1990 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE)

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

3. Efter § 4 indsættes

» § 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.«

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§ 7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8 og«.

6. I § 5 indsættes som nr. 4

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8 a.«

7. Efter § 8 indsættes

» § 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«

8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Den efter §§ 6-8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3

»Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

13. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.«

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således

»Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og 18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

3. Efter § 4 indsættes

» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.«.

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§ 7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8 og«

6. I § 5 indsættes som nr. 4

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.

7. Efter § 8 indsættes

» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.

8. § 9, 1-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3

» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskatteloven § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

13. § 19, stk. 2, affattes således

»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.«.

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således

»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten, bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og 18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.

§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2 omhandlede art.

Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A.

- - -

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, indsættes i § 2 som stk. 7

»Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke selvangives.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, indsættes i § 2 som stk. 7

» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke selvangives.«.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst og kapitalindkomst.

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, indsættes i § 2 som stk. 7

» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke selvangives.«.

§ 2. - - -

Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget for pligten til selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

- - -

d) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i § 17 A knyttet til de i litra c) nævnte udbytteindtægter, og hvoraf der svares skat i henhold til kildeskattelovens § 65 A,

- - -

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

- - -

3. I § 13 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 62,5 pct. af udbyttebeløbet.«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

- - -

g) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte udbytteindtægter,

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,

- - -

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

§ 2. - - -

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte skat.

- - -

4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

3. I § 13 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.«

4. I overskriften til afsnit IV udgår »og skattegodtgørelse«.

5. § 17 A ophæves.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

3. I § 13 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.«.

4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og skattegodtgørelse«.

5. § 17A ophæves.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder

- - -

3) udbytte, kursværdiændringer, realiserede kursgevinster og -tab samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A vedrørende certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger.

- - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke

- - -

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A,

- - -

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, udgår »samt godtgørelse som nævnt i § 12«.

2. I § 10 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.«

3. § 12 ophæves.

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i § 12«.

2. I § 10 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.«.

3. § 12 ophæves.

§ 4. - - -

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B,

- - -

3. Efter § 4 indsættes

» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.«.

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§ 7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8 og«

6. I § 5 indsættes som nr. 4

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i § 12«.

§ 4. Henlæggelsen kan højst andrage 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret - opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst andrage 5.000 kr.

- - -

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 14, stk. 1, udgår »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste punktum

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, udbetales ikke.«

7. I § 25 A, stk. 4, udgår », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue«.

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62, stk. 1, udgår »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 7-8«.

13. I § 65, stk. 2, udgår »eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A«.

14. § 65 A, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.«

19. § 67 A ophæves.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, udbetales ikke.«.

7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue«.

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og § 62, stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 7-8«.

13. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A«.

14. § 65 A, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.«.

19. § 67 A ophæves.

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og

3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.

7. Efter § 8 indsættes

» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.

8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge

- - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.«.

§ 5. - - -

Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.

- - -

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8 B, stk. 2, udgår »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.«.

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således

»3) udbytter efter § 16 A,».

3. I § 16 A, stk. 1, udgår », herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8 B, stk. 2, udgår: »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,»

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således

»3) udbytter efter § 16 A,».

3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 8 B, stk. 2, udgår: », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,»

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.«

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

§ 8

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste punktum

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.«

§ 8

I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.«

§ 8. Ved opførelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

- - -

2. I § 10 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 62,5 pct. af udbyttebeløbet.«.

§ 8 B. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtigess erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente~ og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på een gang.

- - -

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således

»3) udbytter efter § 16 A,».

§ 8

I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.«

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk. 1, »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk. 1,: »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk. 1, », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 10

I lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989, udgår i § 1, stk. 2, »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 10

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143 af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989, udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab.

- - -

3. § 12 ophæves.

§ 10

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143 af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989, udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og 8, »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og 8,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og 8,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 12

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.

2. Skattereformaftalen

Lovforslagets formål er at ophæve dobbeltbeskatningen af aktieudbytter.

Skattereformaftalen af 19. juni 1985 mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indeholdt følgende afsnit

»Den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. ophæves, således at udloddet selskabsoverskud for fremtiden ikke beskattes både i selskabet og hos aktionæren.

