1990 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN)

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,».

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,».

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,».

11. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således

»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest 3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således

»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 26 affattes således

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om baggrunden for sin fratræden.«

22. § 28 affattes således

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

23. §§ 32-33 affattes således

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,»

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,»

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,»

11. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således

»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest 3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således

» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 28 affattes således

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«

22. §§ 32-33 affattes således

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 1

(Lov om fonde og visse foreninger).

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,»

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,»

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

§ 1. Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).

Stk. 2. Loven omfatter ikke

1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov, og som er undergivet tilsyn af staten,

2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,

3) folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,

4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og

5) fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke er omfattet af nævnte lov.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan med justitsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., helt eller delvis skal være undtaget fra loven. Disse fonde kan dog ikke undtages fra registeringspligten efter § 4.

8. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives på fondens breve og tryksager.«

§ 1. Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at være erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. En fond anses efter denne lov for erhversdrivende, hvis den

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 eller 2, anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed af den i nr. 1 eller 2 nævnte art.

Stk. 3. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.

Stk. 4. Loven omfatter ikke

1) fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er undergivet tilsyn af staten,

2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte realkreditinstitutter,

3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,

4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov som social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.

Stk. 5. Fondsmyndigheden kan med industriministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Stk. 6. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprettes en fortegnelse over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke omfattet af loven. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne.«

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der

a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger,

b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under litra a nævnte lov,

c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller

d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under litra c nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) - - -

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,».

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,».

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,».

11. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således

»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest 3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således

»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 26 affattes således

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om baggrunden for sin fratræden.«

22. § 28 affattes således

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

23. §§ 32-33 affattes således

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14. december 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne.«

5. § 5 affattes således

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således

»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14. december 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne.«

5. § 5 affattes således

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med massemedier.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således

» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»

§ 2

(Lov om erhvervsdrivende fonde).

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af een af staterne.«

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14. december 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne.«

5. § 5 affattes således

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således

»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».

Kapitel 3

Registrering

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således

»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således

» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 3. - - -

Stk. 2. En fonds navn, hjemsted (hovedkontor) og fondens registeringsnummer i fondsregistret skal angives på fondens breve og tryksager.

9. Kapitel 3 ophæves.

§ 3

(Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.).

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således

» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således

»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, foretages følgende ændring

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde« til: »der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, foretages følgende ændring

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde« til »der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven«.

§ 4. En fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i fondsregistret senest 3 måneder efter oprettelsen.

Stk. 2. Fondsregistret kan nægte at registrere en fond, der ikke

1) opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, og § 8,

2) har indsendt de dokumenter og oplysninger, der er nævnt i § 6 og § 11,

3) er oprettet i overensstemmelse med stiftelsesgrundlaget eller

4) betaler for registreringen.

§ 4. Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet »fond«.

Stk. 2. Erhvervsdrivende fondes navne skal tydeligt adskille sig fra andre fondes navne og må ikke være egnede til at vildlede. I navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. En erhvervsdrivende fonds navn, hjemsted (hovedkontor) samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført i registeret for erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre forretningspapirer.

Stk. 4. Udøver fonden tillige virksomhed under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med fondens navn. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne. Ved benyttelse af binavnet skal fondens hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

5. § 5 affattes således

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, foretages følgende ændring

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde« til »der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, foretages følgende ændring

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde« til: »der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 5. En fond, der ikke er registreret i fondsregistret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,»

11. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

§ 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen registreres i Justitsministeriet (fondsregistret) og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde). Anmeldelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Optagelse i registeret for erhvervsdrivende fonde kan ikke finde sted, før fonden er optaget i fondsregistret.

Stk. 2. Fondsregistret og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse foreninger.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 6

Justitsministeren, henholdsvis industriministeren, fastsætter de regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 6. For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne skal indeholde angivelse af

1) fondens navn,

2) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),

3) fondens formål,

4) egenkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),

5) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,

6) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

7) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og

8) anvendelse af overskud.

Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved registeringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder efter ændringens vedtagelse.

Stk. 3. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der ved registreringen indsendes oplysning herom til fondsregistret.

13. § 8 affattes således

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985.«

§ 6. En erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret i fondsregistret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Indledning.

Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling og modernisering af hele administrationen af fondslovgivningen.

Efter fondslovenes vedtagelse i 1983-84 er der i 1986 gennemført en fondsbeskatningslov, der indebærer, at fonde - udover registreringen i Fondsregistret - også registreres hos skattemyndighederne. Desuden registreres de erhvervsdrivende fonde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse ændringer har bevirket, at registrering af fonde i Fondsregistret nu fremtræder som en overflødig dobbeltadministration. På denne baggrund foreslås registreringen af fonde i Fondsregistret afskaffet og Fondsregistret nedlagt.

Den ordning, der blev gennemført ved fondslovene, medfører, at fondes regnskaber i et vist omfang gennemgås af fondsmyndigheden. Men regnskaberne gennemgås også af skattevæsenet som et led i ligningen efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Hertil kommer, at regnskaberne i de fleste fonde i forvejen er revideret af en revisor. Dette unødvendigt tunge system foreslås forenklet ved at overlade regnskabskontrollen til revisor (for så vidt angår ligningsmæssige spørgsmål til skattevæsenet), men med mulighed for, at fondsmyndigheden tager stilling til særlige problemer, foretager stikprøveundersøgelser, m.v.

Hovedvægten i tilsynsarbejdet skal efter forslaget i fremtiden lægges på vejledning fremfor den gennemgribende kontrol, som i dag er hovedelementet i fondstilsynet.

De gældende regler indebærer, at en lang række myndigheder udøver fondsmyndighed i forhold til forskellige fonde. Baggrunden herfor er i vidt omfang historisk betinget. Som et væsentligt led i afbureaukratiseringen foreslås det derfor, at fondsmyndigheden samles hos een myndighed, Justitsministeriet. For så vidt angår erhvervsdrivende fonde skal Industriministeriet dog være fondsmyndighed, medmindre fondens hovedformål henhører under Justitsministeriets forretningsområde, eller fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Dette vil indebære, at den ofte meget tunge sagsbehandlingsgang i væsentlig grad bliver forenklet og samtidig på grund af den større overskuelighed bliver betydelig mere brugervenlig.

Endvidere indebærer forslaget en stærkt tiltrængt modernisering af det offentliges tilsyn med stadfæstede fonde. Tilsynet overtages af een myndighed, og der åbnes samtidig mulighed for at tilpasse tilsynsordningen til den mere moderne ordning, som fondslovenes regler giver om forholdet mellem fondene og fondsmyndigheden.

Forslaget tilsigter endvidere at hjælpe en række selvejende institutioner, som f.eks. teatre, institutioner, der varetager opgaver på det sociale område, forsamlingshuse og idrætshaller. Disse institutioner har ikke typisk fonds-karakter, og de har følt det som en urimelig og stor byrde at være underlagt fondslovens regler. Ved lovændringen vil disse institutioner i vidt omfang blive undtaget fra loven. Som en konsekvens af ændringerne i fondslovene foreslås samtidig ændringer i loven om beskatning af fonde, således at selvejende institutioner undtages fra fondsbeskatning, når de undtages fra fondsloven.

Der foreslås endvidere indført en undtagelsesbestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde, således at reglerne om medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelsen ikke skal finde anvendelse på moderfonde, der har til hovedformål at drive massemedier.

Endvidere stilles der forslag om, at de små fonde med aktiver for højst 250.000 kr. undtages fra fondslovens tilsynsregler og som en parallel hertil også fra skattepligten efter fondsbeskatningsloven. Dette vil forenkle det i dag urimeligt store papirarbejde for sådanne små fonde, som i forvejen i praksis ikke betaler skat på grund af fondsbeskatningslovens bundfradrag, eller at andre grunde ikke har indkomst til beskatning.

Sammenfattende tilsigter lovforslaget således en gennemgribende smidiggørelse og forenkling af hele administrationen af fondslovgivningen.

2. De gældende regler.

Den gældende fondslov er i væsentligt omfang baseret på et lovudkast i en betænkning om fonde, som et udvalg under Justitsministeriet afgav i 1982 (betænkning nr. 970/1982).

