1990 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER M.V. (OPHÆVELSE AF REGLER OM ARBEJDSFORMIDLING M.V.)

Kapitel 1

Opgaver

Kapitel 1

Lovens område

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om arbejdsløshedsforsikring og efterløn«.

2. §§ 1-24 ophæves.

3. I § 30 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise dem til samtale, jf. kap. 5 i lov om arbejdsmarkedsservice.«.

4. I § 34, stk. 1, § 38, stk. 1, nr. 2, § 41, stk. 6 og stk. 7, § 51, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 56, stk. 2, § 57, stk. 3, 2. pkt., § 58, stk. 1, § 59, stk. 4, § 62, stk. 2, § 67, stk. 3, § 73, stk. 4, § 75 c, stk. 1, 2. pkt., § 75 f, stk. 1, 3. pkt., § 75 g, stk. 1, § 75 h, stk. 5, § 76, stk. 7, § 78, stk. 6, § 90, § 91, stk. 3, § 94, § 96, stk. 3 og stk. 4 og § 98, stk. 2, 4. pkt., ændres »landsarbejdsnævnet« til: »Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen«.

5. I § 45, § 55, stk. 5, § 57, stk. 6, § 60, stk. 4, 1. pkt., § 62 a, stk. 5, § 63, stk. 7, § 65, stk. 6, § 68, stk. 4, § 75 c, stk. 4, § 84, stk. 7 og stk. 8, § 87, stk. 4, 2. pkt., § 91, stk. 8, 1. pkt. og § 95 ændres »Landsarbejdsnævnet« til: »Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen«.

6. I § 57, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 62 a, stk. 5, § 63, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, § 65, stk. 4, § 75 h, stk. 5, ændres »arbejdsformidlingen« til: »arbejdsmarkedscentret«.

7. § 57, stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde.«.

8. I § 62 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsuddannelser« til: »lov om arbejdsmarkedsservice«.

9. I § 63, stk. 6, ændres »kapitel 6« til: »§ 30, stk. 2«.

10. § 87, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Hvis et medlem har tilsidesat sin oplysningspligt vedrørende opnåelse af beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler herom.«.

11. I § 88, stk. 2 ændres »arbejdsformidlingskontorerne« til: »arbejdsmarkedscentrene«.

12. § 88, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsmarkedscentrene må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«.

13. I § 91, stk. 2 og stk. 5 ændres »arbejdsformidlingskontor« til: »arbejdsmarkedscenter«.

14. I § 91, stk. 4 ændres »arbejdsformidlingskontoret« til: »arbejdsmarkedscentret«.

15. I § 91, stk. 6, ændres »Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

16. § 92 affattes således

» § 92. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen er rådgivende for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen og om efterløn og afgiver udtalelser til Arbejdsmarkedsrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsservice.

Stk. 2. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen indstiller spørgsmål, hvor både forsikringsmæssige, formidlingsmæssige og uddannelsesmæssige hensyn gør sig gældende, til behandling i Arbejdsmarkedsrådet med en udtalelse.

Stk. 3. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen består af en formand og 11 andre medlemmer.

Stk. 4. Dansk Arbejdsgiverforening ogLandsorganisationen i Danmark udpeger hver 2 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation og FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark udpeger hver 1 medlem. Arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere udpeger i fællesskab 2 medlemmer, og arbejdsløshedskasserne for selvstændige erhvervdrivende udpeger i fællesskab 1 medlem.

Stk. 5. Der tilforordnes Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 repræsentant fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 6. Arbejdsministeren udpeger rådets formand.

Stk. 7. Medlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode af 4 år, ligesom den tilforordnede repræsentant udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan udfærdige

nærmere retningslinier for rådets virksomhed.«.

17. I § 96, stk. 4 ændres »nævnet« til: »rådet«.

18. § 98, stk. 1 og 3 ophæves.

Stk. 2, 4 og 5 bliver herefter stk. 1, 2 og 3.