Såvel af provenumæssige som af tekniske årsager skal ophævelsen af dobbeltbeskatningen først gennemføres med virkning fra 1.januar 1990.

Ved udformningen af en metode til ophævelse af dobbeltbeskatningen skal det tilstræbes, at fordelen ved ophævelsen i første række kommer selskaberne til gode.

Det er en forudsætning, at det ved den tekniske udformning sikres, at udlodninger ikke kan foretages, uden at beskatning finder sted - enten i selskabet eller hos aktionæren. I denne forbindelse skal der også tages hensyn til relationerne til udenlandske investorer. Det skal desuden sikres, at det ikke er muligt at undgå eller reducere beskatningen ved at maskere andre udbetalinger fra selskaber som udbytter. Endelig er det et mål, at den samlede beskatning af udbytter gøres så enkel som mulig.«

3. Gældende regler.

I dag lempes dobbeltbeskatningen ved at skattemyndighederne yder udbyttemodtageren en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet, når beløbet selvangives. Skattegodtgørelsen og udbyttet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes udbyttet og skattegodtgørelsen tillige ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Når skatten er beregnet, modregnes skattegodtgørelsen i det samlede skattebeløb. Det udbyttegivende selskab indeholder en foreløbig kildeskat på 30 pct. af udbyttet, som modregnes i slutskatten. Kildeskatten har derfor ingen betydning for aktionærens samlede skat af udbyttet.

Eksempel på samlet beskatning ved skattegodtgørelse på 25 pct. Selskabet tjener 100 kr., og der foretages størst mulig udbytteudlodning.

--------------------------------------------------------------------~ Selskab Skattepligtig indkomst 100 Skat 40 pct. 40 40 ---------------------------- Udbytte 60 Skattegodtg. 25% 15 ----- Aktionær Skattepl. indkomst 75 Skat 56 pct. 42 - Skattegodtg. - 15 ----- Skat aktionær 27 27 -------------------------------------------------------~ Skat i alt 67 --------------------------------------------------------------------~

Som det ses af det ovenstående eksempel, udgør den samlede skat betalt af selskabet og aktionæren tilsammen 67 kr., når aktionærens skatteprocent er 56. Den samlede beskatning overstiger således den skat, som skulle betales, hvis aktionæren selv havde tjent 100 kr. som kapitalindkomst.

For begrænset skattepligtige udbyttemodtagere er skattepligten af udbyttet endeligt opfyldt ved den kildeskat på 30 pct., som selskabet indeholder. Det gælder dog ikke, hvis kildeskatten refunderes helt eller delvist til den begrænset skattepligtige aktionær efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Som udgangspunkt er kun fuldt skattepligtige aktionærer berettiget til skattegodtgørelse, men begrænset skattepligtige udbyttemodtagere kan være tillagt ret til dansk skattegodtgørelse i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette er tilfældet i de gældende aftaler med Storbritannien, Australien, New Zealand og Singapore, samt i en endnu ikke ratificeret ny aftale med USA. I de to sidstnævnte aftaler er skattegodtgørelsen dog begrænset til 15 pct. af udbyttet.

Et aktieselskab, der ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et andet selskab, beskattes ikke af udbytte fra datterselskabet. I forholdet mellem moder- og datterselskaber finder der således allerede efter de gældende regler ingen dobbeltbeskatning af aktieudbytter sted, forudsat at 25 pct.'s-kravet er opfyldt. Er datterselskabet et udenlandsk selskab, er moderselskabets skattefrihed betinget af, at den indkomst, der ligger til grund for udbyttet, allerede er blevet beskattet i det pågældende udland efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske selskabsbeskatning. Er dette ikke tilfældet, kan skatten efter ansøgning nedsættes efter forholdet mellem udbyttet og den skattepligtige indkomst - dog højst med det beløb, som det påhviler datterselskabet at betale i skat af udbyttet til moderselskabet.

