1990 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM LANDBRUGSUDDANNELSER

Bilag 1

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger landbrugsuddannelser, der består af en grunduddannelse og overbygningsuddannelser.

Stk. 2. Grunduddannelsen har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse samt for videreuddannelse og videregående uddannelse. Grunduddannelsen skal tillige bidrage til de unges personlige udvikling og forståelse af omverdenen.

Stk. 3. Overbygningsuddannelserne har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau samt for videreuddannelse og videregående uddannelse.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger landbrugsuddannelser, der består af en grunduddannelse og overbygningsuddannelser.

Stk. 2. Grunduddannelsen har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse samt for videreuddannelse og videregående uddannelse. Grunduddannelsen skal tillige bidrage til de unges personlige udvikling og forståelse af omverdenen.

Stk. 3. Overbygningsuddannelserne har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau samt for videreuddannelse og videregående uddannelse.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger landbrugsuddannelser, der består af en grunduddannelse og overbygningsuddannelser.

Stk. 2. Grunduddannelsen har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse samt for videreuddannelse og videregående uddannelse. Grunduddannelsen skal tillige bidrage til de unges personlige udvikling og forståelse af omverdenen.

Stk. 3. Overbygningsuddannelserne har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau samt for videreuddannelse og videregående uddannelse.

Bilag 2

Efter 2. behandling den 16. maj 1991

Kapitel 2

Uddannelsernes struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsernes struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet, jf. § 21, regler om landbrugsuddannelserne med angivelse af uddannelsernes struktur og varighed, herunder skoleundervisningens varighed, uddannelsernes mål, herunder skoleundervisningens mål, rammer for undervisningens indhold, krav til praktikuddannelse og krav til bedømmelse, herunder bedømmelsesplaner.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet, jf. § 21, regler om landbrugsuddannelserne med angivelse af uddannelsernes struktur og varighed herunder skoleundervisningens varighed, uddannelsernes mål herunder skoleundervisningens mål, rammer for undervisningens indhold, krav til praktikuddannelse og krav til bedømmelse herunder bedømmelsesplaner.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet, jf. § 21, regler om landbrugsuddannelserne med angivelse af uddannelsernes struktur og varighed, herunder skoleundervisningens varighed, uddannelsernes mål, herunder skoleundervisningens mål, rammer for undervisningens indhold, krav til praktikuddannelse og krav til bedømmelse, herunder bedømmelsesplaner.

Kapitel 3

Adgang til uddannelserne

Kapitel 3

Adgang til uddannelserne

Kapitel 3

Adgang til uddannelserne

§ 3. Uddannelserne udbydes af godkendte erhvervsskoler, herunder tidligere landbrugsskoler, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, meddeler bestemte landbrugsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 3. Uddannelserne udbydes af godkendte erhvervsskoler, herunder tidligere landbrugsskoler, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte landbrugsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 3. Uddannelserne udbydes af godkendte erhvervsskoler, herunder tidligere landbrugsskoler, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, meddeler bestemte landbrugsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 4. Grunduddannelsen til landmand tilrettelægges således, at den giver de unge faglige og almene kvalifikationer til at varetage funktioner inden for landbrugserhvervet. Uddannelsen varer i almindelighed 42 måneder tilrettelagt som en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i flere landbrugsbedrifter.

§ 4. Grunduddannelsen til landmand tilrettelægges således, at den giver de unge faglige og almene kvalifikationer til at varetage funktioner inden for landbrugserhvervet. Uddannelsen varer i almindelighed 42 måneder tilrettelagt som en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i flere landbrugsbedrifter.

§ 4. Grunduddannelsen til landmand tilrettelægges således, at den giver de unge faglige og almene kvalifikationer til at varetage funktioner inden for landbrugserhvervet. Uddannelsen varer i almindelighed 42 måneder tilrettelagt som en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i flere landbrugsbedrifter.

Kapitel 5

Tilskud

Kapitel 5

Tilskud

Kapitel 5

Tilskud

§ 5. Grunduddannelsen indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en landbrugsbedrift på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en landbrugsbedrift.

§ 5. Grunduddannelsen indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en landbrugsbedrift på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en landbrugsbedrift.

§ 5. Grunduddannelsen indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en landbrugsbedrift på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en landbrugsbedrift.

Kapitel 6

Kost og logi under skoleophold

Kapitel 6

Kost og logi under skoleophold

Kapitel 6

Kost og logi under skoleophold

§ 6. Overbygningsuddannelserne tilrettelægges som teoriundervisning i forlængelse af grunduddannelsen, eventuelt efter gennemført praktikuddannelse. Uddannelserne kan føre frem til driftsleder, udvidet driftsleder, agrarøkonom eller lignende.

