1990 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (GENERHVERVELSE AF FØRERRET OG KONFISKATION AF MOTORKØRETØJER)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 132 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Er førerretten som følge af spiritus- eller promillekørsel frakendt for 3 år eller derover, kan spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden er forløbet. I disse tilfælde kan førerretten gengives, såfremt den pågældende i mindst 1 1/2 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.«

2. Efter § 133 indsættes

»Kapitel 18 a

Konfiskation

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990 foretages følgende ændringer

1. I § 132 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Er førerretten som følge af spiritus- eller promillekørsel frakendt for 3 år eller derover, kan spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden er forløbet. I disse tilfælde kan førerretten gengives, såfremt den pågældende i mindst 1 1/2 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.«

2. Efter § 133 indsættes

»Kapitel 18 a

Konfiskation

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1, gælder også for tilfælde, hvor førerretten er frakendt før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Justitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelsen i § 1, nr. 1, i folketingsåret 1996-97.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1 gælder også for tilfælde, hvor førerretten er frakendt før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Justitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelsen i § 1, nr. 1 i folketingsåret 1996-97.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 7. december 1988 afgav Færdselssikkerhedskommissionen en færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan (betænkning nr. 1157/88), hvori der blev stillet forslag om en lang række foranstaltninger med henblik på nedbringelse af antallet af trafikulykker.

Til opfølgning heraf og i fortsættelse af justitsministerens redegørelse af 10. maj 1989 til Folketinget om regeringens færdselssikkerhedspolitik, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 10075 ff, blev der ved lov nr. 401 af 13. juni 1990 gennemført en række ændringer af færdselsloven (obligatorisk anvendelse af lys udenfor lygtetændingstiden samt udvidelse af pligten til at anvende sikkerhedsele).

Forslagene om konfiskation af motorkøretøjer og om ændring af reglerne om generhvervelse af førerret er en fortsættelse af initiativerne indenfor sikkerhedsfremmende foranstaltninger og et led i regeringens særlige foranstaltninger mod spirituskørsel.

2. Generhvervelse af førerret

Forslaget om ændring af færdselslovens § 132 om generhvervelse af førerret skal ses på baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/88. Et af forslagene vedrørte spørgsmålet om behandlingstilbud til spritbilister. I april 1988 iværksatte Justitsministeriet i udvalgte politikredse en forsøgsordning, hvorefter domfældte for spiritus- og promillekørsel kunne søge om udsættelse med afsoningen på grund af en igangværende alkoholistbehandling.

Efter indhentet udtalelse fra Færdselssikkerhedskommissionen traf Justitsministeriet i 1990 bestemmelse om, at forsøgsordningen skulle være gældende for hele landet med virkning fra den 15. juli 1990. Ordningen, der er nærmere beskrevet i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 6. juli 1990, omfatter personer, som er idømt en frihedsstraf på 40 dage og derunder for spiritus- eller promillekørsel. De pågældende skal endvidere have et udtalt behov for alkoholistbehandling og have påbegyndt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Ordningen omfatter kun undtagelsesvis tilfælde, hvor den ubetingede straf omfatter andet end overtrædelse af færdselsloven. Domfældte, der opfylder disse betingelser, kan påregne udsættelse med strafudståelse, normalt i eet år på vilkår af, at de i udsættelsesperioden ikke begår strafbart forhold samt undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen og vilkår om fortsat alkoholistbehandling.

Forløber udsættelsesperioden tilfredsstillende, vil en betinget benådning kunne påregnes på vilkår af fortsat straffrit liv i eet år, betaling af en bøde samt eventuelt fortsat tilsyn og vilkår om behandling i et nærmere angivet tidsrum. Bøden vil normalt udgøre halvdelen af den bøde, der fastsættes for spiritus- eller promillekørsel.

Tilsynsmyndigheden skal orienteres, såfremt den domfældte ikke følger den alkoholistbehandling, som er en betingelse for udsættelsen med straffuldbyrdelsen. Det er forudsat, at tilsynsmyndigheden og den institution eller person, som har ansvaret for behandlingen, træffer aftale om, hvordan sådan meddelelse gives. Tilsynsmyndigheden skal indberette til Justitsministeriet, hvis den domfældte i udsættelsesperioden overtræder de fastsatte vilkår. Såfremt politiet bliver bekendt med, at den domfældte i udsættelsesperioden begår ny kriminalitet, recidiverer til alkoholmisbrug eller i øvrigt overtræder de fastsatte vilkår, skal politiet snarest muligt indberette dette til Justitsministeriet. Indberetningen skal ledsages af en udtalelse fra tilsynsmyndigheden. Justitsministeriet træffer på dette grundlag bestemmelse om, hvorvidt afgørelsen om betinget udsættelse skal bortfalde.