4. Dobbeltbeskatningsudvalgets betænkning.

På baggrund af skattereformaftalen blev det den 3. december 1985 besluttet at nedsætte et udvalg. Udvalget skulle med udgangspunkt i de direktiver, der er givet i skattereformaftalen, fremkomme med forslag til regler, der på den enklest mulige måde kunne realisere ophævelsen af dobbeltbeskatningen.

Udvalget var sammensat af repræsentanter fra Erhvervenes Skattesekretariat, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ministerierne.

Udvalget afgav betænkning den 20. marts 1987 (betænkning nr. 1098) og skitserede fire modeller, der hver især kunne tænkes udformet i forskellige varianter

Fradragsordningen, hvorefter selskabet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst kan fradrage overskud, der udbetales som udbytte til aktionærerne. Er der allerede betalt selskabsskat af et overskud, refunderes skatten til selskabet, hvis dette overskud i et senere år udbetales til aktionærerne.

Godtgørelsesordningen, hvorefter selskabet som udgangspunkt beskattes efter de gældende regler, og aktionærerne beskattes som i dag af udbyttet. Ophævelsen af dobbeltbeskatningen finder sted ved, at aktionæren modtager en godtgørelse, der fuldt ud modsvarer den skat, selskabet allerede har betalt af det udloddede udbytte.

I skattefrihedsordningen fritages udbytte helt fra beskatning hos aktionæren, således at alene selskabet beskattes af det udloddede beløb.

I forbindelse med både godtgørelsesordningen og skattefrihedsordningen nævnes i betænkningen, at selskabet kan pålignes en særlig skat (udligningsskat), hvis der udloddes indkomst, der ikke er blevet selskabsbeskattet.

I 20 pct.'s-ordningen beskattes selskabet som efter de gældende regler. Aktionæren pålignes en 20 pct.'s skat af udbyttet. Tilsammen vil disse to beskatninger føre til et beskatningsniveau, der er tilpasset skattesystemets øvrige beskatningsniveau.

5. Lovforslagets indhold.

Efter lovforslaget afskaffes den eksisterende godtgørelsesordning. Der vil således ikke længere blive beregnet skattegodtgørelse til fuldt eller begrænset skattepligtige udbyttemodtagere.

Fuldt skattepligtige personer skal betale en endelig skat på 30 pct. af aktieudbytte, der ikke overstiger 30.000 kr. ( I lovforslaget angives beløbet til 26.400 kr. Da beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil beløbsgrænsen for 1991 udgøre 30.000 kr.). Skatten anses for endeligt afregnet i kraft af den indeholdte kildeskat. Som følge af, at skatten er endeligt afregnet, skal udbyttet ikke selvangives.

For personer, der oppebærer udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 45 pct. Den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr., skal selvangives. Skatten indgår i forskudsskatten og slutskatten på samme måde som efter de gældende regler. Skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af uudnyttet personfradrag kan modregnes i skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr.

De gældende regler, hvorefter moderaktieselskaber og moderfonde er skattefri af udbytte fra datteraktieselskaber (dvs selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen), opretholdes uændret.

Selskaber, der ikke er moderselskaber, beskattes med 25 pct. af aktieudbytte.

6. Baggrunden for lovforslaget.

Lovforslaget er udformet under hensyn til følgende krav, der alle var indeholdt i skattereformaftalen

1) udloddet selskabsoverskud beskattes ikke både i selskabet og hos aktionæren,

2) fordelen skal i første række komme selskaberne til gode,

3) udlodninger kan ikke finde sted, uden at der sker beskatning enten hos selskabet eller hos aktionæren, hvilket også skal gælde for udenlandske aktionærer,

4) det skal forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres som udbytter, samt

5) beskatningen skal udformes så enkelt som muligt.

ad 1. Begrebet dobbeltbeskatning.

Ved begrebet »dobbeltbeskatning« kan forstås det forhold, at den samme indtægt beskattes i flere led. Det er dog mere nærliggende at forstå begrebet »dobbeltbeskatning« som den merbeskatning, som er resultatet af, at den samme indkomst beskattes i to eller flere led. På den baggrund kan en ophævelse af dobbeltbeskatningen ske ved at beskatningen af udbyttet - i selskabet og hos aktionæren - tilsammen reduceres til et niveau, der svarer til det beskatningsniveau, som andre tilsvarende indkomster er undergivet.

