1990 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989, som ændret ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. Efter § 1 indsættes

»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.«

2. Efter kapitel 7 b indsættes

»Kapitel 7 c

Tilskud til fremme af udviklingen

i særlige landdistrikter

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989 som ændret ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. Efter § 1 indsættes

»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.«.

2. Efter kapitel 7b indsættes

»Kapitel 7c

Tilskud til fremme af udviklingen

i særlige landdistrikter

§ 2

I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke opgaver de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af godkendelsen.«

2. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 2

I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hvilke opgaver, de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af godkendelsen.«.

2. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.«.

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål.

Lovforslaget har tre formål

A. Tilskud i mål 5b-områder.

Lovforslaget tilsigter at give landbrugsministeren hjemmel til at yde nationale tilskud og viderebetale EF-tilskud til særlige landdistrikter (mål 5b-områder) til foranstaltninger vedrørende jordbrug (* 1), hvortil der ydes tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) i henhold til reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførselsbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen. Det foreslås endvidere, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for forordningens anvendelse i danske mål 5b-områder.

B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.

Lovforslaget tilsigter endvidere at give landbrugsfaglige konsulenter og skovbrugskonsulenter, der opfylder visse krav af uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig karakter, mulighed for, uanset organisationsansættelse, at blive godkendt som sagkyndige konsulenter og som sådanne at medvirke ved administrationen af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.

C. Straffebestemmelser.

Endelig foreslås i overensstemmelse med nyere praksis indsat en almindelig bestemmelse i de to love om straf for afgivelse af urigtige oplysninger m.v.

2. Baggrund.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

a) Strukturfondsreformen

Denne del af lovforslaget har baggrund i De Europæiske Fællesskabers strukturfondsreform for så vidt angår jordbrugets udvikling i særlige landdistrikter.

Strukturfondsreformen skal gøre fællesskabets strukturindsats mere effektiv, bl.a. ved at integrere indsatsen fra Regionalfonden, Socialfonden og Landbrugsfonden og EF's øvrige finansielle instrumenter.

Den højere prioritering af Fællesskabets strukturindsats kommer også til udtryk i størrelsen af den bevilling, der stilles til rådighed fra strukturfondene. Den samlede bevilling fra de tre fonde til samtlige mål forudses at stige fra 9 mia. ECU i 1989 til ca. 14,5 mia ECU i 1993.

Et vigtigt led i effektiviseringen af Fællesskabets strukturindsats er en koncentration af indsatsen i særlige sektorer og geografiske områder. Til det formål blev der i strukturfondsreformen opstillet 6 højtprioriterede mål (mål 1, 2, 3, 4, samt 5a og 5b), jf. art. 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988, om strukturfondenes opgaver og effektivitet.

Mål 1 vedrører de tilbagestående regioner i EF og omfatter Irland, Portugal, Grækenland, store dele af Spanien og Italien samt nogle enkelte andre områder. Mål 1-områderne omfatter 38 pct. af EF's areal og 21 pct. af EF's befolkning. Alle 3 strukturfonde kan yde tilskud i mål 1-områder og ca. 2/3 af EF's strukturfondsmidler for perioden 1989-93 er reserveret til disse områder.

Mål 2 vedrører områder i industriel tilbagegang i samtlige medlemsstater bortset fra Irland, Portugal og Grækenland, som helt er dækket af mål 1. De finansielle bidrag bevilges fra Regionalfonden og Socialfonden og udgør ca. 12 pct. af strukturfondsmidlerne. I Danmark har Aalborg- og Nakskovområdet status som mål 2.

Mål 3 og 4 dækker hele EF-området og har til formål henholdsvis at bekæmpe langtidsledighed og øge unges erhvervsmæssige integrering. Ca. 12 pct. af strukturfondsmidlerne er reserveret til mål 3 og 4 og bevilges udelukkende fra Socialfonden.

Mål 5a, den horisontale jordbrugsstrukturpolitik, har til formål at fremskynde tilpasningen af jordbrugsstrukturerne i EF. Foranstaltningerne vedrører både primærproduktionen og sekundærproduktionen. For primærproduktionens vedkommende er Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 den centrale forordning, som i Danmark er gennemført ved forbedringsloven. For sekundærproduktionens vedkommende er projektstøtteordningerne de centrale forordninger, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og 867/90. Et forslag til national gennemførelse af disse ordninger er fremsat i Folketinget den 9. januar 1991, jf. L 41.

Til mål 5a, som fra EF alene modtager tilskud fra Landbrugsfonden, er reserveret ca. 6 pct. af samtlige strukturfondsmidler i perioden 1989-93.

Mål 5b vedrører udvikling af særlige landdistrikter og omfatter 17 pct. af EF's areal og 5 pct. af befolkningen i EF. Alle medlemsstater bortset fra Irland, Portugal og Grækenland har områder med mål 5b status. EF's tilskud bevilges fra alle tre strukturfonde og udgør ialt ca. 5 pct. af samtlige strukturfondsmidler. De danske mål 5b-områder omfatter 4 pct. af landets areal og 2 pct. af befolkningen. De danske mål 5b-områder udgør befolkningsmæssigt kun 0,7 pct. af samtlige mål 5b-områder i EF.

For så vidt angår indsatsen fra Landbrugsfonden under mål 1, 5a og 5b er det generelle formål ifølge art. 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 at styrke og reorganisere jordbrugsstrukturerne, sikre omstilling af landbrugsproduktionen, fremme udviklingen af supplerende aktiviteter for jordbrugere samt bidrage til en udvikling af de sociale strukturer i landdistrikterne, herunder beskyttelse af miljøet.

I gennemførelsesbestemmelser af 19. december 1988 for hver fond, jv. Rådets forordninger (EØF) nr. 4254/88 (Regionalfonden), nr. 4255/88 (Socialfonden) og nr. 4256/88 (Landbrugsfonden), er fastlagt de foranstaltninger, der kan gives tilskud til.

For at sikre at EF's fondsmidler ikke erstatter national støtte, er det fastlagt i strukturfondsreformen, at den absolutte vækst i strukturfondsmidler skal føre til en stigning af mindst samme omfang i den samlede offentlige støtte (EF-støtte og national støtte) i medlemsstaternes berørte målområder (det såkaldte additionalitetsprincip).

b) Udpegning af mål 5b-områder i Danmark

I Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, bestemmes, at Kommissionen efter forslag fra medlemsstaterne udvælger de støtteberettigede områder under mål 5b.

For Danmarks vedkommende har Bornholm, Morsø, Læsø, Samsø, Langeland, Ærø samt de 27 småøer tilknyttet Sammenslutningen af Danske Småøer fået status som støtteberettigede under mål 5b, jf. Kommissionens beslutning nr. 89/426 af 10. maj 1989.

Organiseringen af arbejdet med mål 5b i Danmark koordineres af Landbrugsministeriet på basis af et samarbejde med øvrige involverede ministerier samt de berørte lokalområder.

c) Fællesskabsstøtteramme

Efter at de danske mål 5b-områder var udpeget af Kommissionen, udarbejdede de danske myndigheder en samlet udviklingsplan for de 33 øer. På baggrund af denne og efter forhandling med de danske myndigheder fastsatte Kommissionen en fællesskabsstøtteramme for Danmark gældende for perioden 1989-93. Fællesskabsstøtterammen angiver de faglige områder, der kan ydes tilskud til, indeholder en vejledende finansieringsplan for de tre strukturfonde og opstiller nogle gennemførelsesbestemmelser.

Med hensyn til de faglige områder er der i fællesskabsstøtterammen for Danmarks mål 5b-områder angivet følgende 3 prioriterede felter

1. Udvikling af jordbrug og fiskeri

2. Udvikling af andre sektorer, herunder små og mellemstore virksomheder

3. Udvikling af menneskelige ressourcer.

Med hensyn til finansieringsplanen i Fællesskabsstøtterammen bevilges ialt 23 mill. ECU fra EF's strukturfonde. Bevillingen er fordelt med 12,2 mill. ECU fra Regionalfonden, 6,3 mill. ECU fra Socialfonden og 4,5 mill. ECU fra Landbrugsfonden.

Det er en forudsætning for bevillingen, at der samtidig ydes offentlige danske tilskud på 25,5 mill. ECU, og at der indgår en privat medfinansiering på 19,5 mill. ECU. Finansieringsplanen indeholder således investeringer på ialt 68,0 mill. ECU.

Med hensyn til de finansielle midlers fordeling på prioriterede felter er 16 mill. ECU reserveret til jordbrug og fiskeri, 27,9 mill. ECU til andre sektorer, mens 11,8 mill. ECU vedrører menneskelige ressourcer. Dertil kommer et beløb på 12,3 mill. ECU, som vedrører eksisterende regionale programmer, hvortil der allerede var bevilget strukturfondsmidler for perioden 1989-93, inden strukturfondsreformen blev gennemført. Der henvises iøvrigt til bilaget.

Af de 16 mill. ECU til jordbrug og fiskeri vedrører 13 mill. ECU investeringer i jordbrug. Heraf finansieres ifølge den vejledende finansieringsplan 3,5 mill. ECU af Landbrugsfonden, 3,5 mill. ECU af Landbrugsministeriet, 0,7 mill. ECU af amter og kommuner, mens 5,5 mill. ECU udgør erhvervets egen medfinansiering.

Medlemsstaten er forpligtet til at udpege den myndighed, der pålægges det overordnede ansvar for en effektiv forvaltning af gennemførelsen af fællesskabsstøtterammen. Myndigheden udpeges inden for det partnerskab, som i henhold til art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 er etableret mellem Kommissionen, medlemsstaten og de involverede regionale og lokale myndigheder.

Landbrugsministeriet har formandsskabet i partnerskabet og varetager koordinationen af arbejdet såvel i Danmark som over for EF-Kommissionen.

Inden for rammerne af partnerskabet forpligtes medlemsstaten til at nedsætte et tilsynsudvalg, der har til formål at føre fysisk og finansiel kontrol med de iværksatte aktioner samt foretage evalueringer og eventuelt tilpasninger af det operationelle program.

d) Operationelt program

På baggrund af fællesskabsstøtterammen har de danske myndigheder udarbejdet et udkast til operationelt program, som fastlægger hvilke typer af foranstaltninger, der er tilskudsberettigede, hvorledes finansieringen af foranstaltningen skal fordeles mellem EF's strukturfonde, national offentlig medfinansiering og privat medfinansiering, samt hvilke betingelser der iøvrigt stilles for tilskuddene.

Det operationelle program skal godkendes af Kommissionen. Godkendelsen fandt sted den 10. december 1990, hvorefter det operationelle program vil kunne iværksættes.

Kommissionen har gjort opmærksom på, at der for Landbrugsfondens vedkommende først vil være EF-midler til rådighed fra og med 1991.

ad B. Godkendelse af konsulenter.

a) Den gældende ordning i forbedringsloven

Ansøgninger m.v. efter forbedringsloven skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.

Efter § 21 i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven) godkendes de sagkyndige konsulenter efter indstilling fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Det er forudsat, at kun konsulenter inden for disse organisationer og eventuelt andre af jordbrugets organisationer kan godkendes som sagkyndige konsulenter.

