1990 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VEJLOVE (NEDLÆGGELSE AF VEJNÆVNET, BEGRÆNSNING AF KLAGEADGANG M.V.)

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 3 ophæves.

2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således

»Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter § 49 kan påklages til trafikministeren.«

3. I § 5, stk. 2 og 3, udgår »efter forelæggelse for Vejnævnet«.

4. I § 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafikministeren.«

5. I § 6, stk. 2, udgår »efter forhandling med Vejnævnet«.

6. I § 12, stk. 1, ændres »Vejnævnet« til: »trafikministeren«.

7. I § 14, stk. 4, udgår », og i det i stk. 1 omhandlede tilfælde tillige med Vejnævnet«.

8. I § 15, sidste pkt., udgår »efter forud indhentet udtalelse fra Vejnævnet«.

9. § 16, sidste pkt., ophæves.

10. § 22, sidste pkt., ophæves.

11. § 25 ophæves.

12. § 27, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 28, sidste pkt., ophæves.

14. § 29, stk. 2, ophæves.

15. I § 47, stk. 4, udgår »anbefalet«.

16. I § 49, stk. 2, udgår »anbefalet«.

17. I § 53, stk. 1 og 6, udgår »anbefalet«.

18. § 63, sidste pkt., affattes således

»Forrentning sker med en årlig rente, der svarer til den diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen.«

19. I § 65, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.«

20. I § 108, stk. 2, udgår »anbefalet«.

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 3 ophæves.

2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således

»Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter § 49 kan påklages til trafikministeren.«

3. I § 5, stk. 2 og 3, udgår: »efter forelæggelse for Vejnævnet«.

4. I § 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafikministeren.«

5. I § 6, stk. 2, udgår: »efter forhandling med Vejnævnet«.

6. I § 12, stk. 1, ændres »Vejnævnet« til: »trafikministeren«.

7. I § 14, stk. 4, udgår: », og i det i stk. 1 omhandlede tilfælde tillige med Vejnævnet«.

8. I § 15, sidste pkt., udgår: »efter forud indhentet udtalelse fra Vejnævnet«.

9. § 16, sidste pkt., ophæves.

10. § 22, sidste pkt., ophæves.

11. § 25 ophæves.

12. § 27, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 28, sidste pkt., ophæves.

14. § 29, stk. 2, ophæves.

15. I § 47, stk. 4, udgår: »anbefalet«.

16. I § 49, stk. 2, udgår: »anbefalet«.

17. I § 53, stk. 1 og 6, udgår: »anbefalet«.

18. § 63, sidste punktum, affattes således

»Forrentning sker med en årlig rente, der svarer til den diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen.«

19. I § 65, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.«

20. I § 108, stk. 2, udgår: »anbefalet«.

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 3 ophæves.

Vejnævnet

§ 2

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 20, stk. 1, affattes således

»Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«

2. § 20, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

§ 2

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 20, stk. 1, affattes således

»Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«

2. § 20, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

§ 2

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 20, stk. 1, affattes således

»Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«

Klagebestemmelser

§ 3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 262 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1 og 2, affattes således

»Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages til trafikministeren.«

2. I § 52 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. stk. 1 samt § 49, stk. 3, og §§ 50-51, afgøres af trafikministeren.«

§ 3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 262 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1 og 2, affattes således

»Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages til trafikministeren.«

2. I § 52 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. stk. 1, og § 49, stk. 3, og §§ 50-51 afgøres af trafikministeren.«

§ 3. Der nedsættes et vejnævn med 13 medlemmer til at udøve de beføjelser, der er tillagt nævnet ved denne lov.

Stk. 2. Vejnævnet består af 3 medlemmer, der udnævnes af trafikministeren, herunder formanden, og 10 andre medlemmer, hvoraf

1 udpeges af justitsministeren

1 udpeges af miljøministeren

1 udpeges af Vejdirektoratet

2 udpeges af Amtsrådsforeningen i Danmark

2 udpeges af Kommunernes Landsforening

1 udpeges af Københavns kommune

2 udpeges af den eller de organisationer af motorkørende, som trafikministeren godkender dertil.

Ved behandling af sager, der angår Frederiksberg kommune, tiltrædes Vejnævnet af en repræsentant for denne kommune. For samtlige medlemmer udpeges suppleanter.

Stk. 3. Vejnævnet skal på begæring af ministeren afgive udtalelser i sager, som denne forelægger nævnet, ligesom nævnet for ministeren kan forelægge spørgsmål af betydning for vejvæsenet.

