1990 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER INDEN FOR JORDBRUGET

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler og iværksætte de

øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og

skovbrugsprodukter.

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler og iværksætte de

øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og

skovbrugsprodukter.

§ 2. Landbrugsministeren udvælger de projekter, der skal indgå i ansøgninger til EF-Kommissionen om støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Stk. 2. Stat, kommuner, kirker og præsteembeder kan ikke komme i betragtning ved udvælgelse af projekter.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udvælgelsen af projekter, herunder om betydningen af, at der tidligere er modtaget tilskud af offentlige midler, eller at der er mulighed for at modtage tilskud af offentlige midler.

§ 2. Landbrugsministeren udvælger de projekter, der skal indgå i ansøgninger til EF-Kommissionen om støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Stk. 2. Stat, kommuner, kirker og præsteembeder kan ikke komme i betragtning ved udvælgelse af projekter.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udvælgelsen af projekter, herunder betydningen af, at der tidligere er modtaget tilskud af offentlige midler, eller at der er mulighed for at modtage tilskud af offentlige midler.

§ 3. Landbrugsministeren kan yde tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 kan gives inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilskuddets størrelse.

§ 3. Landbrugsministeren kan yde tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 kan gives inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilskuddets størrelse.

§ 4. Ansøgere om tilskud skal give landbrugsministeren alle oplysninger og dokumenter m.v., der er nødvendige for at godtgøre, at de betingelser for tilsagn om tilskud, der er stillet af landbrugsministeren eller EF-Kommissionen, er opfyldt.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation foretage eftersyn hos virksomheder, der har fået tilsagn om tilskud, og efterse regnskaber og andre dokumenter i det omfang, det er nødvendigt for at kontrollere, at de betingelser, som landbrugsministeren eller EF-Kommissionen har stillet for at yde tilskud, er opfyldt.

Stk. 3. Indehaveren eller de i virksomheden beskæftigede personer skal yde tilsynsmyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn efter stk. 2.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de projekter, hvortil der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse regnskaber og andre dokumenter, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med administrationen af denne lov.

§ 4. Ansøgere om tilskud skal give landbrugsministeren alle oplysninger og dokumenter m.v., der er nødvendige for at godtgøre, at de betingelser for tilsagn om tilskud, der er stillet af landbrugsministeren eller EF-Kommissionen, er opfyldt.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation foretage eftersyn hos virksomheder, der har fået tilsagn om tilskud, og efterse regnskaber og andre dokumenter i det omfang, det er nødvendigt for at kontrollere, at de betingelser, som landbrugsministeren eller EF-Kommissionen har stillet for at yde tilskud, er opfyldt.

Stk. 3. Indehaveren eller de i virksomheden beskæftigede personer skal yde tilsynsmyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn efter stk. 2.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de projekter, hvortil der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 5. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse regnskaber og andre dokumenter, som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med administrationen af denne lov.

§ 5. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter og i henhold til denne lov helt eller delvis bortfalder, eller at udbetalt tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis

1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om tilsagn om tilskud,

2) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de planer, der er godkendt af landbrugsministeren og EF-Kommissionen,

3) de betingelser, som landbrugsministeren og EF-Kommissionen har fastsat, ikke opfyldes,

4) modtageren uden forudgående tilladelse fra landbrugsministeren inden seks år fra anskaffelsen afhænder udstyr eller inden 10 år fra arbejdets afslutning afhænder anlæg, hvortil der er ydet tilskud, eller

5) forudsætningerne for tilsagn om tilskud efter landbrugsministerens eller EF-Kommissionens skøn i øvrigt er væsentligt forrykket.

§ 5. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter og i henhold til denne lov helt eller delvis bortfalder, eller at udbetalt tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis

1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om tilsagn om tilskud,

2) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de planer, der er godkendt af landbrugsministeren og EF-Kommissionen,

3) de betingelser, som landbrugsministeren og EF-Kommissionen har fastsat, ikke opfyldes,

4) modtageren uden forudgående tilladelse fra landbrugsministeren inden seks år fra anskaffelsen afhænder udstyr eller inden 10 år fra arbejdets afslutning afhænder anlæg, hvortil der er ydet tilskud, eller

5) forudsætningerne for tilsagn om tilskud efter landbrugsministerens eller EF-Kommissionens skøn i øvrigt er væsentligt forrykket.