For yderligere at fremme incitamentet for domfældte spritbilister til at gennemføre den nødvendige behandling foreslås færdselslovens § 132 om generhvervelse af førerret ændret, således at domstolene får mulighed for at tilbagegive førerretten i videre omfang end i dag ved dokumenterede positive behandlingsforløb.

Efter de gældende regler i færdselslovens § 132 kan spørgsmålet om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb tidligst indbringes for retten, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Førerretten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Såfremt førerretten tidligere har været frakendt den pågældende, kan førerretten kun gengives rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.

En ordning, som har til formål at anspore domfældte spritbilister til at gennemføre en nødvendig alkoholistbehandling, må indebære, at generhvervelse også bør kunne ske i tilfælde, hvor frakendelsen er sket for kortere tid end forudsat i de gældende bestemmelser i færdselslovens § 132. På den anden side følger det af behandlingskravet, at alkoholistbehandlingen skal have været overholdt igennem længere tid, for at man kan vurdere et behandlingsforløb som værende positivt. Hertil kommer, at muligheden for generhvervelse skal ses i fortsættelse af den ovenfor beskrevne ordning med udsat strafafsoning og eventuel betinget benådning under forudsætning af fortsat alkoholistbehandling. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at spørgsmålet om generhvervelse af førerretten kan indbringes for domstolene, når førerretten er frakendt for 3 år eller derover og halvdelen af frakendelsestiden er forløbet. Frakendelsestiden skal således være 3 år eller derover for at spørgsmålet om generhvervelse før frakendelsestidens udløb kan komme på tale. Endvidere foreslås som betingelse for gengivelse af førerretten, at den pågældende kan dokumentere, at vedkommende i mindst 1 1/2 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Det er således op til den domfældte - navnlig ved benyttelse af Kriminalforsorgens ordning med udsættelse af strafafsoningen - at sørge for gennem tilsyn og kontrolleret behandling at skabe mulighed for senere over for retten at kunne dokumentere det nødvendige kontrollerede behandlingsforløb.

Adgangen til at generhverve førerretten efter disse regler gælder dog ikke i tilfælde, hvor førerretten er frakendt for bestandig.

Justitsministeriet anmodede i december 1989 om Færdselssikkerhedskommissionens eventuelle bemærkninger til overvejelserne om at stille forslag om en ændring af færdselslovens § 132, således at domstolene får mulighed for at tilbagegive førerretten i videre omfang end i dag ved dokumenterede positive behandlingsforløb. Kommissionen udtalte i den anledning, at man er positiv over for, at der, eventuelt som forsøg, stilles forslag om en lempeligere adgang til generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb. Færdselssikkerhedskommissionen forudsatte herved, at en sådan ordning ikke indebærer en negativ færdselssikkerhedsmæssig effekt, og anbefalede, at virkningen nøje følges.

Justitsministeriet er enig i, at der knytter sig en række usikkerhedsmomenter til en nyordning som den foreslåede, hvorfor der er behov for at følge virkningen af en sådan bestemmelse. Ordningen bør derfor fra starten have karakter af en forsøgsordning. Justitsministeriet har tilkendegivet dette ved i lovforslagets § 2, stk. 2, at indsætte en bestemmelse, hvorefter lovens § 1, nr. 1, tages op til revision i folketingsåret 1996-97, d.v.s. efter en femårig forsøgsperiode. Der henvises herved til lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 2.

3. Konfiskation

3.1. Efter straffelovens §§ 75-77a kan der bl.a. ske konfiskation af genstande, som har været brugt ved en strafbar handling. Der kan alternativt ske værdikonfiskation. Genstandskonfiskation anvendes navnlig, hvor der af generalpræventive grunde er særligt behov herfor, f.eks. på jagt- og fiskeriområdet. Indenfor færdselslovens område anvendes konfiskation næsten kun i sager om konstruktiv ændring af knallerter. Konfiskation af et motorkøretøj, der har været anvendt ved overtrædelse af færdselsloven - herunder spirituskørsel - sker i praksis kun helt undtagelsesvis. Der henvises herved til oversigten nedenfor.