Stk. 4. Ministeren udfærdiger forretningsorden for nævnet, der kan antage fornøden medhjælp.

2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således

» § 4. Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter § 49 kan påklages til trafikministeren.«

Klager

§ 3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 262 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1 og 2, affattes således

Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages til trafikministeren.'

Klager

§ 4

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 6. august 1985, udgår i § 15 »og det i lov om offentlige veje § 3 omhandlede vejnævn«.

§ 4

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 6. august 1985, udgår i § 15: »og det i lov om offentlige veje, § 3, omhandlede vejnævn«.

§ 4. Trafikministeren afgør klager over administrationen af denne lov og af forskrifter udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 2. Trafikministeren kan undtage afgørelser inden for nærmere angivne områder fra klageadgang efter stk. 1.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

3. I § 5, stk. 2 og 3, udgår: »efter forelæggelse for Vejnævnet«.

4. I § 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafikministeren.«

Tvistigheder

§ 4

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 6. august 1985, udgår i § 15: »og det i lov om offentlige veje, § 3, omhandlede vejnævn«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Tvistigheder, der er indbragt for trafikministeren, inden loven træder i kraft, jf. stk. 1, og som ved lovens ikrafttræden ikke har været forelagt Vejnævnet, afgøres af trafikministeren uden forelæggelse for Vejnævnet.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, finder anvendelse på alle afgørelser truffet af trafikministeren eller af en overtaksationskommission efter lovens ikrafttræden, uanset om ekspropriationsbeslutningen er truffet før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Søgsmål om ekspropriation m.v., hvor endelig administrativ afgørelse er truffet af en klagemyndighed eller en overtaksationskommission før lovens ikrafttræden, skal anlægges senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Tvistigheder, der er indbragt for trafikministeren inden loven træder i kraft, jf. stk. 1, og som ved lovens ikrafttræden ikke har været forelagt Vejnævnet, afgøres af trafikministeren uden forelæggelse for Vejnævnet.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, finder anvendelse på alle afgørelser truffet af trafikministeren eller af en overtaksationskommission efter lovens ikrafttræden, uanset om ekspropriationsbeslutningen er truffet før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Søgsmål om ekspropriation m.v., hvor endelig administrativ afgørelse er truffet af en klagemyndighed eller en overtaksationskommission før lovens ikrafttræden, skal anlægges senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes som led i regeringens afbureaukratiseringsarbejde og omfatter en nedlæggelse af Vejnævnet, begrænsning af klageadgang og visse justeringer af ekspropriationsreglerne.

Vejnævnets hovedopgave er at afgive udtalelser i sager, der forelægges af trafikministeren. I en række tilfælde fastslår vejloven, at Vejnævnet skal høres, inden ministeren træffer afgørelse. Dette gælder bl.a. sager vedrørende konflikter mellem flere vejbestyrelser, det årlige hovedlandevejslovforslag samt fastsættelse af retningslinjer vedrørende bl.a. fordeling af udgifter i vejkryds, budgetter og regnskaber og glatføreforanstaltninger.

I to tilfælde fastslår loven, at afgørelsen træffes af Vejnævnet. Det drejer sig om sager om de økonomiske vilkår i forbindelse med en vejs overgang fra en vejbestyrelse til en anden og spørgsmål om uenighed om anlægsarbejder på de primærkommunale veje.

Vejnævnets aktivitet har været meget begrænset og primært bestået af et årligt møde, hvori hovedlandevejslovforslaget blev forelagt. Før disse forslag blev forelagt Vejnævnet, er de berørte kommuner, amtskommuner samt Miljøministeriet, der alle er repræsenteret i Vejnævnet, blevet hørt over forslaget. Der har i de 18 år, vejloven har fungeret, kun været ganske få uenighedssager.

På denne baggrund foreslås Vejnævnet ophævet og de afgørelser, der hidtil har henhørt under Vejnævnet, henlagt til trafikministeren.

I Indenrigsministeriets betænkning nr. 1168 af maj 1989 om de kommunale opgavers fordeling og finansiering (Lotz III-udvalget) er det foreslået, at klageadgangen efter vejlovgivningen - bortset fra ekspropriationssager - begrænses til at omfatte legalitetsspørgsmål. Dette forslag følges.

Endvidere indeholder forslaget nogle justeringer af vejlovens bestemmelser om ekspropriation omfattende bl.a. en frist for at indbringe sager om en ekspropriations lovlighed og om ekspropriationserstatninger for domstolene.