I udkastet foreslog udvalget, at alle fonde skulle registreres i et centralt fondsregister, samt at fondene fremover skulle udarbejde årsregnskab, der skulle indsendes til fondsmyndigheden. Der blev endvidere foreslået en række regler, der skulle medvirke til at sikre, at fondenes virksomhed blev udøvet på forsvarlig vis, herunder regler om tilsyn. Tilsynsmyndigheden (fondsmyndigheden) skulle efter lovudkastet være det ministerium, under hvis forretningsområde fonden hører.

Lovudkastet blev med mindre ændringer fremsat som privat lovforslag den 28. marts 1983. Der blev under førstebehandlingen fra flere sider rejst ønske om et bedre kendskab til antallet af fonde og deres forhold, før der blev taget endelig stilling til spørgsmålet om lovgivning om fonde.

På denne baggrund fremsatte justitsministeren den 13. april 1983 forslag til lov om registrering af fonde. Dette lovforslag blev med enkelte ændringer vedtaget af Folketinget som lov nr. 213 af 31. maj 1983.

Loven om registrering af fonde indebar, at alle fonde (selvejende institutioner) inden den 1. oktober 1983 skulle anmeldes til registrering i Fondsregistret.

Den 15. marts 1984 fremsatte justitsministeren forslag til lov om fonde og visse foreninger. Dette lovforslag var i det væsentlige udarbejdet på grundlag af fondsudvalgets betænkning og lovudkast. Lovforslaget var dog udvidet til også at omfatte visse foreninger. Baggrunden herfor var navnlig, at kun et ubetydeligt antal af arbejdsmarkedets konfliktfonde i forbindelse med fondsregistreringen var blevet anmeldt til registrering, idet disse institutioner var organiseret som foreninger eller dele deraf. For at disse institutioner ikke skulle være væsentlig anderledes stillet end de øvrige fonde, og for at sikre en vis offentlighed om deres virksomhed, blev det foreslået, at en del af reglerne om fonde også skulle gælde for disse foreninger.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til lov om fonde og visse foreninger fremsatte industriministeren forslag til lov om erhvervsdrivende fonde.

Forslaget til lov om fonde og visse foreninger blev med forskellige ændringer vedtaget af Folketinget som lov nr. 300 af 6. juni 1984. Af ændringerne i forhold til det oprindelige lovforslag kan bl.a. nævnes indsættelse af bestemmelserne i lovens § 7 om begrænsning i adgangen til oprettelse af familiefonde og § 16 om stifteren og dennes families deltagelse i fondens bestyrelse. Begge disse bestemmelser var indeholdt i fondsudvalgets lovudkast. Endvidere kan bl.a. fremhæves en ændring af bestemmelsen i lovens § 2 om de foreninger, der er omfattet af loven. Bl.a. blev kapitalgrænsen for de omfattede foreninger hævet.

For så vidt angår fondsloven henvises til Folketingstidende 1983-84, Tillæg A, sp. 3085, Tillæg B, sp. 1171, Tillæg C, sp. 647 og Forhandlingerne, sp. 2249, 3451, 7096 og 7382.

Lovforslaget om erhvervsdrivende fonde blev vedtaget som lov nr. 286 af 6. juni 1984. Om behandlingen af dette forslag henvises til Folketingstidende 1983-84, Tillæg A, sp. 2805, Tillæg B, sp. 469 og 1211, Tillæg C, sp. 625, og Forhandlingerne, sp. 2241, 3480, 7127 og 7397.

Den 5. december 1985 blev der som en del af skattereformen fremsat lovforslag om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter, m.v. (fondsbeskatningsloven). Lovforslaget blev med ændringer vedtaget som lov nr. 145 af 19. marts 1986.

3. De indvundne erfaringer.

3.1. Administrationen af den enkelte fonds anliggender har efter gennemførelsen af fondslovene vist sig at involvere et stort antal myndigheder. I forbindelse med almindelige ekspeditioner som f.eks. registrering, gennemgang af regnskaber, godkendelse af vedtægtsændringer m.v., er ofte både Fondsregistret og fondsmyndigheden involveret, og for erhvervsdrivende fonde tillige Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dette medfører helt urimeligt mange ekspeditioner mellem de forskellige myndigheder. Der vil som oftest være mange sagsbehandlere, der må sætte sig ind i sagen. Hertil kommer mange henvendelser til den »forkerte« myndighed, fordi fordelingen af kompetence og arbejdsopgaver mellem myndighederne er vanskelig at overskue, navnlig for borgerne.

Efter gennemførelsen af fondslovene har omkring halvdelen af alle ministerier og styrelser overladt deres kompetence som fondsmyndighed til Fondsregistret, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det gælder bl.a. Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Industriministeriet.

Der er imidlertid stadig en del ministerier tilbage, som udøver fondsmyndighed, og lovforslaget medfører en samling af alle ministeriernes fondsmyndighedskompetence.

Efter fondsloven træffer fondsmyndigheden bestemmelse om, hvilke fonde, der skal revideres. Justitsministeriets praksis er, at man hvert år reviderer regnskaberne for alle stadfæstede fonde og gennemgår regnskaberne for de større ikke-stadfæstede fonde. De mindre ikke-stadfæstede fondes regnskaber gennemgås med nogle års mellemrum.

Fondsloven indebærer således, at fondes regnskaber gennemgås af fondsmyndigheden. Hertil kommer, at regnskaberne nu tillige bliver gennemgået af skattemyndighederne ved ligningen efter fondsbeskatningsloven, der er trådt i kraft med virkning fra og med indkomståret 1987. Skattemyndighederne foretager i denne forbindelse også registrering af fondene.

Der er således ikke kun mange forskellige myndigheder beskæftiget med administration af fondslovgivningen. Der foregår også i meget vidt omfang en overflødig administration i form af dobbeltregistrering og dobbelt kontrol af fondenes regnskaber.

3.2. En del af fondsmyndighedens opgaver består i at føre et særligt tilsyn med de såkaldte stadfæstede (konfirmerede) fonde. Fondsmyndigheden har efter disse fondes vedtægter påtaget sig visse særlige tilsynsopgaver, navnlig i forbindelse med revision af fondenes regnskaber.

Det er i almindelighed unødvendigt, at visse fonde er undergivet langt mere vidtgående tilsyn end andre. Endvidere er denne revision i forhold til mange fonde unødigt omfattende og ressourcekrævende, og det må antages, at den almindelige revision efter fondslovens bestemmelser vil være fuldt tilstrækkelig. Der er derfor i mange tilfælde et udtalt behov for at kunne nedsætte intensiteten i fondsmyndighedens indseende med fondene. Det har givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter gennemførelsen af fondslovene er hjemmel til - selv med bestyrelsens indforståelse - at slække på det tilsyn, der er forudsat i de pågældende fondes vedtægter. De forskellige fondsmyndigheder har ikke fulgt en ganske ensartet praksis på dette punkt, og det er derfor fundet rigtigt ved en udtrykkelig bestemmelse i loven at præcisere, at stadfæstede fondes vedtægter ikke tvinger til videregående tilsyn, end hvad der følger af fondsloven.

3.3. Fondslovene omfatter efter sin ordlyd alle selvejende institutioner, herunder institutioner, der er organiseret meget forskelligt fra det, man normalt forstår ved en fond. Der kan være tale om institutioner, der varetager sociale formål eller erhvervsdrivende institutioner som teatre, kollektivboliger, museer, m.v. Dette har medført problemer for mange af disse institutioner, f.eks. fordi de ikke har kunnet registreres på grund af lovens krav om, at fonde ved oprettelsen skal have en egenkapital på 200.000 kr.

Andre atypiske institutioner, der har følt sig belastet af at være undergivet fondslovens regler, er f.eks. lokale idrætshaller, forsamlingshuse, o.lign., der er undergivet et vist kommunalt tilsyn. Der har fra disse institutioners side været fremsat stærke ønsker om at undgå at blive administreret under fondslovens regler, men det har stort set ikke været muligt under den gældende lov at efterkomme disse ønsker. Muligheden i lovens § 1, stk. 3, for at undtage fonde, der er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn fra loven, har hidtil været anvendt meget restriktivt. Der er derfor behov for klarere hjemmel til at undtage disse institutioner fra loven.

3.4. Før indkomståret 1987 var fonde og foreninger m.v. stort set fritaget for beskatning, idet kun fonde og foreninger, der havde indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, havde pligt til at indsende selvangivelse.