I fortsættelse af de allerede iværksatte færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger og som led i de særlige foranstaltninger mod spirituskørsel forslås det, at der skabes en udtrykkelig hjemmel til konfiskation ved særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven.

Spørgsmålet om konfiskation blev i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/88 nævnt som een af de mulige foranstaltninger, der kunne forventes drøftet i kommissionen på et senere tidspunkt.

På baggrund af et forslag til folketingsbeslutning om konfiskation af motorkøretøj ved spirituskørsel (B 24, folketingsåret 1989-90) har spørgsmålet om konfiskation endvidere for nylig været debatteret i Folketinget, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 2291-2352.

3.2. Formålet med at indsætte en særlig konfiskationsbestemmelse i færdselsloven, uagtet straffelovens konfiskationsregler principielt også omfatter de tilfælde, som lovforslaget tager sigte på, er at skabe mulighed for en ændring af retspraksis på dette område, således at domstolene vil anvende konfiskation af motorkøretøj i videre omfang end i dag. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en udvidet anvendelse af konfiskation af motorkøretøjer have en ikke ringe generalpræventiv effekt, ikke blot gennem de mærkbare økonomiske følger, men i højere grad ved at sanktionen er direkte knyttet til en manglende mulighed for fortsat at benytte den genstand, som har været anvendt ved lovovertrædelsen. Det kan virke stødende, at personer, som gentagne gange har tilsidesat hensynet til trafiksikkerheden, kan beholde det motorkøretøj, der har muliggjort overtrædelsen, og som vil gøre det muligt for gerningsmanden at fortsætte denne adfærd.

Der findes kun få trykte retsafgørelser vedrørende konfiskation af motorkøretøjer. Til illustration af den meget restriktive retspraksis kan nævnes følgende tilfælde.

U1979.186. En person, der i 1978 var blevet dømt for i 9 tilfælde at have overladt føringen af sin personbil til sin forlovede, uagtet denne var frakendt førerretten, havde efter dommen i 11 tilfælde på ny overladt føringen til den pågældende. Ved byretten blev påstanden om konfiskation ikke taget til følge, hvorimod landsretten konfiskerede personbilen.

U1981.379. Politiet havde foretaget beslaglæggelse af en uindregistreret motorcykel hos en person, der var sigtet for i 11 tilfælde at have ført motorkøretøj, uagtet førerretten var frakendt ham for 5 år. I et af forholdene var den pågældende tillige sigtet for spirituskørsel og i 3 af forholdene for at have ført motorkøretøj, der ikke var indregistreret eller forsynet med nummerplader. Byretten ophævede beslaglæggelsen med den begrundelse, at det ikke i forbindelse med en domfældelse kunne forventes, at der ville ske konfiskation af køretøjet. Landsretten opretholdt beslaglæggelsen, da det måtte antages, at der kunne blive spørgsmål om konfiskation.

U1981.665. En person, der ikke havde førerbevis, havde på offentlig vej ført motorcross-motorcykel, der lovligt sælges til benyttelse på baner, men ikke må anvendes på offentlig vej, hvor kørslen kan være forbundet med betydelig fare. Byretten konfiskerede køretøjet, hvorimod landsretten navnlig under hensyn til, at der var tale om et førstegangstilfælde og der ikke forelå særlige omstændigheder, der talte for konfiskation, ikke tog påstanden om konfiskation til følge. Højesteret stadfæstede imidlertid byrettens afgørelse om konfiskation under hensyn til, at den omhandlede kørsel på almindelig vej måtte anses forbundet med betydelig fare og køretøjet i øvrigt ikke lovligt kunne benyttes til transportformål.

U1982.1186. En person, der tidligere var straffet 8 gange for at have ført motorkøretøj, selv om førerretten var frakendt ham, blev efterfølgende dømt for 3 tilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Samtidig konfiskerede byretten den pågældendes lastbil, idet konfiskationen blev anset for nødvendig for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Lastbilen var købt på afbetaling. Landsretten fandt det uhensigtsmæssigt at konfiskere den af tiltalte på afbetaling købte bil.

U1983.486. En person, der 4 gange var straffet for spirituskørsel og frakendt førerretten for bestandig, blev påny dømt for spirituskørsel og 89 tilfælde af kørsel i frakendelsestiden. Den pågældende personbil blev samtidig konfiskeret.

