11. Det foreslås, at der sker en forenkling af reglerne om fordeling mellem tilskud og lån for boligydelse til pensionister, der bor i ejerbolig. De nuværende regler, der er ganske indviklede, foreslås forenklet, således at den samlede støtte fremover i alle tilfælde fordeles med 20 pct. som tilskud og 80 pct. som lån. (Forslagets § 31).
12. Det foreslås at ophæve kravet om, at en andelshaver i en privat andelsbolig skal aflevere andelsbeviset til kommunen som betingelse for udbetaling af boligstøttelån. Baggrunden for forslaget er, at reglerne er besværlige samtidig med, at de i praksis ikke medfører nogen reel sikkerhed for kommunen. (Ophævelse af den gældende lovs § 32, stk. 2, forslagets § 36).
13. Det foreslås, at pensionisternes mulighed for månedligt at ændre i størrelsen af det udbetalte lånebeløb ændres, således at det fremover kun een gang årligt (1. januar) kan meddeles kommunen, om støttemodtageren ønsker at modtage den maksimale låneydelse eller kun en andel heraf. (Forslagets § 40).
14. Arbejdsgruppen har foreslået indførelse af et regelsæt, for ikke-pensionister med boligsikring, der svarer til den såkaldte samspilsløsning for pensionister, som ifølge den gældende lovgivning gradvis indføres i årene 1991-93. Forslaget ville indebære, at de såkaldte grænsebeløbsprocenter nedsættes. Endvidere ville forslaget indebære, at kun en del af boligudgiften kan indgå ved boligstøtteberegningen. Som et led i aftalen om regulering af overførselsindkomster blev der i april 1990 nedsat et tværministerielt udvalg om afhjælpning af samspilsproblemerne. Dette udvalg vil færdiggøre sit arbejde inden udgangen af februar 1991. Dette forslag er som ovenfor nævnt ikke medtaget i lovforslaget.
15. Det foreslås, at lovens kap. 4 (den såkaldte værelsesnorm) ophæves, og at boligstøtteberegningen for alle modtagere fremover sker på basis af kap. 4 a (den såkaldte arealnorm). (Ophævelse af den gældende lovs kap. 4, forslagets kap. 4).
16. Arbejdsgruppen har foreslået, at Boligministeriet i vejledningsmateriale angiver en definition af begrebet stærkt bevægelseshæmmet, hvilket vil lette kommunens administration i forbindelse med anvendelsen af en række undtagelsesbestemmelser for denne modtagergruppe. (Der er tale om en administrativ ændring, der derfor ikke indgår i lovforslaget, men udarbejdes i forbindelse med vejledningsmaterialet til den nye lov).
17. Det foreslås, at de gældende regler om forbedringsboligsikring efter lovens § 25 ikke fremover skal kunne benyttes til nye modtagere, mens de eksisterende modtagere under aftrapning fortsat skal bibeholde deres støtte. § 25 benyttes i de situationer, hvor forbedringer ikke sker i forbindelse med sanerings- eller byfornyelsesbeslutninger. (Forslagets § 29).
18. Arbejdsgruppens forslag 18 og 19 er vedrørende byfornyelsesloven ikke udmøntet i nærværende lovforslag. Forslag 18 vedrører en præcisering af, hvornår retten til særlig sanerings/byfornyelsesboligsikring indtræder i forbindelse med genhusning, idet den nuværende fortolkning af byfornyelseslovens regler betyder, at kondemneringsramte husstande, der får anvist en erstatningsbolig, inden opsigelsen foreligger, ikke vil opfylde betingelserne for at opnå sådan støtte. Forslaget kan efter arbejdsgruppens opfattelse gennemføres ved en præciserende fortolkning af af byfornyelseslovens genhusningsregler (cirkulæreskrivelse til kommunerne).