§ 6. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg til at bistå ved administrationen af denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for projekter omfattet af denne lov i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers forordninger.

§ 6. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg til at bistå ved administrationen af denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for projekter omfattet af denne lov i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers forordninger.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udformningen af ansøgninger m.v. og om ydelse og udbetaling af tilskud.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udformningen af ansøgninger m.v. og om ydelse og udbetaling af tilskud.

§ 8. Landbrugsministeren kan bemyndige Jordbrugsdirektoratet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Jordbrugsdirektoratet, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 8. Landbrugsministeren kan bemyndige Jordbrugsdirektoratet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Jordbrugsdirektoratet, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 9. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådan bødeansvar.

§ 9. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådan bødeansvar.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 590 af 12. december 1984 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget ophæves. Lovens bestemmelser er dog fortsat gældende for de tilsagn om tilskud, der er givet inden lovens ophævelse.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bestemme, at ansøgninger om tilskud, der er fremsendt efter den 1. maj 1988 i henhold til lov nr. 590 af 12. december 1984, kan indgå i ansøgningerne til EF-Kommissionen fremsendt efter denne lov.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 590 af 12. december 1984 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget ophæves. Lovens bestemmelser er dog fortsat gældende for de tilsagn om tilskud, der er givet inden lovens ophævelse.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bestemme, at ansøgninger om tilskud, der er fremsendt efter den 1. maj 1988 i henhold til lov nr. 590 af 12. december 1984, kan indgå i ansøgningerne til EF-Kommissionen, fremsendt efter denne lov.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål.

Lovforslaget tilsigter at tilvejebringe det nødvendige grundlag for gennemførelsen af EF's ordninger vedrørende tilskud til projekter inden for områderne forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og Rådets forordning (EØF) nr. 867/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter.

Lovforslaget afløser den gældende lov nr. 590 af 12. december 1984 »Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget«. Om Folketingets behandling af den hidtidige lov henvises til Folketingstidende 1984/85: Forh.sp. 62, 403, 2673 og 3087, A. sp. 425, B. sp. 59 og C. sp. 55.

2. Baggrund.

a) Forordning 355/77

Landbrugsministeren har siden 1973 haft hjemmel til at yde tilskud af statskassen til investeringer i afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter, hvortil der ydes tilskud fra EUGFL.

Lov nr. 187 af 30. marts 1973 gav landbrugsministeren hjemmel til at yde tilskud til gennemførelse af projekter, hvortil der blev ydet tilskud efter reglerne i Rådets forordning nr. 64/17/EØF af 5. februar 1964. Efter denne forordning kunne der bl.a. ydes tilskud til projekter, der vedrørte tilpasning og forbedring af landbrugsvarernes afsætning, og til udvikling af landbrugsvarernes afsætningsmuligheder.

De pågældende bestemmelser i forordning 64/17 blev afløst af Rådets forordning (EØF) nr. 355/77 af 15. februar 1977, hvorefter der kunne ydes tilskud fra EUGFL til projekter, der har til formål at udvikle eller rationalisere virksomheder, som beskæftiger sig med behandling, forarbejdning eller afsætning af landbrugsvarer.

Ved lov nr. 222 af 24. maj 1978, der ophævede lov nr. 187 af 30. marts 1973, fik landbrugsministeren hjemmel til at yde tilskud til gennemførelse af projekter, hvortil der blev ydet tilskud efter reglerne i forordning 355/77.

Forordning 355/77 blev ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1932/84 af 19. juni 1984, der blandt andet forlængede gyldighedsperioden for forordning 355/77 og udvidede kredsen af støtteberettigede projekter, således at der også kunne ydes tilskud til pilotprojekter med henblik på bl.a. udvikling af nye produkter og biprodukter. Endvidere blev det muligt under visse betingelser at yde støtte til høstudstyr.

