1990 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRERING (ADGANG TIL REGISTRETS OPLYSNINGER)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1-3, affattes således

»Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold eller videregives kommercielt til tredje part. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1-3, affattes således

» § 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold eller videregives kommercielt til tredie part. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«.

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1-3, affattes således

» § 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via terminal, abonnementsordninger, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold eller videregives kommercielt til tredie part. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«.

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om Bygnings- og Boligregistrering

Folketingsåret 1975-76

Sp. 4495, 5149, 5903, A 2541, B 945, 1067, C 443.

Loven stadfæstet 12. maj 1976

(Lovtidende nr. 243).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 4738, 5508, 8037, 8533, A 2321,

B 1051, C 315.

Loven stadfæstet 13. april 1983

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 782, 1092, 3361, 3609, A 913, B 59,

C 89.

Loven stadfæstet 18. december 1987

(Lovtidende nr. 841).

Sp. 4501, 5244, A 2923, B 719.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Folketingsåret 1988-89

Sp. 95, 393, 2760, 3094, A 487, B 133,

C 263.

Loven stadfæstet 7. december 1988

(Lovtidende nr. 750).

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Nærværende forslag er et led i regeringens bestræbelser for at skabe lettere adgang og større åbenhed omkring dataregistreringerne vedrørende fast ejendom. De store landsdækkende registreringer af oplysninger vedr. fast ejendom er omlagt eller søges løbende omlagt til EDB. Parallelt hermed er sket en stadig forbedring af adgangen til at søge oplysninger i EDB-registreringerne i stedet for den langt mere besværlige og ressourcekrævende indhentning af oplysninger pr. telefon, ved personlig henvendelse, ved søgning i arkiver m.v. I forbindelse hermed sigter forslaget på at skabe en enkel og let adgang til oplysningerne i bygnings- og boligregistret (BBR). Disse oplysninger repræsenterer i meget betydeligt omfang oplysninger, der i forvejen indgår i sager (eksempelvis byggesager), og som her er underkastet bestemmelserne i offentlighedsloven.

Med forslaget sigtes mod at lette arbejdet hos kommunale og statslige myndigheder med afgivelse af oplysninger om bygnings~ og boligforhold samt disse i tilknytning til offentligt tilgængelige oplysninger i øvrige ejendomsdataregistreringer. Dette vil tillige fremme anvendeligehden og håndteringen af ejendomsdata, som i betydeligt omfang foregår hos private, hos rådgivere, hos institutioner mv.

Efter forslaget skabes en tilsvarende mulighed for at videregive oplysninger fra BBR, som i de seneste år har været gældende for afgivelse af oplysninger fra Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem. Herfra kan uden ejers tilladelse afgives oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, d.v.s. oplysninger der i medfør af lov, forskrifter, der er fastsat i henhold til lov eller andet særligt retsgrundlag, er gjort offentligt tilgængelige. Omfanget af de offentligt tilgængelige oplysninger er gradvist blevet udvidet. For tiden kan følgende oplysninger afgives

- ejers navn

- matrikelbetegnelse

- ejendomsnummer

- ejendommens beliggenhed

- zonestatus

- arealer

- benyttelsesforhold

- ejendomsværdi

- grundværdi

- stuehusværdi/heraf grundværdi

- dato for vurdering

- skødedato

- købesum

- bygning på lejet grund samt

- diverse tekniske arts- og sorteringskoder.

Videregivelsesadgangen gælder generelt for enkeltstående oplysninger vedrørende en bestemt fast ejendom, hvorimod det er en betignelse for, at de offentligt tilgængelige oplysninger kan afgives for en større kreds af ejendomme - masseoplysninger, at den registeransvarlige myndighed (kommunen) anser formålet hermed for anerkendelsesværdigt. De afgivne oplysninger må ikke videregives til tredie part og ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold.

Oplysningerne i matrikelregistret samt tinglysningen er i forvejen offentligt tilgængelige.

Ved en lovændring i 1987 (lov nr. 841 af 18. december 1987 bl.a. vedrørende en ny § 6, stk. 3) blev skabt adgang til at afgive oplysninger fra bygnings- og boligregistret til personer eller virksomheder, som i medfør af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v. Adgangen blev gjort betinget af, at de pågældende senest samtidig med indhentning af oplysningerne vedrørende ejendom havde indhentet ejerens skriftlige tilladelse hertil.

Erfaringerne har vist, at en række af de virksomheder - herunder især virksomheder der er beskæftiget inden for finansiering, forsikring og bebyggelse - ikke efter de gældende bestemmelser har fundet det formålstjenligt at anvende oplysningerne i BBR og derfor i stedet for opbygger egne registreringer til brug for administration, takstfastsættelse m.v. Boligministeriet har ved forhandlinger med de forskellige brancher fået tilkendegivet, at det er bestemmelsen om forud indhentet tilladelse fra ejeren, der er til hinder for en intensiv anvendelse af BBR's oplysninger og dermed en samfundsmæssig lavere ressourcebelastning for at varetage de forskellige funktioner. Tilladelsen fra ejer kan nok i vid udstrækning indhentes uden væsentlig administrativ belastning ved nye sager, der implicerer personlig kontakt mellem virksomheden og ejeren. Ved den betydelige portefølje af eksisterende sager - der i øvrigt i forvejen varetages af den pågældende virksomhed - forekommer indhentning af ejers tilladelse uforholdsmæssig tung ressourcemæssigt. Hertil kommer, at den mest hensigtsmæssige anvendelse af BBR-oplysninger kun kan finde sted, hvis den kan anvendes systematisk, d.v.s. for alle aftaleforhold. For virksomhederne vil således anvendelse af 2 alternative arbejdsprocedurer (den ene baseret på registeroplysninger og den anden baseret på anden indhentning af oplysninger) være så belastende, at de hellere helt undlader at anvende BBR- og andre registeroplysninger.

Den store potentielle interesse, som virksomheder i den private sektor har for at få elektronisk adgang til BBR og BBR sammenstillet med øvrige ejendomsdataregistre, er afdækket i 2 undersøgelser

- Elektronisk adgang til ejendomsdata for den private sektor, den private sektors håndtering af ejendomsdata

- Elektronisk adgang til ejendomsdata og digitale kortoplysninger for ledningsejeres, telekommunikations- og forsyningsvirksomheders håndtering af ejendosmdata og digitale kortoplysninger

som blev gennemført i 1988 og 1989 i form af interviewundersøgelser af virksomheder inden for de forskellige samfundssektorer, som lovens § 6, stk. 3, giver adgang til BBR-oplysninger for.

Med hensyn til afgrænsning af hvilke oplysninger der fra BBR vil kunne videregives, er det tanken at videregive alle registrets oplysninger med undtagelse af sådanne oplysninger (notatlinier), som alene anvendes af kommunerne til brug for registrets førelse. Baggrunden herfor er, at oplysninger i BBR i det væsentlige svarer til de typer af oplysninger, som i øvrigt findes inden for den kommunale forvaltning i tilknytning til bygnings- og boligforhold, afløbsforhold og vandforsyningsforhold m.v.

Den foreslåede mere lempelige adgang til BBR skaber således ikke en egentlig udvidet adgang til oplysninger, men gør denne væsentligt mere operationel og hensigtsmæssig, idet oplysninger kan afgives i EDB-mæssig form enten via terminalopslag, i form af abonnementsordninger eller ved levering af masseoplysninger m.v. En sådan systematisk videregivelse af oplysninger forudsætter, at modtageren har indgået aftale herom med Boligministeriet - eller en af Boligministeriet bemyndiget anden offentlig myndighed.

Erfaringerne med den foreslåede systematiske videregivelse vil blive opsummeret i en beretning, som boligministeren vil tilstille Folketingets Boligudvalg senest 2 år efter ordningens ikrafttræden.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære en langt videre anvendelse af bygnings- og boligregistrerets oplysninger med deraf følgende forøget samfundsmæssig nytte. Administrative besparelser vil først og fremmest forekomme hos private virksomheder, som efter forslaget får adgang til systematisk at anvende BBR's oplysninger.

Denne nytte kommer særligt til udtryk, når der fra de forskellige ejendomsdataregistreringer kan leveres EDB-mæssig sammenstillede sæt af oplysninger, der er målrettet de enkelte virksomheders opgaver. Efter forslaget er det tanken at videreudbygge mulighederne for at give adgang til sammenstillede ejendomsdataoplysninger ved EDB-mæssigt at sammenkøre oplysninger fra bygnings- og boligregistret, Det fælleskommunale Ejendomssdatasystem, Københavns Kommunes Ejendomsdatasystem, Matrikelregistret, Planregistret, Statens Salgs- og Vurderingsregister samt registre indeholdende digitaliserede topografiske, matrikel- og ledningsregistreringsoplysninger.

Kommunerne har givet Boligministeriet muligheder for at videregive sammenstillede ejendomsdataoplysninger, bortset fra nogle få kommuner, der inden for kort tid forventes at give endelig tilladelse hertil. Dette indebærer for virksomhederne, at de alene skal henvende sig til een myndighed, når de ønsker sammenstilling af ejendomsdataoplysninger, der er offentlig tilgængelige. Forslaget vil dermed yderligere fremme en enkel administrativ fremgangsmåde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

til § 1

Efter forslaget skabes en udvidet adgang til enkel og systematisk anvendelse af oplysninger om bygnings- og boligforhold m.v.

Videregivelse af oplysninger fra bygnings- og boligregistret vil - svarende til videregivelse efter de gældende bestemmelser - være betinget af, at den pågældende personer, institution, virksomhed og lignende aftalemæssigt forpligter sig til at overholde en række betingelser for modtagelse af oplysningerne, jf. de almindelige bemærkninger herom.

Efter aftalen er det muligt for de pågældende via bl.a. terminalforbindelse at modtage oplysninger til brug for en konkret sagsekspedition eller mere generelt for at opbygge integrerede sagsbehandlingsfunktioner som led i virksomhedens teknologiske udvikling. Ved terminaladgangen føres der i lighed med efter gældende bestemmelser en opgørelse over, hvilke ejendomme den enkelte modtager har indhentet oplysninger om - en såkaldt - EDB-mæssig »log« over terminaladgangen. Denne »log« anvendes dels til afregning over for de pågældende modtagere og dels muliggørelse af tilsyn og kontrol med, at anvendelsen falder inden for den aftale, der er indgået for modtagelsen af oplysninger.

§ 6. Boligministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang oplysninger om bygnings- og boligforhold skal meddeles til offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber samt andre virksomheder, der udfører opgaver inden for forsyningsområdet såsom kraft, varme, vand, samt virksomheder, der har påtaget sig fjernelse af affald og lignende.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgang til at videregive oplysninger modtaget efter stk. 1 til private virksomheder, der i henhold til lov eller aftale medvirker ved løsning af myndigheders opgaver.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilken måde oplysninger fra bygnings- og boligregistreringen kan meddeles personer eller virksomheder, som i medfør af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v. af fast ejendom. Det er en betingelse, at samtykke fra ejendommens ejer foreligger.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring, tilintegørelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 3.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter regler om vederlag for registrets ydelser.

Ingen

Nr LSF 91

Forslag til Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Adgang til registrets oplysninger)

Fremsat af boligministeren (Svend Erik Hovmand)

den 24. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 11. april 1991

Lov nr. 275 af 08/05/1991