1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

Bilag 2

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986

Efter 2. behandling den 27. maj 1991

Kapitel 2

Institutionerne

Kapitel 2

Institutionerne

Kapitel 2

Institutionerne

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk),skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 2, nr. 2 og 3, hvis det er begrundet i ændringer i folkeskolens fagkreds.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om prøver og anden bedømmelse.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

Kapitel 4

Seminarierådet

Kapitel 4

Klage

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

Kapitel 5

Klage

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 5

Klage

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter.

Stk. 3. Ved statsseminarier bestemmer ministeren betyrelsens sammensætning.

Stk. 4. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et eller flere råd, der repræsenterer medarbejderne og de studerende. Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 2. Rådene er rådgivende for seminariets ledelse efter retningslinjer, der fastlægges af bestyrelsen.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

§ 14. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom og kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

§ 15. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 16. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 har dog virkning fra den 1. januar 1992.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 18. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.,

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele,

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder,

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Statsseminarium,

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved revisionen i 1985 af den gældende læreruddannelseslov fra 1966, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 334 af 4/7 1985 (bilag 1 til lovforslaget) fremsattes der i Folketinget ønske om iværksættelse af et udvalgsarbejde med henblik på en mere gennemgribende ændring af læreruddannelsen (Folketingstidende 1984/85, forhandlingerne, spalte 989 ff og 10482 ff).

Undervisningsministeren nedsatte på denne baggrund i 1987 Læreruddannelsesudvalget (LU 87) med højskoleforstander Hans Henningsen som formand. Udvalget afgav sin betænkning »En ny læreruddannelse« (betænkning nr. 1199) i juni 1990.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

a. Uddannelsen

Lovforslagets bestemmelser om uddannelsens struktur og indhold følger i alt væsentligt betænkningen fra Læreruddannelsesudvalget. Uddannelsen foreslås således opdelt i en 1. og en 2. del. Formålet hermed er dels at styrke sammenhængen mellem undervisningsfagene (liniefagene), de pædagogiske fag og praktikken, dels at give de studerende bedre mulighed for at fordybe sig i liniefagene og det pædagogiske speciale.

Endvidere foreslås indført et fagområde »naturfag«, som skal sikre en indføring af alle studerende i det naturvidenskabelige fagområde, og et fagområde »historie/samfundsfag«. Ministeriet har ikke kunnet tiltræde udvalgets forslag om at lade disse to områder indgå i eet område, men ønsker ikke at udelukke muligheden for et samarbejde.

Ministeriet har endelig tilføjet et forslag om, at der tilbydes supplerende undervisning for at sikre liniefagene et ensartet startniveau.

Lovforslagets bestemmelser om selve uddannelsen er mindre detaljerede end i den gældende lov. Det foreslås således overladt til ministeren at fastsætte de generelle bestemmelser om prøver og anden bedømmelse.

b. Seminarierådet

De nuværende bestemmelser om et lovfæstet seminarieråd med en også i loven fastlagt sammensætning ønskes ikke opretholdt. Rådgivningen om læreruddannelsen bør for fremtiden indgå i det mere omfattende samlede rådgivningssystem for de videregående uddannelser. Derudover vil der imidlertid fortsat være behov for en mere direkte kontakt - som kan tænkes udmøntet på forskellig måde - mellem ministeren og alle i læreruddannelsen involverede parter.

c. Institutionerne

Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om lærerseminariernes ledelsesstruktur, idet der bl.a. foreslås etableret bestyrelser med omfattende kompetence på alle lærerseminarier, såvel de statslige som de private selvejende institutioner. Endvidere foreslås de nuværende bestemmelser om lærerråd og studerendes råd erstattet af mere fleksible bestemmelser om den lokale rådgivning for ledelsen. Lovforslaget tager udgangspunkt i den ordning, der er blevet lovfæstet i lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer.

Det forudsættes endvidere, at der gives den enkelte institution større frihed til at tilrettelægge uddannelsen, jf. bemærkningerne til § 10.

De nuværende bestemmelser om øvelsesskoler foreslås forenklet med henblik på, at seminarierne får større frihed til at tilrettelægge praktikken i samarbejde med de berørte skoler.

d. Efter- og videreuddannelse

Lærerseminarierne ønskes i højere grad end hidtil inddraget i efter~ og videreuddannelsen af folkeskolelærere. Lovforslaget indeholder derfor en direkte og generel hjemmel til, at seminarierne tager denne virksomhed op.