Forordning 1932/84 blev gennemført i Danmark ved lov nr. 590 af 12. december 1984, der samtidig ophævede lov nr. 222 af 24. maj 1978.

Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1612/89 af 29. maj 1989 om indførelse af midlertidige foranstaltninger til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter blev anvendelsesområdet for forordning 355/77 udvidet til at omfatte skovbrugsprodukter. Muligheden for at yde støtte til investeringer vedrørende skovbrugsprodukter i henhold til forordning 1612/89 har ikke været udnyttet i Danmark.

Forordning 355/77 og forordning 1612/89 er ophævet ved Rådets forordninger (EØF) nr. 866/90 og nr. 867/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af henholdsvis landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Såvel efter forordning 355/77 som efter forordning 17/64 var det en betingelse for at opnå tilskud fra EUGFL, at det medlemsland, på hvis område projektet gennemføres, anbefaler projektet og deltager i finansieringen.

Efter forordning 355/77 var det endvidere en betingelse, at projektansøgningerne var omfattet af et af Kommissionen godkendt sektorprogram. Disse sektorprogrammer skulle indeholde en analyse af forholdene inden for afgrænsede produktsektorer og regioner samt en angivelse af den forventede udvikling i en 3-5 års periode.

Når et medlemsland havde fået godkendt et eller flere sektorprogrammer, fremsendte medlemslandet enkeltprojekterne til EF-Kommissionen.

Kommissionen foretog herefter en vurdering af, om de enkelte projekter opfyldte bestemmelserne i forordning 355/77. Kommissionens bevilling til de enkelte projekter blev foretaget ved to årlige udlodninger. Kommissionen fastlagde en række kriterier for udvælgelsen af de projekter, hvortil der blev ydet støtte. Da der ved de enkelte udlodninger normalt forelå støtteberettigede ansøgninger, der langt oversteg den bevilling, der var til rådighed, blev en række projekter afvist som følge af manglende midler. Projekter, der ikke opnåede tilskud under henvisning til manglende midler, kunne overføres til senere udlodninger. Et projekt kunne dog højest deltage i 4 udlodninger.

I Danmark blev sektorprogrammerne i de senere år normalt udarbejdet af brancheorganisationerne. Programmerne blev herefter indsendt til Landbrugsministeriet, som gennemgik dem med henblik på godkendelse og i givet fald videresendte dem til EF-Kommissionen.

De enkelte projekter blev herefter indsendt til Landbrugsministeriet, der tog stilling til, hvorvidt ansøgningerne skulle anbefales over for EF-Kommissionen. Som grundlag herfor blev projekterne forelagt strukturprojektudvalget, der er nedsat i medfør af § 6 i lov nr. 590. Dette udvalg er sammensat af repræsentanter for Landbrugsministeriet, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Industrirådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark og Det danske Handelskammer.

I de senere år har Landbrugsministeriet vurderet projekterne i forhold til en række danske kriterier

- Projekter, der er af nyskabende karakter, fortrinsvis som resultat af en aktuel produktudviklingsindsats.

- Projekter, som vedrører produkter af høj eksportorienteret forædlingsgrad, eller produkter, der skaber nye afsætningsmuligheder.

- Projekter, der indebærer nyinvesteringer, fortrinsvis i anvendelsen af moderne teknologi.

- Projekter med beskæftigelsesfremmende effekt.

Herudover kunne der tages hensyn til, hvorvidt projektet

- bidrager til aflastning af interventionssystemet

- er placeret i et egnsudviklingsområde.

Når EF-Kommissionen havde bevilget tilskud til et projekt, blev der i medfør af lov nr. 590 ydet nationalt tilskud til projektet. I de seneste år har Landbrugsministeriet ydet et tilskud på 5 pct. af udgiftsbeløbet, og EUGFL har ydet et tilskud på 2,5 gange det nationale tilskud svarende til 12,5 pct. af udgiftsbeløbet. I forbindelse med et særligt prioriteret projekt har Landbrugsministeriet ydet et tilskud på 8 pct. af udgiftsbeløbet. EUGFL ydede 25 pct. af udgiftsbeløbet til dette projekt.

