1990 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIESELSKABSLOVEN (STYRKELSE AF REVISIONEN) (styrkelseafrevisionen)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 20. juni 1989, som ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990, foretages følgende ændring
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget, der skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven (L 134), har til formål at styrke revisionen.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for det offfentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Revisionen gives samme oplysningspligt over for generalforsamlingen som bestyrelsen og direktionen, og bestyrelsen kan alene hindre revisionen i at svare på spørgsmål fra en aktionær ved udtrykkeligt at forbyde det og dermed pådrage sig et udtrykkeligt bestyrelsesansvar.
§ 76, stk. 1, 1. punktum, affattes således
»Bestyrelsen, direktionen og revisionen skal, når det forlanges af en aktionær, medmindre det efter bestyrelsens udtrykkeligt tilkendegivne skøn vil medføre væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet, årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.«
Ingen
Nr LSF 135
Forslag til Lov om ændring af aktieselskabsloven (Styrkelse af revisionen)
Fremsat af Erling Olsen (S) Poul Andersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Eva Fatum (S) Lotte Henriksen (S) Lissa Mathiasen (S) Sonja Mikkelsen (S) Nyrup Rasmussen (S) Løvig Simonsen (S) Bjørn Westh (S)
den 6. februar 1991