19. Forslaget går ud på, at hovedparten af de nuværende regler om sanerings- og byfornyelsesboligsikring (§ 24) ophæves og erstattes af en generel finansieringsstøtte i byfornyelsesloven. Forslaget indebærer således, at støtten beregnes for ejendommen i stedet for som nu for de enkelte husstande. Princippet for det nye finansieringssystem skulle være, at der første år efter forbedringens gennemførelse udbetales et eengangstilskud til ejendommen svarende til huslejestigningen - eller en procentdel heraf. Dette tilskud aftrappes herefter lineært over f.eks. 5 år. Dette forslag er, som anført ovenfor, ikke udmøntet i nærværende lovforslag. Forslaget vil imidlertid indgå i overvejelserne om en kommende revision af byfornyelsesloven.
20. Det foreslås, at reglerne om omberegning af boligstøtten i løbet af støtteåret samt reglerne om efterregulering forenkles. For det første foreslås det, at grænserne for, hvornår der skal foretages omberegning og efterregulering, harmoniseres med grænserne for, hvornår der kan benyttes forventet fremtidig indkomst (jf. forslag 4). Dvs., at der i alle tilfælde benyttes et væsentlighedskriterium for ændringer i husstandsindkomsten på mindst +20.000 kr. årligt i opadgående retning, dog mindst +10.000 kr. årligt, når boligstøtten er beregnet på basis af forventet fremtidig indkomst. Endvidere foreslås det, for så vidt angår omberegning, at der i alle tilfælde benyttes et væsentlighedskriterium for ændringer i husstandsindkomsten på mindst -10.000 kr. årligt i nedadgående retning. Endvidere foreslås det, at kommunen ved omberegning og efterregulering ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer. Endelig foreslås det, at reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændres, således at kommunen ved afgørelse af, om der skal ske efterregulering i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten, alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret. (Forslaget kap. 9).
21. Det foreslås, at der gives mulighed for, at udlejeren automatisk videresender oplysninger om huslejestigninger til boligstøttekontoret. Ifølge den gældende lovgivning har kommunen alene mulighed for at foretage omberegning af boligstøtten, når den modtager oplysning om huslejestigninger direkte fra støttemodtageren. (Forslagets § 44).
22. Det foreslås, at der gennemføres visse harmoniseringer af satserne for tilbagebetaling af beboerindskudslån. (Forslagets § 58).
23. Det foreslås, at reglerne omkring kommunens udbetaling af frivillige beboerindskudslån forenkles væsentligt, således at kommunen selv kan bestemme vilkårerne for ydelse af disse lån. (Forslagets § 59).
24. Det foreslås, at der gennemføres en redaktionel ændring af reglerne for ydelse af beboerindskudslån til flygtninge. (Forslagets kap. 11).
25. Det foreslås, at de særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger ophæves, således at beboere i pensionistboliger skal modtage boligstøtte efter de almindelige regler. (Ophævelse af den gældende lovs kap. 12, jf. bemærkningerne til forslagets § 81).
26. Det foreslås, at klagereglerne forenkles, således at Boligministeriets adgang til at optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning, ophæves. Forslaget indebærer således en afskaffelse af 2. klageinstans. (Ophævelse af den gældende lovs § 63, stk. 2, 2. pkt., forslagets § 73).
27. Det foreslås, at der gennemføres en redaktionel ændring af reglerne omkring statens refusion af kommunens udgifter til boligstøtte. (Forslagets § 75).
28. Det foreslås endelig, at visse af de eksisterende overgangsordninger i boligstøttelovgivningen ophæves.
Lovforslaget vil alt i alt være provenuneutralt for det offentlige, målt i forhold til en uændret videreførelse af det gældende regelsæt. Alligevel vil en gennemførelse af forslaget indebære, at en række støttemodtagere vil opleve en nedgang i støtten i forbindelse med overgang til det nye system, mens andre støttemodtagere vil opleve en stigning i boligstøtten. Disse fordelingsmæssige effekter er nærmere belyst nedenfor i afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser.