Samtidig ophæves den særlige lov fra 1978 om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986 (bilag 2 til lovforslaget).

Den gældende tompladsordning tænkes dog bevaret, men uden at den som nu udløser særlige ressourcer.

Bestemmelserne i den gældende læreruddannelseslov om videre uddannelse ved andre institutioner end seminarierne, herunder om vikarudgiftsdækning og om stipendier, er ikke medtaget i lovforslaget, da de vil blive taget op i anden sammenhæng.

3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de givne rammer for læreruddannelsen. Den allerede påbegyndte decentralisering af beslutningskompetence og ansvar fra ministeriet til seminarierne vil blive videreført og intensiveret.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det primære formål er uændret at uddanne lærere til folkeskolen, mens de mere specifikke henvisninger til andre skoleformer m.v. er erstattet af det bredere fællesbegreb »anden undervisning«.

Til § 2

Til stk. 1

Som i den nuværende uddannelse er der tale om dels en række fag, der er fælles for alle studerende (med en mindre valgmulighed i det praktisk-musiske fagområde), dels to af den studerende valgte liniefag og et pædagogisk speciale. Denne dobbelthed spejles i den nu foreslåede opdeling i en 1. del, omfattende den grundlæggende brede fællesdel, herunder praktik (tidligere praktisk skolegerning), og en 2. del, som giver mulighed for større faglig fordybelse og specialisering efter den enkeltes valg, stadig i tæt forbindelse med praktik. Forslaget følger her betænkning nr. 1199.

Til stk. 2 og 3

Som en nyskabelse indføres for alle studerende to obligatoriske fagområder: »Naturfag«, omfattende dele af fagene fysik, kemi, biologi og geografi, og »Historie/samfundsfag«. Forslaget træder i stedet for det af Læreruddannelsesudvalget foreslåede ene fagområde »Natur og Samfund«. Ministeriet er enig med udvalget om det nødvendige i at inddrage det naturfaglige område i læreruddannelsens obligatoriske fag og i beskrivelsen af arbejdsformerne i fagområdet, men er af den opfattelse, at etablering af et så bredt fagområde på alle seminarier vil give problemer med niveauet, herunder lærerkvalifikationerne, ikke mindst på det naturfaglige område. I stedet for er valgt den løsning at opdele området i to, som alt efter de enkelte seminariers muligheder vil kunne samarbejde i større eller mindre omfang.

De tidligere grunduddannelsesfag idræt, musik, formning og håndarbejde, af hvilke den studerende valgte tre, foreslås ændret til et fagområde, de praktisk-musiske fag.

Fagene formning og håndarbejde erstattes af et nyt fag billed- og brugskunst. Denne ændring er foreslået af Læreruddannelsesudvalget, som ligeledes indstiller, at den enkelte studerende kun vælger to af de nu tre fag. I området indgår et tværfagligt forløb, som også skal omfatte drama. Andre fag kan inddrages efter ønske og behov, f.eks. hjemkundskab og sløjd.

Liniefagene omfatter som hidtil alle folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag.

Tilbuddet om faglige suppleringskurser inden for liniefagsområdet skal sikre et ensartet indgangsniveau til liniefagsuddannelsen. Tilbuddet henvender sig således til studerende, der ikke i deres tidligere uddannelse eller på anden vis har opnået de tilstrækkelige faglige forudsætninger.

Fagrækken er i øvrigt uændret, idet dog kursusfaget retorik er gjort til selvstændigt fag og undervisningslære er ændret til almen didaktik i overensstemmelse med betænkningens forslag.

De hidtidige obligatoriske kurser foreslås i overensstemmelse med udvalgsbetænkningen afskaffet og indholdet henlagt til relevante fag(områder).

I overensstemmelse med Læreruddannelsesudvalgets betænkning finder ministeriet det vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet indgår i uddannelsen som et integreret element både i fagene og i praktikken, men ministeriet ønsker ikke at fastsætte nærmere regler herfor i betragtning af den store rolle, lokale forhold vil spille i netop denne sammenhæng.

Til stk. 4.

Ved revisionen af læreruddannelsesloven i 1985 blev der (jf. lovens § 6, stk. 3, 2. pkt) åbnet mulighed for, at et seminarium efter ministerens bestemmelse kunne organisere liniefagsundervisningen således, at den blev fælles for 2 årgange, d.v.s., at det ene liniefag læstes i 2. - 3. år og det andet i 3. - 4. år. Dette skete for at hjælpe mindre seminarier til et bredere liniefagsudbud. Selv om alle seminarier nu har mindst 3 spor, ønskes muligheden for at strukturere uddannelsen på denne måde opretholdt.