U1986.599. En person, der var straffet 5 gange for promillekørsel og spirituskørsel og frakendt førerretten for bestandig, og som senere 6 gange var straffet for kørsel i frakendelsestiden, blev dømt for 2 nye kørsler i frakendelsestiden. Byretten konfiskerede den pågældendes motorcykel, der havde været anvendt ved lovovertrædelserne, hvorimod landsretten ikke i det oplyste fandt fuldt tilstrækkeligt grundlag for at konfiskere motorcyklen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør domstolene i videre omfang end tilfældet er i dag benytte konfiskation af det anvendte motorkøretøj som en yderligere sanktion ved særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven. Det er navnlig hensigten, at konfiskation skal kunne ske i følgende typer af færdselslovsovertrædelser

1. Grove eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, herunder også enkeltstående tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerheden,

2. gentagne kørsler i frakendelsestiden, der viser en manglende respekt for førerrettens frakendelse uden at antallet af kørsler tilnærmelsesvis nærmer sig 8-10 kørsler i frakendelsestiden, og

3. gentagne kørsler uden nogensinde at have erhvervet kørekort.

Det vil for alle ovennævnte tilfælde gælde, at det er en forudsætning for konfiskation, at denne må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Endvidere må konfiskationen ikke være urimelig.

En sådan ordning med konfiskation af motorkøretøjer vil stort set svare til den ordning, der siden 1987 har været gældende i Sverige.

3.3. I Sverige indførtes der med virkning fra den 1. juli 1987 en bestemmelse i den svenske færdselslov (§ 7 i Lag om straf for vissa trafikbrott), hvorefter et motorkøretøj under visse nærmere angivne betingelser kan konfiskeres, når det har været anvendt ved en overtrædelse af trafikbrottslagen.

Lag om straf for vissa trafikbrott omfatter spritkørsel og ulovlig kørsel m.v. Ved ulovlig kørsel forstås kørsel, hvor føreren har ført et motorkøretøj uden at have været berettiget hertil, enten fordi den pågældende ikke har erhvervet kørekort, eller fordi den pågældendes førerret tidligere er blevet inddraget.

Bestemmelsen i § 7 i den svenske trafikbrottslag er affattet således

»§ 7. Ett fordon som har anvænts vid brott enligt denna lag får førklaras førverkat, om det ær uppenbart att detta behøvs før att førebygga fortsatt sådan brottslighet och førverkande inte ær oskæligt.«

Det fremgår heraf, at følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne konfiskere et motorkøretøj efter trafikbrottslagen

- det skal være åbenbart, at konfiskation er påkrævet for at forebygge yderligere lignende lovovertrædelser, og

- konfiskationen må ikke være urimelig.

Den svenske regel kan kun benyttes i de tilfælde, hvor formålet er at hindre yderligere lignende overtrædelser. Der skal således være grund til at tro, at gerningsmanden vil begå nye færdselslovsovertrædelser.

Bestemmelsen, der efter motiverne forudsættes anvendt restriktivt, tager sigte på situationer, hvor føreren udviser åbenbar hensynsløshed først og fremmest gennem gentagne lovovertrædelser.

Ved bedømmelsen af om det vil være urimeligt at foretage konfiskation, selv om strafforebyggende grunde taler herfor, bør der bl.a. tages hensyn til gerningsmandens personlige og økonomiske forhold, køretøjets værdi, om gerningsmandens familie anvender køretøjet og har et væsentligt behov herfor.

Rigsåklagaren iværksatte i 1988 en undersøgelse af anvendelsen af den nye konfiskationsregel. Undersøgelsen viste, at mindst 405 køretøjer var blevet konfiskeret. I 29 tilfælde var påstanden om konfiskation blevet afvist af domstolene ofte med den begrundelse, at det ikke var åbenbart, at konfiskation var påkrævet for at forebygge nye lovovertrædelser.

Der har tilsyneladende ikke foreligget tilfælde, hvor konfiskation er afvist som værende urimelig.

Rigsåklagaren har i anledning af Justitiedepartementets henvendelse af 6. oktober 1989 indhentet oplysninger fra samtlige anklagemyndigheder i Sverige. Heraf har en klar majoritet udtalt, at lovreglen og dens anvendelse ikke volder nogen nævneværdige problemer.

