1990 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REVISIONEN AF STATENS REGNSKABER M.M. (OVERFØRELSE AF RIGSREVISIONEN TIL FOLKETINGET)

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til: »rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til: »rigsrevisors« (2 steder).

3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens § 53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 20-24.

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til: »rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til: »rigsrevisors« (2 steder).

3. Som ny paragraf efter § 18 indsættes

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens § 53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 20-24.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til: »rigsrevisors«.

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til: »rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til: »rigsrevisors« (2 steder).

3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens § 53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 20-24.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1991.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990 tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990 tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990 tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1, fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen, samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3, stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk. 2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1, fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen, samt af de statstjenstemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3, stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk. 2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag tilsigter at flytte Rigsrevisionen fra forvaltningen til en institution under Folketinget.

Hovedreglerne i den i 1975 gennemførte revisionsordning var oprettelsen af en enhedsrevision under ledelse af en uafhængig rigsrevisor. Rigsrevisionen placeredes organisatorisk i forvaltningen. Endvidere blev institutionen ved den samtidige ændring af lov om statsrevisorerne knyttet nærmere til disse. Denne tilknytning foreslås bevaret, således at rigsrevisors beretninger fortsat afgives til statsrevisorerne, ligesom disse fortsat også skal være de eneste, der kan anmode rigsrevisor om at foretage revisionsmæssige undersøgelser. Statsrevisorerne, der har det endelige ansvar for revisionen af statsregnskabet i henhold til grundloven, fik ved loven om statsrevisorerne hjemmel til at kunne lægge rigsrevisors beretninger til grund for deres virksomhed.

Endvidere gennemførtes en afløsning af de tidligere årlige beretninger med særberetninger om mere vigtige revisionssager. Gennem indførelse af en særlig ministerredegørelsesprocedure, hvor vedkommende minister har lovfæstet pligt til over for statsrevisorerne at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, en beretning giver anledning til, fik Folketinget forøget indseende med resultaterne af revisionens arbejde. Endvidere gennemførtes for Folketingets udvalg adgang til at anmode statsrevisorerne om bistand til fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger. Disse procedurer berøres ikke af lovforslaget.

Lovgivningen fra 1975, der trådte i kraft den 1. januar 1976, skabte rammerne for en revision, der har udviklet sig tilfredsstillende i næsten alle henseender. Der har ikke i Folketinget eller i offentligheden været væsentlig kritik af revisionen, og det danske system har også i udlandet vakt interesse.

For en rent principiel betragtning har Rigsrevisionens tilhørsforhold til forvaltningen i budget- og personalemæssig henseende været en anomali. Rigsrevisor virker under sin tilsikrede uafhængighed primært i Folketingets interesse gennem de af Tinget under grundlovens regler valgte statsrevisorer, og derfor bør hele revisionen være placeret under Folketinget. At man ved tilrettelæggelsen af de nugældende regler har haft øje for dette, viser bestemmelserne i den hidtidige rigsrevisorlov om, at statsrevisorerne har ret til at udtale sig om rigsrevisors ansættelse og afskedigelse samt om Rigsrevisionens bevillingsforslag. Det var praktiske og historiske hensyn, der motiverede den hidtidige placering.

Folketingets udelukkende kompetence i relation til de grundlovsfæstede statsrevisorer har altid været tillagt den største betydning. Det er ikke en tilfældighed, at såvel den nuværende som tidligere lovgivning om statsrevisorerne er rammelove, der overlader den detaljerede regelfastsættelse til folketingsbeslutning. Disse forhold skal fastlægges uden mulighed for regeringsindblanding. Statsrevisorerne fik i 1975 ret til at lægge rigsrevisors arbejde til grund for deres egen virksomhed. Dette har udviklet sig til fast praksis. Folketingets interesse i en forsvarlig revision tilsiger gennemførelse af en tilsvarende stærk stilling såvel i forhold til Rigsrevisionen som til statsrevisorerne. Samtidig vil et umiddelbart ansvar for hele revisionen formentlig bevirke en styrkelse af Tingets interesse for revisionens resultater. Herved vil de ressourcer, der afsættes til kontrolfunktionen, blive bedre udnyttet.