19. § 98, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

20. I § 99, stk. 1, ændres »§ 98, stk. 2« til: »§ 98, stk. 1«.

21. I § 99, stk. 2, udgår »arbejdsdirektøren eller« og »,jf. dog § 22, stk. 2«.

22. I § 100, stk. 4, ændres »lov om arbejdsmarkedsuddannelser« til: »lov om arbejdsmarkedsservice«.

23. I § 100, stk. 8, ændres »Landsarbejdsnævnet« og »Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne« til: »Arbejdsmarkedsrådet« og »Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen.«.

24. § 100 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og

2) udarbejdelse af statistik vedrørende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.«.

25. § 102 a ophæves.

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende arbejdsmarkedsforhold..

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål

1) at give specialarbejdere og faglærte arbejdere m.fl. en erhvervsmæssig uddannelse, der vedligeholder, udbygger og forbedrer erhvevskvalifikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, eller

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i øvrigt ved arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Kapitel 2

Opbygning

Kapitel 2

Fælles organisation

§ 2

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 ophæves.

§ 2. Arbejdsformidlingen ledes på landsplan af arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet, jf. §§ 3 og 11, stk. 1.

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Kapitel 3

Finansiering

Kapitel 3

Uddannelse af specialarbejdere

§ 3

I lov om kommunal beskæftigelsesindsats, lov nr. 379 af 13. juni 1990 foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 2, ændres »Landsarbejdsnævnet« til: »Arbejdsmarkedsrådet«.

2. I § 11, stk. 3, ændres »arbejdsformidlingen« til: »arbejdsmarkedscentret«.

3. I § 11, stk. 4, § 12, stk. 2 og § 19, ændres »Arbejdsformidlingen« til: »arbejdsmarkedscentret«.

4. I § 17, stk. 1 og stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedsnævnene« til: »De Regionale Arbejdsmarkedsråd«.

5. I § 18, stk. 1, ændres »arbejdsmarkedsnævnet« til: »Det Regionale Arbejdsmarkedsråd«.

6. I § 18, stk. 2, ændres »arbejdsmarkedsnævnets« til: »Det Regionale Arbejdsmarkedsråds«.

§ 3. Landsarbejdsnævnet skal medvirke i den almindelige ledelse, planlægning og koordination af arbejdsformidlingen, herunder i spørgsmål, der berører struktur og virkemidler for arbejdsformidlingens virksomhed. Arbejdsdirektøren skal forud for udfærdigelsen af almindelige bestemmelser for arbejdsformidlingens virksomhed forhandle disse med landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for nævnets virksomhed.

§ 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager forvaltningen af området og tilvejebringer uddannelsesforanstaltninger i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser i samarbejde med de udvalg, der er nævnt i § 8, § 21 og § 46.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren.

Kapitel 4

Særlige formidlingsaktiviteter

Kapitel 4

Efteruddannelse af faglærte

§ 4

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. februar 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 3, og stk. 4, nr. 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 3, § 10, stk. 3, 5, 6, 11 og 12, § 11, stk. 5, 6 og 8 og § 12, stk. 4, ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring og efterløn«.

2. I § 1, stk. 4, nr. 4, § 3, stk. 1, § 8, stk. 2, nr. 3 og stk. 5, § 10, stk. 6, 10 og 11, § 11, stk. 8, § 12, stk. 1 og 2 og § 13, stk. 2, ændres »Arbejdsformidlingen« til: »arbejdsmarkedscentret«.

3. I § 10, stk. 10 og § 14, stk. 1, ændres »Arbejdsformidlingens« til: »arbejdsmarkedscentrets«.

4. I § 10, stk. 2, 8, 10 og 12 og § 13, stk. 1, ændres »Arbejdsformidlingen« til: »Arbejdsmarkedscentret«.

5. I § 1, stk. 6, § 3, stk. 1 og stk. 3 og § 10, stk. 10, ændres »Arbejdsmarkedsnævnet« til: »Det Regionale Arbejdsmarkedsråd«.