§ 6. Overbygningsuddannelserne tilrettelægges som teoriundervisning i forlængelse af grunduddannelsen, eventuelt efter gennemført praktikuddannelse. Uddannelserne kan føre frem til driftsleder, udvidet driftsleder, agrarøkonom, landbrugstekniker eller lignende.

§ 6. Overbygningsuddannelserne tilrettelægges som teoriundervisning i forlængelse af grunduddannelsen, eventuelt efter gennemført praktikuddannelse. Uddannelserne kan føre frem til driftsleder, udvidet driftsleder, agrarøkonom eller lignende.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 7. Skolerne kan efter godkendelse af undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægge supplerende kurser, herunder deltidskurser med henblik på efter- og videreuddannelse.

§ 7. Skolerne kan efter godkendelse af undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægge supplerende kurser, herunder deltidskurser med henblik på efter- og videreuddannelse.

§ 7. Skolerne kan efter godkendelse af undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægge supplerende kurser, herunder deltidskurser med henblik på efter- og videreuddannelse.

Kapitel 8

Rådgivning m.v.

Kapitel 8

Rådgivning m.v.

Kapitel 8

Rådgivning m.v.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne, herunder regler om elevers fritagelse for undervisning ved overgang fra en erhvervsuddannelse til en landbrugsuddannelse.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne, herunder regler om elevers fritagelse for undervisning ved overgang fra en erhvervsuddannelse til en landbrugsuddannelse.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne, herunder regler om elevers fritagelse for undervisning ved overgang fra en erhvervsuddannelse til en landbrugsuddannelse.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 9. Adgang til grunduddannelsen har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der er plads, og hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Ved optagelse af fremmedsprogede ansøgere kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om skolernes optagelse af elever i uddannelserne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

§ 9. Adgang til grunduddannelsen har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der er plads, og hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Ved optagelse af fremmedsprogede ansøgere kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om skolernes optagelse af elever i uddannelserne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

§ 9. Adgang til grunduddannelsen har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der er plads, og hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Ved optagelse af fremmedsprogede ansøgere kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om skolernes optagelse af elever i uddannelserne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmmelser

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10. Indholdet af grunduddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde inden for et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Undervisningen omfatter obligatoriske fag og valgfag.

§ 10. Indholdet af grunduddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde inden for et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Undervisningen omfatter obligatoriske fag og valgfag.

§ 10. Indholdet af grunduddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde inden for et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Undervisningen omfatter obligatoriske fag og valgfag.

§ 11. Skoleundervisningens obligatoriske fagrække skal være egnet til sammen med praktikuddannelsen at give eleven en generel og specifik kompetence inden for landbrugserhvervet samt fremme den personlige udvikling, bidrage til efter- og videreuddannelse og give forståelse af samfundet og dets udvikling.

§ 11. Skoleundervisningens obligatoriske fagrække skal være egnet til sammen med praktikuddannelsen at give eleven en generel og specifik kompetence inden for landbrugserhvervet samt at fremme den personlige udvikling, bidrage til efter- og videreuddannelse og give forståelse af samfundet og dets udvikling.

§ 11. Skoleundervisningens obligatoriske fagrække skal være egnet til sammen med praktikuddannelsen at give eleven en generel og specifik kompetence inden for landbrugserhvervet samt fremme den personlige udvikling, bidrage til efter- og videreuddannelse og give forståelse af samfundet og dets udvikling.

§ 12. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser.

§ 12. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser.

§ 12. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser.

§ 13. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 15. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren i overensstemmelse med Landbrugsuddannelsesrådets bestemmelse om indholdet af reglerne, når disse lovligt kan fastsættes.

§ 15. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren i overensstemmelse med Landbrugsuddannelsesrådets bestemmelse om indholdet af reglerne, når disse lovligt kan fastsættes.

§ 15. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren i overensstemmelse med Landbrugsuddannelsesrådets bestemmelse om indholdet af reglerne, når disse lovligt kan fastsættes.

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelserne efter § 1 fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev for de enkelte uddannelser fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser og til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven.

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelserne efter § 1, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev for de enkelte uddannelser fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser og til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven.

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelserne efter § 1 fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev for de enkelte uddannelser fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser og til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven.

§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold. Tilskud hertil ydes af staten som et gennemsnitligt tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastlægges i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi under ophold på skolens kostafdeling.

§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold. Tilskud hertil ydes af staten som et gennemsnitligt tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastlægges i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi under ophold på skolens kostafdeling.