Hvad angår forholdet mellem Rigsrevisionen og ministerierne vil en overgang til Folketinget ikke medføre ændringer. Der vil i fremtiden være samme mulighed som hidtil for, at ministrene kan indgå aftaler med rigsrevisor om oprettelse af interne revisioner m.v., ligesom rigsrevisor fortsat vil være forpligtet til som i hidtidigt omfang at bistå ministrene med tilrettelæggelsen af regnskabsførelsen m.v.

Eksempelvis vil rigsrevisor fortsat yde bistand til ministerier og institutioner for at sikre en hensigtsmæssig og sikker tilrettelæggelse af lønforvaltningen samt rådgivning vedrørende SCL-systemet. Tilsvarende vil rigsrevisor fortsat kunne bistå Forsvarsministeriet med regnskabsaflæggelse for NATO-finansierede infrastrukturprojekter og deltage i Forsvarskommandoens indkøbsudvalg. Samarbejdet med Forsvarets forvaltningsinspektør om inspektion og kontrol kan ligeledes fortsætte og udbygges. Endelig kan nævnes, at rigsrevisor bistår Udenrigsministeriet med udarbejdelse af regnskabsforskrifter og økonomisystemer samt yder rådgivningsvirksomhed ved projekter.

Endvidere vil statsrevisorerne stille sig velvilligt over for konkrete ønsker, dersom regeringen ønsker at få foretaget revisionsmæssige undersøgelser i større omfang i fremtiden.

Der skulle således ikke blive afvigelser fra hidtidig praksis.

En afklaring af de tjenestemandsretlige problemer er en forudsætning for gennemførelsen af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget. Reglerne i dette forslag er i store træk identiske med de regler, der har været anvendt ved statsinstitutioners overførelse til amtskommunerne samt ved kommunale institutioners overførelse til staten.

Folketinget tilbyder Rigsrevisionens statstjenestemænd ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende regler. Såfremt de pågældende statstjenestemænd ikke ønsker at tage mod tilbudet, opretholder de ansættelsesforholdet til staten og får ikke ret til at søge afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.

Det forudsættes, at Rigsrevisionen kan fortsætte arbejdet uforstyrret, og at både tjenestemænd og overenskomstansatte kan ansættes på samme vilkår, som de hidtil har haft ved Rigsrevisionen. Bestemmelser til løsning af de tjenestemandsretlige problemer findes i §§ 3 og 4, jf. også de hertil knyttede bemærkninger.

De opgaver, der varetages af Rigsrevisionens personale og de arbejdsvilkår, hvorunder de udøves, må anses for væsensforskellige fra de opgaver og arbejdsvilkår, der er gældende for Folketingets personale. Hertil kommer, at Rigsrevisionens departementale opbygning ikke kan sammenlignes med Folketingets administration. Det er derfor anset for væsentligt at fastholde Rigsrevisionen som en selvstændig administrativ enhed, for hvilken løn- og normeringsforhold fastsættes uafhængigt af de for Folketingets administration gældende regler.

Vedrørende lovforslagets økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser bemærkes, at det er nødvendigt, at Rigsrevisionens hovedkonto under § 8 Økonomiministeriet på finanslovforslaget for 1991 overføres til § 3 Folketinget ved ændringsforslag til 3. behandling.

På Rigsrevisionens hovedkonto findes en indtægtskonto under betegnelsen »Interne statslige overførsler« på 13,6 mio. kr. Kontoen indeholder indtægter fra visse statsinstitutioners betaling af revisionsafgifter, som administreres af Finansministeriet, jf. Finansministeriets cirkulære af 9. januar 1989. Revisionsafgifterne beregnes som faste procenter af de anførte statsinstitutioners finanslovtal og er indført alene med henblik på dækning af Rigsrevisionens udgifter til ny teknologi.

Opretholdelsen af denne revisionsafgift efter lovforslagets ikrafttræden vil indebære en betydelig overførsel fra regeringens budget til Folketinget. Kontoen bør derfor bortfalde mod en tilsvarende forhøjelse af Rigsrevisionens udgiftsramme og modsvarende nedsættelse af rammerne for de berørte statsinstitutioner.