Gennemførelsen af fondsbeskatningsloven medførte et betydeligt administrativt arbejde for såvel fonde som skattemyndigheder. På baggrund af erfaringerne fra det første år med fondsbeskatningsloven blev der ved lov nr. 106 af 15. februar 1989 gennemført en vis afbureaukratisering af skatteområdet. Ved loven blev der indført en lempelse af selvangivelsespligten, således at fonde med en ikke-erhvervsmæssig indkomst på under 25.000 kr. og visse fonde, der er konkret fritaget for registrering, i stedet for selvangivelse kan indgive en erklæring. Disse ændringer har bevirket en mere hensigtsmæssig skatteadministration for så vidt angår de små fonde. Det vil imidlertid være en yderligere forenkling, såfremt små fonde, der typisk ikke har indkomst til beskatning, helt undtages fra fondsbeskatningsloven.

4. Lovforslagets hovedpunkter.

4.1. Det er et hovedformål med lovforslaget at afskaffe registreringen af fonde i Fondsregistret. Denne registrering findes nu overflødig, efter at fondene som følge af gennemførelsen af fondsbeskatningsloven også registreres i skattemyndighedernes registre, hvortil kommer at erhvervsdrivende fonde tillige registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondsregistret foreslås på denne baggrund nedlagt.

4.2.Efter fondsloven fører fondsmyndigheden i et vist omfang kontrol med hver enkelt fonds regnskaber. Denne meget vidtgående kontrolordning ved en særskilt myndighed kendes ikke med hensyn til nogen anden type af juridiske personer og forekommer at være unødvendig, ikke mindst i betragtning af, at også skattevæsenet nu gennemgår regnskaberne. Det foreslås derfor, at kontrollen med fondene omlægges, således at hver fond skal have en revisor, der skal have til opgave at påse, at alt er gået rigtigt til, herunder at vedtægtens bestemmelser om uddeling m.v. er overholdt. Hvis revisor finder uregelmæssigheder, skal fondsmyndigheden underrettes herom, og fondsmyndigheden foretager herefter en nærmere undersøgelse af fondens forhold. Det forudsættes, at der skal foretages stikprøveundersøgelser, ligesom fondsmyndigheden naturligvis kan foretage undersøgelser, når fondens forhold i øvrigt giver anledning hertil.

Årsregnskaberne for de erhvervsdrivende fonde skal fortsat indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i lighed med, hvad der gælder for aktie- og anpartsselskaber. På denne måde sikres det, at der for kreditorer, medarbejdere, m.v. er de samme muligheder for at få oplysning om de driftsmæssige aktiviteter, uafhængigt af, om virksomheden er organiseret som en fond eller som et selskab.

4.3. Som nævnt ovenfor er der i dag mange forskellige myndigheder, der fungerer som tilsynsmyndighed for fonde. En række ministerier har dog allerede overført deres fondsmyndighed til Fondsregistret, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at samle så stor en del af administrationen som muligt hos een myndighed, foreslås det, at justitsministeren skal være fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde. For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal det som udgangspunkt være industriministeren, der er fondsmyndighed. Justitsministeren skal dog fortsat være fondsmyndighed for de fonde, der i dag hører under justitsministerens fondsmyndighed. Det gælder fonde, hvis hovedformål hører under justitsministerens forretningsområde, samt fonde, der har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.

I de tilfælde, hvor justitsministeren er fondsmyndighed, kan alene denne tillade ændringer i fondenes vedtægter. Hvis industriministeren er fondsmyndighed, skal justitsministeren fortsat - i overensstemmelse med de gældende regler - godkende vedtægtsændringer.

4.4. Som nævnt i pkt. 1 er der behov for at nedsætte intensiteten i fondsmyndighedens indseende med de såkaldte stadfæstede fonde. På denne baggrund foreslås det, at fondsmyndigheden - dvs. justitsministeren eller industriministeren - fremover for den enkelte fond skal kunne bestemme, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn skal gælde ved siden af lovens regler.

4.5. Der er i dag et udtalt behov for at undtage en række selvejende institutioner fra fondslovgivningen. Disse institutioner passer efter deres struktur meget dårligt ind i dette lovgivningssystem. Der har imidlertid ikke hidtil været hjemmel til at undtage dem fra fondslovene. Med forslaget foreslås der indført en sådan hjemmel i loven. Dette er ubetænkeligt, fordi disse typer af fonde i forvejen er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn.

4.6. Lovforslaget indeholder herudover en række mindre ændringer og justeringer af fondsloven, såsom f.eks. en ændring af kapitalkravet ved oprettelse af fonde.

4.7. De foreslåede ændringer i loven om erhvervsdrivende fonde er i et vist omfang konsekvensændringer som følge af, at Fondsregistret foreslås nedlagt.

Hertil kommer den foreslåede bestemmelse om, at industriministeren eller justitsministeren skal være fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, samt den foreslåede undtagelse af visse erhvervsdrivende selvejende institutioner fra loven.

Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser om medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser ikke skal finde anvendelse på moderfonde, der driver virksomhed med massemedier. Baggrunden for dette forslag er, at en del dagblade, f.eks. Jyllands-Posten, ejes og drives af fonde, der har til formål at sikre, at den redaktionelle uafhængighed bevares. Det er for disse fonde af afgørende betydning, at deres uafhængighed af private, organisatoriske, erhvervsmæssige og offentlige interresser bevares. Endvidere findes forslaget at medvirke til, at der fastholdes en så alsidig pressedækning af nyhedsstoffet og samfundsdebatten som muligt.

Industriministeriet forbereder yderligere ændringer i loven om erhvervsdrivende fonde som opfølgning til rapporten fra ministeriets fremtidssikringsudvalg. Spørgsmålet overvejes bl.a. i sammenhæng med forslag om ændringer i den øvrige selskabslovgivning.

4.8. De foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven er både en konsekvens af Fondsregistrets nedlæggelse, idet skattepligten efter denne lov hidtil har været knyttet til registreringspligten, og en forenkling af skattereglerne.

Ved lov nr. 106 af 15. februar 1989 blev der gennemført en lempelse af selvangivelsespligten for en række navnlig mindre fonde. Det foreslås nu som en yderligere lempelse og forenkling af det tunge papirarbejde, at fonde, der ikke er omfattet af fondsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, eller som er undtaget fra disse love, ikke skal være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Forslaget indebærer således, at alle små fonde med aktiver for højst 250.000 kr. helt bliver undtaget fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven. Det samme gælder de selvejende institutioner, der efter forslaget ikke skal være omfattet af fondslovene eller som bliver undtaget fra lovene efter undtagelsesreglen i fondlovens § 1, stk. 3 eller efter § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ændring af skattekontrolloven er en konsekvens af, at registreringen af fonde og foreninger i Fondsregistret ophæves. I stedet foreslås, at oplysningspligten for uddelinger afhænger af, om den pågældende fond eller forening er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Som anført indebærer lovforslaget en væsentlig forenkling af administrationen af fondslovgivningen, navnlig i forbindelse med nedlæggelse af Fondsregistret og samling af fondsmyndighedsopgaver vedrørende almindelige fonde hos Justitsministeriet, og for erhvervsdrivende fonde i Industriministeriet.

Justitsministeriet skønner, at den foreslåede forenkling vil medføre samlede statslige personalebesparelser svarende til 10-12 årsværk. En del af besparelserne vil ske for de myndigheder, der i dag varetager fondsmyndighedsopgaver. Det bemærkes i denne forbindelse, at Fondsregistrets opgaver med fondsafgrænsning for de erhvervsdrivende fonde overgår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatteministeriet skønner, at der vil blive pålagt de kommunale skattemyndigheder et vist merarbejde som følge af, at myndighederne i nogle tilfælde skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given ikke-erhvervsdrivende institution er en fond. Dette merarbejde vil imidlertid blive opvejet af, at færre fonde bliver omfattet af fondsbeskatningsloven. For skattemyndighederne skønnes forslaget derfor at blive udgiftsneutralt for så vidt angår den kommunale sektor.

I forbindelse med en nedlæggelse af Fondsregistret er Justitsministeriet indstillet på at ophæve de gældende regler om betaling af registreringsafgift og årsafgift. Provenuet heraf udgjorde i 1989 ca. 13,0 mio. kr., hvoraf ca. 10,8 mio. kr. tilfaldt Fondsregistret, mens ca. 2,2 mio. kr. tilfaldt de ministerier, der er fondsmyndighed. Justitsministeriet vil nærmere overveje, hvordan omkostningerne ved lovens administration skal finansieres efter nedlæggelsen af Fondsregistret.Endvidere vil Industriministeriet overveje gebyrstrukturen for de erhvervsdrivende fonde.