Selvom disse fordelingsmæssige effekter må betragtes som meget begrænsede i relation til de relativt omfattende ændringer, der foreslås gennemført, vil et mindre antal husstande kunne opleve meget væsentlige ændringer som følge af overgangen til de nye regler. Dette understreger behovet for indførelse af en overgangsordning, specielt for at lette vilkårene for de husstande, der oplever væsentlige tab i forbindelse med omlægningen.
Arbejdsgruppen om boligstøtteforenkling har overvejet en symmetrisk overgangsordning, der kompenserer såvel tabere som vindere i en periode. Fordelen ved en sådan ordning er, at den i princippet kan gøres provenuneutral, idet det beløb, der opkræves hos vinderne, tilsvarende udbetales til taberne. Arbejdsgruppen om boligstøtteforenkling har imidlertid fundet, at en sådan symmetrisk overgangsordning indebærer meget væsentlige administrative problemer. Herunder har arbejdsgruppen ikke fundet det muligt at udarbejde regler, der vil sikre en korrekt behandling af alle vinderhusstandene, og som udelukker muligheden for spekulation.
På denne baggrund foreslås det, at der alene gennemføres en overgangsordning, der kompenserer de husstande, som vil opleve tab på over 2.000 kr. i 1993 i forbindelse med overgangen til de nye regler. Kompensationsbeløbet udregnes i princippet som forskellen mellem ny støtte og gammel støtte på tidspunktet for indførelse af de nye regler. Kompensationsbeløbet udregnes i princippet een gang for alle, og efterfølgende ændringer i husleje, indkomst, husstandssammensætning m.v. vil derfor ikke påvirke størrelsen af kompensationen. Kompensationsbeløbet vil dog i visse tilfælde skulle nedsættes, hvis den ordinære støtte bliver 0. Da kompensationsbeløbet udregnes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger slutlignede indkomstoplysninger for 1992, vil det være nødvendigt at efterregulere kompensationsbeløbet i slutningen af 1993. Det således beregnede kompensationsbeløb benyttes herefter i de følgende år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. årligt, dvs. med 4.000 kr. i 1994, 6.000 kr. i 1995 og 8.000 kr. i 1996. Herefter bortfalder kompensationsbeløbet.
Overgangsordningen foreslås finansieret ved en midlertidig nedsættelse af udbetalingsprocenterne for boligsikring og boligydelse for året 1993 (og kun for dette år), således at disse udgør 74,5 for boligsikring og 99,5 for boligydelse.
Fra 1994 vender man således efter forslaget tilbage til 75 pct. og 100 pct.
Øvrige forslag.
Udover arbejdsgruppens forslag indeholder nærværende lovforslag forslag til enkelte mindre ændringer, primært af præciserende karakter.
Som eksempel herpå kan nævnes overførsel af den særlige hjemmel i ældreboliglovens § 19, ifølge hvilken der kan ydes boligstøtte til boliger etableret i medfør af ældreboliglovens § 4. Endvidere kan nævnes, at en række præciserende fortolkninger er medtaget i lovforslaget, jf. eksempelvis forslagets §§ 40, stk. 2 og 61, stk. 4.
Økonomiske konsekvenser.
En samlet gennemførelse af forslagene vil hverken medføre merudgifter eller merindtægter for det offentlige. Lovforslaget skønnes således, som samlet pakke, at være provenuneutralt i forhold til den nuværende lovgivning ved gennemførelse pr. 1. januar 1993. Isoleret er der dog boligstøttemodtagere, der vil opleve en nedgang i boligstøtten, mens andre modtagere vil opleve en stigning i boligstøtten. Hovedparten af modtagerne vil dog opleve uændret boligstøtte, jf. nedenfor. De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser er beregnet på Økonomiministeriets lovmodel, på basis af et modelbefolkningsregister for december 1989.
