1990 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD)

§ 1

I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 399 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

Efter § 134 a indsættes

»§ 134 b. Den, der i forening med andre personer færdes på offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

For at sikre politiets arbejde med at identificere og retsforfølge demonstranter og BZ'ere finder Fremskridtspartiet det nødvendigt, at der hurtigst muligt indføres et direkte forbud mod at bære maske. Justitsministeren har hidtil ikke villet gøre noget for at sikre politiets muligheder for at retsforfølge disse rebeller. Fremskridtspartiet har gennem spørgsmål til ministeren både i 1988, 1989 og 1990 forsøgt at få ministeren til at indføre et sådant forbud. Det har ministeren ikke villet gøre. Argumentet er, at et sådant forbud ikke kan administreres. Det kan det i Vesttyskland, og det danske politi er ikke dårligere.

På grund af maskebæring kunne Københavns Byret den 30. maj 1989 også kun dømme 5 personer ud af 50 anholdte.

Dommene mod BZ'erne, der overfaldt politiet i forbindelse med lukningen af Christianias værtshuse, er hårrejsende milde. De 2 hovedmænd fik 60 dages fængsel, 2 andre 40 dages hæfte og den sidste 40 timers samfundstjeneste. Dette til trods for, at adskillige politifolk blev kvæstet.

Et andet eksempel er de terrorhandlinger, der er sket mod Shell-benzintanke. Her har det været umuligt at identificere terroristerne, netop fordi der blev båret maske.

BZ'ernes aktioner er udtryk for en manglende forståelse og respekt for demokratiet. Når BZ'erne vælger selvtægtsformen, så er demokratiet og retsstaten nødsaget til at reagere.

BZ'erne terroriserer deres omgivelser med vold, tyveri, husbesættelse og gadeuorden i en sådan grad, at der er tale om terrorisme mod det samfund, som de på trods af alt er en del af. Terrorisme er, når en enkelt gruppe af mennesker er helt overbevist om, at det er i orden at bruge vold for at tvinge det bestående samfund til at handle, som gruppen ønsker.

BZ-volden har udartet i en sådan grad, at politiets faglige organisationer på et tidspunkt har skrevet i et åbent brev, at de nu opfordrede medlemmerne til at undlade rent fysisk at fjerne aktivisterne, hvis liv og helbred var i alvorlig fare.

Det er komplet uforståeligt for landets øvrige lovlydige borgere, at i et land som Danmark, der er et mønsterland for en demokratisk styreform, der kan befolkningen ved selvsyn og gennem pressen opleve, at en BZ-minoritetsgruppe overtræder straffelovens bestemmelser vedrørende vold, tyveri og hærværk, uden at der sker dem det mindste.

Det er forståeligt, hvis politiet er blevet trætte af at være passive skydeskiver og skraldemænd for diverse justitsministres undladelsessynder.

Visse politiske partier har tilkendegivet, at politiet måske har virket lidt provokerende blot i form af deres tilstedeværelse.

Pressen har også sat spørgsmålstegn ved politiets magtanvendelse på en sådan måde, at befolkningen kunne få det indtryk, at politiet handlede ulovligt, når politiet brugte den fornødne magt til at opretholde ro og orden.

Retsplejelovens § 108, stk. 1, pålægger politiet at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelse af love og vedtægter samt at hindre forbrydelser og efterforske dem, når de er begået.

Retsplejelovens § 742 pålægger politiet efterforskning af egen drift eller efter anmeldelse.

Retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen giver politiet de juridiske retningslinjer og værktøjet til at løse opgaven.

Straffelovens §§ 13 og 14 giver grundlaget for politiets magtanvendelse og nødværgeindskriden.

Ud over dette findes der helt klare retningslinjer for brug af politistav og pistol.

Det har imidlertid næsten været umuligt for politiet at efterforske BZ-forbrydelserne, når de er begået, fordi BZ'erne bevidst bruger en maske, når de foretager deres ulovlige handlinger.

Selve det, at BZ'erne bruger en maske for at undgå strafforfølgning, understreger, at der bestemt ikke er tale om nogle tilfældigt opståede bølleoptøjer, men at der er tale om helt bevidste ulovlige aktioner og terrorisme mod den øvrige befolkning.

Det er derfor helt nødvendigt, at Folketinget griber ind nu.

Fremskridtspartiet fremsatte i folketingsåret 1988-89 et beslutningsforslag om maskeforbud (se B 88, folketingsåret 1988-89, Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 11166 og tillæg A sp. 5999). Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling.