6. I § 12, stk. 1, ændres »Landsarbejdsnævnet« til: »Arbejdsmarkedsrådet«.

7. I § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og § 14, stk. 1 og 3, ændres »arbejdsdirektøren« til: »chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen«.

8. I § 14, stk. 2, ændres »Arbejdsdirektørens« til: »Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsens«.

§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14 andre medlemmer.

Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1 medlem.

Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1 repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger.

Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en suppleant for denne.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år, ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

§ 4. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesrådet 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet, og 1 repræsentant for Industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesrådet.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

Kapitel 5 a

Varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Kapitel 5

Arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper

§ 5

I lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige, af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, lov nr. 840 af 21. december 1988 foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3 og stk. 5, ændres »arbejdsformidlingen« til: »arbejdsmarkedscentret«.

2. I § 5, stk. 1, 8, 9 og 10, ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring og efterløn«.

3. I § 5, stk. 4, ændres »Arbejdsmarkedsnævnet« til: »Det Regionale Arbejdsmarkedsråd«.

§ 5. Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.

Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns Amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal ligge.

Stk. 5. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformdlingskontorerne.

§ 5. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel 5.

Stk. 4. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel 8.

Stk. 5. Uddannelsesrådet skal mindst een gang om året afgive en indstilling til arbejdsministeren om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Indstillingen skal indeholde forslag til fordeling af bevillingen på uddannelsesområder.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel 6

Kapitel 6

Omskoling

§ 6

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som ændret senest ved lov nr. 406 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 6 a, stk. 1, udgår »kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i stedet indsættes: »kapitel 6 i lov om arbejdsmarkedsservice«.

2. I § 6 a, stk. 2, udgår »§§ 23 b og c«, og i stedet indsættes: »§§ 23 og 24«.

3. I § 18 c udgår »kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« og »§§ 23 b og c«, og i stedet indsættes henholdsvis: »kapitel 6 i lov om arbejdsmarkedsservice« og »§§ 23 og 24«.

§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet. På samme grundlag træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste.

Stk. 2. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

§ 6. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for en erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

Kapitel 7

Erhvervsforberedende uddannelse

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605 og 4473; tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321;) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990.

Hovedsigtet med dette lovforslag er at foretage de absolut nødvendigste ændringer, der er en følge af, at arbejdsformidlingsreglerne ophæves og flyttes til en samlet lov om arbejdsmarkedsservice. Samtidig ophæves lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988.

Der vil på et senere tidspunkt blive fremsat lovforslag med henblik på en egentlig modernisering og omskrivning af arbejdsløshedsforsikringsreglerne.

Lovforslaget indeholder foruden konsekvensændringer i § 1, nr. 1-15 og nr. 17-25 og §§ 2-5, forslag om oprettelse af et nyt organ, Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen, til at varetage de funktioner, som Landsarbejdsnævnets Arbejdsudvalg hidtil har haft i relation til arbejdsløshedsforsikringen.

Baggrunden herfor er, at Landsarbejdsnævnet ved lovforslaget om arbejdsmarkedsservice erstattes af Arbejdsmarkedsrådet, hvorfor der på arbejdsløshedsforsikringsområdet er behov for et nyt organ, der kan rådgive direktøren for arbejdsløshedsforsikringen om arbejdsløshedsforsikringsspørgsmål og afgive udtalelser til Arbejdsmarkedsrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsservice.

Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen foreslås sammensat med repræsentanter udpeget af arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Endvidere foreslås, at såvel arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere som arbejdsløshedskasserne for selvstændige erhvervsdrivende får repræsentanter i rådet. Endelig foreslås, at en repræsentant fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen tilforordnes rådet.

Arbejdsløshedskasserne for selvstændige erhvervsdrivende har ikke tidligere været repræsenteret i Landsarbejdsnævnet eller Landsarbejdsnævnets Arbejdsudvalg vedrørende arbejdsløshedsforsikringen. Under hensyn til at en stor del af de regler, der er udstedt på arbejdsløshedsforsikringsområdet også vedrører de selvstændige, er det hensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskasserne for de selvstændige får lejlighed til at deltage i rådets møder.