§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold. Tilskud hertil ydes af staten som et gennemsnitligt tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastlægges i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi under ophold på skolens kostafdeling.

§ 18. Det er en betingelse for at begynde på en praktikperiode i grunduddannelsen, at der mellem eleven og en eller flere landbrugsbedrifter er indgået en uddannelsesaftale, der mindst omfatter praktikperioden og det efterfølgende skoleophold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om elevernes retlige forhold, i det omfang ansættelsesforholdet ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 18. Det er en betingelse for at begynde på en praktikperiode i grunduddannelsen, at der mellem eleven og en eller flere landbrugsbedrifter er indgået en uddannelsesaftale, der mindst omfatter praktikperioden og det efterfølgende skoleophold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om elevernes retlige forhold, i det omfang ansættelsesforholdet ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 18. Det er en betingelse for at begynde på en praktikperiode i grunduddannelsen, at der mellem eleven og en eller flere landbrugsbedrifter er indgået en uddannelsesaftale, der mindst omfatter praktikperioden og det efterfølgende skoleophold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om elevernes retlige forhold, i det omfang ansættelsesforholdet ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 19. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 19. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 19. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om tilskud til befordring for elever i grunduddannelsen. Skolernes afgørelser om befordringstilskud kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om tilskud til befordring for elever i grunduddannelsen. Skolernes afgørelser om befordringstilskud kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet fastsætte regler om tilskud til befordring for elever i grunduddannelsen. Skolernes afgørelser om befordringstilskud kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et Landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende foreninger således

De Danske Landboforeninger 2

Danske Husmandsforeninger 2

Danmarks Landboungdom 2

Foreningen for danske Landbrugsskoler 2

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Stk. 2. Der kan udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren, arbejdsministeren og landbrugsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 4. Erhvervsuddannelsesrådets og Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne og deres stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et Landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende foreninger således

De danske Landboforeninger 2

Danske Husmandsforeninger 2

Danmarks Landboungdom 2

Foreningen for danske Landbrugsskoler 2

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Stk. 2. Der kan udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren, arbejdsministeren og landbrugsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 4. Erhvervsuddannelsesrådets og Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne og deres stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et Landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende foreninger således

De Danske Landboforeninger 2

Danske Husmandsforeninger 2

Danmarks Landboungdom 2

Foreningen for danske Landbrugsskoler 2

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Stk. 2. Der kan udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren, arbejdsministeren og landbrugsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 4. Erhvervsuddannelsesrådets og Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne og deres stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 22. Landbrugsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om regler om uddannelserne, jf. § 2, om godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, til bestemte landbrugsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 8, om regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelserne i henhold til denne lov, jf. § 9, stk. 4 og 5, om tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og kurser samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 16, stk. 2, om regler om elevernes retlige forhold, jf. § 18, stk. 2, om regler om befordringstilskud, jf. § 20, om udpegning af særligt sagkyndige, jf. § 21, stk. 3, og om overgangsordninger, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 2. Landbrugsuddannelsesrådet træffer afgørelse med hensyn til

1) Godkendelse af praktikvirksomheder.

2) Afkortning eller forlængelse af den normale uddannelsestid.

3) Indholdet af praktikregler.

Stk. 3. Rådet kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, til arbejdsudvalg.

Stk. 4. Landbrugsuddannelsesrådet virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og for tilvejebringelse af praktikpladser samt søger at tilvejebringe forlig i tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.

Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 4, kan tvistigheden indbringes for domstolene.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne.

§ 22. Landbrugsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om regler om uddannelserne, jf. § 2, om godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder til bestemte landbrugsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 8, om regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelserne i henhold til denne lov, jf. § 9, stk. 4 og 5, om tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og kurser samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 16, stk. 2, om regler om elevernes retlige forhold, jf. § 18, stk. 2, om regler om befordringstilskud, jf. § 20, om udpegning af særligt sagkyndige, jf. § 21, stk. 3, og om overgangsordninger, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 2. Landbrugsuddannelsesrådet træffer afgørelse med hensyn til

1) Godkendelse af praktikvirksomheder.

2) Afkortning eller forlængelse af den normale uddannelsestid.

3) Indholdet af praktikregler.

Stk. 3. Rådet kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, til arbejdsudvalg.

Stk. 4. Landbrugsuddannelsesrådet virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og for tilvejebringelse af praktikpladser samt søger at tilvejebringe forlig i tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.

Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 4, kan tvistigheden indbringes for domstolene.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne.