Under de anførte forudsætninger vil lovforslaget virke udgiftsmæssigt neutralt. Der er dog fra administrationen modtaget oplysninger om, at der foreligger et latent behov for oprettelse af interne revisioner ved aftaler mellem ministre og rigsrevisor i henhold til § 9 i rigsrevisorloven. Det er derfor præsidiets hensigt, når lovforslaget er vedtaget, at rette henvendelse til statsministeren for at få nedsat et sagkyndigt udvalg herom. Udvalget skal have til opgave at undersøge omfanget og karakteren af administrationens behov, de økonomiske konsekvenser heraf og tillige fremsætte forslag til løsning af finansieringen. Udvalget skal have en uafhængig revisionskyndig som formand og bestå af repræsentanter for Rigsrevisionen, Statsrevisorernes Sekretariat, Statsministeriet, Finansministeriet, et fagministerium, der har intern revision, et fagministerium, som ikke har det, samt chefen for en af statens interne revisioner.

Gennemførelsen af nærværende lovforslag vil gøre det nødvendigt at gennemføre en mindre konsekvensændring af Folketingets forretningsorden, hvor der i § 47, stk. 1 og 2, efter »statsrevisorerne« skal indsættes ordet: »rigsrevisor«. Herudover må der snarest gennemføres en vurdering af behovet for udarbejdelse af særlige regler som følge af overførelsens konsekvenser for Rigsrevisionens forhold til den forvaltningsretlige lovgivning, herunder betydningen for ombudsmandens kompetence. En overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget vil medføre, at Rigsrevisionen ikke længere vil være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, der kun gælder for institutioner, der er en del af »den offentlige forvaltning«. Det samme gælder for så vidt angår lov om offentlige registre. Placeringen af Rigsrevisionen som en organisation under Folketinget vil endvidere medføre, at Folketingets Ombudsmand ikke vil være kompetent vedrørende de dele af revisionens virksomhed, der ikke skal rapporteres til statsrevisorerne. Af større praktisk betydning er antagelig den indirekte virkning for ombudsmandens kompetence, som følger af Rigsrevisionens undersøgelse af en forvaltningsmyndigheds dispositioner, idet en sådan undersøgelse eventuelt måtte sidestilles med undersøgelser, der udføres af andre organer under Folketinget, f.eks. et af de stående udvalg.

De nævnte problemer må i givet fald antages at kunne afhjælpes gennem udfærdigelse af nærmere bestemmelser i Folketingets regi.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1

Ad stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til gældende ret med den ændring, at kompetencen til udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor overføres til Folketingets formand med godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen, og statsrevisorerne tillægges en egentlig indstillingsret. Såfremt statsrevisorernes indstilling, der forudsættes at kunne omfatte kun eet navn, ikke kan tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, er det fastsat, at statsrevisorerne skal foretage indstilling på ny. Beslutning om udnævnelse eller afskedigelse forudsætter herefter sammenfaldende indstilling fra statsrevisorerne og Folketingets formand til Udvalget for Forretningsordenen. Udnævnelsen og afskedigelsen foretages i øvrigt efter regler svarende til bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om ansættelse og afskedigelse af de øverste tjenstemænd i Folketingets administration.

Ad stk. 3 og 4

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende lov.

Ad stk. 5 og 6

Ved overførelsen af Rigsrevisionen som en institution under Folketinget tilgår der Tinget budgetansvar for en forholdsmæssig stor institution, hvis opgaver og virksomhed fundamentalt afviger fra dem, der i øvrigt varetages af Folketingets medarbejderstab. Under hensyn hertil og til det arbejdsmæssige samarbejde mellem statsrevisorerne og Rigsrevisionen er det fundet formålstjenligt, at statsrevisorerne deltager i ansvaret for Rigsrevisionens budget.

Det er forudsat, at Rigsrevisionen opretholder sin nuværende økonomifunktion og opretter selvstændig lønfastsættelses- og udbetalingsfunktion samt pensionsadministration.

Under hensyn til ovennævnte forslag er det nødvendigt, at statsrevisorerne afgiver revisionen af Rigsrevisionens regnskab.