Da Vejnævnets aktivitet har været meget begrænset, og da der efter gældende lovgivning allerede er fastsat en begrænsning af klageadgangen, og ændringen i øvrigt er i overensstemmelse med det praktiske udgangspunkt for behandling af klagesager, medfører forslaget ikke økonomiske besparelser.

Lovforslaget har været forelagt for

Justitsministeriet

Indenrigsministeriet

Miljøministeriet

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet

Finansministeriet, Budgetdepartementet

Boligministeriet

Energiministeriet

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Kommunernes Landsforbund

Amtsrådsforeningen i Danmark

FDM og

Danske Vognmænd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved ophævelse af vejlovens § 3 nedlægges Vejnævnet.

Til nr. 2

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er det i Indenrigsministeriets betænkning nr. 1168 af maj 1989 om de kommunale opgavers fordeling og finansiering (Lotz III-udvalget) foreslået, at klageadgangen efter vejlovgivningen begrænses til legalitetsspørgsmål med den undtagelse, at ekspropriationsbeslutninger fortsat kan påklages fuldt ud.

Bestemmelsen om ministerens mulighed for at undtage visse afgørelser for klageadgang bliver herefter overflødig.

Til nr. 3 og 5-14

Ved disse ændringer udgår Vejnævnets opgaver af vejloven. Ændringerne i pkt. 6 og 11 medfører, at de opgaver Vejnævnet hidtil har truffet afgørelse i, henlægges til trafikministeren. I de øvrige tilfælde træffer trafikministeren som hidtil afgørelse i sagerne, blot uden først at høre Vejnævnet. Det er en selvfølge, at de af sagerne berørte parter som hidtil høres, inden der træffes afgørelse.

Til nr. 4

Vejbestyrelsernes afgørelser vedrørende ledninger har hidtil været omfattet af lovens almindelige klageregler.

Reglerne i lovens § 101 om gravetilladelser og § 106 om betingelserne for ledningernes beliggenhed i og over vejarealer (det såkaldte gæsteprincip) skyldes de store samfundsmæssige interesser i anlæg, drift og vedligeholdelse af veje og hensynet til denne sektors økonomi.

Der er imidlertid også til elforsyning, varmeforsyning, telefon, vandforsyning og fjernelse af spildevand og mange andre områder, hvortil kræves ledninger i eller over vejareal, knyttet vitale samfundsmæssige interesser, ligesom udgifterne hertil er af væsentlig størrelse. Det er derfor af stor betydning, at afgørelser, der berører disse sektorers økonomi m.v., ikke alene sker ud fra vejmæssige hensyn, men ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering. Hertil kommer, at en række love vedrørende ledninger, f.eks. stærkstrømsloven, telefonloven og vandløbsloven, indeholder ekspropriationshjemmel til at nedlægge disse ledninger også i vejareal. Når der således er flere parter, der har hjemmel til at ekspropriere sig ret til at placere sine anlæg på modpartens anlæg, foreligger der en speciel situation, der efter almindelige juridiske principper må løses ved forhandling. På denne baggrund findes det rimeligt at sidestille eventuelle uoverensstemmelser mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab med de uoverensstemmelser, der kan opstå mellem forskellige vejbestyrelser, og hvis parterne ikke selv kan løse disse, at lade dem afgøre af trafikministeren efter fornøden forhandling med ressortministeren.

Til nr. 15-17 og 20

Indvarsling og meddelelse ved anbefalet brev kan være uhensigtsmæssig både for afsender og modtager af brevene. Endvidere har en forsøgsperiode vist, at det ikke vil have uheldige følger at undlade at sende anbefalede breve. Endelig er lovbestemt krav om »anbefalet brev« ophævet ved lov nr. 415 af 13. juni 1990 om ændring af lov om jordfordeling mellem landbrugsejendomme, § 1, nr. 6.

De tilsvarende bestemmelser i vejloven foreslås derfor ophævet, således at det overlades til vejbestyrelserne og taksationsmyndighederne selv at afgøre, om indvarsling m.v. skal sendes ved anbefalet brev eller ved almindeligt brev.

Der vil ved kommende revision af statsekspropriationsprocedureloven blive foreslået en tilsvarende ændring.

Til nr. 18

Rentesatsen har hidtil været 1 pct. over den fastsatte diskonto. Dette skyldes, at diskontoen hidtil har ligget under markedsrenten, og det derfor ikke var rimeligt kun at give en rente svarende til diskontoen.