I medfør af § 3 i lov nr. 590 har der i hvert finansår været mulighed for at give tilsagn om tilskud inden for en tilsagnsramme, der fastsættes ved tekstanmærkning på de årlige finanslove. I 1989 og 1990 udgjorde tilsagnsrammen henholdsvis 16,5 mill. kr og 14,0 mill. kr.

I tabel 1 er vist en oversigt over udbetalte tilskud i perioden 1978-1989 fordelt på henholdsvis EUGFL's andel og Landbrugsministeriets andel.

Tabel 1. Udbetalte tilskud 1978-1989.

--------------------------------------------------- Landbrugs- Mill.kr. EUGFL ministeriet --------------------------------------------------- 1978 (1/4-31/12) 44,8 6,1 1979 22,7 10,1 1980 61,7 12,7 1981 42,6 15,1 1982 41,1 13,9 1983 43,7 11,9 1984 24,9 9,2 1985 20,6 10,7 1986 30,7 17,9 1987 44,6 9,5 1988 35,1 14,5 1989 23,5 13,3 --------------------------------------------------- I alt 1978-1989 436,0 149,9 ---------------------------------------------------

Ca. 61 pct. af tilskuddene er ydet til investeringer i slagterisektoren, ca. 16 pct. i gartnerisektoren, ca. 11 pct. i mejerisektoren, ca. 6 pct. i grovvaresektoren og ca. 6 pct. i andre sektorer. Det bemærkes, at Kommissionen i en årrække frem til 1989 afviste at yde tilskud til projekter i mejerisektoren.

Der er ikke udbetalt tilskud til pilotprojekter, idet der ikke har været vist interesse for disse projekter hos ansøgerne.

I tabel 2 er vist antallet af indkomne ansøgninger om støtte samt afslag og bortfaldne ansøgninger i perioden 1983-1989.

Tabel 2. Oversigt over nye ansøgninger 1983-1989.

------------------------------------------------------- 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 ------------------------------------------------------- Nye ansøgn. 44 44 33 39 37 15 19 Heraf: - afslag 2 2 2 2 9 7 1 - bortfaldet 14 13 15 20 14 3 2 (* 1) -------------------------------------------------------

(* 1) Tallet er ikke endeligt, idet ansøgningerne kan indgå i operationelle programmer i 1991.

Ansøgninger med afslag omfatter ansøgninger, der ikke har kunnet anbefales af Landbrugsministeriet, og som derfor ikke er videresendt til EF-Kommissionen. Bortfaldne ansøgninger omfatter for størstedelens vedkommende ansøgninger, der ikke har opnået EF-støtte som følge af manglende midler. Enkelte af de bortfaldne ansøgninger er trukket tilbage af ansøgerne selv.

Faldet i antallet af nye ansøgninger og i antallet af bortfaldne ansøgninger i de seneste år kan tilskrives de i 1987 indførte nationale udvælgelseskriterier. Overgangsbestemmelserne i Rådets forordning nr. 4256/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 (strukturfondsreformen) for så vidt angår EUGFL, udviklingssektionen, indebærer sammen med overgangsbestemmelserne i forordning 866/90, at projekter, der var fremsendt inden vedtagelsen af forordning 866/90, i 1990 kan behandles efter reglerne i forordning 355/77. Bevillingen fra EUGFL i 1990 til danske projekter udgjorde 48,6 mill. kr. Bevillingen er anvendt til projekter, der er fremsendt i medfør af forordning 355/77.

b) Forordningerne 866/90 og 867/90.

Rådets forordninger (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og nr. 867/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter viderefører, med de nedenfor omtalte ændringer, forordning 355/77 med senere ændringer og forordning 1612/89.

