Legislator Case Law & Legislation
199022K00093 DK

1990 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1990 93 Valid

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt indsættes efter § 20

» § 20 a. Selskabet kan oprette datterselskaber, der på forretningsmæssigt grundlag kan udføre rådgivningsvirksomhed i relation til andre faste forbindelser.

Stk. 2. Selskabet kan optage lån til finansiering af datterselskabernes indskudskapital. Der ydes ikke garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser for disse lån.

Stk. 3. Staten garanterer ikke for de i stk. 1 nævnte datterselskabers økonomiske forpligtelser.

Stk. 4. For de i stk. 1 nævnte datterselskaber gælder lovgivningen om aktieselskaber. Bestemmelsen i § 12 finder tilsvarende anvendelse.«

Lovforslag som fremsat 1990 93 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Den 4. oktober 1990 blev der fremsat et tilsvarende forslag, der var til 1. behandling i Folketinget den 24. oktober 1990, jf. Folketingstidende 1990 sp. 922 f. Dette forslag, der bortfaldt som følge af udskrivning af valg, genfremsættes uændret.

I henhold til lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt forestår A/S Storebæltsforbindelsen projekteringen og som bygherre opførelsen af den faste forbindelse.

I forbindelse hermed har selskabet opbygget en betydelig viden vedrørende planlægning, projektering, etablering og finansiering af den faste forbindelse, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at denne viden kan udnyttes i relation til andre faste forbindelser, herunder vedrørende den faste forbindelse over Øresund og en fast forbindelse over Østersøen. Som bekendt føres der forhandlinger mellem den danske og svenske regering om Øresundsforbindelsen.

Der er ikke i lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt taget stilling til, hvorvidt A/S Storebæltsforbindelsen selv eller gennem oprettelse af datterselskaber kan udøve erhvervsmæssig rådgivnings- og konsulentvirksomhed. Regeringen finder det derfor nødvendigt, at en sådan virksomhed udøves i henhold til en udtrykkelig lovhjemmel under hensyn til de særlige regler, der gælder for A/S Storebæltsforbindelsens virksomhed.

Efter forslaget kan A/S Storebæltsforbindelsen oprette datterselskaber med henblik på udøvelse af erhvervsmæssig rådgivnings- og konsulentvirksomhed i relation til andre faste forbindelser, hvilket skal ske på forretningsmæssigt grundlag. Forslaget indebærer ikke, at et oprettet datterselskab kan varetage opgaven som bygherre vedrørende andre faste forbindelser.

Selskaberne stiftes med en egenkapital, der indbetales af A/S Storebæltsforbindelsen, og der vil kunne optages lån hertil. Efter forslaget ydes der ikke statsgaranti for betaling af renter og afdrag samt øvrige løbende forpligtelser vedrørende disse lån, og statskassen garanterer ikke for selskabernes økonomiske forpligtelser.

Selskaberne får ingen eller meget få ansatte, idet rådgivnings- og konsulentvirksomheden vil blive udført af medarbejdere i A/S Storebæltsforbindelsen, og udgifterne herved vil blive faktureret til datterselskaberne, der således afholder de hermed forbundne udgifter, der forudsættes fuldt dækket af indtægter ved rådgivningsvirksomheden.

Efter forslaget beskikkes medlemmerne af bestyrelsen af trafikministeren, der ligeledes skal godkende vedtægter og forretningsorden.

Lovforslag som fremsat 1990 93 Valid

Nr LSF 93

Forslag til Lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

Fremsat af trafikministeren (Ikast)

den 30. januar 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →