1990 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD OPHOLD PÅ OG FÆRDSEL GENNEM FORSVARETS SKYDEOMRÅDER OG ANDRE MILITÆRE OMRÅDER
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og
andre militære områder.
§ 1. Forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud
mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre
militære områder.
§ 2. For overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte regler kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte.
§ 2. For overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte regler kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte.
§ 3. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 562 af 31. oktober 1940 om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger.
§ 3. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 562 af 31. oktober 1940 om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 562 af 31. oktober 1940 om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger havde til formål at give mulighed for regulering af adgang til og omkring danske, militære anlæg.
Med hjemmel i denne lov har Forsvarsministeriet udstedt en række bekendtgørelser til regulering af ophold på og passage af forsvarets skydepladser samt til andre militære områder.
Forsvarsministeriet har udstedt 8 bekendtgørelser, som fortsat er gyldige. Herefter er adgang m.v. til militære områder bortset fra skydeområder reguleret i følgende bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 346 af 16. august 1941 om Sejlads nær orlogsskibe, forter, spærringer, nr. 478 af 25. november 1941 om Forbud mod ankring i Københavns yderhavn, nr. 257 af 21. oktober 1957 om Spærreområde v. Sjællands Odde, nr. 389 af 10. november 1960 om Tunø Knob, nr. 284 af 9. august 1962 om Flådestation København, nr. 289 af 23. juli 1968 om Middelgrundsfortet, nr. 460 af 23. november 1970 om Flådestation Frederikshavn og nr. 58 af 11. februar 1983 om Flådestation Korsør.
Straffebestemmelsen i 1940-lovens § 1 var udformet som en henvisning til straffelovens § 104, der nu er afløst af straffelovens §§ 110 a og 110 c, hvilket indebærer, at sagerne om overtrædelse af de udstedte bekendtgørelser skal behandles som statsadvokatsager. Yderligere er de genstand for offentlig påtale, der sker efter Justitsministerens påbud, jf. straffelovens § 110 f. Proceduren er meget uhensigtsmæssig, samtidig med at sagerne ikke kan afgøres ved bødeforelæg.
På denne baggrund blev et antal bekendtgørelser om forsvarets skydeområder ophævet ved bekendtgørelse nr. 55 af 1. februar 1988, således at det i dag er bestemmelserne i henholdsvis mark~ og vejfredsloven, søloven og politiloven af 1871, der anvendes ved overtrædelse af forbud mod ophold på og passage af forsvarets skydeområder.
Anklagemyndigheden har udtalt, at den finder det uhensigtsmæssigt, at uberettiget adgang til forsvarets skydeområder skal retsforfølges efter forskellige love. Endvidere er der tvivl om lovenes anvendelighed på de forekommende tilfælde. Spørgsmålet er efter Justitsministeriets opfattelse ikke egnet til regulering i politivedtægterne.
Selvom sagsantallet antages at være forholdsvis beskedent, anbefaler Justitsministeriet, at Forsvarsministeriet tilvejebringer hjemmel for en ændret ordning, således at sagerne om overtrædelse af forbud kan behandles som politisager med mulighed for at afslutte sagerne med bødeforelæg.
Gennemførelse af det påtænkte lovforslag vil medføre en mere enkel og hensigtsmæssig arbejdsgang hos politi og anklagemyndighed, hvilket medfører, at eventuelle besparelser vil blive inden for Justitsministeriets område.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved ophævelse af lov nr. 562 af 31. oktober 1940 om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger bortfalder de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i loven. Det er derfor hensigten at udstede fornødne bekendtgørelser for forsvarets skydeområder og andre militære områder med hjemmel i den nye lov.
Til § 2
Lovforslaget har til formål at skaffe hjemmel for, at overtrædelse af forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre militære områder skal kunne behandles som politisager med mulighed for at afslutte sagerne med bødeforelæg.
Til § 3
Loven vil blive sat i kraft, når de nye regler, der skal udarbejdes i henhold til den, foreligger.
Til § 4
Da forsvaret har flere aktiviteter på Færøerne og i Grønland, vil det være hensigtsmæssigt at skabe mulighed for senere at kunne sætte loven i kraft i disse landsdele.
Ingen
Nr LSF 88
Forslag til Lov om forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre militære områder
Fremsat af forsvarsministeren (Enggaard)
den 23. januar 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 17. maj 1991
Lov nr. 336 af 06/06/1991