§ 22. Landbrugsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om regler om uddannelserne, jf. § 2, om godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, til bestemte landbrugsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 8, om regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelserne i henhold til denne lov, jf. § 9, stk. 4 og 5, om tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og kurser samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 16, stk. 2, om regler om elevernes retlige forhold, jf. § 18, stk. 2, om regler om befordringstilskud, jf. § 20, om udpegning af særligt sagkyndige, jf. § 21, stk. 3, og om overgangsordninger, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 2. Landbrugsuddannelsesrådet træffer afgørelse med hensyn til

1) Godkendelse af praktikvirksomheder.

2) Afkortning eller forlængelse af den normale uddannelsestid.

3) Indholdet af praktikregler.

Stk. 3. Rådet kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, til arbejdsudvalg.

Stk. 4. Landbrugsuddannelsesrådet virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og for tilvejebringelse af praktikpladser samt søger at tilvejebringe forlig i tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.

Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 4, kan tvistigheden indbringes for domstolene.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på klager over Landbrugsuddannelsesrådets afgørelser i henhold til § 22, stk. 2.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på klager over Landbrugsuddannelsesrådets afgørelser i henhold til § 22, stk. 2.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på klager over Landbrugsuddannelsesrådets afgørelser i henhold til § 22, stk. 2.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. §§ 21 og 22 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer efter de hidtidige regler, til Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. §§ 21 og 22 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer efter de hidtidige regler, til Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. §§ 21 og 22 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer efter de hidtidige regler, til Landbrugsuddannelsesrådet.

§ 25. I lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel udgår »landbrugsskoler,».

2. § 2 ophæves.

3. § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 udgår »en landbrugsskole,».

5. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ske efter forhandling med henholdsvis Foreningen for Folkehøjskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.«

7. I § 10 udgår »landbrugsskoler,».

8. I § 13, stk. 1, udgår »landbrugsskoler,».

9. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og nr. 5 bliver herefter nr. 3 og nr. 4.

10. I § 15, stk. 2, nr. 2, udgår »og landbrugsskoler i andre nordiske lande«.

11. I § 16 udgår »landbrugsskoler,».

12. Kapitel 8 ophæves.

§ 25. I lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel udgår: »landbrugsskoler,».

2. § 2 ophæves.

3. § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 udgår: »en landbrugsskole,».

5. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ske efter forhandling med henholdsvis Foreningen for Folkehøjskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.«.

7. I § 10 udgår: »landbrugsskoler,».

8. I § 13, stk. 1, udgår: »landbrugsskoler,».

9. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og nr. 5 bliver herefter nr. 3 og nr. 4.

10. I § 15, stk. 2, nr. 2, udgår: »og landbrugsskoler i andre nordiske lande«.

11. I § 16 udgår: »landbrugsskoler,».

12. Kapitel 8 ophæves.

§ 25. I lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel udgår »landbrugsskoler,».

2. § 2 ophæves.

3. § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 udgår »en landbrugsskole,».

5. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ske efter forhandling med henholdsvis Foreningen for Folkehøjskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.«

7. I § 10 udgår »landbrugsskoler,».

8. I § 13, stk. 1, udgår »landbrugsskoler,».

9. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og nr. 5 bliver herefter nr. 3 og nr. 4.

10. I § 15, stk. 2, nr. 2, udgår »og landbrugsskoler i andre nordiske lande«.

11. I § 16 udgår »landbrugsskoler,».

12. Kapitel 8 ophæves.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I december 1988 nedsatte kulturministeren et udvalg vedrørende samordning af landmands- og jordbrugsuddannelserne. Udvalget var et ministerielt udvalg bestående af repræsentanter for henholdsvis Arbejdsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var dels Rigsrevisionens konstatering i sin beretning 3 1986 om landbrugsskolernes elevtal og økonomi af, at skolernes produktivitet havde udvist et fald, væsentligst på grund af nedgang i elevtallet dels en række tilkendegivelser fra organisationer m.fl., som gav udtryk for et ønske om en samordning af uddannelserne.

Udvalget afsluttede sit arbejde august 1989 (Betænkning nr. 1179). Af betænkningen fremgår, at udvalget fandt, at Undervisnings- og Forskningsministeriets love på erhvervsskoleområdet

- lov om erhvervsskoler

- lov om erhvervsuddannelser

- lov om videregående teknikeruddannelser, og

- lov om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser)

både uddannelsesmæssigt og administrativt ville kunne rumme landbrugsuddannelserne under Kulturministeriet.

Betænkningens forslag blev støttet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Centralforeningen af Tolvmandsforeninger og Større Landbrugere i Danmark, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landsorganisationen i Danmark (LO), Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) og de faglige udvalg bag Undervisnings- og Forskningsministeriets jordbrugsuddannelser, mens forslaget ikke vandt tilslutning hos: De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Danmarks Landboungdom og Foreningen for danske Landbrugsskoler med bl.a. følgende begrundelse

»Forslaget splitter mere end det samler, idet landbrugsuddannelserne vil blive omfattet af 3 love mod i dag een lov. Forslaget vil ligeledes betyde en afskaffelse af den eksisterende kostskoleform, og det vil i følge foreningerne betyde et tab for den personlige udvikling, samt et tab i indlæringseffekten. Foreningerne oplever endvidere, at det frie skolevalg i realiteten afskaffes og beklager dette, idet der fortsat er mange unge, som lægger vægt på skolens idegrundlag.

Foreningerne ser også nogle vanskeligheder i erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om praktikaftaler for hele uddannelsesforløbet, og mener endvidere, at det næppe vil være muligt at finde en tilfredsstillende løsning vedrørende styring af uddannelser og af skoler.«

Lovforslaget er udtryk for et kompromis, der på den ene side tilgodeser hensynet til det ønskelige i en samordning af uddannelserne og skoleformerne, og på den anden side tager hensyn til landbrugsskolernes og erhvervets særlige ønsker og behov.

2. Lovforslagets hovedformål

Landbrugsuddannelserne samles i en særlig lov om landbrugsuddannelser, hvorved det bliver muligt at bevare landbrugsuddannelsernes særpræg, hvad angår uddannelsernes struktur, styring af uddannelserne, det frie skolevalg, praktikpladsbestemmelser og muligheden for kost og logi. Grunduddannelsen (faglært landmand) er på niveau med erhvervsuddannelserne, og der er tilstræbt en parallelitet, bl.a. hvad angår ungdomsuddannelsesaspektet herunder de almene fag.

Landbrugsuddannelsesloven vil på en række punkter være parallel med lov om erhvervsuddannelser - bl.a. vil tilskudssystemet være det samme.

Alle landbrugsskolerne, der i dag er omfattet af højskoleloven, kan blive erhvervsskoler på lige fod med øvrige erhvervsskoler, jf. bemærkningerne til § 3, - med bevarelse af de nuværende bestyrelser - og henføres til lov om erhvervsskoler.

Det foreslås, at landbrugsuddannelsesloven får virkning fra 1. januar 1992.

3. De nuværende landbrugsuddannelser

De nuværende landbrugsuddannelser indledes med en grundskole, som i alt varer 11/2 år incl. praktik

2 måneder grundskole (Modul 1a)

12 måneder praktik

4 måneder grundskole (Modul 1b)

Efter yderligere 2 år er eleven faglært landmand

18 måneder praktik

6 måneder fagligt-teknisk kursus (Modul 2)

Uddannelsen til driftsleder, der giver »grønt bevis«, tager 11/2 år

8 måneder uddannelse/erhverv

6 måneder praktik

4 måneder driftslederkursus (Modul 3)

Efter yderligere 5 måneder på skole, der fører frem til udvidet driftsleder, udstedes »grønt diplom«

5 måneder udvidet driftslederkursus (Modul 4)

Efter uddannelsen til faglært landmand er det desuden muligt at gå videre og blive uddannet til landbrugstekniker

20 måneder på skole, der fører frem til landbrugstekniker

På 2 landbrugsskoler er det muligt at gennemføre en uddannelse til agrarøkonom. Uddannelsen varer knapt 2 år og bygger på gennemført uddannelse til faglært landmand. Derudover gennemføres på landbrugsskolerne en lang række efteruddannelseskurser.

4. Lovforslagets hovedindhold

Grunduddannelsen til landmand er som erhvervsuddannelserne beskrevet som en ungdomsuddannelse. Den har som skolemæssig baggrund folkeskolens 9. klassetrin. Der er endvidere lagt vægt på almene dimensioner.

Landbrugsuddannelserne bevarer deres nuværende struktur og omfang, og der bliver fortsat fri adgang til uddannelserne og frit skolevalg.

Landbrugsskolerne vil få mulighed for at tilbyde eleverne kost og logi, men kostskolepligten for eleverne ophører.

Skoleundervisningen indeholder i de eksisterende uddannelser både obligatoriske fag og valgfag.

Skolerne får mulighed for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt studie- og erhvervsvejledning.

Der oprettes et Landbrugsuddannelsesråd, som afløser Landbrugsskolerådet og Landbrugets Uddannelsesudvalg.

5. Økonomiske konsekvenser

Det forudsættes, at overførslen af landbrugsuddannelserne fra Kulturministeriet til Undervisnings- og Forskningsministeriet er udgiftsneutral, således at de samlede udgifter til såvel undervisning, SU, kost og logi som befordring m.v. afholdes inden for den ramme, der overføres fra Kulturministeriet til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Landbrugsskolerne vil i henhold til lovforslaget modtage et taksametertilskud pr. årselev og i henhold til lov om erhvervsskoler et rammetilskud til fællesudgifter. Taksametertilskuddet fastsættes for de enkelte uddannelser og omfatter udgifter til lærerløn, løn til værkstedsassistenter, materiale- og udstyrsudgifter. I henhold til lov om erhvervsskoler kan skolerne frit disponere over tilskuddene.

Efter forslaget vil ministeriet yde skolerne et tilskud til kost og logi til elever i landbrugsuddannelserne. Ministeriet vil endvidere fastsætte regler om elevernes betaling for kost og logi.

Eleverne vil modtage statens uddannelsesstøtte (SU) på såvel grunduddannelsen som overbygningsuddannelserne - med mindre de får løn under skoleuddannelsen. Der må påregnes forøgede udgifter til SU. Eleverne vil kunne modtage løn under skoleophold i grunduddannelsen med tilhørende refusion til virksomheden i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) i det omfang, bestemmelserne i forslagets § 18 fører til oprettelse af uddannelsesaftale, der omfatter grunduddannelsens 2 første skoleophold, og som opfylder betingelserne i AER-loven. Hidtil har der alene været ydet AER under uddannelsernes 3. skoleophold.

Såfremt der etableres en befordringsordning efter forslagets § 20, vil der blive tale om øgede statslige udgifter til befordring af elever på grunduddannelsen, idet eleverne ikke idag modtager tilskud til befordring. Det forventes dog, at elever på grunduddannelsen uden uddannelsesaftale bliver omfattet af den generelle amtskommunale befordringsordning for elever i ungdomsuddannelser. Dette følger af, at uddannelserne er overført til Undervisnings- og Forskningsministeriets område og fremover godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som en støtteberettigende ungdomsuddannelse.

6. Administrative konsekvenser

I forbindelse med uddannelsernes overførsel til Undervisnings- og Forskningsministeriet vil der blive overført administrative årsværk og lønsum fra Kulturministeriet svarende til den administrative belastning.

Det vil endvidere være nødvendigt, at Undervisnings- og Forskningsministeriet afholder udgifter til etablering og drift af administrativt edb-udstyr. Udgifterne afholdes inden for ministeriets udgiftsramme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål m.v.

Til § 1

Med den foreslåede bestemmelse sikres, at uddannelserne udbydes på flere niveauer, og at eleverne herved får mulighed for at vælge et niveau, som svarer til deres interesser og forventninger. I stk. 2 bestemmes det, at grunduddannelsen er en ungdomsuddannelse, som bibringer eleven såvel erhvervsfaglige som generelle og almene kvalifikationer. Herudover omtales i stk. 3 blandt andet overbygningsuddannelsernes orientering mod landbrugserhvervet.

Til § 2

Den overordnede styring af uddannelserne skal være en mål- og rammestyring. Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse, som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle tilfælde tages af såvel ministeren som af Landbrugsuddannelsesrådet.

Til § 3

Det forudsættes, at landbrugsuddannelser efter denne lov som hidtil kan udbydes på tidligere landbrugsskoler.

De nuværende landbrugsskoler vil efter lov om erhvervsskoler blive godkendt som erhvervsskoler, hvis de ønsker det. De tidligere landbrugsskoler kan som erhvervsskoler endvidere efter gældende regler gennemføre erhvervsuddannelser på lige fod med de eksisterende erhvervsskoler. De eksisterende erhvervsskoler kan tilsvarende gennemføre landbrugsuddannelser efter denne bestemmelse. Det vil gælde for både landbrugsskoler og andre erhvervsskoler, at landbrugsuddannelser kun kan udbydes af den enkelte skole efter ministerens godkendelse i henhold til § 8, stk. 2, i lov om erhvervsskoler.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sammenholdes med § 26, stk. 2, i lov om erhvervsskoler og præciserer, at denne bestemmelse om godkendelse af og tilskud til ikke-erhvervsskolers gennemførelse af uddannelser, der grænser op til erhvervsuddannelserne, gælder for landbrugsuddannelserne.

Til kapitel 2

Uddannelsernes struktur m.v.

Lovforslaget indebærer en videreførelse af de hidtidige landbrugsuddannelser, således at grunduddannelsen omfatter uddannelsen til og med faglært landmand, mens overbygningsuddannelserne omfatter de øvrige landbrugsuddannelser, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til § 4

Der sigtes med vekseluddannelsesprincippet til en vis parallelitet med erhvervsuddannelserne. Der kræves i dag praktikophold på mindst 2 forskellige landbrugsbedrifter, og dette princip forventes fastholdt. Eleverne får mulighed for at starte uddannelsen enten på skole eller ude i en landbrugsbedrift.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse medfører, at grunduddannelsen kan indledes enten på skole eller i praktik. Dette er en ændring i forhold til den nuværende landbrugsuddannelse, hvor alle elever starter med 2 måneders grundskole.