Ad stk. 7

Det forudsættes, at rigsrevisor som selvstændig ansættelsesmyndighed foretager eller indstiller personaleudnævnelser og -afskedigelser i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt, at ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i stillinger i 36. eller højere lønramme kræver godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen i lighed med, hvad der er gældende for de i Folketinget ansatte tjenestemænd i de nævnte lønrammer, jf. § 45, stk. 1, i forretningsordenen for Folketinget. Ansættelse og afskedigelse i disse stillinger skal endvidere forelægges for statsrevisorerne til vejledende udtalelse. Tilsvarende gælder uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd.

Ad nr. 2

Det foreslås, at ordene »han« og »hans« overalt i loven erstattes af de kønsneutrale betegnelser »rigsrevisor« og »rigsrevisors«.

Ad nr. 3

Bestemmelserne i denne paragraf har til formål at fastlægge de tjenestemandsretlige særregler, som Rigsrevisionens særlige stilling nødvendiggør. Foruden det tjenestemandsansatte personale er der ved Rigsrevisionen ansat personale i henhold til de mellem staten og de faglige organisationer indgåede overenskomster. Personale, der ikke er ansat som tjenestemænd, antages ved overgangen omfattet af lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Herefter forhandler og afslutter rigsrevisor disse overenskomster.

I stk. 1 foreslås, at de lovbestemte vilkår, der findes i tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven, normerings- og klassificeringsloven, åremålsloven og opretholdte bestemmelser fra den tidligere gældende tjenestemandslovgivning, finder tilsvarende anvendelse.

Det samme gælder de bestemmelser, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovgivningen, f.eks. opslagsregler, prøveansættelsesregler, tjenestefrihedsregler. Der er dog i stk. 2 åbnet mulighed for, at Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte fravigelser, f.eks. hvor forholdene i Rigsrevisionen nødvendiggør særlige regler, eller hvor rigsrevisor af andre grunde ikke ønsker at følge Finansministeriets regler.

Tilsvarende gælder endelig de aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår, som Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har indgået i henhold til tjenestemandslovens § 45, jf. den foreslåede § 18 a. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at henvise til Finansministeriets aftaler, idet rigsrevisor vil have behov for at indgå selvstændige aftaler, herunder tiltrædelse af hovedaftalen. Det er derfor i stk. 5 foreslået, at løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale mellem rigsrevisor og centralorganisationerne. Hvis parterne ikke kan blive enige, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne til vejledende udtalelse.

I stk. 4 foreslås en særregel om, at rigsrevisor udøver den kompetence, som i tjenestemandslovgivningen udøves af en minister. Bestemmelsen gælder f.eks. suspension, disciplinærforfølgning, injuriesøgsmål og pensionsafgørelser.

I stk. 6 foreslås særregler om fortolkning af aftaler, der gør den statslige tjenestemandsret kompetent for sager på Rigsrevisionens område. Endvidere foreslås en særregel om behandling af tjenestemænds kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, herunder navnlig arbejdsnedlæggelser. Det foreslås af hensyn til rigsrevisors status, at sådanne sager, for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen, behandles ved individuel disciplinærforfølgning. Der er ikke foreslået regler om organisationsansvar.

Ad nr. 4

Den i § 20 omhandlede lov nr. 77 af 31. marts 1926 om statens regnskabsvæsen og revision med senere ændringer er ophævet i sin helhed ved § 6, stk. 2, i lov nr. 131 af 24. marts 1984, hvorfor det foreslås, at § 20 ophæves.

Ad nr. 5

Ændringen er rent redaktionel, begrundet i den udviklede almindelige sprogbrug.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget i sin helhed træder i kraft den 1. marts 1991 med finansiel virkning fra finansårets begyndelse. Dette indebærer, at også Rigsrevisionens regnskab for 1990, der afgives efter lovens ikrafttræden, skal revideres sammen med Folketingets regnskab, uanset at det vil indgå i statens regnskab.