Rådets formand foreslås udpeget af arbejdsministeren.

Som følge af forslaget om indførelse af en enstrenget arbejdsmarkedsservice med dertil hørende partsorganer er der foretaget konsekvensændringer i lov om kommunal beskæftigelsesindsats, lov nr. 379 af 13. juni 1990, i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. februar 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 samt i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som ændret senest ved lov nr. 406 af 13. juni 1990.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative og økonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget om ændring af lovens titel skyldes, dels flytningen af arbejdsformidlingsreglerne til lov om arbejdsmarkedsservice, dels ønsket om at synliggøre, at efterlønsbestemmelserne er en del af arbejdsløshedsforsikringen.

Til nr. 2 og 3

Efter lovens § 30 sammenholdt med § 1, stk. 1, i standardvedtægten for danske statsanerkendte arbejdsløshedskasser har de anerkendte arbejdsløshedskasser alene til formål at sikre sine medlemmer økonomisk bistand i tilfælde af ledighed samt at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

I § 24 i den gældende lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er der endvidere særskilt hjemmel til arbejdsløshedskassernes formidlingsvirksomhed.

Da bestemmelsen i § 24 nu foreslås videreført i lov om arbejdsmarkedsservice, foreslås det samtidig, at indholdet af § 24 bibeholdes i det foreliggende forslag og indsættes i forslagets nr. 3 som § 30, stk. 2 med henblik på en præcisering af formålsbestemmelsen.

Til nr. 16

Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen skal være rådgivende for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen og om efterløn. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen skal endvidere forhandle med rådet i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser efter arbejdsløshedsforsikringslovens enkelte bestemmelser. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen får således de funktioner, som Landarbejdsnævnet har haft i forhold til arbejdsløshedsforsikringen.

Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen foreslås givet en funktionsperiode på 4 år ad gangen.

Til nr. 24

Som en konsekvens af at arbejdsformidlingsdelen går ud, er bestemmmelsen blver omformuleret og præciseret med henblik på at indhente statistiske oplysninger vedrørende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Bilag I

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om arbejdsløshedsforsikring og efterløn.«

Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. §§ 1-24 ophæves.

Afsnit I.

Arbejdsformidling

§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling sker efter indstilling fra chefen for det arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderen skal gøre tjeneste. I Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale, derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de enkelte arbejdsformidlingskontorer.

§ 7. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere inden for det pågældende arbejdsområde (branche). Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

Kapitel 8

Andre uddannelsesinitiativer

§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens foranstaltning for hver amtskommune ogfor Københavnsområdet et arbejdsmarkedsnævn.

Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder, udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.

§ 8. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for specialarbejdere bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

Kapitel 9

Vilkår for deltagelse

§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer. Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.

Stk. 2. Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommunerne i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem.

Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne.

Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommmunale valg. Den, der er valgbar til kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den kommende periode.

Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er oprettet i henhold til § 5, stk. 3, deltager i nævnets drøftelser.

§ 9. Uddannelsesudvalget for specialarbejdere har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af brancheudvalgene, jf. §§ 10-11, til finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere, der er behov for på arbejdsmarkedet,

3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om fordelingen af de godkendte årlige bevillingertil specialarbejderuddannelsen. Udtalelsen skal indeholde forslag til den geografiske og faglige fordeling af aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for specialarbejderuddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af omskolingsforstaltninger efter kapitel 6, når disse tager sigte på beskæftigelse som specialarbejder.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan endvidere på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter uddannelsesudvalgets opfattelse har betydning for specialarbejderuddannelsen, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

Kapitel 10

Klageadgang

§ 10. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for samarbejde mellem arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte arbejdsløshedskasser, herunder om arbejdsløshedskassernes forpligtelse til at yde kontorerne bistand ved arbejdsformidling.

§ 10. Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inde for en branche, at der er behov for, at der iværksættes uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere inden for branchen, nedsætter disse organisationer et brancheudvalg. Udvalget godkendes af uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget træffer beslutning om, hvilket arbejdsområde der udgør en branche efter denne lov.