En samlet gennemførelse uden overgangsordning vil efter disse beregninger bevirke, at omkring 85 pct. af husstandene vil opleve en ændring i deres boligstøtte på mindre end 1.000 kr. årligt, i det følgende betegnet »uændret«. Omkring 4 pct. af boligstøttemodtagerne taber 1.000 kr. eller mere i forhold til det nuværende regelsæt, i det følgende betegnet »tabere« og resten, omkring 11 pct., vil få boligstøtten forøget med 1.000 kr. eller mere pr. år, i det følgende betegnet »vindere«.
I omstående tabel (side 21) er vist de skønnede fordelingsvirkninger i absolutte tal ved gennemførelse af gruppens forslag i 1989. I øjeblikket stiger antallet af støttemodtagere med ca. 6 pct. p.a. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det samlede antal modtagere være forøget til omkring 480.000 i 1993, hvor forslagene skal træde i kraft, og såvel antallet af tabere som vindere vil derfor i princippet stige. I praksis forventes antallet af vindere dog at falde, således at forholdet mellem antallet af tabere og vindere vil blive stort set udlignet i 1993. Dette skyldes, at forslaget om afskaffelse af værelsesnormen hovedsagelig vil give vindere, men at antallet heraf vil være mindre, jo senere forslaget gennemføres som følge af, at nytilkomne modtagere allerede med de nuværende regler skal benytte arealnormen i stedet for værelsesnormen. Dette gør sig specielt gældende på boligydelsesområdet, idet langt den overvejende del af boligsikringsmodtagerne allerede er på arealnormen.
Ovenstående betyder samtidig, at forslaget som nævnt skønnes at være provenuneutralt for det offentlige ved gennemførelse i 1993, mens en gennemførelse i 1989 ville have givet en merudgift på ca. 40 mio. kr.
Ud over samlet provenuneutralitet skønnes det, at forslaget vil være udgiftsneutralt såvel for boligsikringsordningen som for boligydelsesordningen, og at forslaget følgelig vil være udgiftsneutralt såvel for staten som for kommunerne.
Uden overgangsordning og med 1989 som beregningsbasis vil det maksimale tab ifølge tabellen for enkelte boligsikrings- og boligydelsesmodtagere beløbe sig til godt 10.000 kr. årligt. Godt 55 pct. af taberne vil dog kun miste mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. i boligstøtte, og godt 41 pct. vil således tabe mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. Ligeledes vil enkelte modtagere vinde mere end 10.000 kr. Godt 55 pct. af vinderne vil få mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. mere i boligstøtte, og knap 44 pct. vil få mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. mere i boligstøtte.
Som følge af den foreslåede overgangsordning vil ingen boligstøttemodtagere i princippet tabe mere end 2.000 kr. i 1993. Som følge af regler om det minimale beløb, der kan udbetales, vil tabet i enkelte tilfælde dog kunne udgøre 2.120 kr. Overgangsordningen styres ved hjælp af et kompensationsbeløb, der herefter aftrappes med 2.000 kr. årligt. Fra og med 1997 afskaffes kompensationsbeløbet, men som det fremgår af ovenstående fordelingstabel, vil der kun være omkring 400 boligstøttemodtagere, der taber mere end 10.000 kr. i alt, og som derfor oplever et fald på over 2.000 kr. fra 1996 til 1997.
Overgangsordningen vil således ikke reducere det ovenfor nævnte antal tabere på godt 15.000, men den vil sikre, at ingen af disse taber mere end godt 2.000 kr. på årsbasis i 1993.
Overgangsordningen skønnes alt i alt at ville koste omkring 18 mio. kr. i 1993 og i alt ca. 35 mio. kr. over årene 1993-1996. De samlede merudgifter over denne 4-årige periode foreslås finansieret ved en midlertidig nedsættelse af udbetalingsprocenterne for boligsikring og boligydelse med 0,5 pct.point i 1993. En nedsættelse af udbetalingsprocenten til 74,5 for boligsikring og til 99,5 for boligydelse skønnes således at give en eengangsbesparelse af ca. samme størrelsesorden som værdien af merudgifterne i den nævnte 4-årige periode. Den midlertidige nedsættelse af udbetalingsprocenterne i 1993 skønnes isoleret at medføre gennemsnitlige tab på omkring 75 kr. pr. år pr. boligstøttemodtager, medens de største tab vil udgøre knap 200 kr. pr. år.