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 51 i folketingsåret 1989-90, se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 842, 2227, 10872, 11099 samt tillæg A sp. 1195 og tillæg B sp. 1947, og af L 88 i folketingsåret 1990-91 (1. samling). Forslaget nåede ikke at blive førstebehandlet i denne samling.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

Til § 1

Paragraffen dækker alle personer, som deltager i eller er på vej til enhver form for offentlig forsamling, optog, opløb eller lignende under åben himmel. Der er således også tale om de offentlige forsamlinger, som er omfattet af grundlovens § 79, samt de opløb, som er nævnt i grundlovens § 80.

Ordet mundering gælder for enhver form for maskering, sløring, tildækning af ansigtet eller ændring af det normale udseende, herunder også enhver form for bemaling, parykker m.v., som er bestemt til at hindre identifikation.

Det forudsættes, at deltagelse i f.eks. karneval, fastelavn eller som roligan vil blive betragtet som anerkendelsesværdige formål.

Bilag

Nogle spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelser heraf

Spm. nr. S 18 (1987-88, 2. samling)

Til justitsministeren (7/6 88) af

Knud Lind (FP)

Hvor mange politifolk er tilskadekommet i 1987-88 under deres arbejde i forbindelse med BZ-demonstrationer, ulovlige husbesættelser samt BZ-overfald på politifolk under deres almindelige polititjenesteforretninger, og hvor store er de materielle ødelæggelser på offentlig og privat ejendom?

Begrundelse

Fredag den 6. februar 1987 blev to politifolk overfaldet af BZ'ere, da de efter anmeldelse skulle afhente en butikstyv i Brugsen Platanvej/Vesterbrogade i København.

Lørdag den 21. marts 1987 blev en politivogn, som var standset på Vesterbrogade ved Platanvej, angrebet af BZ'ere med kasteskyts, hvorved flere politifolk kom til skade.

Onsdag den 3. juni 1987 foretog BZ'erne en ulovlig husbesættelse af ejendommen Vesterbrogade 124, og under den efterfølgende politiaktion kom 30 politifolk til skade efter at være ramt af diverse kasteskyts.

Fredag den 21. august 1987 blev en patruljevogn prajet af tre unge mennesker, der stod i nærheden af cafe »Sorte Hest«, Vesterbro, og da politifolkene standsede, blev de overfaldet af de tre unge mennesker, som sammen med tililende BZ'ere ødelagde patruljevognen. Senere kastede de pågældende BZ'ere sten m.v. mod civile fodgængere, cyklister og bilister.

Fredag den 20. maj 1988 kl. 01.30 blev en patruljevogn kaldt til hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej i København for at optage en færdselsuheldsrapport. Under denne rutinemæssige opgave blev politiet og parterne i færdselsuheldet pludselig angrebet af BZ'ere, der smadrede samtlige ruder i patruljevognen med kasteskyts.

Svar (20/6 88)

Justitsministeren (Ninn-Hansen)

Politidirektøren i København har i anledning af det stillede spørgsmål over for Justitsministeriet oplyst, at det af indberetninger til Københavns Politis personaleafdeling fremgår, at der i 1987 er kommet 44 polititjenestemænd - og i 1988 foreløbig 17 - til skade i forbindelse med BZ-aktioner.

Politidirektøren i København er ikke i besiddelse af oplysninger om det samlede beløb for BZ'ernes materielle ødelæggelser af offentlig og privat ejendom. Politidirektøren har dog oplyst, at BZ'erne i 1987 og 1988 har forvoldt skader på 43 biler tilhørende politiet, Securitas og HT, hvoraf de 10 er beskadiget ved det besatte hus i Baldersgade, 11 ved Mekanisk Museum, der ligeledes er besat, 18 ved den besatte ejendom i Viborggade og 4 ved det såkaldte Ungdomshus ved Jagtvej/Nørrebros Runddel.

Spm. nr. S 19 (1987-88, 2. samling)

Til justitsministeren (7/6 88) af

Knud Lind (FP)

Kan ministeren bekræfte, at der i tidsperioden fra den 21. januar 1688 frem til den 1. januar 1968 har eksisteret et direkte lovforbud mod at vise sig maskeret i Københavns gader, og at dette maskeringsforbud ikke har været i strid med grundlovens demonstrations- og forsamlingsfrihed, og at afskaffelsen af maskeforbudet i Københavns politivedtægt ikke skete på grund af afgrænsningsvanskeligheder?