Stk. 3. Brancheudvalget skal bestå af mindst 6, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Kapitel 11

Oplysningspligt og straffebestemmelser

§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette indsendes - ledsaget af regionschefens eventuelle bemærkninger - til landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger. Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinjer, godkendelse af de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den vedtagne finanslov optagne bevillinger.

Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende. I Københavnsområdet fordeles den kommmunale andel på 1/4 mellem Københavns amtskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes.

Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning.

§ 11. Brancheudvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for specialarbejdere om uddannelsesbehovet inden for deres branche,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer for branchen samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overenstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte nærmere regler for brancheudvalgenes virksomhed.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter, jf. §§ 14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af arbejdsformidlingen.

§ 12. Udgifterne til brancheudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til brancheudvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand og oplysningsvirksomhed.

§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§ 14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de ledige stillinger.

§ 13. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der drives af staten.

2) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.

§ 14. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning, herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp til ægtefælle og børn.

§ 15. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 16. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.

§ 17. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

§ 18. (Ophævet).

§ 18. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 12 og 14-17, herunder om vilkår for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter derer tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 19. (Ophævet).

§ 19 a. Det påhviler arbejdsformidlingen under medvirken af vedkommende arbejdsmarkedsnævn regelmæssigt at søge oplysninger fra arbejdsgivere om det forventede forbrug af arbejdskraft. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 19. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for, at faglærte arbejdere m.v. kan få en erhvervsmæssig efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 20. Formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere sker ved anvisning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan til stillinger, som kan indebære varig ansættelse, eller hvortil der kræves særlige kvalifikationer, formidle kontakt mellem arbejdsgiveren og een eller flere arbejdssøgende ved henvisning til samtale efter nærmere aftale med arbejdsgiveren. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til arbejdsformidlingskontoret.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende, der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret, såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at rejse til arbejdsstedet kunne være undgået.

Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning eller henvisning til samtale, jf. § 24, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 20. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år, har gennemgået den erhvervsfaglige grunduddannelsen eller lærlingeuddannelse, som efteruddannelsen slutter sig til, og har eller søger beskæftigelse inden for det pågældende arbejdsområde. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 21. Når en til arbejdsformidlingskontoret tilmeldt arbejdssøgende selv har skaffet sig arbejde eller af andre grunde ikke længere ønsker kontorets medvirken til anvisning af arbejde, påhviler det ham at give meddelelse herom til kontoret efter nærmere af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsatte regler.

§ 21. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for faglærtes efteruddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.

Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende. Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.

§ 22. Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige efteruddannelsesudvalg, jf. §§ 23-24, til finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de uddannelsesforanstaltninger for faglærte arbejdere m.v., der er behov for på arbejdsmarkedet,

3) af afgive en udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til efteruddannelsen af faglærte. Udtalelsen skal indeholde forslag til den faglige fordeling af aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for efteruddannelsen af faglærte.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af omskolinsforanstaltninger efter kapitel 6, når disse tager sigte på beskæftigelse som faglært arbejder m.v.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan endvidere på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter uddannelsesudvalgets opfattelse har betydning for efteruddannelsen af faglærte, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 23. Når en faglig organisation skriftligt har sendt et arbejdsformidlingskontor fyldestgørende oplysning om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lockout, må kontoret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, førend konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

§ 23 a. Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre

1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.

2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.

3) Mindst 30 virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

Stk. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på

1) Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller opfyldt.

2) Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.

3) Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af lønmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i henhold til dette kapitel.

Stk. 4. Reglerne i dette kapitel ændrer ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale.

Stk. 5. Reglerne i dette kapitel vedrører ikke de arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.

Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse samt afbøde følgerne heraf.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende arbejdsmarkedsnævn.

§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i § 23 b fortsat at foretage afskedigelser omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse herom.

Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b nævnte forhandlinger.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 23 d. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 23 c, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er afsendt til arbejdsmarkedsnævnet.