Ved beskrivelsen af antallet af tabere i årene efter 1993 må det fremhæves, at modtagerne af boligydelse og specielt boligsikring undergår en betydelig udskiftning fra år til år. Den såkaldte bruttoudskiftning blandt boligydelsesmodtagere udgør således ca. 10 pct. pr. år, mens de tilsvarende tal for boligsikringsmodtagere udgør omkring 35 pct. pr. år. Dette betyder, at blandt de husstande, der modtager boligstøtte i 1992, vil ca. 10 pct. af boligydelsesmodtagerne og ca. 1/3 af boligsikringsmodtagerne have forladt ordningen allerede året efter. I de tilsvarende år vil det naturligvis være endnu færre af de oprindelige boligstøttemodtagere, der fortsat modtager støtte. Antallet af boligstøttemodtagere, der konkret oplever en nedgang i boligstøtten i forbindelse med aftrapning af overgangsordningen, vil således være væsentligt lavere end de anførte tal.
Det må endelig fremhæves, at det af administrative grunde er valgt at tilrettelægge overgangsordningen som en summarisk ordning, der alene beregner boligstøtten på basis af indkomst, husleje m.v. i året 1992. For personer, der kun oplever mindre ændringer i husleje, indkomst, antal beboere etc. i de følgende år, vil en sådan ordning antagelig stort set svare til den mest retfærdige, men administrativt meget besværlige overgangsordning, hvor støtten løbende beregnes såvel efter de nye som efter de gamle regler.
Den foreslåede overgangsordning vil imidlertid kunne forekomme urimelig i sådanne situationer, hvor årsagen til, at en person modtager kompensation, falder bort efter overgangen til de nye regler. Man kunne f.eks. tænke sig, at en husstand med hjemmeboende børn over 19 år i dag har glæde af den såkaldte gunstighedsberegning (børn betragtes som logerende). Da denne regel ophæves, vil husstandens støtte blive reduceret, og der er derfor basis for et kompensationsbeløb. Hvis børnene flytter efter overgangen til de nye regler, vil begrundelsen for kompensationsberegningen falde bort, men kompensationsbeløbet bevares alligevel efter den foreslåede overgangsordning.
Det er ikke fundet administrativt muligt helt at undgå sådanne problemer, men overgangsordningen indeholder dog en særregel, der sikrer, at hvis indkomsten f.eks. efterfølgende stiger så meget, at den ordinære boligstøtte helt falder væk, vil der ske en reduktion af kompensationsbeløbet og eventuelt et bortfald af dette.
Forslagene vil samlet medføre, at boligstøttereglerne bliver væsentlig enklere at administrere for kommunerne end i dag. Det skønnes især, at den enklere opgørelse af husstandens indkomst samt ophævelse af lovens kapitel 4 vil medføre en betydelig administrativ lettelse. Det skønnes endvidere, at regelsættet på en række områder gøres lettere forståeligt for støttemodtagerne. Dette gælder specielt med hensyn til husstandsindkomsten, hvor støttemodtagerne efter forslaget i almindelighed selv vil kunne kontrollere størsteparten af oplysningerne ud fra årsopgørelsen, da det på boligstøttemeddelelsen vil blive anført, med hvilken procent det på årsopgørelsen anførte evt. skal reguleres.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til kapitel 1
Kap. 1 indeholder en række ændringsforslag til forenkling af lovens indkomstopgørelsesregler.
Det foreslås, at reglerne om, hvordan børns indtægter indgår i husstandsindkomsten, forenkles. For det første foreslås det, at grænsen for, hvornår et husstandsmedlem betragtes som barn, nedsættes fra 23 år til 19 år, jf. forslagets § 7.
Det foreslås endvidere, at børns indtægter fremover holdes helt udenfor den husstandsindkomst, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, jf. forslagets § 8.
Endvidere foreslås det, at den administrationskrævende regel vedrørende muligheden for at vælge at lade (ældre) børn betragte som logerende ophæves.
De gældende administrationskrævende bestemmelser om fiktivt formueafkast i forbindelse med opgørelse af husstandsindkomsten foreslås ophævet.
Der foreslås visse forenklinger i reglerne for opregulering af den slutlignede indkomst, der efter lovens hovedregel benyttes til beregning af husstandsindkomsten, således at personlig indkomst i alle tilfælde opreguleres med den reguleringssats, der er fastsat af skattemyndighederne, mens der ikke foretages opregulering af kapitalindkomsten.
Det foreslås lovfæstet, at den forventede fremtidige indkomst ved beregning af boligstøtte i stedet for lovens hovedregel kun anvendes, hvis husstandsindkomsten årligt vil blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end indkomsten, opgjort efter lovens hovedregel, i modsætning til de gældende regler, hvor den forventede fremtidige indkomst anvendes, hvor husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der opgøres efter lovens hovedregel.
De foreslåede indkomstgrænser vil fortsat svare til de foreslåede grænser for omberegning og efterregulering af boligstøtte.
Det foreslås, at det skattemæssige rentenedslag for pensionister, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., afskaffes i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten, både ved husstandsindkomst opgjort efter lovens hovedregel og ved husstandsindkomstopgørelsen for forventet fremtidig indkomst.
Overgangsordningen i den gældende § 7 a, ifølge hvilken der sker en gradvis aftrapning i de fradrag, som modtagerne af boligsikring mistede i forbindelse med indførelse af det nye indkomstbegreb, ophæves i konsekvens af, at ordningen bortfalder med virkning fra 1. januar 1993.
Endvidere foreslås hjemlen i medfør af § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvorefter der kan ydes boligstøtte til boliger uden selvstændigt køkken, etableret efter ældreboliglovens § 4, overført til boligstøtteloven.
Til §§ 1-5
Forslagets §§ 1-5, der vedrører de almindelige betingelser for boligstøtte, svarer til §§ 1-5 i den gældende boligstøttelov.
Til § 6
Forslagets § 6 indeholder en præcisering af, at beregning af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 2, at grænsen for, hvornår et husstandsmedlem betragtes som barn, nedsættes fra 23 til 19 år, således at kun børn under 19 år betragtes som børn i boligstøttemæssig henseende. Denne aldersgrænse svarer til aldersgrænsen for berettigelse til Statens Uddannelsesstøtte, uafhængig af forældrenes indkomst.
Forslaget må ses i sammenhæng med forslagets § 8, stk. 1, hvorefter børns indtægter foreslås holdt udenfor den husstandsindkomst, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen.
Det foreslås endvidere, at ophæve den administrationskrævende gunstighedsregel i den gældende § 6, stk. 3, hvorefter kommunen skal beregne boligstøtten, som om børn med egne indtægter er logerende, hvis dette medfører en højere boligstøtte for husstanden.
Til § 8
Husstandsindkomsten tager, jf. forslagets § 8, stk. 1, udgangspunkt i slutligningsresultatet for personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og kontanthjælp.
I § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås, at børns indtægter holdes helt udenfor boligstøtteberegningen.
Forslaget vil indebære, at indtægter for børn under 19 år fremover vil være helt uden betydning for boligstøtteberegningen. Husstande med børn under 19 år stilles derfor bedre eller uændret i forhold til gældende regler.
For husstande med hjemmeboende børn mellem 19 og 23 år vil forslaget bevirke, at børnenes fulde indtægt vil indgå i husstandsindkomsten, og at der ikke gives indkomstfradrag for børnene. For disse familier vil boligstøtten blive lavere i forhold til nuværende niveau.
Husstande, der alene har børn over 19 år, vil blive betragtet som barnløse, og boligsikringen vil derfor højst kunne udgøre 15 pct. af lejen.