Rigsåklagaren konkluderer på baggrund af udtalelserne fra de forskellige anklagemyndigheder, at konfiskationsbestemmelsen i alt væsentligt er anvendt i overensstemmelse med de intentioner, der lå bag bestemmelsen, og at den i praksis har fået effekt. Endvidere finder Rigsåklagaren, at uens retsanvendelse dels vil kunne udlignes inden for rammerne af den normale retsdannelse, ligesom spørgsmål om biltilbehør m.m. og indsigelser om, at en anden er ejer af køretøjet, må kunne klarlægges gennem kommende domstolspraksis.

3.4. Det foreliggende lovforslag adskiller sig fra den svenske ordning ved i visse tilfælde at give mulighed for konfiskation af værdien af det anvendte motorkøretøj. Den foreslåede bestemmelse supplerer straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, om genstandskonfiskation, men det præciseres i forslaget, at straffelovens bestemmelser om konfiskation i øvrigt finder anvendelse. Dette indebærer bl.a., at straffelovens regler om værdikonfiskation, om konfiskationens subjekt og om konfiskationens retsvirkning med hensyn til særligt sikrede rettigheder gælder ved konfiskation efter færdselslovens § 133 a. Særligt vedrørende værdikonfiskation bemærkes, at de forebyggelseshensyn, som ligger til grund for bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, mest effektivt varetages ved genstandskonfiskation. Værdikonfiskation tænkes derfor kun anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor en person, som tidligere er dømt for f.eks. spirituskørsel, efter den seneste overtrædelse - men før sagen kommer for retten - sælger køretøjet. I dette tilfælde vil der efter omstændighederne kunne ske konfiskation af motorkøretøjets værdi, hvis det må befrygtes, at den pågældende vil anvende salgssummen til køb af et motorkøretøj.

Konfiskationsindgreb kan herudover rejse en række tvivlsspørgsmål, som ikke umiddelbart kan løses efter straffelovens almindelige regler, f.eks. indsigelse fra den tiltalte om, at han kun formelt er registreret som ejer af bilen, ligesom der kan opstå spørgsmål i hvilken udstrækning forskelligt tilbehør (bilradio, højtalere m.v.) kan undtages fra konfiskation. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at udforme detaljerede lovbestemmelser om samtlige de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med en påstand om konfiskation. Justitsministeriet foreslår derfor, at afklaring af disse tvivlsspørgsmål i lighed med den svenske ordning fastlægges gennem domspraksis.

3.5. Justitsministeriet har endvidere overvejet, hvorvidt der som alternativ til konfiskation kunne indføres en ordning, hvorefter politiet umiddelbart i forbindelse med konstateringen af en grovere færdselsforseelse inddrog køretøjets nummerplader. En inddragelse af køretøjets nummerplader kan formentlig, når henses til bestemmelsen i færdselslovens § 72, opfattes som en form for frakendelse af retten til at benytte køretøjet på offentlig vej, men vil ikke i sig selv udelukke, at den pågældende mod betaling af det gældende gebyr på ny får køretøjet indregistreret.

Inddragelse af nummerpladerne medfører ikke inddragelse af selve køretøjet ligesom ejendomsretten til køretøjet ikke påvirkes af en nummerpladeinddragelse. Inddragelse af nummerplader vil således ikke hindre yderligere overtrædelser. En mere effektiv præventiv foranstaltning ville derimod være, om der i sådanne tilfælde blev registreret en spærring i det centrale motorregister vedrørende den pågældende person, med den virkning, at vedkommende herefter ikke ville kunne få indregistreret et motorkøretøj med sig selv som ejer eller bruger. En sådan ordning ville imidlertid have karakter af en ganske særegen rettighedsfrakendelse, som ikke i øvrigt kendes. Ordningen ville rejse en række andre spørgsmål, bl.a. om registreringsperiodens varighed, ligesom den ville udelukke en person fra at stå som ejer af et køretøj, der benyttes af ansatte i vedkommendes virksomhed. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der bør stilles forslag om en sådan særegen form for rettighedsfrakendelse ved siden af færdselslovens sædvanlige førerretsfrakendelse under domstolskontrol.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag, som i det væsentlige svarer til dette lovforslag, har været sendt til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Rådet for Større Færdselssikkerhed, F.D.M., Danske Motorcyklisters Råd og Sundhedsstyrelsen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Mens færdselslovens § 132, stk. 1, indeholder en almindelig regel om generhvervelse af førerretten, er den foreslåede bestemmelse i § 132, stk. 2, en særregel om spritbilisters generhvervelse af førerretten.