Der er fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordningerne 866/90 og 867/90 i Kommisionens forordning (EØF) nr. 1935/90 af 3. juli 1990 om ansøgninger i form af operationelle programmer om støtte fra EUGFL, udviklingssektionen, til investeringer i forbedring af forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter, og i Kommissionens beslutning af 7. juni 1990 om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

I forhold til forordningerne 355/77 og 1612/89 er der navnlig sket følgende ændringer

Formålsangivelserne er i de nye forordninger tilpasset udviklingen af alternative produktionsmetoder, idet investeringer, der skaber nye afsætningsmuligheder for produkter fra såkaldt biologisk (økologisk) landbrug er direkte omfattet af formålsangivelserne i forordning 866/90.

Der er ligeledes sket mindre tilpasninger med hensyn til hvilke investeringer, der er refusionsberettigede. Efter forordning 866/90 kan der således ydes fortrinsstilling til investeringer til forbedring af strukturerne for afsætning af landbrugsprodukter.

Den nationale medfinansiering skal efter de nye forordninger fortsat være på mindst 5 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Støttemodtagerens medfinansiering skal for Danmarks vedkommende mindst udgøre 45 pct, mens tilskuddet fra EUGFL højst kan udgøre 30 pct. af projektets støtteberettigede omkostninger.

Proceduren for opnåelse af medfinansiering fra EF er i overensstemmelse med principperne for reformen af EF's strukturfonde (* 1) ændret væsentligt, og er i hovedtræk følgende

1. Medlemsstaterne udarbejder sektorplaner for de enkelte sektorer (f.eks. slagterisektoren), hvori der redegøres for sektorens udgangssituation, for de mål, der søges opnået i sektoren, og for de midler, der vil blive taget i anvendelse. Disse sektorplaner forventes i det store og hele at svare til sektorprogrammerne efter forordning 355/77.

2. På grundlag af sektorplanen fastsætter Kommissionen fællesskabsstøtterammer for hver sektorplan. Fællesskabsstøtterammen indeholder en beskrivelse af de investeringstyper, der er udvalgt til medfinansiering fra Fællesskabet, det samlede beløb, der kan ydes fra EUGFL inden for en nærmere bestemt årrække, samt som vejledning, støtteandelen for fondens deltagelse i de refusionsberettigede udgifter.

3. Medlemsstaterne udarbejder og fremsender herefter ansøgninger om tilskud. Dette sker i form af operationelle programmer eller, hvis der foreligger flere ensartede projekter, i form af ansøgning om globaltilskud. De projekter, der er omfattet af en ansøgning, må tidligst være påbegyndt 6 måneder inden ansøgningens modtagelse i EF-Kommissionen. Det ansøgte støttebeløb for de enkelte sektorer skal være i overensstemmelse med ovennævnte fællesskabsstøtterammer. EF-Kommissionen skal godkende de operationelle programmer. Godkendelsen udløser med-finansieringen fra EUGFL.

Kommissionen har ikke fastlagt retningslinier for ansøgninger om globaltilskud, og det er derfor usikkert, hvordan denne mulighed kan anvendes.

4. Efter EF-Kommissionens godkendelse af de operationelle programmer udbetales EF-tilskuddet til medlemslandene, der fordeler tilskuddet til de enkelte tilskudsmodtagere. Ved EF-bevilling af globaltilskud foretages den endelige fordeling af tilskuddet mellem de enkelte projekter af en myndighed eller organisation, der er udpeget af medlemslandet og godkendt af EF-Kommissionen.

5. Gennemførelsen af de operationelle programmer skal følges op løbende, og der skal foretages evalueringer. Til at bistå medlemslandet og Kommissionen i dette arbejde skal der nedsættes en opfølgningskomite, hvori Kommissionen kan deltage. Kommissionen har herudover i henhold til de af Kommissionen udarbejdede retningslinier om udarbejdelse af sektorplaner delegeret beføjelsen til at beslutte tilpasninger af programmet til komiteen, idet Kommissionens repræsentant i komiteen dog skal give samtykke til tilpasningerne. Sidstnævnte kan indebære beslutning om ændringer i de finansieringsplaner, der er fastsat i de operationelle programmer. Disse ændringer kan dog ikke omfatte over 15 pct. af Fællesskabets totale bidrag eller over 20 pct. af den årlige beløbsramme. Det er endvidere en forudsætning, at det samlede beløb i det operationelle program ikke overskrides.