En beskatning af udbytte med 30 pct. vil for personer bevirke en samlet beskatning af udloddet selskabsindkomst på 57 pct. Når man tager hensyn til, at selskabet først betaler skat i året efter indtjeningsåret, og at udbytteskatten også først forfalder i det efterfølgende år, vil den samlede beskatning svare til beskatningsniveauet for anden kapitalindkomst optjent direkte af en person.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt udbyttet er under 30.000 kr.

--------------------------------------------------------------------~ Selskab Skattepligtig indkomst 100 A/S skat 38 pct. 38 38 ---------------------------------------- Udbytte 62 Udbytteskat 30 pct. 19 19 Aktionær Udbetalt udbytte 43 Nettoudbytte 43 --------------------------------------------------------------------~ Samlet skat 57 --------------------------------------------------------------------~

Hvis udbyttet overstiger 30.000 kr., således at denne del af udbyttet skal beskattes med 45 pct., vil den samlede beskatning være på 66 pct.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt beløbet indgår i den del, der overstiger 30.000 kr.

--------------------------------------------------------------------~ Selskab Skattepligtig indkomst 100 A/S skat 38 pct. 38 38 ---------------------------------------- Udbytte 62 Kildeskat 30 pct. 19 19 Aktionær Udbetalt udbytte 43 15 pct. skat af udbytte før kildeskat (62) 9 9 Nettoudbytte 34 --------------------------------------------------------------------~ Samlet skat 66 --------------------------------------------------------------------~

Hvis udbyttet er et alternativ til personlig indkomst, f.eks. løn til en hovedaktionær, er beskatningen på samme niveau. Er udbyttet et alternativ til anden kapitalindkomst, f. eks. renteindtægter, overstiger den samlede beskatning af udloddet selskabsindkomst den skat, aktionæren skulle have betalt, hvis han selv havde oppebåret renteindtægten. Dobbeltbeskatningen er dog blevet lempet ved nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 til 40 pct. og bliver som følge af regeringens forslag sat yderligere ned til 38 pct. En nedsættelse af beskatningen af store udbytter ville medføre mulighed for, at f.eks. hovedaktionærer opnår skattebesparelser ved at konvertere løn til udbytte, og ville bevirke, at beløb, som selskabet ikke har betalt skat af, vil blive beskattet væsentligt lavere hos aktionæren end anden kapitalindkomst.

For selskaber, der skal betale 25 pct. i skat af udbytte fra andre selskaber, vil den samlede beskatning af udbyttet udgøre knap 54 pct.

Samlet beskatning efter gældende regler af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25 pct. af aktierne.

--------------------------------------------------------------------~ Selskab Skattepligtig indkomst 100 (udloddende) A/S skat 40 pct. 40 40 ------------------------------------------- Udbytte 60 Aktionær Skattegodtgørelse 25 pct. 15 (selskab) Skattepligtig indkomst 75 Skat 40 pct. 30 - Skattegodtgørelse - 15 --------------------------------------------------------------------~ Samlet skat 55 --------------------------------------------------------------------~

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25 pct. af aktierne. Udbytte beskattes med 25 pct.

--------------------------------------------------------------------~ Selskab Skattepligtig indkomst 100 (udloddende) A/S skat 38 pct. 38 38 ---------------------------------------- Udbytte 62 Udbytteskat 25 pct. 16 16 Aktionær Netto udbytte 46 (selskab) --------------------------------------------------------------------~ Samlet skat 54 --------------------------------------------------------------------~

På samme måde som nævnt ovenfor er dobbeltbeskatningen blevet lempet ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen, dvs en lempelse, der både er kommet det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab til gode. Ved nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct. blev skattegodtgørelsen heller ikke sat tilsvarende ned. Når der tages højde for skattegodtgørelsen, faldt den effektive beskatning af udbytte til minoritetsaktionærselskaber fra 37,5 pct. til 25 pct. som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.

Ad 2. Fordelen skal i første række komme selskaberne til gode.