Der er for tiden godkendt 179 sagkyndige konsulenter til at bistå med at udfærdige ansøgninger efter lovens kapitel 2 om tilskud til forbedringsplaner. Til at bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens § 20 c om tilskud til udtagning af agerjord er der for tiden godkendt 126 sagkyndige konsulenter.

Der vil endvidere blive godkendt sagkyndige skovbrugskonsulenter til at bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens § 19 om tilskud til skovtilplantning og sagkyndige konsulenter til at bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens § 20 d og 20 e om tilskud til nedsættelse eller omstilling af produktionen.

Efter forbedringsloven er der hidtil kun godkendt konsulenter, der er indstillet af jordbrugets organisationer.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A.sp. 483, B.sp. 939 og 1261 og C.sp. 441.

Om behandlingen af lov nr. 382 af 7. juni 1989 henvises til Folketingstidende 1988-89: Forh.sp. 759, 2014, 10530, 10820 og 11333, A.sp. 1873, B.sp. 1793, 2097 og 2343 og C.sp. 1195.

Om behandlingen af lov nr. 413 af 13. juni 1990 henvises til Folketingstidende 1989-90: Forh.sp. 115, 821, 9074 og 10786, A.sp. 713, B.sp. 823 og 1343 og C.sp. 823.

b) Den gældende ordning i skovforbedringsloven

Ansøgninger m.v. efter skovforbedringsloven skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.

Efter § 6 i lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger (skovforbedringsloven) godkendes konsulenterne efter indstilling fra Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Der er for tiden godkendt 26 skovbrugskonsulenter til at bistå med at udfærdige ansøgninger efter loven.

Der er kun godkendt konsulenter, der er indstillet af de i loven nævnte organisationer.

Om Folketingets behandling af loven henvises til Folketingstidende 1988-89: Forh.sp. 4678, 5936, 7510 og 7718, A.sp. 4129, B.sp. 769 og C.sp. 625.

3. Lovforslaget.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

Med lovforslaget tilsigtes at gennemføre EF's forordninger om strukturfonde i Danmark for så vidt angår anvendelsen af midler fra Landbrugsfonden, Udviklingssektionen, i mål 5b-områder samt at give landbrugsministeren hjemmel til at yde nationale offentlige tilskud til de foranstaltninger i det operationelle program, som vedrører jordbruget. Hjemlen omfatter såvel de foranstaltninger, der er omfattet af det operationelle program, som de foranstaltninger, der iværksættes ved Kommissionens fællesskabsinitiativer, for så vidt de har tilknytning til mål 5b. Foreløbig har Kommissionen foreslået et fællesskabsinitiativ, »LEADER« (Indbyrdes forbindelse mellem aktioner til erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne). LEADER har samme overordnede formål som fællesskabsstøtterammerne for mål 5b, men aktiviteterne tager især sigte på at finde nye løsninger på landdistrikternes problemer. Derudover består forskellen i den forvaltningsmæssige fremgangsmåde, hvor Kommissionen igennem LEADER ønsker at uddelegere finansiel og forvaltningsmæssig kompetence til lokale grupper. De lokale grupper optræder herefter som formidlere af de globaltilskud, der ydes af Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder. Grupperne fordeler globaltilskuddene til de endelige støttemodtagere i henhold til de aktiviteter, der indgår i en aktivitetsplan, som er godkendt af Kommissionen i forståelse med medlemsstaten. Forholdet mellem EF-tilskud og nationale offentlige tilskud i LEADER vil være det samme, som i fællesskabsstøtterammen for mål 5b i den pågældende medlemsstat. Kommissionen har endnu ikke foretaget en fordeling mellem medlemsstaterne af de 400 mill. ECU, der er afsat på EF's budget til LEADER i perioden 1991-93.

a) Afgrænsning af jordbrugsforanstaltningerne

Lovforslaget omfatter den del af 5b-foranstaltningerne, der vedrører jordbrug, og som medfinansieres af Landbrugsfonden. Fiskeriforanstaltninger vil blive gennemført af Fiskeriministeriet på grundlag af eksisterende lovgivning.

Efteruddannelse, som bliver tilknyttet foranstaltningerne inden for jordbruget, finansieres af Arbejdsministeriet på basis af eksisterende lovgivning. Medfinansiering fra EF finder sted fra Socialfonden.

Investeringsstøtte til private virksomheder, herunder inden for jordbrugets sekundære produktion, tilvejebringes af Industriministeriet i medfør af lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme. Dog vil tilskud i mål 5b-områder til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder, som ikke er støtteberettiget efter Industriministeriets støtteordninger og heller ikke kan opnå projektstøtte efter Rådets forordninger (EØF) nr. 866/90 og 867/90, kunne komme i betragtning som støtteberettigede under mål 5b's landbrugsforanstaltninger.

Med hensyn til afgrænsningen mellem de foranstaltninger vedrørende det primære jordbrug, der gennemføres i mål 5b-områder, og de horisontale foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, der gennemføres i medfør af mål 5a-forordninger, vil 5b-foranstaltningerne vedrøre fælles foranstaltninger mellem flere jordbrugere, mens 5a-foranstaltninger primært omfatte foranstaltninger, der vedrører den enkelte jordbruger.

For den sekundære jordbrugsproduktion vil der kunne ydes tilskud efter fællesskabsstøtterammen for mål 5b til foranstaltninger, der indgår i den samlede strategi for landbrugssektorens udvikling, således som denne er skitseret i det operationelle program for mål 5b, såfremt de ikke kan opnå tilskud efter projektstøtteordningen under mål 5a.

b) Støtteberettigede foranstaltninger

Målgruppen for den foreslåede ordning vil være jordbrugere, der i samarbejde gennemfører foranstaltninger, som kan fremme udviklingen af mål 5b-områderne.