I forhold til den hidtidige procedure under forordning 355/77 vil den nye procedure først og fremmest indebære, at det enkelte medlemsland i større omfang end hidtil er ansvarlig for prioriteringen og udvælgelsen af de projekter, der fremsendes til EF-Kommissionen. Medlemslandet får dermed større indflydelse på, hvilke projekter der skal have støtte. Efter forordning 355/77 havde Kommissionen den afgørende indflydelse på hvilke projekter, der skulle have støtte, idet de enkelte medlemslande fremsendte langt flere projekter, end der var EF-midler til at finansiere. Efter den nye procedure forudsættes medlemslandene fremover kun at fremsende de projekter, der er mulighed for at finansiere inden for fællesskabsstøtterammerne. Kommissionen vil alene kontrollere, om projekterne opfylder de generelle udvælgelseskriterier og betingelser i forordningerne.

Endvidere indebærer de nye forordninger, at medlemslandene generelt overdrages en større del af administrationen af ordningen.

3. Lovforslaget.

Lov nr. 590 udgjorde det nationale grundlag for støtte i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 355/77 af 15. februar 1977, som ændret senest ved Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988, om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og fiskeriprodukter. Forordning 355/77 er ophævet ved forordning 866/90 og forordning 867/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af henholdsvis landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Med lovforslaget, der skal afløse lov nr. 590, foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at yde tilskud til gennemførelse af projekter, hvortil der ydes tilskud fra EUGFL efter reglerne i forordningerne 866/90 og 867/90.

Endvidere foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for forordningernes anvendelse her i landet.

Endelig foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at udvælge de projekter, der fremsendes til EF-Kommissionen i henhold til de ovenfor nævnte forordninger.

Det er hensigten at tilrettelægge den danske administration af projektstøtteordningen efter følgende retningslinier

Erhvervet udarbejder, f.eks. gennem brancheorganisationerne, udkast til sektorplaner. Disse planer fremsendes til Landbrugsministeriet, der gennemgår planerne med henblik på at sikre, at alle de krævede oplysninger er tilvejebragt, herunder standardoplysninger om nationale myndigheder m.v., og med henblik på godkendelse.

Landbrugsministeren afgør hvilke sektorplaner, der skal fremsendes til EF-Kommissionen, efter høring af det i lovforslagets § 6 nævnte udvalg.

Når EF-Kommissionen har fastlagt fællesskabsstøtterammen for en sektor, kan ansøgninger fra virksomhederne i sektoren fremsendes til Landbrugsministeriet. Landbrugsministeriet samler de projekter, der skal fremsendes til EF-Kommissionen i operationelle programmer efter høring af det i lovforslagets § 6 nævnte udvalg. Det er hensigten at udarbejde operationelle programmer (ansøgninger) ca. 2 gange årligt.

Ved afgørelsen af hvilke projekter, der skal fremsendes til Kommissionen, undersøger Landbrugsministeriet, om bestemmelserne i forordningerne 866/90 og 867/90 samt i gennemførelsesbestemmelserne hertil er opfyldt. I lighed med hvad der har været gældende de senere år, er det hensigten at supplere EF-bestemmelserne med nationale udvælgelseskriterier. Det er således hensigten at prioritere projekter, der

- er af nyskabende karakter, fortrinsvis som resultat af en aktuel produktudviklingsindsats,

- vedrører produkter af høj eksportorienteret forædlingsgrad eller produkter, der skaber nye afsætningsmuligheder,

- indebærer nyinvesteringer, fortrinsvis i anvendelsen af moderne teknologi, eller

- har beskæftigelsesfremmende virkning.