Da diskontoen nu vil blive fastsat til markedsniveau, er der ikke længere grundlag for at forrente ekspropriationserstatninger med en rente, der er højere end diskontoen.

Der vil ved kommende revision af statsekspropriationsprocedureloven blive foreslået en tilsvarende ændring.

Til nr. 19

Den kommission, der i sin tid udarbejdede udkast til statsekspropriationsprocedurelov, overvejede grundigt, om der burde fastsættes frist for sagsanlæg om en ekspropriations lovlighed og om erstatningens størrelse (betænkning nr. 330/1963). Kommissionens flertal fandt, at der ikke burde fastsættes en frist. Afgørende herfor var, at en frist kunne forøge antallet af retssager, idet parterne blev tvunget til hurtigt at udtage stævning også i tilfælde, hvor det ikke ville være kommet til retssag, såfremt de pågældende havde haft tid til at blive fortrolig med de nye forhold.

Mindretallet var ikke enig heri og fandt, at hensynet til sagernes afslutning måtte tillægges en sådan betydning, at der burde sættes en frist for søgsmål.

Flertallets opfattelse blev fulgt ved gennemførelse af statsekspropriationsprocedureloven, og der blev derfor heller ikke indført en sådan frist i vejlovens bestemmelser om ekspropriationsprocedure ved kommunale ekspropriationer.

Tiden har imidlertid vist, at mindretallet havde ret, idet der er forekommet en række tilfælde, hvor søgsmål er anlagt urimeligt længe efter, sagen var afgjort af ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerne (2-9 år). Det er en uholdbar retstilstand, at der efter flere års forløb kan rejses tvivl om lovligheden af arealdispositioner, og det er bevismæssigt uholdbart, at der rejses diskussion om erstatningen efter flere år, når erstatningen skal fastsættes efter forholdene på ekspropriationstidspunktet.

Hertil kommer, at en række andre love med ekspropriationsbestemmelser, f.eks. kommuneplanloven - herunder også det for Folketinget forelagte forslag til ny planlov - indeholder en bestemmelse, der fastsætter frist for sagernes indbringelse for domstolene.

Der vil ved kommende revision af statsekspropriationsprocedureloven blive foreslået en tilsvarende ændring.

Til § 2

Ændringen svarer til de under § 1, pkt. 2, omtalte ændringer af klagebestemmelserne, idet der dog ikke findes ekspropriationsbestemmelser i vejbidragsloven.

Til § 3

Ændringerne svarer til de under § 1, pkt. 2 og 4, omtalte ændringer.

Til § 4

Ændringen svarer til de under § 1, pkt. 3 og 5-14, omtalte ændringer.

Til § 5

Da Vejnævnet ikke har løbende opgaver, er det ikke nødvendigt med en afviklingsperiode. Det foreslås derfor, at nævnet nedlægges hurtigst muligt.

Eventuelle verserende sager, der ikke er afgjort inden denne dato, afgøres af trafikministeren uden forelæggelse for Vejnævnet.

For så vidt angår klagesagerne forudsættes det, at verserende klagesager færdigbehandles, idet ændringen som nævnt under de generelle bemærkninger er i overensstemmelse med det praktiske udgangspunkt for ministeriets behandling af disse.

Endelig sikres det ved overgangsbestemmelserne, at fristen for indbringelse af ekspropriationsbeslutningen og erstatningen for domstolene også kommer til at omfatte såvel tidligere som verserende sager.

Den foreslåede ændring af rentesatsen for ekspropriationserstatninger finder derimod kun anvendelse ved ekspropriationsbeslutninger truffet efter lovens ikrafttræden.

§ 5. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet afgøres af amtsrådet. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser, beliggende i flere amtsrådskredse, opgøres af trafikministeren efter forud indhentet erklæring fra de berørte amtsråd.

Stk. 2. Tvistigheder mellem en kommunal og en amtskommunal vejbestyrelse samt mellem to amtskommunale vejbestyrelser afgøres af trafikministeren efter forelæggelse for Vejnævnet.

Stk. 3. Tvistigheder, hvori kommunalbestyrelserne i København og Frederiksberg er part, afgøres af ministeren efter forelæggelse for Vejnævnet.