I det operationelle program indgår for jordbrugets vedkommende følgende foranstaltninger

1) Omstilling af produktionen fra traditionelle produkter til produkter, der har særlige kvalitetskarakteristika, eller er egnsspecifikke, eller produceres under mere miljøvenlige produktionsformer, eller til produkter med anvendelse uden for fødevaresektoren, eller for så vidt angår skov omstilling til højere producerende træarter eller anden skovforbedring.

2) Jordbrugeres fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af produkter, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling,

3) Udvikling af nye produkter og produktionsmetoder, som foregår i et samarbejde mellem jordbrugere eller i et samarbejde mellem private erhvervsvirksomheder og flere jordbrugere, samt forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder i private erhvervsvirksomheder, der forarbejder de af jordbrugets råvarer, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling.

4) Jordbrugere, der i samarbejde udvikler alternative indkomstkilder på bedrifterne, dvs. uden for den traditionelle jordbrugsproduktion.

Det bemærkes, at der som følge af løbende evalueringer af det operationelle program og indgåelse af nye fællesskabsstøtterammer efter 1993 kan ske tilpasninger og ændringer af foranstaltningerne.

ad. 1

Landbrugsministeren fastsætter hvilke produkter, der kan omstilles fra samt hvilke krav, der skal være opfyldt for produkterne efter omstillingen.

Tilskuddet ydes som tilskud til maskin-, inventar- og andre anlægsudgifter og som et årligt, degressivt og arealafhængigt omstillingstilskud.

Investeringstilskuddet ydes med 25 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30 pct. fra Landbrugsministeriet.

Omstillingstilskuddet fastsættes på grundlag af et skøn over indtægtstabet ved omstillingen for hver produktionsgren eller -form og finansieres ligeligt af Landbrugsfonden og Landbrugsministeriet.

Der vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for omstillingen, og at producenterne forpligtes til at dyrke bedrifterne i overensstemmelse med planen i mindst 5 år.

ad 2

Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugeres fælles investeringer i maskiner, inventar og anlæg samt til fælles markedsføringsudgifter.

Tilskuddet ydes med 30 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30 pct. fra Landbrugsministeriet, idet der dog fastsættes en øvre grænse for tilskuddets størrelse.

Der vil blive krævet udarbejdet en plan for ansøgernes aktiviteter indeholdende bl.a. budgetter samt de nødvendige tilladelser fra regionale og statslige myndigheder.

ad 3

Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugere eller private erhvervsvirksomheder, der i samarbejde med jordbrugere foretager produktudvikling eller udvikler nye produktionsmetoder. Tilskuddet ydes til meromkostningerne ved udviklingsarbejdet samt til de investeringer, der er nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.

Endvidere ydes tilskud til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder i forbindelse med forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder, såfremt forbedringen har tilknytning til den samlede strategi for landbrugssektorens udvikling, således som denne er beskrevet i det operationelle program. Tilskuddet ydes til nødvendige investeringer i maskiner, inventar og anlæg til virksomheder, der hverken er tilskudsberettigede efter Rådets forordninger 866/90 og 867/90 eller efter Industriministeriets investeringsstøtteordninger, under forudsætning af, at virksomheden har en rentabel produktion og økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har en væsentlig betydning for lokalsamfundet.

Der vil blive krævet udarbejdet en plan for udviklings- og forbedringsarbejdet, der bl.a. indeholder budgetter samt de nødvendige tilladelser fra regionale og statslige myndigheder.

Tilskuddene ydes med 20 pct. fra Landbrugsfonden og med op til 20 pct. fra Landbrugsministeriet.

ad 4

Udvikling af alternative indkomstkilder kan f.eks. bestå i at flere jordbrugere i samarbejde etablerer turistaktiviteter på deres bedrifter og foretager en samlet markedsføring af disse, eventuelt i samarbejde med lokale turistkontorer.

Det er hensigten at stille krav om, at jordbrugere både før og efter udviklingen af alternative indkomstkilder har en vis tilknytning til egentlig jordbrugs-produktion, f.eks. i form af et mindste antal arbejdstimer.

Tilskuddet tænkes ydet til de investeringer, der er nødvendige for at etablere og evt. markedsføre de alternative indkomstskabende aktiviteter. Der vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for etableringen af de alternative indkomstkilder.

Tilskuddet foreslås fastsat til maksimalt 60 pct. af de støtteberettigede udgifter, hvoraf halvdelen dækkes af Landbrugsfonden.

c) Sammenhæng med eksisterende støtteordninger

Det er hensigten med lovforslaget at skabe den størst mulige sammenhæng med allerede eksisterende støtteordninger.

Det indebærer, at det årlige, degressive og arealbestemte tilskud, der kan opnås ved omstilling fra traditionel produktion, jf. foranstaltning 1), udbetales i medfør af lov om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion for så vidt omstillingen opfylder de krav til økologisk jordbrugsproduktion, der stilles i lov nr. 363 af 10. juni 1987.

Ligeledes vil der i forbindelse med foranstaltning 1), hvor der er tale om skovforbedring i eksisterende skov, blive udbetalt tilskud til anlægsudgifter m.v. i henhold til lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, for så vidt betingelserne for tilskud er opfyldt. Det bemærkes, at tilskuddet efter denne lov er berettiget til refusion fra EF efter forbedringsloven for så vidt angår hovederhvervslandmænd.

For så vidt angår foranstaltning 3), bortset fra tilskud til forbedring af private erhvervsvirksomheders produktions- og forarbejdningsmetoder, vil det nationale offentlige tilskud blive ydet efter produktudviklingslovene, jf. lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget og lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, for så vidt tilskudsmodtagerne i mål 5b-områderne kan opfylde disse loves betingelser for støtte.

Endelig bemærkes det, at der vil blive fastsat administrative bestemmelser om investeringslofter, herunder overgangsbestemmelser, i henhold til art. 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet.