6. Høring.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos samtlige ministerier, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Foreningen af forstandere for de historiske stiftelser i Danmark, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen af registrerede revisorer, Dansk Revisorunion, Finansrådet, Finanstilsynet, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Danmarks Rederiforening, Assurandørsocietetet og Pensionskasserådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Ved bestemmelsen foreslås det, at også fonde, der er oprettet ved gensidig overenskomst mellem to eller flere stater, skal være undtaget fra loven, hvis fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i denne forbindelse tænkes, at f.eks. en fond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af en fremmed stat. Et sådant tilsyn må ganske sidestilles med tilsyn, der udøves af den danske stat.

Baggrunden for ændringen af bestemmelsen er, at det ofte er ganske tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål, er oprettet ved lov eller ved aftale mellem staterne. Det forekommer derfor ikke rimeligt, at fonde, der i øvrigt i vidt omfang er ligestillet med hensyn til formål, tilsyn, m.v., skal være forskelligt stillet i forhold til fondslovene.

Til nr. 2.

Det foreslås, at ikke alene anerkendte trossamfund, men alle trossamfund, undtages fra fondsloven, da det ikke findes velbegrundet, at der gøres forskel på anerkendte trossamfund og andre trossamfund i fondsmæssig henseende.

Til nr. 3 og 4.

Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at opnå, at en række selvejende institutioner, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt omfang varetager opgaver af offentlig karakter, bliver undtaget fra fondslovgivningen. Det sikres herved, at der navnlig på det sociale og det kulturelle område bliver mulighed for at drive almennyttige institutioner m.v. i den selvejende institutions former, selv om der ikke er nogen væsentlig formue, når visse betingelser med hensyn til offentlig kontrol m.v. er opfyldt.

Baggrunden for bestemmelserne er, at det i forbindelse med vedtagelsen af fondslovene blev forudsat, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt er omfattet af fondsloven eller af lov om erhvervsdrivende fonde. De nævnte selvejende institutioner er imidlertid karakteriseret ved, at deres oprettelsesgrundlag og struktur i væsentlig grad adskiller sig fra de fonde, hvis forhold det oprindelig var hensigten at regulere ved fondslovene.

Særlige problemer er opstået med hensyn til de selvejende institutioner, der er søgt oprettet efter den 1. januar 1985, og som ikke er i besiddelse af egenformue, men alene eksisterer i kraft af offentlige tilskud. Disse institutioner kan ikke opfylde kapitalkravet i fondslovens § 8 eller erhvervsfondslovens § 9, stk. 1, og de kan derfor ikke uden dispensation gyldigt oprettes og registreres i medfør af fondslovene.

I praksis er der ofte opstået fortolkningstvivl, og dette har ført til en vis administration i forbindelse med dispensationsansøgninger m.v. Der henvises til Finansministeriet, Budgetdepartementets beretning fra arbejdsgruppen vedrørende selvejende institutioner (september 1989). Indtil en institutions retlige status er afklaret, kan der også opstå spørgsmål om f.eks. bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse for institutionens økonomiske forpligtelser.

De selvejende institutioner vil i dag endvidere ofte være undergivet dobbelt kontrol, nemlig dels af tilskudsmyndigheden, evt. i henhold til særlig lov, og dels af fondsmyndigheden.

Med henblik på at løse disse forskellige problemer foreslås ved § 1, nr. 3, en ny undtagelsesbesstemmelse indsat som nr. 6 i fondslovens § 1, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet af fondsloven.

De institutioner, der bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil i praksis være f.eks. teaterinstitutioner, museer, lette kollektivboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og lignende, som har erhvervsdrivende karakter. På denne baggrund foreslås en lignende bestemmelse indsat i loven om erhvervsdrivende fonde, jf. forslagets § 2, nr. 2.

En lang række ikke-erhvervsdrivende institutioner, der af de ovenfor anførte grunde også har behov for at blive undtaget fra fondsloven, vil ikke være undergivet særligt tilsyn efter lovgivningen og vil derfor ikke være omfattet af forslagets § 1, nr. 3.

Det gælder først og fremmest de mange selvejende institutioner, der varetager opgaver på det sociale område, og som med henblik herpå modtager offentlige tilskud. De er undergivet et vist offentligt tilsyn, men der er ikke tale om et tilsyn, der er fastsat ved eller i henhold til lovgivning.

Det under Socialministeriet nedsatte kontaktudvalg til det frivillige sociale arbejde har givet udtryk for, at visse selvejende institutioner generelt finder fondslovens regler urimeligt bureaukratiske og tilsynet unødvendigt, når der henses til, at institutionerne i forvejen er undergivet kontrol af det offentlige. Justitsministeriet har drøftet problemstillingen med repræsentanter for kontaktsudvalget - herunder om f.eks. en omdannelse til foreningsform ville afhjælpe problemerne - men det har ikke været muligt at opnå en tilfredsstillende løsning. På denne baggrund foreslås i § 1, nr. 4, endnu en undtagelsesbestemmelse indsat i fondsloven som § 1, stk. 2, nr. 7.

Efter denne bestemmelse skal fondsloven ikke omfatte selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige.

Det er endvidere en betingelse, at der i institutionernes vedtægter er fastsat bestemmelse om, at det offentlige i tilfælde af institutionens opløsning helt eller delvis skal træffe bestemmelse om anvendelsen af institutionens midler. Med hensyn til baggrunden for denne betingelse henvises til Finansministeriets beretning (juni 1989) om selvejende institutioners bevillingsmæssige stilling, s. 53 ff.

Hvis den selvejende institutions formue alene hidrører fra offentlige midler, skal det offentlige således træffe bestemmelse om anvendelsen af hele formuen. Herved sikres det, at formuen i forbindelse med institutionens opløsning tilbageføres til det offentlige, eller i hvert fald ikke uden det offentliges samtykke benyttes til andre formål, end det, der var forudsat, da tilskuddet blev givet.

En del selvejende institutioner er oprindeligt oprettet på privat basis, således at formuen består af en privat kapital, der sammen med det offentlige tilskud danner grundlag for institutionens drift. I tilfælde af en sådan institutions opløsning skal det offentlige ikke træffe bestemmelse om anvendelse af de midler, der hidrører fra den private formue.

Det bemærkes dog, at institutionen ikke kan opløses, uden at dette er godkendt af Justitsministeriet som permutationsmyndighed, og at det i denne forbindelse påses, at formuen anvendes til tilsvarende almennyttige formål som oprindeligt forudsat.

Til nr. 5.

Bestemmelsen foreslås ændret med henblik på at lette adgangen for mange selvejende institutioner til at blive undtaget fra fondslovens regler. Der tænkes i denne forbindelse især på de mange idrætshaller, forsamlingshuse, m.v. i lokalsamfundene. Disse institutioner er som udgangspunkt omfattet af fondsloven, selv om de ofte er helt atypiske i forhold til fondslovens regler. Hvis de ikke modtager offentlige tilskud, vil de som udgangspunkt fortsat være omfattet af loven, jf. forslagets § 1, nr. 4. Der findes imidlertid behov for at kunne undtage disse institutioner fra fondsloven.

Efter den gældende lovs § 1, stk 3, kan fondsmyndigheden med justitsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven. Denne bestemmelse er af Justitsministeriet blevet fortolket meget restriktivt. Det er således en betingelse, at institutionen er undergivet fuldstændigt tilsyn fra det offentliges side, for at undtagelse fra loven kan komme på tale. Institutioner, der kun delvist er undergivet offentligt tilsyn, har - selvom dette tilsyn i øvrigt må anses for betryggende i relation til fondslovens regler - ikke kunnet undtages fra loven.

Med den foreslåede mere lempelige formulering af bestemmelsen er det hensigten at give disse mange institutioner adgang til at blive undtaget fra fondslovens regler. Det er dog fortsat et krav, at de enkelte institutioner selv ansøger om at blive undtaget fra loven, og der vil blive taget konkret stilling til ansøgningerne. Der kræves stadig et vist tilsyn.

Til nr. 6.

Justitsministerens bemyndigelse i den gældende lovs § 1, stk. 4, til at fritage små fonde fra loven har ikke været udnyttet.