5. I § 6, stk. 2, udgår: »efter forhandling med Vejnævnet«.

Normer m.v.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Tvistigheder, der er indbragt for trafikministeren inden loven træder i kraft, jf. stk. 1, og som ved lovens ikrafttræden ikke har været forelagt Vejnævnet, afgøres af trafikministeren uden forelæggelse for Vejnævnet.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, finder anvendelse på alle afgørelser truffet af trafikministeren eller af en overtaksationskommission efter lovens ikrafttræden, uanset om ekspropriationsbeslutningen er truffet før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Søgsmål om ekspropriation m.v., hvor endelig administrativ afgørelse er truffet af en klagemyndighed eller en overtaksationskommission før lovens ikrafttræden, skal anlægges senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 6. - - -

Stk. 2. Trafikministeren kan efter forhandling med Vejnævnet fastsætte retningslinier for fordeling af udgifter til vejforanstaltninger i kryds og mellem veje under forskellige vejbestyrelser.

6. I § 12, stk. 1, ændres »Vejnævnet« til: »trafikministeren«.

§ 7. Trafikministeren afgør klager over administrationen af denne lov og af forskrifter udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 2. Trafikministeren kan undtage afgørelser inden for nærmere angivne områder fra klageadgang efter stk. 1.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejmyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

2. I § 52 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. stk. 1, og § 49, stk. 3, og §§ 50-51 afgøres af trafikministeren.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 12. Ved en vejs overgang fra een vejbestyrelse til en anden fastsættes de økonomiske vilkår i mangel af overenskomst af Vejnævnet.

7. I § 14, stk. 4, udgår: », og i det i stk. 1 omhandlede tilfælde tillige med Vejnævnet«.

Hovedlandeveje

§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Stk. 2. Trafikministeren kan dog træffe bestemmelse om nedlæggelse af en hovedlandevejsstrækning, der afløses af en ved lov bestemt forlægning af hovedlandevejen.

Stk. 3. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.

Stk. 4. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1 fremsættes, og forinden der træffes bestemmelser efter stk. 2 og 3, skal der forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, og i det i stk. 1 omhandlede tilfælde tillige med Vejnævnet.

8. I § 15, sidste pkt., udgår: »efter forud indhentet udtalelse fra Vejnævnet«.

§ 15. Trafikministeren kan bestemme, at projekterings-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder samt driftsforanstaltninger udføres af Vejdirektoratet, eller træffe aftale med et amtsråd eller en kommunalbestyrelse om, at disse opgaver udføres af vedkommende amtsråd eller kommunalbestyrelse for statens regning. I så fald skal overslag over udgifterne forud være godkendt af Vejdirektoratet inden for finanslovens bevillingsrammer, og der skal aflægges særskilt regnskab for udgifterne. Ministeren fastsætter efter forud indhentet udtalelse fra Vejnævnet almindelige regler om forholdet.

9. § 16, sidste pkt., ophæves.

§ 15. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren og det i lov om offentlige veje § 3 omhandlede vejnævn at udfærdige vejledende retningslinjer for snerydning og foranstaltninger mod glat føre.

§ 16. Forinden et projekteret større hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig. De pågældende myndigheder kan kræve, at eventuelle meningsuligheder om et projekts udformning forelægges for Vejnævnet, forinden trafikministeren træffer afgørelse i sagen.

10. § 22, sidste pkt., ophæves.

§ 20. Ministeren for offentlige arbejder afgør klager over administrationen af denne lov og af forskrifter udfærdiget i medfør af loven.

2. § 20, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

§ 20. - - -

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan undtage afgørelser inden for nærmere angivne områder fra klageadgang efter stk. 1.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 6. Tvistigheder mellem kommunale myndigheder vedrørende spørgsmål, der omhandles i denne lov, afgøres af ministeren for offentlige arbejder.

§ 22. Forinden der træffes afgørelse om anlæg af nye landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, skal vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. Enhver af disse myndigheder kan kræve, at eventuelle meningsuligheder forelægges for Vejnævnet, forinden trafikministeren træffer afgørelse i sagen.

11. § 25 ophæves.

§ 25. Enhver af de myndigheder, der er nævnt i §§ 23 og 24, kan kræve, at meningsuligheder om det pågældende arbejde forelægges Vejnævnet til afgørelse.

12. § 27, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 27. Vejplaner for hovedlandeveje stadfæstes af trafikministeren.

Stk. 2. Forinden et hovedlandevejsanlæg søges optaget på vejplanen, skal de vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. De amtskommunale og kommunale vejbestyrelser kan kræve, at eventuelle meningsuligheder om arbejdets optagelse på ministeriets vejplan forelægges for Vejnævnet, forinden ministeren træffer afgørelse i sagen.