Forslaget vil endvidere kunne bevirke, at visse husstande, der berøres af lovens maksimumsgrænser (§§ 14 og 23), vil miste en forhøjelse af disse grænser.
Forslaget antages at medføre en administrativ lettelse i en lang række sager og må samtidig antages at lette borgernes forståelse for boligstøtteberegningen.
I § 8, stk. 1, nr. 2, foreslås, at det skattemæssige rentenedslag for pensionister afskaffes i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen. Der skal ses bort fra rentenedslag, både ved opgørelse af indkomst efter lovens hovedregel og ved husstandsindkomstopgørelsen for forventet fremtidig indkomst.
Dette bevirker, for så vidt angår indkomsten efter hovedreglen, at det beløb, der er fratrukket som rentenedslag i den af skattemyndighederne beregnede hovedregelsindkomst, skal lægges til igen.
Rentenedslag er specificeret ved forskudsregistrering og på årsopgørelsen. Beregning vil kunne ske edb-mæssigt.
I forhold til den gældende lovs § 7, stk. 3, er formuleringen i § 8, stk. 1, nr. 3, udvidet til at omfatte erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.
Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår herefter ikke ved opgørelsen af disse personers husstandsindkomst.
I § 8, stk. 2, foreslås, at Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten i henhold til § 8, stk. 1.
Ifølge reguleringsbestemmelsen i den gældende boligstøttelovs § 7, stk. 1, nr. 7 og 8, er det den i henhold til det gældende stk. 1 opgjorte husstandsindkomst, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, der skal anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Forenklingsarbejdsgruppen har foreslået, at der i modsætning til den gældende boligstøttelov ikke foretages nogen opregulering af kapitalindkomsten.
Forslaget vil, vurderet i sammenhæng med forslaget om ophævelse af bestemmelsen om fiktivt formueafkast i den gældende lovs § 7, stk. 1, nr. 2-6, medvirke til, at boligstøtteberegning efter hovedreglen i de fleste tilfælde vil kunne foretages på grundlag af beløb, der er tilgængelige på husstandsmedlemmers årsopgørelser fra skattevæsenet, da det af boligstøttemeddelelsen vil fremgå, med hvilken procent det på årsopgørelsen anførte evt. skal reguleres.
Forslaget vil i øvrigt medføre en administrativ forenkling i kommunerne.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at fastlægge grundlaget for opregulering af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen, herunder til at gennemføre forenklingsarbejdsgruppens forslag, hvor der i relation til boligstøtteberegningen sker afvigelse fra de af Skatteministeriet administrativt fastsatte retningslinjer til brug for forskudsregistreringen. Der henvises til forslaget om, at der ikke fremover skal ske opregulering af kapitalindkomst.
Formålet med reguleringen er så præcist som muligt at ramme støttemodtagerens indkomstgrundlag for det kommende år.
I § 8, stk. 6, foreslås, at der lovfæstes beløbsgrænser for, hvornår der anvendes forventet fremtidig indkomst fremfor opgørelse af husstandsindkomsten efter hovedreglen i § 8, stk. 1. Grænserne for anvendelse af forventet fremtidig indkomst lovfæstes og koordineres med grænserne i lovforslaget for omberegning og efterregulering af boligstøtte, således at der kun skal anvendes forventet fremtidig indkomst, hvis husstandsindkomsten er mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end indkomsten efter lovens hovedregel.
Efter de gældende regler benyttes den forventede fremtidige indkomst, når støttemodtageren forventer væsentlige ændringer i husstandsindkomsten i forhold til den opregulerede slutlignede indkomst. Der gælder såvel procentmæssige som beløbsmæssige grænser, og der skelnes mellem regulering i opadgående og nedadgående retning, ligesom der skelnes mellem pensionister og ikke-pensionister.
Til § 9
§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 147
Forslag til Lov om individuel boligstøtte
Fremsat af boligministeren (Svend Erik Hovmand)
den 19. februar 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1991
Lov nr. 376 af 06/06/1991