Det foreslås nu, at alle fonde med aktiver for 250.000 kr. eller derunder automatisk undtages fra loven. Der stilles dog også for disse fonde et krav om, at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet. Også andre af lovens bestemmelser finder anvendelse på de fonde, der ifølge § 1, stk. 4, ikke er omfattet af loven. Nogle af disse bestemmelser er fremhævet i § 1, stk. 4, men man kan ikke heraf slutte, at alle lovens øvrige regler ikke finder anvendelse på de små fonde. En del af lovens bestemmelser gælder efter almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse bestemmelser skal også fortsat gælde for de små fonde.

Efter den nu gældende bestemmelse er det størrelsen af fondens egenkapital, der danner grundlag for en eventuel undtagelse fra loven. Dette foreslås ændret, således at det i stedet er fondens aktiver, der skal være afgørende.

Baggrunden herfor er den omstændighed, at fonde ofte kan være i besiddelse af store aktiver og have en stor omsætning, selv om egenkapitalen som følge af passivernes størrelse er langt under det fastsatte mindstebeløb. Det er ikke rimeligt, at sådanne fonde, der kan være involveret i omfattende aktiviteter og finansielle transaktioner, skal kunne undtages fra loven i medfør af denne bestemmelse.

Beløbsgrænsen foreslås samtidig forhøjet i overensstemmelse med den almindelige økonomiske udvikling.

Til nr. 7.

Den foreslåede nye § 38 (forslagets § 1, nr. 28) findes aktuel for alle stadfæstede fonde. Det foreslås derfor, at bestemmelsen skal gælde for alle fonde, uanset om de i øvrigt er undtaget fra loven. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 28. Man kan dog ikke herved slutte modsætningsvis, at alle lovens øvrige regler ikke gælder for de undtagne stadfæstede fonde. De almindelige fondsretlige regler, hvoraf nogle er indeholdt i lovens bestemmelser (f.eks. permutationsreglerne i §§ 32-34) skal fortsat gælde også for disse fonde.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i loven om erhvervsdrivende fonde, jf. nedenfor i § 2, nr. 3.

Til nr. 8.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at registreringen af fonde i Fondsregistret foreslås ophævet.

Til nr. 9.

Bestemmelserne om fondes registrering i Fondsregistret foreslås ophævet. Dette medfører bl.a., at en fonds status som selvstændigt retssubjekt ikke længere kan knyttes til registreringen i Fondsregistret. Om baggrunden for ophævelsen af registreringen henvises til det, som er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 1 og 4.1.

Til nr. 10.

Den foreslåede ændring er en følge af, at der efter forslaget fremover skal opereres med størrelsen af fondens aktiver i stedet for egenkapitalen, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6. Det er hensigtsmæssigt, at der i vedtægten også medtages en angivelse af fondens egenkapitals størrelse. Der er dog ikke grund til at foretage ændring af eksisterende vedtægter blot for at få indsat en bestemmelse om størrelsen af fondens aktiver m.v., og reglen vil således kun få betydning for nye fonde.

Til nr. 11 og nr. 12.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 2 og stk. 3, foreslås slået sammen til eet nyt stk., der omhandler indsendelse af vedtægter. Fondenes vedtægter skal efter forslaget ikke længere sendes til Fondsregistret, men derimod til fondsmyndigheden og til skattemyndigheden. Vedtægter skal ved først givne lejlighed indsendes sammen med selvangivelsen eller med en erklæring, hvis en sådan skal indgives i medfør af fondsbeskatningslovens § 15.

Formålet med indsendelsen af vedtægterne er i første række at gøre fondsmyndigheden opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal ikke foretage sig videre. Der er således heller ikke mulighed for at forelægge spørgsmål om, hvorvidt en nyoprettet institution er en fond, for fondsmyndigheden.

Skattemyndighederne vil senere kunne forlange regnskaber indsendt, såfremt fonden ikke selv tager initiativ til at indsende regnskaberne.

Efter forslaget skal fondsmyndigheden ikke automatisk føre kontrol eller tilsyn med fonden, men fondsmyndigheden kan, hvis revisor i forbindelse med revisionen har bemærkninger til fondens forhold, eller hvis andre retter henvendelse til fondsmyndigheden herom, foretage en nærmere undersøgelse af fondens forhold. Fondsmyndigheden kan endvidere foretage stikprøveundersøgelser, når der er anledning dertil.

Til nr. 13.

Den foreslåede bestemmelse om kapitalkrav ved stiftelse af en fond indeholder to ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

For det første foreslås beløbsgrænsen forhøjet fra 200.000 kr. til 250.000 kr., samtidig med, at det er størrelsen af aktiverne og ikke egenkapitalen, der skal være afgørende. Om baggrunden for forslaget om fremover at operere med aktiver i stedet for med egenkapitalens størrelse, henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

For det andet forslås det, at det nu tillige skal være en betingelse for at oprette en fond, at aktiverne står i et rimeligt forhold til formålet. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt, at fonden ved oprettelsen opfylder kravet om mindstekapital.

Revisor påser, om betingelse i § 8 er opfyldt og skal indberette herom til fondsmyndigheden, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 18-20.

Der skal efter forslaget fortsat være mulighed for at opnå fondsmyndighedens godkendelse af oprettelsen af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder, hvis fondens aktiver i øvrigt står i et rimeligt forhold til formålet.

Der gøres en undtagelse for så vidt angår kapitalkravet for fonde, der stiftes i henhold til testamente, der er oprettet før fondslovens ikrafttræden den 1. januar 1985, jf. også § 59, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov.

Til nr. 14.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1 er en konsekvensændring som følge af, at registreringen i Fondsregistret foreslås ophævet.

I øvrigt foreslås det, at en fortegnelse over bestyrelsens sammensætning skal sendes til såvel fondsmyndigheden som skattevæsenet til orientering, jf. herved det, som er anført i bemærkningerne til § 1, nr.11 og nr. 12.

Til nr. 15.

Den gældende lovs § 12, stk. 2, fastsætter, at mindst 1 medlem af bestyrelsen i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. eller derover skal godkendes af fondsmyndigheden.

Denne bestemmelse har vist sig at være unødvendigt bureaukratisk, og den har ikke haft større betydning i praksis. Beføjelsen til at godkende bestyrelsesmedlemmer anvendes i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen kun til at påse, at der foreligger den fornødne uafhængighed i forhold til stifteren, og at vedtægtens og lovens krav i øvrigt er opfyldt.

På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 16 og nr. 17.

De foreslåede ændringer af § 22 er en konsekvens af, at registreringen i Fondsregistret foreslås ophævet, og at fondenes årsregnskaber efter forslaget som udgangspunkt kun skal gennemgås af skattemyndigheden.

Der er derfor ikke længere behov for en bestemmelse om at kunne fritage mindre fonde for at indsende regnskaber.

Til nr. 18-20.

Forslaget indebærer, at det som udgangspunkt bliver obligatorisk for alle fonde at udpege en revisor og at foranledige regnskaberne revideret. Ved fonde med en egenkapital på mindst 3 mio. kr. skal revisoren ligesom i dag være statsautoriseret eller registreret revisor. Ved mindre fonde stilles derimod ikke i almindelighed særlige krav til revisoren, men fondsmyndigheden skal ligesom i dag kunne pålægge fonden at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter forslaget skal der endvidere være en pligt til at indsende meddelelse om udpegelsen af revisor til fondsmyndigheden. Meddelelse skal gives ved en fonds første udpegelse af revisor og ved senere ændringer af, hvem der er revisor. Der skal medfølge en erklæring fra revisor om, at denne er indforstået med at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægter er overholdt. For at lette administrationen af disse bestemmelser er det Justitsministeriets hensigt at udarbejde blanketter, som skal anvendes ved indsendelsen af meddelelser om udpegelse af revisor og ved revisors afgivelse af erklæring. Er revisoren statsautoriseret eller registreret revisor, er indsendelse af sådan erklæring dog ufornøden, idet disse revisorer forudsættes bekendt med lovgivningens krav til revisionen, herunder den foreslåede regel i lovens § 25, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget om, at revision skal være obligatorisk, skal ses i sammenhæng med, at fondsmyndigheden efter den foreslåede afbureaukratisering ikke længere skal foretage gennemgang af fondes regnskaber. Giver imidlertid regnskaberne eller fondens forhold i øvrigt revisor anledning til bemærkninger, har revisor efter forslaget pligt til at give meddelelse herom til fondsmyndigheden. Det samme gælder, hvis fonden ikke opfylder kravet i lovens § 8. Fondsmyndigheden kan i givet fald foretage nærmere undersøgelse af fondens forhold. Justitsministeriet agter at udarbejde en vejledning om, hvilke forhold revisor skal påse, og en blanket til brug ved indberetning til fondsmyndigheden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de under nr. 21 foreslåede lempelser i pligten til at udpege revisor.