Lovforslaget er udgiftsneutralt for Landbrugsministeriet, idet de nationale udgifter modsvares af kompenserende besparelser på Landbrugsministeriets budget, jf. oversigt.

Oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenser

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994 --------------------------------------------------------------------~ Bruttoudgift 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5 Heraf EF-tilskud 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5 --------------------------------------------------------------------~ Nettoudgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0 Kompenserende besparelse 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0 --------------------------------------------------------------------~

d) Administrative procedurer

Landbrugsministeriet har det overordnede ansvar for en effektiv forvaltning af hele fællesskabsstøtterammen under mål 5b samt af Kommissionens fællesskabsinitiativer tilknyttet mål 5b. De generelle retningslinier for gennemførelsen af foranstaltningerne tilrettelægges i et udvalg bestående af de berørte myndigheder inden for EF, staten, amter og kommuner m.fl. Udvalget udgør det partnerskab, der kræves etableret efter art. 4 i Rådets forordning nr. 2052/88.

Med hensyn til foranstaltningerne i jordbruget udbetaler Kommissionen EF's medfinansiering fra Landbrugsfonden i en eller flere rater til den danske stat. Udbetalingen foregår i årlige beløbsrammer. Det første forskud kan gives med 50 pct. og et yderligere forskud med op til samlet 80 pct. af forpligtigelsesbevillingen i projektåret. Landbrugsministeriet forestår herefter de videre udbetalinger af både EF-tilskuddet og det nationale tilskud samt den løbende udarbejdelse af ansøgninger om udbetalinger fra EF.

I forbindelse med tilskudsudbetalinger skal der foretages kontrol hos tilskudsmodtagerne for at efterprøve, om betingelserne for udbetaling af tilskud er opfyldte. Den efterfølgende kontrol og tilsynet iøvrigt vedrørende foranstaltningerne for jordbruget forestås af Landbrugsministeriet, idet der tages hensyn til de retningslinier, der foreslås herfor af det tilsynsudvalg, der nedsættes inden for rammerne af det tidligere nævnte partnerskab.

ad B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.

Princippet om, at ansøgninger m.v. efter forbedringsloven og skovforbedringsloven skal udarbejdes med bistand af en sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren, foreslås opretholdt. Det har vist sig at være en hensigtsmæssig løsning, da der ofte er tale om komplicerede økonomiske sammenhænge og omfattende regelsæt, og der stilles derfor store krav til rådgivningen i forbindelse med korrekt udfyldelse af ansøgning om støtte m.v.

Det foreslås, at der gives landbrugsministeren mulighed for godkendelse af sagkyndige konsulenter, der ikke er ansat i og/eller indstillet af organisationerne, idet udgangspunktet for godkendelse skal være, at konsulenterne lever op til visse krav af uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig karakter.

Det er hensigten at opretholde godkendelsen af de konsulenter, der for tiden er godkendt. Denne gruppe af sagkyndige konsulenter ventes udvidet med et antal selvstændige konsulenter og konsulenter ansat i organisationer uden for den hidtidige kreds af indstillingsberettigede.

Godkendelse vil ske efter ansøgning fra den pågældende konsulent.

ad C. Straffebestemmelser.

Der foreslås indført en generel strafbestemmelse både i forbedringsloven og i skovforbedringsloven. Dette sker i fortsættelse af nyere praksis på området for Landbrugsministeriets tilskudslovgivning og på anbefaling af Politimesterforeningen, Rigsadvokaten og Rigsrevisionen.

4. Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

I henhold til forslagets § 20 g, stk. 5, fastsættes der årligt på finansloven beløbsrammer for tilsagn om tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af § 20, stk. 1.

De samlede udgifter til tilskud fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Udgifter og indtægter ved tilskudsordningen

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5 EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5 --------------------------------------------------------------------~ Netto-udgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0 --------------------------------------------------------------------~

De samlede udgifter beløber sig til 74,0 mill. kr., hvoraf 39,8 mill. kr. udgør Landbrugsministeriets udgift.

Tilskuddene udbetales til forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har hjemmel i eksisterende lovgivning. En oversigt over de enkelte foranstaltningers skønnede udgifter gives i tabel 2.

Tabel 2. Hovedkonto § 24.23.15 Udgifter til foranstaltninger i særlige landdistrikter

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994 --------------------------------------------------------------------~ 10. Økologisk omstilling 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2 20. Skovforbedring 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1 30. Produktudvikling i jordbruget 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3 40. Produktudvikling i forarbejdning af jordbrugsprodukter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0 50. Alternative indkomstkilder 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9 60. Anden omstilling m.v. 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0 70. EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5 --------------------------------------------------------------------~

Der vil på finansloven blive søgt om adgang til at flytte midlerne mellem underkonti 10-60, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet.

Med hensyn til de enkelte underkonti skal det bemærkes, at tilskuddet under

- underkonto 10 omfatter det årlige arealbestemte tilskud, som fastsættes på grundlag af reglerne i lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion. Tilskuddet udbetales degressivt over 3 år fra omstillingen.

- underkonto 20 omfatter anlægsudgifter i forbindelse med omstilling af produktionen i eksisterende skov fastsat efter lov nr. 194 af 29. marts 1989. Denne del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1992, (bortset fra eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31. december 1992.

- underkonto 30 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i forbindelse med produktudvikling i jordbruget, fastsat efter reglerne i lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget. Denne del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31. december 1991.

- underkonto 40 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i forbindelse med produktudvikling i forarbejdning af jordbrugets produkter, fastsat efter reglerne i lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter. Denne del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31. december 1991.

- underkonto 50 omfatter tilskud til investeringer, som er nødvendige for at etablere alternative indkomstkilder på jordbrugsbedrifter.