Til stk. 5.

Tilbuddet om et voksenpædagogisk kursus foreslås indføjet i loven som en forpligtelse for seminarierne som en konsekvens af den mere åbne formulering af formålsparagraffens stk. 1, sidste del.

Endvidere foreslås det, at seminarierne som hidtil kan tilbyde de studerende kurser som led i deres uddannelse i emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil, svarende til gældende lovs § 6, stk. 2, den såkaldte »frilæsning«. Specielt bemærkes, at der fortsat ved alle seminarier ønskes skabt mulighed for, at de studerende kan blive uddannet til svømmelærere.

Tilbuddet til alle studerende om undervisning i »instrumentalmusik, herunder orgelspil« er udeladt, da det ikke forekommer at være en opgave for læreruddannelsen at uddanne organister, og da individuel undervisning i instrumentspil i øvrigt er meget ressourcekrævende.

Til stk. 6.

Det foreslås, at der gives ministeren mulighed for at justere fagrækken i overensstemmelse med ændringer i folkeskolens fagkreds.

Til stk. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra a.

Til § 3

Bestemmelserne svarer stort set til § 2, stk. 1, 2. pkt, og § 7, stk. 1, i den gældende lov.

Til § 4

Bestemmelserne om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser og om fastsættelse af adgangs- og optagelsesregler svarer til den gældende ordning.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder stort set den samme bemyndigelse som den gældende lovs § 10, stk. 2, i forenklet form.

Til § 6

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer stort set til den gældende lovs § 2, stk. 1, 1. pkt.

I øvrigt overvejes spørgsmålet om en ændring af statsseminariernes status til selvejende institutioner for øjeblikket i ministeriet. Det vil dog ikke få nogen betydning for selve læreruddannelsen.

Til stk. 2.

Det følger allerede af bestemmelserne i Seminariestøtteloven, at et privat seminarium for at opnå driftsstøtte fra staten skal være en selvejende institution med vedtægter godkendt af ministeren. Det forekommer naturligt nu at fastslå dette krav i selve uddannelsesloven.

Samtidig foreslås det præciseret, at kravet i overensstemmelse med hidtidig praksis kan opfyldes ved, at seminariet indgår som en del af en selvejende institution, der tillige varetager andre opgaver inden for undervisnings- og uddannelsesområdet.

Til § 7

Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en række selvejende uddannelsesinstitutioner.

Til § 8

Efter den gældende lovs § 11 ledes et seminarium af en rektor. Dette foreslås ændret til, at et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

Til § 9

De selvejende institutioner har altid haft bestyrelser med repræsentanter for folkelige bevægelser, lokale interesser m.v. Det er ministeriets hensigt, at disse kredse fortsat skal kunne være repræsenteret i de selvejende institutioners bestyrelser, men ministeriet finder det vigtigt, at der både her og i kommende bestyrelser på statsseminarierne vil være en bred repræsentation fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

For eksisterende private seminarier, hvis vedtægter ikke er i overensstemmelse med de krav, der er nævnt i det foregående, bør der dog være en mulighed for, at ministeren kan godkende, at den hidtidige ordning opretholdes. Ministeren er indstillet på at meddele sådanne godkendelser, hvis seminariet ønsker det.

Statsseminarier har ikke tidligere haft bestyrelser. Det foreslås, at ministeren bestemmer sammensætningen af de enkelte seminariers bestyrelser. Sammensætningen kan variere fra sted til sted, svarende til de private seminariers vedtægter.

Til § 10

Til stk. 1.

Der ønskes tillagt de enkelte seminarier større kompetence og dermed ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen inden for de centralt fastsatte rammer. Der skal her navnlig peges på, at bestyrelsen har kompetencen til at godkende seminariets studieordning efter forslag fra rektor, og hermed har mulighed for at markere institutionens holdning til, hvordan uddannelsen nærmere bør tilrettelægges.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 2, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til stk. 3.