§ 23 e. Arbejdsministeren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for arbejdsmarkedsnævnenes og landsarbejdsnævnets virksomhed i henhold til dette kapitel.

§ 23 f. Lønmodtagere på virksomheden eller disses repræsentanter samt arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold til dette kapitel.

§ 23 g. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i dette kapitel er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelse af §§ 23 b og c behandles under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Afsnit II

Anden arbejdsanvisning m.v.

§ 23. Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for et fagligt område, at der er behov for, at der iværksættes efteruddannelsesforanstaltninger inden for området, nedsætter disse organisationer et fagligt efteruddannelsesudvalg. Udvalget godkendes af uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Et fagligt efteruddannelsesudvalg skal bestå af mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, og til personer, der tilhører andre særligt udsatte grupper af ledige. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og vedkommende kommunale organisationer samt arbejdsmarkedets parter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens formidlingsvirksomhed.

§ 24 a. (Ophævet)

§ 24. De faglige efteruddannelsesudvalg har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse og uddannelsesbehovet inden for deres faglige område,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer for det faglige område samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse godkende, at et fagligt efteruddannelsesudvalg forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler for de faglige efteruddannelsesudvalgs virksomhed.

§ 25. (Ophævet)

§ 25. Udgifterne til de faglige efteruddannelsesudvalgs arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til de faglige efteruddannelsesudvalgs udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 26. (Ophævet)

§ 26. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre den grunduddannelse, som efteruddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende uddannelsesinstitutioner, der gennemfører uddannelse efter kapitel 3.

4) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 27. (Ophævet)

§ 27. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 28. (Ophævet)

§ 28. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 29. (Ophævet)

3. I § 30 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise dem til samtale, jf. kap. 5 i lov om arbejdsmarkedsservice.«.

§ 29. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved uddannelsesinstitutioner efter § 26, stk. 1, nr. 1 eller 2.

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed.

4. - - -

5. - - -

6. - - -

7. § 57, stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde.«.

§ 30. Arbejdsministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

§ 31. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 25 og 27-30, herunder om vilkår for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 32. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at give mulighed for, at grupper på arbejdsmarkedet, der kan sidestilles med specialarbejdere eller faglærte arbejdere m.v., kan få en erhvervsmæssig uddannelse eller efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 33. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som uddannelsen retter sig imod. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 34. Arbejdsministeren iværksætter efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne godkender uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige udvalg, jf. §§ 35-36.

§ 35. Det er en betingelse for uddannelsernes iværksættelse, at arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for det pågældende arbejdsområde nedsætter et udvalg for områdets arbejdsmarkedsuddannelser. Udvalget godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2. Udvalget skal bestå af mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 36. Udvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne og uddannelsesbehovet inden for deres arbejdsområde,

2) at udarbejde forslag til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om uddannelsesprogrammer for arbejdsområdet samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende, at et udvalg forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgenes virksomhed.

§ 37. Udgifterne til udvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til udvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 38. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre en grunduddannelse, som uddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter kapitel 3 og 4, jf. § 13 og § 26, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 39. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 40. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriale og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 41. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved uddannelsesinstitutioner efter § 38, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud efter §§ 37 og 39-41, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter derer tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 43. Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til omskoling af enkeltpersoner eller grupper af personer, der er ledige eller truet af ledighed, i følgende tilfælde

1) Til konkrete arbejdstilbud i forbindelse med at en virksomhed etableres eller foretager en i forhold til virksomhedens størrelse væsentlig udvidelse, og arbejdsformidlingen ikke kan anvise medarbejdere med de kvalifikationer, der er behov for.

2) For at undgå afskedigelse af allerede ansatte.

3) Når det på grund af ændrede forhold på arbejdsmarkedet ikke er muligt at opnå beskæftigelse inden for det hidtidige arbejdsområde, og der er væsentlig større sandsynlighed for beskæftigelse inden for det område, omskolingsuddannelsen sigter mod.

§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse af omskoling, herunder om arbejdsformidlingens medvirken.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om støtte til omskoling.