13. § 28, sidste pkt., ophæves.

§ 28. Forinden et landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen, for de kommuner, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. Enhver af disse myndigheder kan kræve eventuelle meningsuligheder forelagt for Vejnævnet, forinden trafikministeren træffer afgørelse i sagen.

14. § 29, stk. 2, ophæves.

§ 29. Et kommunalt vejanlæg kan uden for områder, der er byzone, jf. lov om by- og landzoner, eller uden for områder der er omfattet af kommuneplan, eller indtil en sådan foreligger, af en godkendt dispositionsplan, kun optages på vejplanen med amtsrådets godkendelse. Forinden optagelse på vejplan af et vejanlæg, som skal have tilslutning til eller skære en bestående hovedlandevej eller en hovedlandevej, der er optaget på ministeriets vejplan, skal endvidere Vejdirektoratet have adgang til at udtale sig.

Stk. 2. Såvel Vejdirektoratet som amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan kræve, at eventuelle meningsuligheder forelægges for Vejnævnet, forinden trafikministeren træffer afgørelse i sagen.

15. I § 47, stk. 4, udgår: »anbefalet«.

§ 47. - - -

Stk. 4. Til åstedsforretningen indvarsler vejbestyrelsen med mindst 2 ugers varsel ejere og brugere ifølge arealfortegnelsen ved anbefalet brev, for så vidt fornødne oplysninger om adresser m.v. kan fremskaffes. På samme måde skal andre, der ifølge de foreliggende oplysninger må skønnes at have en retlig interesse at varetage i anledning af den påtænkte ekspropriation eller af foranstaltningerne, indvarsles. Indvarslingen skal indeholde oplysning om, hvor ekspropriationsplan er fremlagt, og om indholdet af bestemmelsen i § 48, stk. 3. Den del af arealfortegnelsen, der vedrører den pågældende ejers eller brugers ejendom, skal medfølge.

16. I § 49, stk. 2, udgår: »anbefalet«.

§ 49. - - -

Stk. 2. Meddelelse om ekspropriationsbeslutningens indhold og om foranstaltningernes gennemførelse tillige med udskrift af eventuelle i åstedsprotokollen indførte og af vejbestyrelsen tiltrådte aftaler tilsendes ved anbefalet brev ejere og brugere, andre erstatningsberettigede samt andre retligt interesserede, der har givet møde under åstedsforretningen. Meddelelsen skal i forhold til hver enkelt indeholde oplysning om, hvilke indskrænkninger der sker i hans rettigheder ved ekspropriationen, samt oplysning om adgangen til at påklage ekspropriationsbeslutningen og om fristen herfor. Eventuelt revideret arealfortegnelse skal medfølge.

17. I § 53, stk. 1 og 6, udgår: »anbefalet«.

§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5.

§ 53. Til taksationsforretningen indvarsles parterne ved anbefalet brev med mindst 2 ugers varsel.

Stk. 6. Udskrift af kendelsen tilsendes parterne ved anbefalet brev, der skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe kendelsen for vedkommende overtaksationskommission og om fristen herfor, jf. § 54.

18. § 63, sidste punktum, affattes således

»Forrentning sker med en årlig rente, der svarer til den diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen.«

Erstatningens udbetaling

§ 63. Erstatningsbeløbene forrentes fra datoen for den beslutning om ekspropriationens gennemførelse, der er nævnt i § 49, stk. 1. Et andet begyndelsestidspunkt kan dog fastsættes, når omstændighederne taler derfor. Forrentningen sker med en årlig rente, der udgør 1 pct. mere end den diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen.

19. I § 65, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.«

Søgsmål

§ 65. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov behandles i første instans ved landsret. Sagen anlægges ved den ret, under hvilken vedkommende ejendom er beliggende.

Stk. 2. Afgørelser, der kan efterprøves ifølge reglerne i §§ 4 og 54, kan ikke indbringes for domstolene, før denne prøvelsesmulighed er udnyttet.

20. I § 108, stk. 2, udgår: »anbefalet«.

§ 108. - - -

Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives ejere og brugere af vedkommende ejendomme meddelelse ved anbefalet brev.

Ingen

Nr LSF 34

Forslag til Lov om ændring af vejlove (Nedlæggelse af Vejnævnet, begrænsning af klageadgang m.v.)

Fremsat af trafikministeren (Ikast)

den 9. januar 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. april 1991

Lov nr. 221 af 10/04/1991