Efter de gældende regler om kongelig udnævnelse (lov nr. 173 af 28. april 1971) skal statsseminariernes rektorer udnævnes af dronningen. Det samme gælder visse andre tjenestemænd ved statsseminarierne. Endvidere følger det af tjenestemandslovens § 26, at kongelig udnævnte tjenestemænd afskediges af dronningen, og at uansøgt afsked af alle varigt ansatte tjenestemænd skal foretages af vedkommende minister.

Med disse modifikationer vil de kommende bestyrelser ved statsseminarierne kunne fungere som ansættelsesmyndighed på samme måde som bestyrelserne ved de private seminarier.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 3, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 11

Bestemmelsen er ny og svarer til § 11 i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 12

Bestemmelsen understreger, at der ved hvert seminarium skal etableres en intern rådgivning for ledelsen, men åbner samtidigt mulighed for, at det enkelte seminariums bestyrelse kan fastlægge den organisationsstruktur, som man lokalt finder mest hensigtsmæssig.

Der kan eksempelvis være tale om at etablere et »seminarieråd« med repræsentanter for lærere, studerende og det teknisk-administrative personale (som efter § 12 i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer), - et »lærerråd« eller »pædagogisk råd«, der alene omfatter lærere, - eller et »fællesudvalg«, der omfatter lærere og studerende.

Bestemmelsen erstatter de gældende regler om fællesudvalg, lærerråd og om de studerendes råd.

Det står som ved andre institutioner de studerende frit for, om de vil etablere et råd.

Til § 13

Bestemmelsen er ny og svarer til § 13 i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 14

De hidtidige meget omfattende bestemmelser om øvelsesskoler (den gældende lovs Kap. V) erstattes af en bestemmelse om, at enhver offentlig skole og privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at medvirke til praktik. De nærmere forhold aftales mellem seminariet og skolen.

Reglen om, at der til hvert seminarium skal være knyttet en fast øvelsesskole, foreslås ophævet. Formålet hermed er at give seminarierne bedre mulighed for at opbygge en fleksibel praktikordning tilpasset skiftende krav, uden at det forhindrer, at der kan etableres fastere bånd mellem et seminarium og en eller flere bestemte skoler, hvis dette ønskes.

Det fastholdes i stk. 3, at staten yder refusion for de med praktikkens afvikling forbundne særlige udgifter. Endvidere åbnes der mulighed for, at ministeren kan træffe aftale med de kommunale organisationer om en takstmæssig betaling for skolernes medvirken, med sigte på en administrativ forenkling.

Til § 15

Som anført under de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d, er det ønsket i højere grad end hidtil at inddrage seminarierne i folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse. Efter den gældende ordning er efteruddannelsen på seminarierne hjemlet i § 1 i lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen. Det forekommer mere naturligt at optage en generel hjemmel direkte i læreruddannelsesloven som nu foreslået i stk. 1.

Seminarierne kan herudover udbyde efter- og videreuddannelseskurser til andre lærergrupper og til andre interesserede efter reglerne i lov om efteruddannelse og lov om åben uddannelse og efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed.

Samtidigt foreslås kursusloven ophævet. Dens bestemmelser har i øvrigt kun haft begrænset betydning, når bortses fra lovens § 2 om udnyttelse af ledige studiepladser (»tompladsordningen«). Den benyttes hvert år af ca. 1300 personer, heraf ca. 500 uddannede lærere, med ca. 1600 fagvalg. Undervisningen er gratis, og deltagerne medregnes som deltidsstuderende ved tildeling af bevillinger efter taxameterprincippet.

Ordningen har bidraget til at fylde navnlig liniefagenes ofte ret små hold op med både færdiguddannede lærere, der herigennem opnåede kompetence i yderligere et liniefag, og med andre interesserede.

Ordningen tænkes bevaret i den form, at seminarierne fortsat skal kunne optage studerende på tomme pladser uden deltagerbetaling, men uden at det som nu udløser ekstra ressourcer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d.

Til § 16

Ministeren kan herefter bestemme, at afgørelser, der træffes af seminarierne inden for gældende bestemmelser, ikke kan påklages til ministeriet.

Til § 18

Til stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 15.

Til stk. 3.

De nævnte 5 love har alle udtømt deres virkning og foreslås derfor formelt ophævet som led i den almindelige regelsanering.

Ophævelsen vil ikke have konsekvenser for spørgsmålet om ministerens adgang til at sammenlægge eller nedlægge seminarier uden folketingets medvirken.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Seminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Statsseminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 98

Forslag til Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

Fremsat af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

den 30. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1991

Lov nr. 410 af 06/06/1991