§ 45. Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til erhvervsforberedende uddannelse for personer, der er fyldt 18 år, og som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kurserne skal forbedre de pågældendes mulighed for at opnå beskæftigelse eller uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at unge under 18 år får adgang til uddannelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til uddannelsen.

§ 46. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for erhvervsforberedende uddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 3 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 3 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren, 1 medlem udpeget af undervisningsministeren, 1 medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsmarkedsudddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 47. Uddannelsesudvalget for erhvervsforberedende uddannelse har til opgave at rådgive arbejdsministeren og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne i spørgsmål vedrørende erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget afgive en udtalelse til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 48. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom, der fortrinsvis anvendes til uddannelsesaktiviteter efter dette kapitel.

§ 49. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse og ydelse af statstilskud til erhvervsforberedende uddannelse efter § 45, stk. 1, og om ydelse af statslån efter § 48, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud og statslån.

§ 50. Arbejdsministeren kan godkende, at der mod betaling iværksættes kurser inden for lovens område for offentlige myndigheder, for offentlige eller private institutioner og virksomheder og for organisationer.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler for iværksættelse af kurser efter stk. 1, herunder for betalingen.

§ 51. For at afhjælpe særlige uddannelses-, omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet kan arbejdsministeren efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet iværksætte eller støtte arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, herunder undersøgelser af uddannelsesbehov, og forsøgs- og udviklingsarbejder, som det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at iværksætte efter andre bestemmelser i denne lov.

§ 52. Deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel 3-5 har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder, såfremt

1) uddannelsesforanstaltningerne finder sted i dagskoleform og er tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) deltageren ved kursusdeltagelsen er fyldt 20 år og er lønmodtager eller ledig og

3) deltagerens arbejdsløshedskasse, for en ikke forsikret deltagers vedkommende arbejdsformidlingen, anbefaler deltagelsen i uddannelsen, jf. dog § 60, stk. 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem. Har en deltager i de sidste 4 uger forud for seneste tilmelding før kursusdeltagelsen haft en højere gennemsnitlig indtægt pr. dag, ydes godtgørelsen med et hertil svarende beløb. Godtgørelsen kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Godtgørelsen til en virksomheds ansatte, der deltager i uddannelsesforanstaltninger med nedsatte statstilskud, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov, udgør halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan, efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og med tilslutning af folketingets finansudvalg, fastsætte regler om ydelse af godtgørelse til deltagere under 20 år og til deltagere i kurser, der er tilrettelagt som deltidsundervisning.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden offentlig støtte, ikke kan oppebære godtgørelse efter stk. 1-4.

§ 53. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel 6 og 8. Støtten kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelser efter kapitel 7.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden offentlig støtte, ikke kan oppebære støtte efter stk. 1 og 2.

§ 54. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter loven udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til af staten at få udbetalt en refusion. Refusionen svarer til den ydelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 52 eller § 53. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelsen.

§ 55. Til udgifter til deltagernes befordring i anledning af deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.

Stk. 2. Til udgifter til deltagernes kost og logi i forbindelse med deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.

Stk. 3. Deltagere, som må betragtes som ikke-forsørgere, afkræves normalt betaling for kost og logi, såfremt dette er ydet i forbindelse med uddannelsen.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter stk. 1 samt om tilskud til og betaling for kost og logi efter stk. 2 og 3.

§ 56. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om ydelse af økonomisk støtte til specialarbejdere, der søger faglig oplæring.

§ 57. - - -

Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler, hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

8. - - -

9. I § 63, stk. 6 ændres »kapitel 6« til: »§ 30, stk. 2,».

§ 57. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter §§ 52-54, 55, stk. 1 og 2, og § 56. Arbejdsministeren kan bestemme, at bereg- ningen og udbetalingen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingskontoret eller ledelsen af uddannelsesforanstaltningen, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

§ 58. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter dette kapitel, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter dette kapitel, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 59. Afslag på ansøgning om optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 100. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordningstilskud efter § 55, stk. 1.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 61. Fristen for klage efter § 59 og § 60 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra overskrivelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 62. Ophævet.

§ 63. - - -

Stk. 6. For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som har ret til at formidle arbejde, jf. kapitel 6, finder reglerne i stk. 1, 3, 4 og 5 tilsvarende anvendelse, når kassen formidler medlemmet arbejde.

10. § 87, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Hvis et medlem har tilsidesat sin oplysningspligt vedrørende opnåelse af beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler herom.«.

§ 63. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 9, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, et arbejdsformidlingskontor og, for så vidt angår egne medlemmer, vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om administration af reglerne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

§ 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 9.

§ 65. Loven træder i kraft 1. juli 1986.

Stk. 2. Lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 2. april 1984, ophæves.

§ 66. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 176 af 28. marts 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmer

§ 87. - - -

Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til § 21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.

11. - - -

12. § 88, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsmarkedscentrene må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«.

§ 88. - - -

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

13. - - -

14. - - -

15. - - -

16. § 92 affattes således

»§ 92. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen er rådgivende for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen og om efterløn og afgiver udtalelser til Arbejdsmarkedsrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsservice.

Stk. 2. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen indstiller spørgsmål, hvor både forsikringsmæssige, formidlingsmæssige og uddannelsesmæssige hensyn gør sig gældende, til behandling i Arbejdsmarkedsrådet med en udtalelse.

Stk. 3. Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen består af en formand og 11 andre medlemmer.

Stk. 4. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 2 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation og FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark udpeger hver 1 medlem. Arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere udpeger i fællesskab 2 medlemmer, og arbejdsløshedskasserne for selvstændige erhvervsdrivende udpeger i fællesskab 1 medlem.

Stk. 5. Der tilforordnes Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 repræsentant fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 6. Arbejdsministeren udpeger rådets formand.

Stk. 7. Medlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode af 4 år, ligesom den tilforordnede repræsentant udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere retningslinier for rådets virksomhed.«.

§ 92. Landsarbejdsnævnet er rådgivende for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen og om efterløn.

17. - - -

18. § 98, stk. 1 og 3 ophæves.

Stk. 2, 4 og 5 bliver herefter stk. 1, 2 og 3.

§ 98. Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret, overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til efterløn og tilbagebetaling af dagpenge eller efterløn kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Reglerne optages endvidere i standardvedtægten, jf. § 34.

Stk. 3. Klager over et arbejdsformidlingskontors afgørelser ved administrationen af § 97 a, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61-64.

19. § 98, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 98. - - -

Stk. 5. Arbejdsdirektøren og direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil. Arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

20. I § 99, stk. 1, ændres »§ 98, stk. 2« til: »§ 98, stk. 1«.

§ 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

21. I § 99, stk. 2, udgår »arbejdsdirektøren eller« og »,jf. dog § 22, stk. 2«.

§ 99. - - -

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.

22. I § 100, stk. 4, ændres »lov om arbejdsmarkedsuddannelser« til: »lov om arbejdsmarkedsservice«.

§ 100. - - -

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

23. I § 100, stk. 8, ændres »Landsarbejdsnævnet« og »Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne« til: »Arbejdsmarkedsrådet« og »Rådet for Arbejdsløshedsforsikringen«.

§ 100. - - -

Stk. 8. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

24. § 100 a, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og

2) udarbejdelse af statistik vedrørende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.'.

§ 100 a. - - -

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold til kapitel 1 og 6,

2) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og

3) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.

25. § 102 a ophæves.

§ 102 a. Overtrædelse af §§ 23 b og c straffes med bøde.

Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, at følge reglerne i § 23 c, stk. 1, skal han yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.

Bilag II

Lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 om arbejdsmarkedsuddannelser

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Herved bekendtgøres lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelserne med de ændringer, der følger af lov nr. 176 af 28. marts 1988, lov nr. 839 af 20. december 1989 og lov nr. 840 af 20. december 1989.

Ingen

Nr LSF 70

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ophævelse af regler om arbejdsformidling m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 23. januar 1991