Til nr. 21.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision undtaget fra de almindelige regler om revision. Dog foreslås det, at revisors pligt til at give meddelelse til fondsmyndigheden om eventuelle uregelmæssigheder også skal gælde i disse tilfælde.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at der ikke skal være pligt til at antage særskilt revisor, når en advokat eller en forvaltningsafdeling, der er godkendt i medfør af § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller § 61 i arveloven, har påtaget sig revisionen. I disse tilfælde er det i stedet den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling, der skal påse, at reglerne er overholdt, og som efter forslaget har pligt til at indberette uregelmæssigheder til fondsmyndigheden.

Til nr. 22.

De gældende regler om vedtægtsændringer (permutation) foreslås ændret som en konsekvens af, at al fondsmyndighed vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde nu skal udøves af justitsministeren.

Til nr. 23.

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 24.

Ophævelsen af den gældende lovs § 35 er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af registreringen i Fondsregistret.

Til nr. 25.

Det er et vigtigt led i afbureaukratiseringen at få samlet så vidt mulig al fondsmyndighed hos een myndighed. Herved vil man dels få en mere rationel administration af loven uden overflødig dobbeltadministration, dels en mere ensartet praksis.

Det foreslås derfor, at justitsministeren fremover skal være fondsmyndighed for alle fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Det er tanken at henlægge opgaven som fondsmyndighed til Civilretsdirektoratet.

For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal industriministeren som udgangspunkt være fondsmyndighed, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 13.

Til nr. 26 og nr. 27.

Bestemmelserne i § 37, stk. 1-2, foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret. Fondsmyndigheden kan efter forslaget udøve enhver form for kontrolvirksomhed med fondenes forhold, herunder foretage stikprøveundersøgelser. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fondsmyndigheden ikke længere automatisk kontrollerer fondes regnskaber, vedtægter, m.v.

Fondsmyndigheden kan ved stikprøveundersøgelser, ved en henvendelse fra revisor, jf. forslagets § 1, nr. 20, eller på anden måde blive opmærksom på forhold, der bør undersøges nærmere. Fondsmyndigheden kan til brug ved en sådan undersøgelse eller ved sine stikprøveundersøgelser forlange alle oplysninger, der i denne forbindelse skønnes nødvendige.

Til nr. 28.

Den gældende § 38, der giver adgang til at henlægge fondsmyndighedsopgaver til Fondsregistret, er med forslaget om registrets nedlæggelse ikke længere aktuel og foreslås derfor ophævet.

I stedet foreslås indsat en ny § 38, der omhandler tilsynet med stadfæstede (konfirmerede) fonde, dvs. fonde, der før gennemførelsen af fondslovene har fået vedtægterne stadfæstet af det offentlige, der herved har påtaget sig tilsynsopgaver m.v. over for fondene, herunder navnlig at revidere og decidere regnskaber.

Et sådant videregående tilsyn er i forhold til mange fonde efter nutidens forhold alt for omfattende, men da fondsmyndigheden har påtaget sig disse pligter over for stifteren, har der som nævnt i de almindelige bemærkninger været tvivl om, i hvilket omfang der er hjemmel til at tillade eller foreslå vedtægtsændringer, der medfører en lempelse af tilsynet. Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven. Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige tilfælde føres et strengere tilsyn.

En tilsvarende bestemmelse om stadfæstede erhvervsdrivende fonde foreslås indsat i loven om erhvervsdrivende fonde, jf. herved forslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 29.

Straffebestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med de øvrige foreslåede ændringer. Det bemærkes navnlig, at den udpegede revisors forsømmelser m.v. foreslås strafsanktioneret i overensstemmelse med reglerne i lovene om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til nr. 30.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse og de dermed ændrede pligter for fondene til at indsende oplysninger til myndighederne.

Til nr. 31.

Den gældende bestemmelse i § 46 foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse om, at skattemyndigheden på begæring skal udlevere oplysninger om fondenes forhold.

Offentligheden skal i overensstemmelse med gældende praksis have adgang til disse oplysninger, selvom årsregnskaber som udgangspunkt ikke længere forefindes hos fondsmyndigheden. Da hjemlen for skattemyndighederne til at videregive oplysninger vedrørende fonde m.v. bør være klar, foreslås en særlig bestemmelse herom indsat i fondsloven.

Til nr. 32-35.

Foreninger som omhandlet i lovens § 2, stk. 1, skal efter den gældende lov anmeldes til registrering i Fondsregistret. Efter lovforslagets § 1, nr. 33-35 skal foreningerne i stedet indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer til skattemyndigheden.

Loven omfatter kun foreninger med aktiver for mere end 250.000 kr., og det foreslås i nr. 33, at foreninger, der har været undtaget i medfør af lovens § 2, stk. 2, på grund af aktivernes størrelse, skal indsende vedtægter og fortegnelse over ledelsesmedlemmer til skattemyndigheden, hvis aktiverne forøges til over 250.000 kr.

Til nr. 36.

Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at regnskaber fremover indsendes til skattemyndigheden efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Til nr. 37.

Bestemmelsen i § 52 foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

Til nr. 38.

Muligheden for at opkræve betaling til dækning af omkostningerne i forbindelse med administrationen af loven opretholdes, idet bestemmelsen foreslås affattet i overensstemmelse med lovens § 39. Den nuværende betalingsordning ophæves, men det findes praktisk at opretholde muligheden for at opkræve gebyr i særlige tilfælde.

Til nr. 39.

De foreslåede ændringer af straffebestemmelsen er konsekvensændringer som følge af, at registreringen af foreninger i Fondsregistret ophæves.

Til nr. 40.

Der foreslås konsekvensrettelser af § 55.

Til nr. 41.

Den nu gældende bestemmelse i lovens § 56 foreslås ophævet som følge af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at få kopi af de af loven omfattede foreningers vedtægter og årsregnskaber. Der henvises i denne forbindelse til den tilsvarende bestemmelse om fonde, jf. herved forslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 42.

Den gældende § 59, hvorefter loven ikke omfatter visse ældre fonde med en egenkapital under 50.000 kr., foreslås ophævet. Mange af disse fonde vil falde uden for loven efter forslagets § 1, nr. 6. Der henvises endvidere til § 1, nr. 13, vedrørende fonde, der er stiftet i henhold til testamente oprettet før 1. januar 1985.

I stedet foreslås som ny § 59 indsat en bestemmelse om tilsynet med ikke-stadfæstede fonde. Ved lovforslaget foreslås flere af fondsmyndighedens opgaver begrænset. Mange fonde har imidlertid under den gældende fondslov fået tilpasset deres vedtægter til lovens bestemmelser, og det må forudses, at disse fonde under en ny lovgivning på ny vil søge at få deres vedtægter ændret. For at undgå sådanne arbejdskrævende vedtægtsændringer, som fondsmyndigheden skal tage stilling til og godkende, foreslås indsat en bestemmelse om, at bestemmelser i vedtægter, hvorefter fondsmyndighedens opgaver er mere vidtgående, end hvad der følger af lovens bestemmelser, anses for ændret i overensstemmelse med lovens regler.

Til § 2

Til nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 3.

Den foreslåede nye § 57 a vedrørende tilsynet med stadfæstede fonde bør også finde anvendelse på de stadfæstede fonde, som efter lovens § 1, stk. 4 eller stk. 5 er undtaget fra loven om erhvervsdrivende fonde. Der henvises til forslagets § 2, nr. 14. I disse tilfælde er det den pågældende særmyndighed, der træffer bestemmelse om, i hvilket omfang vedtægtens tilsynsregler skal finde anvendelse. Endvidere må omfanget af tilsynets svækkelse afhænge af, hvad der er fastsat i særloven.

Bestemmelsen vedrører også fonde, der i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 5, er konkret undtaget. Der må i disse tilfælde lægges vægt på, at tilsynet ikke svækkes i et sådant omfang, at forudsætningerne for at undtage fonden fra loven ikke længere er til stede.

Til nr. 4.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet loven også hidtil har været administreret i overensstemmelse med det nu foreslåede.

Til nr. 5.

Efter den foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret skal erhvervsdrivende fonde (foruden hos skattevæsenet) alene registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter loven om erhvervsdrivende fonde. Bestemmelsen i lovens § 5 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

I forbindelse med registreringen må Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tage stilling til, om der er tale om en fond, samt om denne er erhvervsdrivende og i øvrigt omfattet af loven, jf. også forslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 6.