Bestemmelsen adskiller sig herudover fra den almindelige regel i § 132, stk. 1, for det første derved, at de tidsmæssige betingelser er lempeligere, dernæst ved at en materiel betingelse er specifikt angivet. Baggrunden herfor er, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at anspore domfældte spritbilister til at gennemføre en alkoholistbehandling.

Efter forslaget skal førerretten være frakendt i mimimum 3 år for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Som betingelser kræves, at mindst halvdelen af frakendelsestiden er forløbet og at den pågældende kan dokumentere, at han i mindst 1 1/2 år forud for sagens anlæg har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Dokumentation for at en sådan behandling er overholdt vil formentlig i de fleste tilfælde tilvejebringes ved, at den pågældende benytter Kriminalforsorgens ordning med udsættelse med strafafsoningen. Denne ordning er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger, hvortil henvises.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 133 a, som er ny i færdselsloven, indeholder i stk. 1, hjemmel til konfiskation af motorkøretøjer under følgende betingelser

- der skal være tale om særligt grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven

- konfiskation skal være påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og

- konfiskationen må ikke være urimelig.

Betingelserne og de situationer, hvor bestemmelsen navnlig tænkes anvendt, er nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 3.2. og 3.4., hvortil henvises.

I § 133 a, stk. 2, fastslås det, at straffelovens regler om konfiskation i øvrigt finder anvendelse. Betydningen heraf er omtalt i de almindelige bemærkninger pkt. 3.4., hvortil henvises.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 ikrafttrædelsesregler. Det foreslås, at reglen træder i kraft den 1. juli 1991. Samtidig indeholder bestemmelsen en overgangsordning, således at spritbilister, som er dømt før lovens ikrafttræden, også er omfattet af ordningen i § 132, stk. 2.

Med henblik på at sikre, at den foreslåede bestemmelse i § 132, stk. 2, ikke vil medføre en negativ færdselssikkerhedsmæssig effekt, har Justitsministeriet i lighed med Færdselssikkerhedskommissionen fundet det hensigtsmæssigt, at virkningerne af den nye generhvervelsesregel nøje følges.

Denne opfølgning tænkes iværksat ved indsamling af statistiske oplysninger og ved indhentelse af oplysning om erfaringerne med Kriminalforsorgens udsættelses- og benådningsordning. Forsøgsordningen er foreslået fastsat til at løbe i foreløbig 5 år.

Bilag

I dette bilag er bestemmelserne i færdselsloven gengivet, som de vil fremtræde,

hvis Folketinget vedtager lovforslaget uændret

Med mindre skrift er indsat den gældende formulering af færdselslovens § 132

om generhvervelse af førerretten. Endelig er straffelovens bestemmelser om konfiskation medtaget

§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af

1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,

2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnt genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.

Stk. 4. I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Stk. 5. Når en forening opløses ved dom, kan dens formue, arkiv, protokoller og lignende konfiskeres.

§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.

Stk. 2. Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen og hos den, på hvis vegne han har handlet.

Stk. 3. Særligt sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser svarende til de i stk. 2 anførte.

Stk. 4. Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.

Stk. 5. Såfremt en person, der har konfiskationsansvar efter stk. 1-3, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

§ 77. Sker der konfiskation efter § 75, stk. 1, og har nogen erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet.

Stk. 2. Det samme gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse herom.

Stk. 3. Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.

§ 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.

Stk. 2. Er førerretten som følge af spiritus- eller promillekørsel frakendt for 3 år eller derover, kan spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden er forløbet. I disse tilfælde kan førerretten gengives, såfremt den pågældende i mindst 1 1/2 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.

§ 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.

§ 133 a. Ved særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og såfremt konfiskationen ikke er urimelig.

Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.«

§ 133 a. Ved særligt grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og såfremt konfiskationen ikke er urimelig.

Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.«

§ 133 a. Ved særligt grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og såfremt konfiskationen ikke er urimelig.

Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.

Uddrag af borgerlig straffelov

9. kapitel: Andre retsfølger af den strafbare handling

. . . . . . .

Ingen

Nr LSF 51

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Generhvervelse af førerret og konfiskation af motorkøretøjer)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 17. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. maj 1991

Lov nr. 278 af 08/05/1991