Begrundelse

BZ'ernes maskering har kun eet formål: at de hætteklædte BZ'ere skal kunne undgå genkendelse og strafforfølgning for de forbrydelser, som de i demonstrationsfrihedens navn udøver. Frygten for at blive registreret af politiets kameraer er ubegrundet. Hvis BZ'erne ikke foretager sig noget ulovligt, destrueres optagelserne. Der har i Danmark været nærmest tradition for et maskeforbud, som har været gældende i 280 år. I en forordning af 21. januar 1688 var der et forbud mod at vise sig »maskeret, formummet eller sværtet« i Københavns gader. Dette gamle forbud blev fulgt op i Københavns politivedtægt og var gældende helt frem til den 1. januar 1968.

Danmark bør i lighed med Vesttyskland indføre et maskeforbud i straffeloven eller i de stedlige politivedtægter, således at besiddelse af maske under en demonstration kan straffes med bøde og brug af maske kan straffes med fængsel i indtil 1 år. Samtidig bør man overveje at indføre skærpede regler vedrørende kollektivt strafansvar for husbesættere og deltagere i ulovlige demonstrationer, som har udartet sig til opløb og gadeterror, hvis deltagerne er maskerede eller på anden måde formummede.

Svar (16/6 88)

Justitsministeren (Ninn-Hansen)

Det kan i anledning af det stillede spørgsmål oplyses, at forbudet fra 1688 mod at vise sig maskeret i København ophævedes i forbindelse med gennemførelsen af en ny politivedtægt, der trådte i kraft den 1. januar 1968.

Den tidligere bestemmelse var i den form, hvori den blev medtaget i en politiforordning af 22. oktober 1701, ikke begrundet i retsforfølgningsmæssige hensyn, men alene ud fra nogle hensyn til befolkningens moralopfattelse.

I forbindelse med Københavns Borgerrepræsentations overvejelser vedrørende ændring af politivedtægten anførtes det af det af Borgerrepræsentationen nedsatte udvalg, at det var udvalgets opfattelse, at forbudet mod maskering burde ophæves, da »hensynet til velanstændighed var tilstrækkeligt tilgodeset ved andre bestemmelser i politivedtægten, og da der ikke herudover var behov for forbud, som griber ind i borgernes naturlige ret til frit at vælge egen klædedragt.«

Borgerrepræsentationen tilsluttede sig udvalgets opfattelse, og det fremgår af Borgerrepræsentationens forhandlinger, at man i den forbindelse lagde vægt på hensynet til den enkeltes handlefrihed.

Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det min vurdering, at et forbud mod at bære masker med henblik på at lette politiets arbejde med at forfølge forbrydelser begået af BZ'ere vil give anledning til betydelige afgrænsningsvanskeligheder i praksis.

Spm. nr. S 854 (1988-89)

Til justitsministeren (18/5 89) af

Kirsten Jacobsen (FP)

Vil ministeren sørge for, at alle fremtidige tilladelser til demonstration indeholder et absolut og ufravigeligt krav om, at ingen i demonstrationen bærer maske, og, hvis ikke dette krav opfyldes, sørge for, at politiet straks opløser demonstrationen?

Begrundelse

Den stigende tendens til, at demonstranter bærer maske, umuliggør politiets arbejde med at identificere og retsforfølge demonstranter, der begår ulovligheder.

Alle demonstranter, der overtræder loven, skal kunne drages til ansvar. Det gælder både de såkaldte BZ'ere og andre. Det sker i mange tilfælde ikke - alene af den grund, at de er umulige at identificere. Sådanne tilstande kan et retssamfund ikke være bekendt.

Svar (25/5 89)

Justitsministeren (H. P. Clausen)

Det kan i anledning af det stillede spørgsmål oplyses, at der - i lyset af de voldelige BZ-aktiviteter, vi har været vidne til her i landet - har været rejst spørgsmål om maskeforbud.

Justitsministeriet har hidtil, som det fremgår af besvarelsen af 16. juni 1988 af spørgsmål nr. S 19 fra folketingsmedlem Knud Lind, været tilbageholdende med at foreslå regler om maskeringsforbud gennemført, idet et sådant forbud blandt andet vil kunne volde afgrænsningsvanskeligheder i praksis.

Efter min opfattelse burde det være naturligt, at man i forbindelse med demonstrationer og lignende står ved, hvem man er.

Justitsministeriet følger kriminalitetsudviklingen vedrørende BZ-aktioner nøje, og på baggrund af denne udvikling overvejes det naturligvis løbende, hvorledes denne type kriminalitet mest effektivt bekæmpes, herunder ved ændringer af straffeloven og andre regelsæt.

Ingen

Nr LSF 79

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Maskeringsforbud)

Fremsat af Tom Behnke (FP) Kim Behnke (FP) Aage Brusgaard (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Annette Just (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 22. januar 1991