Der foreslås konsekvensændringer som følge af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

Til nr. 7.

Bestemmelsen vedrører institutioner, der er omfattet af fondsloven, men som ikke tidligere har været erhvervsdrivende.

Hvis en sådan fond overgår til at være erhvervsdrivende, skal den anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 51. Bestyrelsen har ansvaret for undladelse af at foretage anmeldelse. Undladelse af at foretage anmeldelse til registrering er strafbar, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, men skal ifølge forslaget ikke også have den virkning, at en fond, der har retsevne, skal miste denne, fordi fonden overgår til at drive erhvervsvirksomhed.

Til nr. 8.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 9.

Ejerforholdet til en del danske dagblade er i de senere år ændret således, at bladvirksomheden ejes og drives af en fond. Det skyldes ønsket om at bevare en fortsat redaktionel uafhængighed. Disse blade er oprindeligt etableret i aktieselskabsform med en relativ lille kreds af aktionærer, blandt hvilke der har været enighed om det pågældende blads idegrundlag.

Den redaktionelle uafhængighed består i garantier for redaktionel handlefrihed i overensstemmelse med forud fastlagte generelle retningslinier, så der ikke fra udenforståendes side kan ændres i redaktionens kompetence til at afgøre, hvad der skal udgives. Formålsbestemmelserne for de i dag etablerede fonde inden for dansk dagspresse afspejler således ønsket om at sikre bladenes uafhængighed.

Fondsdannelser inden for dagspressen indtager en særstilling i forhold til de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan tilgodeses under forudsætning af en vidtrækkende uafhængighed af private, erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser. Der foreslås derfor indsat et nyt stk. 3 i § 22, hvorefter moderfonde, der har til hovedformål at drive massemedier, undtages fra reglerne om medarbejderindflydelse.

Ved at begrænse undtagelsen alene til moderfonde (holdingfonde) opnås en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til bladets uafhængighed og linie og på den anden side hensynet til medarbejdernes medindflydelse på de erhvervsmæssige aktiviteter. Medarbejderne er således fortsat repræsenteret i det underliggende aktieselskabs bestyrelse efter aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentation. Den foreslåede undtagelse er ikke til hinder for, at bladfonde i deres vedtægter fastsætter regler for medarbejdernes repræsentation i fondens bestyrelse.

Også anden publikationsvirksomhed, f.eks. gennem de elektroniske massemedier, vil være omfattet af nærværende bestemmelse.

Til nr. 10.

I bestemmelsen foreslås indsat en henvisning til § 5, stk. 2, for at sikre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at indhente de fornødne oplysninger til at afgøre, om registrering kan ske.

Til nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret.

Til nr. 12.

Bestemmelsen foreslås ændret, dels som følge af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse, og dels som følge af, at fondsmyndigheden efter forslaget som udgangspunkt ikke længere skal gennemgå fondenes regnskaber.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal herefter alene sende genpart af anmeldelser samt meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden, der herved bliver gjort opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal ikke umiddelbart foretage sig videre. Også for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde kan fondsmyndigheden dog foretage nærmere undersøgelser af en fonds forhold, hvis myndigheden skønner det nødvendigt.

Til nr. 13.

Ligesom det er tilfældet med de ikke-erhvervsdrivende fonde, foreslås fondsmyndigheden for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde i videst muligt omfang samlet hos een myndighed.

Efter forslaget skal fondsmyndighed vedrørende erhvervsdrivende fonde som udgangspunkt udøves af industriministeren. Ministeren kan efter lovens § 61 a henlægge fondsmyndighedsopgaverne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der også under den nuværende ordning i vidt omfang fungerer som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

I overensstemmelse med den gældende ordning foreslås det endvidere, at justitsministeren skal være fondsmyndighed for fonde med flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Opstår der tvivl om, hvem der i et konkret tilfælde skal være fondsmyndighed, afgøres spørgsmålet af justitsministeren efter forhandling med industriministeren i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Til nr. 14.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28.

Bestemmelsen er foreslået indsat i begge fondslove for at give fondsmyndigheden udtrykkelig hjemmel til at tilpasse tilsynet med de stadfæstede fonde til fondslovenes regler. Det bemærkes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der er fondsmyndighed for mange erhvervsdrivende fonde, efter hidtidig praktis i flere tilfælde har godkendt en tilpasning af stadfæstede fondes vedtægter til lovens bestemmelser for så vidt angår administrations-, revisions- og decideringsregler. Formålet hermed har først og fremmest været at give fondene sådanne administrative lettelser, at de i højere grad er blevet ligestillet med selskaber.

Til nr. 15 og nr. 16.

Der er tale om konsekvensændringer, der følger af forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

Til nr. 17.

Lovens § 63 foreslås ændret, således at også undladelse af at anmelde en fond, der bliver erhvervsdrivende, strafsanktioneres. Der henvises i denne forbindelse endvidere til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 7.

Til § 3

Til nr. 1-3.

Skattepligten i fondsbeskatningsloven har hidtil været knyttet til registreringspligten.

Da registreringen i Fondsregistret efter forslaget bortfalder, foreslås loven som en konsekvens heraf ændret, således at skattepligten i stedet bestemmes efter, om en fond eller forening er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde.

Afgørelse om, hvorvidt en institution er omfattet af fondsbeskatningsloven, træffes af skattemyndigheden. Da en stillingtagen hertil undertiden vil rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond og ikke f.eks. en forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil skattemyndighederne efter omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt skulle tage stilling til, om der foreligger en fond, på samme måde som en stillingtagen til skatteretlige problemer også på andre områder kan nødvendiggøre en stillingtagen til et civilretligt spørgsmål.

Skattepligten efter fondsbeskatningsloven foreslås begrænset, således at kun fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, skal være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Dette svarer i princippet til den hidtidige ordning.

Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., skal således efter forslaget ikke være omfattet af fondsbeskatningsloven. Det samme gælder f.eks. de selvejende institutioner, der efter forslagets § 1, nr. 3-4, og § 2, nr. 2, ikke længere skal være omfattet af fondslovene.

Det foreslås endvidere, at fonde, der undtages fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 3, eller som undtages fra loven om erhvervsdrivende fonde i medfør af dennes § 1, stk. 5, heller ikke skal være omfattet af fondsbeskatningsloven. Der kan f.eks. være tale om idrætshaller, forsamlingshuse, m.v. En stor del af disse fonde kan under den gældende ordning indgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. herved fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, der blev indsat i loven ved lov nr. 106 af 15. februar 1989. Da det efter forslaget herefter ikke bliver aktuelt for disse fonde at indgive selvangivelse eller erklæring, foreslås bestemmelserne i § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, ophævet.

Konsekvensen af, at fonde som en logisk følge af ændringerne i fondslovene undtages for beskatning efter fondsbeskatningsloven, er, at disse fonde bliver skattefrie, medmindre den pågældende fond har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. I så fald er fonden skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Fonden er dog ikke pligtig til at indgive selvangivelse, hvis den udelukkende varetager almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det vil være tilfældet, hvis fonden anvender hele sin indkomst til varetagelse af formålet.

Varetager fonden formål, der ikke er almennyttige eller almenvelgørende, skal der indgives selvangivelse, såfremt fonden har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.

Til § 4

Efter skattekontrollovens § 7 B har registreringspligtige fonde og foreninger pligt til hvert år at oplyse skattemyndighederne om årets uddelinger.

Den foreslåede ændring af § 7 B er en konsekvens af forslaget om at ophæve registreringen af fonde og foreninger i fondsregistret.

Det foreslås, at kredsen af oplysningspligtige efter § 7 B afgrænses på samme måde, som det efter forslaget er tilfældet med kredsen af skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

Til §§ 5-6

Bestemmelserne indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1992.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven foreslås det, at disse først skal have virkning fra og med indkomståret 1992, dvs. skatteåret 1993-94.

Baggrunden herfor er, at visse fonde, som i dag er omfattet af fondsbeskatningsloven, efter forslaget ikke længere vil være omfattet af denne lov. Med den foreslåede § 5, stk. 2, undgås det, at en række fonde skal foretage indkomstopgørelse for en del af et indkomstår med heraf følgende administrativt besvær for såvel fonde som skattemyndigheder.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

§ 7 B. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, skal hvert år inden en af Ligningsrådet fastsat frist til brug for skatteligningen uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående kalenderår. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der nødvendige til identifikation af modtageren.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Efter 2. behandling den

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører.