Lovforslaget er udformet med henblik på fremsættelse i efteråret 1990 og ikrafttrædelse den 1. januar 1991. På grund af valget blev dette ikke nået, og lovforslaget kan nu først træde i kraft den 1. marts 1991 med finansiel virkning fra finansårets begyndelse. Det vil derfor være nødvendigt, at finanslovkontoen overføres fra økonomiministerens budget til Folketinget uden ændringer. Rigsrevisionens indtægt fra de i lovforslagets bemærkninger omtalte særlige revisionsafgifter må derfor opretholdes i 1991, men skal bortfalde fra 1. januar 1992.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 forudsætter, at statstjenestemændene ved Rigsrevisionen tilbydes ansættelse i Rigsrevisionen med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen ved Rigsrevisionen gældende. Dette indebærer, at ingen statstjenestemænd ved Rigsrevisionen udsættes for forringede løn- og pensionsvilkår som følge af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.

De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der ikke ønsker at modtage tilbuddet om tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholder deres hidtidige ansættelsesforhold til staten, samtidig med at de forretter tjeneste ved Rigsrevisionen, som overføres til Folketinget. De vil i så fald blive aflønnet efter statens regler.

For så vidt angår de i stk. 3 omhandlede statstjenestemænd - hvis antal i øvrigt må antages at være meget lille - er det for at fastlægge den tjenestemandsretlige stilling for disse tjenestemænd fundet hensigtsmæssigt at optage en bestemmelse i loven om, at de pågældende tjenestemænd ikke har krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Der er fast praksis for i love ved statsinstitutioners overførelse til amtskommuner samt ved kommunale institutioners overførelse til staten at optage en sådan bestemmelse. De tjenestemænd, som opretholder deres ansættelsesforhold til staten, kan opretholde deres statstjenestemandsstatus ved avancement, som er naturlige for den pågældende personalekategori.

Virkningen af den i stk. 4 omhandlede udbetalings- og refusionsordning vedrørende lønninger til statstjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i love ved statsinstitutioners overgang til amtskommuner.

I de i stk. 5 omhandlede tilfælde vil de pågældende stillinger ved ledighed blive nedlagt som statstjenestemandsstillinger. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte, at de pågældende statstjenestemænd indtil den 1. januar 1996 kan søge overgang til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen på de vilkår, som er anført i § 3, stk. 1.

Ved senere overgang fra statstjenestemandsstilling til tjenestemandsstilling i Rigsrevisionen forudsættes det i overensstemmelse med Folketingets hidtidige praksis, at reglerne om overførsel af beløb i forbindelse med individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Til § 4

Bestemmelserne i § 4 fastsætter, at Folketinget afholder pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 1 og 5, nævnte tjenestemænd, som vælger nyansættelse i Rigsrevisionen, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den for disse tjenestemænd i staten optjente pension. Ligeledes fastsættes det, at staten afholder pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 2, nævnte tjenestemænd, der vælger at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den for disse tjenestemænd optjente pension i Rigsrevisionen.

Konsekvensen af disse bestemmelser er, at der ikke finder en fordeling sted af pensionsudgifterne i forhold til den del af pensionsalderen, som er optjent i henholdsvis staten og Rigsrevisionen.

En sådan ordning er fundet administrativt mest hensigtsmæssig og er i øvrigt i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Folketinget og Finansministeriet om, at der ikke finder en fordeling sted af pensionsudgifterne i de tilfælde, hvor en forhenværende minister, som også har været formand for Folketinget, pensioneres, samt i de tilfælde, hvor pensionering finder sted af Folketingets ombudsmand, som før eller senere efter sit hverv som ombudsmand har været statstjenestemand.

Efter 2. behandling den 9. april 1991

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1, fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen, samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3, stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk. 2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling af den offentlige forvaltnings arkivalier.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til: »rigsrevisors«.

§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling af den offentlige forvaltnings arkivalier.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til: »rigsrevisors«.

Ingen

Nr LSF 96

Forslag til Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget)

Fremsat af H. P. Clausen (KF) Henning Rasmussen (S) Ivar Hansen (V) Lilli Gyldenkilde (SF) Kirsten Jacobsen (FP)

den 1. februar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 11. april 1991

Lov nr. 245 af 22/04/1991