Ved EF-Kommisionens godkendelse af det operationelle program, der eventuelt kan være betinget af, at enkelte projekter eller dele af projekter undtages fra støtte, vil Kommissionen udbetale EF-finansieringen til programmet i en eller flere rater til den danske stat. Landbrugsministeriet forestår de videre udbetalinger af både EF-tilskuddet og det nationale tilskud.

I forbindelse med tilskudsudbetalinger skal der foretages kontrol på virksomheden for at efterprøve, om oplysningerne i tilskudsansøgningen er korrekte.

Med hensyn til opfølgnings- og kontrolprocedurerne for de operationelle programmer er det hensigten, at udvalget nævnt i lovforslagets § 6, skal medvirke til at udøve de opgaver, der følger af forordningerne om reformen af strukturfondene (opfølgningskomite), herunder føre tilsyn med gennemførelsen af de operationelle programmer.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

I tabel 3 er vist en oversigt over de på det i december 1990 fremsatte finanslovforslag for 1991 angivne tilskud. Der er en vis usikkerhed knyttet til skønnet over udgifterne ved ordningen, herunder over udgiftsafløbet, idet udbetalingstidspunktet bestemmes af projekternes faktiske gennemførelse. Udbetalingstidspunktet ligger typisk inden for 1 til 4 år efter tilsagnsgivningen. Udgiftsforløbet er skønsmæssigt fastsat på baggrund af de hidtidige erfaringer med ordningen.

Tabel 3. Forventede udgifter til tilskud

-------------------------------------------------------------------~ Mill. kr. B F BO 1 BO 2 BO 3 Tilsagn 1990 1991 1992 1993 1994 -------------------------------------------------------------------~ Tilskud fra Landbrugsministeriet (nationale tilskud) Udestående til- sagn 31. dec. 1989 15,4 8,2 6,9 0,2 0,1 Tilsagnsgivning: 1990 14,0 0,8 9,0 3,4 0,5 0,3 1991 22,2 7,0 9,7 4,4 1,1 1992 16,8 5,0 6,7 4,0 1993 16,8 5,0 6,7 1994 17,2 5,2 -------------------------------------------------------------------~ I alt 102,4 9,0 22,9 18,3 16,7 17,3 -----------------------------------------------~ Heraf: finanslov 14,0 18,1 18,1 16,7 17,3 Heraf: genbevilling (TB) -5,0 4,8 0,2 - - -------------------------------------------------------------------~ Tilskud fra EUGFL 35,0 50,8 48,5 45,6 43,4 -------------------------------------------------------------------~ Samlet tilskud 44,0 73,7 66,8 62,3 60,7 -------------------------------------------------------------------~

Ordningens administration foreslås henlagt til Jordbrugsdirektoratet som hidtil. Jordbrugsdirektoratets opgaver vil bestå i behandling af sektorplaner og operationelle programmer, tilskudsadministration og tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til EF-bestemmelserne herom. Endvidere vil Jordbrugsdirektoratet varetage formandsskab og sekretariat for udvalget nævnt i § 6 i forslaget. Administrationen af den gældende lov kræver 1,24 årsværk fordelt på 0,94 AC og 0,30 HK. Dette forventes også at være tilfældet ved den foreslåede lov.

Til administrationen af den nye ordning vil det være nødvendigt at udvikle nyt EDB-programmel. Udgiften hertil anslås at udgøre 250.000 kr., og endvidere vil der være udgifter til den løbende drift heraf på ca. 80.000 kr. pr. år. De nævnte udgifter vil blive afholdt ved omprioritering inden for Landbrugsministeriets driftsmidler.

5. Høring.

Udkast til lovforslaget har været forelagt Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Industrirådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det danske Handelskammer og Dansk Skovforening.

6. Notifikation for EF-Kommissionen

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

Bestemmelsen giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte de bestemmelser, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige i henhold til EF's forordninger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2.

Den i stk. 3 foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte nationale kriterier for udvælgelsen af projekter, der skal indgå i ansøgninger til EF-Kommissionen, jf. de almindelige bemærkninger. Endvidere vil bemyndigelsen blive udnyttet til at tilpasse muligheden for tilskud til samme foranstaltning efter denne lov og efter anden lovgivning eller af andre offentlige midler med henblik på, at støtte- modtagerens egenfinansiering svarer til, hvad der er forudsat ved fastsættelsen af den nationale støtte og EF-støtten.