Elever, som starter uddannelsen ude i en landbrugsbedrift, gennemfører samme skoleundervisning som øvrige elever, men skal have afkortet praktikken senere i forløbet, således at den samlede uddannelse har samme varighed, uanset om eleven starter på skole eller i praktik.

Til § 6

Overbygningsuddannelserne består i det foreslåede system af

1) Driftslederkursus (modul 3), der fører til grønt bevis.

2) Udvidet driftslederkursus (modul 4), der fører til grønt diplom.

3) Kombineret driftslederkursus, der fører til agrarøkonom.

4) Landbrugsteknikeruddannelsen, der fører til landbrugstekniker.

Som forudsætning for optagelse på driftslederkursus kan som hidtil kræves gennemført 8 måneders uddannelse/erhverv og 6 måneders praktik.

Til § 7

De foreslåede efter- og videreuddannelseskurser omfatter de eksisterende efteruddannelser, som i dag gennemføres på landbrugsskolerne. Skolerne kan endvidere efter gældende regler udbyde kurser efter lov om efteruddannelse og lov om åben uddannelse.

Lovforslaget forventes ikke at medføre merudgifter til den efteruddannelse, der hidtil har hørt under Kulturministeriet.

Til § 8

Der bør være maksimale overgangsmuligheder med merit (overførsel af uddannelseselementer) mellem landbrugsuddannelserne og andre uddannelsesområder, og der tilsigtes tilvejebragt optimal mulighed for at skifte til landbrugsuddannelserne for elever, der har gennemført dele af en erhvervsuddannelse.

Til kapitel 3

Adgang til uddannelserne

Til § 9

Det fremgår af bestemmelsen, at grunduddannelsen - som en ungdomsuddannelse - som skolemæssig baggrund har folkeskolens 9. skoletrin.

Bestemmelsen fastslår som princip, at der fortsat er fri adgang til uddannelsen og frit skolevalg.

Med den foreslåede bestemmelse får eleverne, forudsat at der er plads på skolen, fortsat ret til at komme på den skole, de ønsker.

Hensyn til beskæftigelsesmulighederne kan imidlertid gøre det nødvendigt at begrænse adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser. Men som det fremgår af bestemmelsen, er det alene dette hensyn, der kan danne baggrund for adgangsbegrænsning. Regler herom fastsættes efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet, jf. § 22.

Til kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

Til § 11

Med de obligatoriske fag sigtes mod en undervisning, som svarer til grundfagene og områdefagene i erhvervsuddannelserne. Det er nyt, at der i landbrugsuddannelserne indføres fag svarende til grundfag i erhvervsuddannelserne.

Til § 12

Skolerne vil være forpligtede til at udbyde et rimeligt antal valgfag, der må være så varierede under hensyn til elevernes interesser, at eleverne får reelle muligheder for at foretage et valg.

På skoler eller inden for uddannelser med et begrænset elevgrundlag kan det være nødvendigt at begrænse elevernes valgmuligheder.

Teoretiske og praktiske valgfag kan supplere og uddybe uddannelsen, ligesom der kan tilbydes mere almene valgfag.

Til § 13

Der foreslås tilvejebragt hjemmel til specialundervisning m.v.

Til § 14

Der foreslås tilvejebragt hjemmel til studie- og erhvervsvejledning.

Til § 15

Praktikuddannelsen foregår i dag på mindst 2 forskellige landbrugsbedrifter, og dette vil formentlig også komme til at gælde fremover.

Landbrugsbedrifterne er i dag så specialiserede, at de ikke er i stand til at indgå en uddannelsesaftale, som dækker hele praktikforløbet.

Praktikuddannelsen mellem modul 1a og modul 1b foregår i dag på godkendt praktiksted på grundlag af godkendt uddannelsesaftale, mens praktikuddannelsen imellem modul 1b og modul 2 foregår på grundlag af skriftlig eller mundtlig aftale mellem elev og praktiksted.

Landbrugsbedrifterne er i dag så specialiserede, at de ikke er i stand til at indgå en uddannelsesaftale, som dækker hele praktikforløbet.

Praktikreglernes formål og indhold forventes at ville svare til de eksisterende vilkår inden for landbrugsuddannelserne.