- underkonto 60 omfatter tilskud til anlægsudgifter i forbindelse med omstilling samt arealbestemte og indkomstkompenserende tilskud udbetalt degressivt over 3 år til omstillinger, der ikke vedrører økologisk jordbrugsproduktion. Desuden omfatter underkonti 60 tilskud til private erhvervsvirksomheders investeringsudgifter i forbindelse med forbedring af produktions~ og forarbejdningsmetoder. Underkonto 60 omfatter også tilskud til jordbrugeres fælles anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med indsamling, forarbejdning og markedsføring af omstillede produkter.

Med hensyn til anlægsudgifter i forbindelse med skovforbedring, skal det bemærkes, at der under underkonto 60 kun ydes tilskud til bedrifters fælles investeringer i maskiner, idet øvrige investeringer er dækket af underkonto 20.

I tabel 3 angives tilsagn og forventede udbetalinger for hver underkonto.

Tabel 3. Tilsagn og forventede udbetalinger

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. F BO1 BO2 BO3 Efter 1991 1992 1993 1994 31. 12. 1994 --------------------------------------------------------------------~ Tilsagn: 10. 1991: 2,5 (* 1) 0,9 0,9 0,7 - - 1992: 3,5 (* 1) - 1,2 1,2 1,1 - 1993: 4,0 (* 1) - - 1,4 1,4 1,2 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2 --------------------------------------------------------------------~ 20. 1991: 0,3 0,2 0,1 - - - 1992: 0,4 - 0,2 0,2 - - 1993: 0,5 - - 0,3 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------~ 30. 1991: 0,6 0,3 0,3 - - - 1992: 1,3 - 0,7 0,6 - - 1993: 1,8 - - 0,8 0,7 0,3 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3 --------------------------------------------------------------------~ 40. 1991: 2,0 1,0 1,0 - - - 1992: 4,2 - 2,2 1,5 0,5 - 1993: 5,3 - - 2,9 1,4 1,0 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0 --------------------------------------------------------------------~ 50. 1991: 3,6 1,9 1,3 0,4 - - 1992: 8,4 - 4,9 2,8 0,7 - 1993: 10,4 - - 5,6 2,9 1,9 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9 --------------------------------------------------------------------~ 60. 1991: 4,5 2,0 2,0 0,5 - - 1992: 10,0 - 4,7 4,1 1,2 - 1993: 10,7 - - 5,0 2,7 3,0 --------------------------------------------------------------------~ Udgifter 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0 --------------------------------------------------------------------~

(* 1) Disse tilsagnsbeløb omfatter de 3 års virkninger af omlægningsstøtten, i modsætning til §24.23.25.10 på Finansloven, hvor kun 1.årsvirkningen af omlægningsstøtten er medregnet. Af det samlede tilsagn på 74 mill. kr. vedrører 35,2 mill. kr. tilskud fra EF, mens 39,8 mill. kr. udgør Landbrugsministeriets nettoudgift. Denne nettoudgift modsvares af følgende kompenserende besparelser på Landbrugsministeriets budget

Tabel 4. Kompenserende besparelser

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994 --------------------------------------------------------------------~ § 24.11.79.50: (Lovreserve) -1,0 -5,0 -5,0 -4,3 -2,8 § 24.23.01: (Skovforbedring) -1,0 -1,0 -3,0 - - § 24.23.13: (Produktudvikling i forarbejdningssektor) -0,5 -2,4 -3,9 - - § 24.23.25 (Økologi) -0,9 -2,1 -3,2 -2,5 -1,2 --------------------------------------------------------------------~ Ialt -3,4 -10,5 -15,1 -6,8 -4,0 --------------------------------------------------------------------~

ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.

De foreslåede regler vedrørende godkendelse af sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser vil ikke få finansielle konsekvenser for staten eller for kommuner og amtskommuner.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

Administrationen af forslagets foranstaltninger vedrørende jordbruget vil blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet, som ligeledes fungerer som sekretariat for den styringskomite, der nedsættes inden for rammerne af partnerskabet. Jordbrugsdirektoratets administration udføres under hensyntagen til styringskomiteens generelle retningslinier.

I fællesskabsstøtterammens beløb på 4,5 mill. ECU vedrørende jordbrug er der afsat 0,3 mill. ECU fra Landbrugsfonden til administration, evaluering og information. Et tilsvarende beløb tilvejebringes fra Landbrugsministeriet, således at de samlede administrative udgifter er på 0,6 mill. ECU (ca. 4,8 mill. kr.).

Til administration af ordningen skønnes at medgå 1,5 årsværk svarende til en årlig lønudgift på 0,4 mill. kr. Dette merforbrug afholdes inden for Jordbrugsdirektoratets bevilling.

Tabel 5. Statens udgifter til administration

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------~ Øvrige udgifter Jordbrugsdirektoratet EDB og information m.m. 1,0 0,4 0,4 Evaluering m.v. 0,0 1,0 2,0 --------------------------------------------------------------------~ Administrative udgifter 1,0 1,4 2,4 EF-tilskud 0,5 0,7 1,2 --------------------------------------------------------------------~ Landbrugsministeriets udgift 0,5 0,7 1,2 --------------------------------------------------------------------~

Landbrugsministeriets udgifter til administration kompenseres på følgende måde, jf. tabel 6

Tabel 6. Kompensation for administrative udgifter

--------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------~ § 24.11.79.50: (Lovreserve) -0,5 -0,5 -0,7 § 24.22.05: (Skovreserve) - -0,2 -0,5 --------------------------------------------------------------------~ Ialt -0,5 -0,7 -1,2 --------------------------------------------------------------------~

Lovforslaget åbner mulighed for, at kommuner og amtskommuner yder medfinansiering af de operationelle programmer og administrerer og medfinansierer i forbindelse med globaltilskud. Kommuners og amtskommuners deltagelse heri vil ske på frivillig basis og vil ikke være omfattet af refusion fra statskassen.

ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.

De foreslåede regler om godkendelse af særlig sagkyndige og straffebestemmelser vil ikke få administrative konsekvenser for staten eller for kommuner og amtskommuner.

6. Notifikation .

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

7. Høring.

Lovforslaget har været forelagt for medlemmerne af styringskomiteen for mål 5b, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Det økologiske Jordbrugsråd, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Danmarks Naturfredningsforening samt Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen vedrører en generel hjemmel til at fastlægge de bestemmelser, herunder bestemmelser om kontrol og tilsyn, der er nødvendige i henhold til EF-bestemmelser herom. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 2

Til den foreslåede § 20 g, stk. 1

Det foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at yde et tilskud over Landbrugsministeriets budget til foranstaltninger vedrørende jordbrug i mål 5b-områder, der opnår tilskud fra EF. De foranstaltninger, der er tilskudsberettigede, fastsættes af de danske myndigheder i samarbejde med Kommissionen. Foranstaltningerne vil fremgå af den til enhver tid gældende fællesskabsstøtteramme og det af Kommissionen godkendte operationelle program for de danske mål 5b-områder. For LEADER's og andre fællesskabsinitiativers vedkommende vil foranstaltningerne fremgå af de af EF-Kommissionen godkendte aktivitetsplaner.

Det er en forudsætning for tilskud efter denne lov, at der samtidigt ydes en medfinansiering fra Landbrugsfonden. Forholdet mellem statstilskuddet og EF's medfinansiering vil fremgå af de til enhver tid gældende operationelle programmer og aktivitetsplaner, som fastsættes efter forhandling mellem de danske myndigheder og Kommissionen. Landbrugsministeren fastsætter på dette grundlag størrelsen af det nationale tilskud, som dog højst kan udgøre 30 pct. af de støtteberettigede udgifter. Det forventes, at det statslige tilskud normalt vil være af samme størrelsesorden som tilskuddet fra Landbrugsfonden.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 2.

Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte regler om, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til foranstaltningerne i mål 5b-områder. Mulighed for kommunal eller amtskommunal medfinansiering indgår i det operationelle program. Muligheden kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor et projekt har en større, fælles karakter, og hvor der f.eks. indgår en miljøforbedring.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 3

Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for støtteordningen. Betingelserne vil blive fastsat i en bekendtgørelse på baggrund af fællesskabsstøtterammen og det operationelle program samt for så vidt angår EF's fællesskabsinitiativer i aktivitetsplanerne.

Med hensyn til fællesskabsstøtterammen og det operationelle program omfatter ordningen private ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der samarbejder om omstilling af produktionen eller udvikling af alternative indkomstkilder på bedrifterne. For så vidt angår udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder omfatter ordningen også projekter, som flere jordbrugere udfører i samarbejde med private virksomheder. Stat, amter, kommuner, kirker og præsteembeder kan ikke modtage tilskud.

Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke krav der stilles til de tilskudsberettigede grupper af samarbejdende jordbrugere, herunder antal medlemmer, medlemmers erhvervs- og uddannelsesforhold og samarbejdets form.

Tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med omstilling omfatter dels tilskud til nødvendige investeringer, dels et degressivt tilskud over 3 år fra omlægningen af de enkelte arealer.

I forbindelse med investeringer i alternative indkomstkilder på bedrifterne ydes alene tilskud til de nødvendige investeringer.

Ved fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af produkter ydes tilskud til fælles anlægsudgifter samt fælles driftsudgifter.

Ved udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder ydes tilskud til meromkostninger ved udviklingsarbejdet, herunder til investeringer, der er nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.

Med hensyn til størrelsen af tilskud fastsættes der for investeringstilskuddene et loft over det fælles samlede tilskud, som kan gøres afhængigt af antallet af medlemmer i den samarbejdende gruppe.

De degressive tilskud fastsættes i forhold til det omlagte areal og under hensyntagen til indkomsttabet ved omstillingen efter samme principper, som gælder for den nationale økologiordning.

Udbetaling af omlægningstilskud sker een gang årligt. Udbetaling af investeringstilskud kan ske i op til 3 rater.

Der vil blive fastsat som betingelse for tilskud, at der udarbejdes en udviklingsplan, som er attesteret af en sagkyndig konsulent.

For så vidt angår aktivitetsplanerne under EF's fællesskabsinitiativ LEADER er det hensigten at yde tilskud til aktiviteter, der er supplerende i forhold til aktiviteterne under det operationelle program. Når Kommissionen har vedtaget forslaget, forventes aktivitetsplanerne udarbejdet og fremsendt til Kommissionen i løbet af 6 måneder.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 4

Den årlige beløbsramme på finansloven fastsættes under hensyntagen til finansieringsplanen i det operationelle program, og for så vidt angår EF's fællesskabsinitiativer i aktivitetsplanerne. I beløbsrammen indgår tilskuddet fra EF's Landbrugsfond. Da det er vanskeligt at skønne over omfanget af aktiviteter for det enkelte år, er det hensigten, at der på de årlige bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke-udnyttet del af beløbsrammen til senere finansår.

Til den foreslåede § 20 h

Udvalget forventes at bistå ministeren såvel ved administrationen af det operationelle program som ved administrationen af EF's fællesskabsinitiativer vedrørende mål 5b.