§ 8. En fond skal ved oprettelsen have en egenkapital på mindst 200.000 kr. Fonde med en egenkapital på under 200.000 kr. kan dog med fondsmyndighedens tilladelse oprettes, hvis deres egenkapital står i rimeligt forhold til formålet.

14. § 11, stk. 1-2, affattes således

»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest 3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

Kapitel 10

Fondsregistret. Fondsmyndigheden

24. § 35 ophæves.

§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Den første bestyrelse skal være udpeget ved registreringen. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal indsendes til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter ændringen.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

15. § 12, stk. 2, ophæves.

§ 12. - - -

Stk. 2. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst 1 medlem af fondens bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

§ 12. En erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over de bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk. 1, 1. pkt., består af mindst 3 medlemmer. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst eet medlem af fondens bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved registreringen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med massemedier.«

§ 15. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,

1) - - -

2) - - -

3) der har til formål at opføre og drive haller og anlæg til brug for idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til formålet,

4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at tilskuddet udelukkende anvendes til formålet,

5) - - -

Stk. 4. - - -

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 22. Fonde skal aflægge årsregnskab, der skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og indsendes til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., ikke eller kun på begæring skal indsende årsregnskab til fondsregistret.

18. § 23 affattes således

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er overholdt.«

§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestent i vedtægten. I det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen, medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til stede.

10. § 51, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

§ 23. Bestyrelsen kan udpege en eller flere revisorer.

Stk. 2. Regnskabet i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal undergives revision. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. I andre fonde kan fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at lade regnskabet revidere. Fondsmyndigheden kan endvidere kræve, at mindst en revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

19. § 25, stk. 1, affattes således

» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

§ 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisonsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte, at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.

21. § 28 affattes således

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«

§ 28. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, finder §§ 23-25 ikke anvendelse.

22. §§ 32-33 affattes således

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 32. Efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens samtykke kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse.

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.«

24. Overskriften til kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

25. § 35 ophæves.

26. § 36 affattes således

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af justitsministeren.«

27. § 37, stk. 1, affattes således

»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.«

28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

30. § 43 affattes således

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41 eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23, stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.«

31. § 45 affattes således

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

32. § 46 affattes således

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

33. § 47 ophæves.

34. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

35. Efter § 48 indsættes

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

36. § 49 affattes således

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

38. § 52 ophæves.

39. § 53 affattes således

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.«

40. § 54 affattes således

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2, straffes med bøde.«

41. § 55 affattes således

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde, der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes bortfald.«

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.«.

23. Overskriften til kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

24. § 35 ophæves.

25. § 36 affattes således

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af justitsministeren.«

26. § 37, stk. 1, affattes således

» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.«

27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

29. § 43 affattes således

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23, stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.«

30. § 45 affattes således

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

31. § 46 affattes således

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

32. § 47 ophæves.

33. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

34. Efter § 48 indsættes

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

35. § 49 affattes således

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

37. § 52 ophæves.

38. § 53 affattes således

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.«

39. § 54 affattes således

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2, straffes med bøde.«

40. § 55 affattes således

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde, der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes bortfald.«

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.«.

§ 33. Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3 Justitsministeren kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.

23. Overskriften til kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.«

24. Overskriften til kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

25. § 35 ophæves.

26. § 36 affattes således

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af justitsministeren.«

27. § 37, stk. 1, affattes således

»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.«

28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

30. § 43 affattes således

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41 eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23, stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.«

31. § 45 affattes således

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

32. § 46 affattes således

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

33. § 47 ophæves.

34. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

35. Efter § 48 indsættes

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

36. § 49 affattes således

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

38. § 52 ophæves.

39. § 53 affattes således

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.«

40. § 54 affattes således

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2, straffes med bøde.«

41. § 55 affattes således

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde, der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes bortfald.«

§ 35. Registrering af fonde foretages af justitsministeren (fondsregistret).

25. § 36 affattes således

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af justitsministeren.«

§ 36. Fondsmyndigheden er den minister, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hører. Fonde med flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, hører under justitsministeren.

26. § 37, stk. 1, affattes således

» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.«

27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

§ 37. Fondsregistret og fondmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Fondsregistret og fondsmyndigheden kan meddele påbud til bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven, i overensstemmelse med bestemmelserne.

28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

§ 38. Fondsmyndigheden kan efter aftale med fondsregistret henlægge opgaver, der efter denne lov tilkommer fondsmyndigheden, til fondsregistret.

29. § 43 affattes således

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23, stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.«

§ 43. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2, § 22, stk. 2 og § 59, stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 3, § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2. § 21 og § 31 straffes med bøde.

30. § 45 affattes således

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) gennemførelsen af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,

2) fondsregistrets og fondsmyndighedens opgaver,

3) betaling i henhold til § 39,

4) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler (apportindskud),

5) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, § 8 og § 22, stk. 3,

6) indholdet og udformningen af årsregnskabet og

7) videregivelse af oplysninger i fondsregistret og hos fondsmyndigheden til private og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for udlevering af oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1, 2 og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

31. § 46 affattes således

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

§ 46. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i årets løb registrerede fonde.

32. § 47 ophæves.

33. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

34. Efter § 48 indsættes

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

§ 47. En forening, som nævnt i § 2, stk. 1, skal af ledelsen anmeldes til registrering i fondsregistret senest 3 måneder efter oprettelsen.

Stk. 2. En forening, hvis aktiver forøges til mere end 250.000 kr., skal af ledelsen anmeldes til registrering senest 3 måneder efter forøgelsen.

§ 48. - - -

Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved registreringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder efter ændringens vedtagelse.

35. § 49 affattes således

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

§ 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse. Den første ledelse skal være udpeget ved registreringen.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal indsendes til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter ændringen.

36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til fondsregistret«.

§ 50. - - -

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af ledelsen og indsendes til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

37. § 52 ophæves.

§ 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den inden fire måneder anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 skal iagttages ved registreringen.

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og fondsregistret«.

§ 52. Registrering af foreninger foretages af justitsministeren (fondsregistret).

Stk. 2. Fondsregistret kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

38. § 53 affattes således

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.«

§ 52. Hvis en fond ophører med at drive erhvervsvirksomhed, skal bestyrelsen anmelde dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse for virksomhedens ophør. Fonden slettes af registeret for erhvervsdrivende fonde med virkning fra det kommende regnskabsårs begyndelse, og styrelsen underretter fondsmyndigheden og fondsregistret herom.

12. § 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.«

§ 53. Til dækning af udgifterne ved registreringen kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.

39. § 54 affattes således

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2, straffes med bøde.«

§ 53. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af anmeldelser, årsregnskaber m.v. til fondsmyndigheden og fondsregistret og giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.

13. § 57, stk. 1, affattes således

» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes

§ 54. Overtrædelse af § 47, § 48, stk. 2, § 49, stk. 2 og § 50, stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Undladelse af at afgive oplysninger efter § 52, stk. 2, straffes med bøde.

40. § 55 affattes således

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§ 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) gennemførelse af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 47, stk. 2,

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet og

6) videregivelse af oplysninger i fondsregistret om foreninger til private og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for udlevering af oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.«

§ 56. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i årets løb registrerede foreninger.

42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde, der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes bortfald.«

§ 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.'

§ 57. Fondsmyndigheden efter denne lov er den minister, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hører. Fondsmyndigheden kan efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henlægge opgaver, der efter denne lov tilkommer fondsmyndigheden, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fonde med flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, hører under justitsministeren.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

15. § 59, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.«

§ 59. Loven gælder ikke for en fond, hvis egenkapital ikke overstiger 50.000 kr., såfremt

1) fonden er oprettet før lovens ikrafttræden eller

2) fonden stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Fonde, hvis egenkapital forøges til mere end 50.000 kr., skal af bestyrelsen anmeldes til registrering senst 3 måneder efter forøgelsen.

§ 59. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.

16. § 61, stk. 3, ophæves.

§ 61. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgændelige.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»

§ 63. - - -

Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

1) § 23, § 25, stk. 3 og § 67, stk. 1,

2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter nævnte lovs § 65.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Ingen

Nr LSF 113

Forslag til Lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. samt skattekontrolloven (Afbureaukratisering af fondslovgivningen)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 30. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1991

Lov nr. 350 af 06/06/1991