Til kapitel 5

Tilskud

Til § 16

Bestemmelsen svarer til § 19 i lov om erhvervsuddannelser. Yderligere bestemmelser om tilskud til skolerne følger af lov om erhvervsskoler, kapitel 3.

Skolerne vil herefter modtage tilskud ud fra objektive kriterier til direkte undervisningsudgifter og tilskud til skolernes fællesudgifter til administration, bygningsdrift m.v.

De enkelte skoler vil i henhold til lov om erhvervsskoler frit kunne disponere over de samlede tilskud til undervisnings- og fællesudgifter, når blot den forudsatte undervisning gennemføres.

I de årlige finanslove fastlægges tilskudstakster pr. årselev for de forskellige landbrugsuddannelser. En årselev svarer til en elev undervist på skolen i 40 uger. Taksterne skal kunne dække alle undervisningsudgifter (incl. moms).

Undervisningsudgifterne afgrænses som lærerlønsudgifter, lønudgifter til andet personale, der bistår i undervisningen, udgifter til udstyr m.v. og materialeudgifter.

Der kan ved takstfastsættelsen fraregnes forventede indtægter knyttet til de enkelte uddannelser f.eks. i forbindelse med salg af produkter fra uddannelsesaktiviteter.

Til stk. 2

Der foreslås tilvejebragt hjemmel til at yde særlige tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og udviklingsarbejde. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder efter erhvervsuddannelsesloven.

Til kapitel 6

Kost og logi under skoleophold

Til § 17

Bestemmelsen indebærer, at skolehjemsreglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler ikke finder anvendelse på landbrugsuddannelseselever, selvom erhvervsskoleloven i øvrigt skal gælde for landbrugsuddannelserne.

I den nuværende landbrugsuddannelse er der kostskolepligt for eleverne.

Med bestemmelsen gøres det frivilligt for eleverne, om de ønsker at gennemføre uddannelserne som dagskoleelever eller som kostelever. Det sikres samtidig, at de elever, som ønsker kost og logi, vil få et tilskud hertil.

En årskostelev er en elev, der modtager kost og logi i 40 uger.

Der tilsigtes en ensartet elevbetaling for erhvervsskoleelever på skolehjem og for landbrugselever i grunduddannelsen, mens elever i overbygningsuddannelserne pålægges en større betaling.

Elever i landbrugsuddannelserne har ikke tidligere modtaget statens uddannelsesstøtte (SU). Med lov om landbrugsuddannelser ligestilles eleverne med øvrige elever i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Elever med opsparing på en etableringskonto vil blive omfattet af SU-reglerne vedrørende formuegrænse og vil få nedsat deres SU.

Der arbejdes i almindelighed på at øge unge landmænds opsparing inden etablering, og SU-reglerne vedrørende formuegrænse vil modvirke opsparingslysten. Det overvejes derfor at søge SU-lovgivningens formuebestemmelser ændret.

Til kapitel 7

Elevernes retlige forhold

Til § 18

Om stk. 1 henvises der til bemærkningerne til § 15.

Med stk. 2 åbnes der mulighed for, at der efter behov kan fastsættes supplerende regler om elevernes retsstilling.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til § 66 i erhvervsuddannelsesloven.

Til § 20

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5 om de økonomiske konsekvenser.

Til kapitel 8

Rådgivning m.v.

Til § 21

Landbrugsuddannelsesrådet afløser det nuværende Landbrugsskoleråd i Kulturministeriet samt Landbrugets Uddannelsesudvalg.

Undervisnings- og forskningsministeren opfordrer landbrugets forskellige organisationer til at drøfte, hvorledes de parter, der er repræsenteret i henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådet og Det faglige Fællesudvalg for Landbrugsuddannelserne, kan blive repræsenteret i »hinanden«»s rådgivende organer og skoler, således at der kan udvikle sig et tættere samarbejde mellem de nuværende landbrugsskoler og erhvervsskoler med en erhvervsuddannelse som landbrugsuddannelse.

Til § 22

Det er hensigten, at Landbrugsuddannelsesrådet skal dække de arbejdsopgaver m.v. i relation til lov om landbrugsuddannelser, som i lov om erhvervsuddannelser varetages af såvel de faglige udvalg som Erhvervsuddannelsesrådet, og som i lov om videregående teknikeruddannelser varetages af teknikerudvalg og teknikerråd.

Til kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Til § 23

Der foreslås, på tilsvarende måde som i erhvervsuddannelsesloven og i erhvervsskoleloven, tilvejebragt hjemmel til at udarbejde regler om klageadgang.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 97

Forslag til Lov om landbrugsuddannelser

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 30. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1991

Lov nr. 371 af 06/06/1991