Udvalget, der udgør det i art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 omtalte partnerskab, forventes sammensat af repræsentanter for Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Arbejdsministeriet, Fiskeriministeriet, Miljøministeriet, EF-Kommissionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Bornholms Amtskommune, Fyns Amtskommune, Århus Amtskommune, Nordjyllands Amtskommune, Viborg Amtskommune og Sammenslutningen af Danske Småøer. Udvalget vil blive tillagt følgende opgaver i henhold til EF's strukturfondsforordninger: bære det overordnede ansvar for en effektiv forvaltning af gennemførelsen af de til enhver tid gældende operationelle programmer; foretage finansiel kontrol i henhold til artikel 23 i forordning (EØF) nr. 4253/88; foretage regelmæssigt tilsyn med og evaluering af de gennemførte foranstaltninger samt fastlægge metoder og procedurer til definition, udvælgelse og gennemførelse af enkeltaktioner eller -projekter. I forbindelse med udvalgets møder kan der indkaldes erhvervsrepræsentanter.

Landbrugsministeren kan efter forudgående accept af det i § 20 h nævnte udvalg foretage mindre finansielle omprioriteringer mellem foranstaltningerne vedrørende jordbrug samt foretage mindre ændringer vedrørende gennemførelsen af aktionerne. Det er en forudsætning, at disse ændringer godkendes af Kommissionen.

Derudover kan Kommissionen på eget initiativ og i forståelse med medlemsstaten tilpasse fællesskabsstøtterammen under hensyntagen til relevante oplysninger og de resultater, der er konstateret under gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger. Denne tilpasning omfatter finansielle omprioriteringer, som udgør op til 25 pct. af den enkelte prioritet.

Til § 1, nr. 3

Ændringen indebærer, at den obligatoriske høring af jordbrugets organisationer afskaffes, og at godkendelse som sagkyndig konsulent kun vil bero på konsulentens kvalifikationer.

Ved godkendelse af en konsulent som sagkyndig vil der blive stillet krav om uddannelse som agronom, forstkandidat eller tilsvarende højere uddannelse og om erfaring inden for det fagområde, hvor den pågældende skal virke som sagkyndig.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen giver landbrugsministeren hjemmel til at delegere bevillingskompetence i § 20 g, stk. 1, til amtskommuner, kommuner eller private organisationer i de tilfælde, hvor EF-tilskuddet og det nationale offentlige tilskud ydes som globaltilskud. Anvendelse af globaltilskud kan primært finde sted inden for Kommissionens fællesskabsinitiativer, som f.eks. LEADER.

Ved globaltilskud forstås, at EF-Kommissionen og nationale myndigheder bemyndiger en som regel lokal formidler til at forvalte en budgetpost bestemt til aktioner, der gennemføres af lokale initiativtagere. Globaltilskuddene modtages af en national myndighed, som herefter fordeler dem til de lokale formidlere. Globaltilskuddene anvendes som fastsat i en aftale, dvs. en aktivitetsplan, der i forståelse med den berørte medlemsstat er indgået mellem Kommissionen og den nationale myndighed, der modtager globaltilskuddet fra EF. Såfremt hjemlen til at delegere bevillingskompetencen i § 20 g, stk. 1, til lokale formidlerorganisationer udnyttes, vil der i henhold til stk. 3 blive fastsat regler om, hvilke betingelser, der skal være opfyldt af formidlerorganisationerne. Det er en forudsætning, at formidlerorganisationen og dens aktivitetsplan er godkendt af landbrugsministeren og EF-Kommissionen. I forbindelse med formidlerorganisationens godkendelse vil der blive stillet krav om formidlerorganisationens solvens, administrative kapacitet og erfaring med lokalsamfundsudvikling. For private organisationers vedkommende vil der desuden blive stillet krav om, at organisationerne skal oprette vedtægter, og at disse skal godkendes af ministeren.

Til § 1, nr. 5

Med ændringen udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af tilskud til også at omfatte de foreslåede foranstaltninger i mål 5b-områder.

Til § 1, nr. 6

Bestemmelserne svarer til straffebestemmelserne i lov nr. 414 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Til § 2

De foreslåede ændringer af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger svarer i deres indhold til de foreslåede ændringer vedrørende godkendelse af konsulenter og straffebestemmelser i forbedringsloven.

Til § 3

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lovens § 1, nr. 3 og 6, og § 2 vil dog kunne træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.

Da det første operationelle program for mål 5b samt EF's fællesskabsinitiativ LEADER udløber ved udgangen af 1993, bemyndiges landbrugsministeren til samtidigt at kunne standse for tilsagn om nationale tilskud.

Der er anvendt følgende forkortelser

EUGFL: Landbrugsfonden, Udviklingssektionen

EFRU: Regionalfonden

ESF: Socialfonden

E. I. B. Den Europæiske Investeringsbank

SMV: Små og mellemstore virksomheder

NP F: Omfatter de forpligtelser, der er givet til de mål 5b-områder, som også er omfattet af følgende eksisterende udviklingsprogrammer under Regionalfonden: BornTek, Århus, EVA (Viborg Amt)

§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger, der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger og hvilke jordbrugere der er omfattet af stk. 1, øvrige betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved administration af ordningen i henhold til § 20 g.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers forordninger.«

3. § 21 affattes således

»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v. skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke opgaver de sagkyndige konsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af godkendelsen.«

4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller

5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«

6. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger, der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger og hvilke jordbrugere, der er omfattet af stk. 1, øvrige betingelser for tilskud, hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved administration af ordningen i henhold til § 20 g.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers forordninger.«.

3. § 21 affattes således

»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v. skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hvilke opgaver, de sagkyndige konsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af godkendelsen.«.

4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller

5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«.

6. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.«.

(* 1) Ved jordbrug forstås i denne sammenhæng landbrug, gartneri, skovbrug m.m.

Nr LSF 109

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og om ændring af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 30. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. april 1991

Lov nr. 281 af 08/05/1991