Til § 3.

Rådets forordninger 866/90 og 867/90 forudsætter, at det medlemsland, på hvis område projektet gennemføres, anbefaler projektet og deltager i finansieringen. Omfanget af den nationale finansiering skal fremgå af det operationelle program. Det forventes, at det i fællesskabsstøtterammerne efter forhandling mellem Kommissionen og Danmark vil blive fastsat, hvilket forhold, der skal være mellem det nationale tilskud og tilskuddet fra EUGFL. Størrelsen af det nationale tilskud vil på dette grundlag blive fastsat af landbrugsministeren. Det forventes, at det nationale tilskud som hovedregel fortsat vil udgøre 5 pct. af de støtteberettigede udgifter.

Omfanget af den samlede EF-finansiering vil fremgå af fællesskabsstøtterammerne. Da det kan være vanskeligt at skønne over tilgangen af projekter i det enkelte år, er det hensigten, at der på de årligt bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke udnyttet del af beløbsrammen til senere finansår.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger, er der en vis usikkerhed knyttet til skønnet over udgiftsafløbet. Det er hensigten, at søge konsekvenserne af eventuelle forskydninger i udbetalingsafløbet reguleret på de årlige bevillingslove.

Til §§ 4 og 5.

Bestemmelserne svarer til §§ 4 og 5 i den gældende lov nr. 590. Bestemmelsen om tilbagebetaling er dog ændret, således at den omfatter såvel tilbagebetaling af tilskud fra EUGFL som af det nationale tilskud.

Det i stk. 1 nævnte rentetillæg beregnes fra udbetalingstidspunktet med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 6.

Udvalget forventes sammensat af repræsentanter for Landbrugsministeriet, Landbrugsraadet (2 repræsentanter), De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det danske Handelskammer og Dansk Skovforening. Landbrugsministeren udpeger formanden.

Udvalget har rådgivende funktioner i forhold til udvælgelse af de sektorplaner og projekter, der skal fremsendes til EF-Kommissionen.

De i stk. 2 nævnte opgaver omfatter de opgaver, der påhviler den i forordningerne foreskrevne opfølgningskomite, herunder løbende evalueringer af de operationelle programmer og eventuelle tilpasninger af disse. Sidstnævnte indebærer som nævnt i de almindelige bemærkninger, at udvalget med samtykke fra Kommissionen inden for visse grænser kan omfordele tilsagn om tilskud.

Til § 7.

Det er hensigten at fastsætte regler om udbetaling af tilskud fra EUGFL og det nationale tilskud. Tilskuddet vil kunne udbetales i rater svarende til bestemmelserne i forordningerne om reformen af strukturfondene. Der vil i lighed med den hidtil gældende praksis blive fastsat regler om, at udbetalingsanmodninger skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, samt at projekterne forinden udbetaling af den sidste rate skal synes af en kgl. bygningsinspektør.

Der vil blive fastsat regler om kontrol af de projekter, hvortil der er udbetalt tilskud efter loven. Kontrollen kan både omfatte syning af investeringer og eftersyn af regnskabsbilag og andre relevante dokumenter.

Til § 8.

Det er hensigten, at Jordbrugsdirektoratet skal udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Der vil blive fastsat bestemmelser om, at Jordbrugsdirektoratets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til § 9.

Bestemmelserne svarer til strafbestemmelserne i lov nr. 414 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Til § 10.

Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, foreslås det, at landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at projekter indsendt efter den 1. maj 1988, og hvortil der ikke er ydet støtte, kan medtages i operationelle programmer, hvis de opfylder betingelserne og kriterierne i forordning 866/90.

(* 1) Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter og Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning 2052/88.

Nr LSF 41

Forslag til Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 19. februar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. februar 1991

Lov nr. 89 af 23/02/1991