Lempelsen af beskatningen gives umiddelbart til aktionæren og ikke til selskabet. Dette kan dog ikke føre til, at den foreslåede lempelse af dobbeltbeskatningen ikke i sidste ende kommer selskaberne til gode i samme omfang, som hvis man f.eks. havde givet selskaberne fradrag for udloddet udbytte. For det første kan selskaberne nedsætte udbytteudlodningerne. For det andet kan en lempelse af dobbeltbeskatningen medføre en forøget interesse for investering i aktier. Endelig skete der en lempelse af dobbeltbeskatningen ved at selskabsskatten blev sat ned fra 50 til 40 pct. som led i forliget om finansloven for 1990.

ad 3. Udlodninger kan ikke finde sted uden beskatning enten i selskab eller hos aktionær.

Ved udbytteudlodning til udenlandske aktionærer sikres en rimelig dansk beskatning ved, at udenlandske aktionærer skal betale en definitiv udbytteskat på 30 pct. af udbyttet, medmindre en del af udbytteskatten skal refunderes helt eller delvist efter de internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endvidere bortfalder dansk skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Såfremt selskabet ikke har betalt skat af det beløb, der udloddes, beskattes aktionæren med 30-45 pct. af det udloddede beløb. Udlodninger kan derfor ikke finde sted uden beskatning enten i selskabet eller hos aktionæren. Beskatningen på 45 pct. af udbytte, der overstiger 30.000 kr., sikrer, at store kapitalgevinster, der ikke beskattes i selskabet, beskattes hos aktionæren på et niveau, der ikke ligger væsentligt under beskatningen af anden kapitalindkomst.

Ad 4. Det forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres som udbytte.

Når udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes med 45 pct., vil den samlede beskatning som nævnt under punkt 1 være på 66 pct., dvs på niveau med den højeste beskatning af personlig indkomst som f.eks løn. Den fordel, der kan opnås ved at konvertere f.eks løn til udbytte, er derfor meget begrænset.

Ad 5. Beskatningen udformes så enkelt som muligt.

Forslaget medfører, at aktieudbytte til personer ikke længere indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Skatten på 30 pct. indeholdes af selskabet. Dette vil medføre en væsentlig forenkling. Det skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at selvangive aktieudbytte, medmindre udbyttet overstiger 30.000 kr. Det vil sige, at ca. 665.000 udbyttemodtagere ud af i alt ca. 670.000 udbyttemodtagere fremover ikke skal selvangive udbytte. Ordningen har endvidere den fordel, at den i modsætning til den gældende skattegodtgørelsesordning er meget let at forstå.

Ikrafttræden.

Det foreslås, at det ny beskatningssystem for udbytte får virkning fra og med indkomståret 1991.

7. Provenu.

Den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsesordningen og bortfaldet af indkomstbeskatningen af aktieudbytte og skattegodtgørelse hos personer vil isoleret set medføre et provenutab. Dette provenutab vil imidlertid delvist blive opvejet af den ny skat af udbytte på henholdsvis 30 pct. og 45 pct., hvor ca. halvdelen af det samlede udbyttebeløb til personer skønnes at blive omfattet af 45 pct.'sbeskatningen.

For aktieselskaber, skattepligtige fonde m.v. indebærer lovforslaget i realiteten ingen ændringer i beskatningen af udbytte fra minoritetsaktionæraktier. For selskaber, der i dag får skattegodtgørelsen udbetalt kontant, vil bortfaldet af skattegodtgørelsen dog bevirke en skattestigning, der kan anslås til ca. 35 mill. kr.

Endelig vil den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsen medføre en provenugevinst i relation til aktionærer bosat i Storbritannien, Australien, New Zealand og Singapore.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 160 mill. kr. for stat og kommuner tilsammen.

Omlægning fra skattegodtgørelse til en særskilt beskatning af udbytte indebærer en omfordeling af skatteindtægterne mellem stat og kommuner.

Staten skønnes at få en provenugevinst på ca. 215 mill. kr., medens kommunerne skønnes at få et provenutab på ca. 375 mill. kr., blandt andet i kraft af mistet kommunal skat af den skattegodtgørelse, der nu udbetales af staten.

I nedenstående oversigt er provenubevægelserne specificeret nærmere, idet - angiver et provenutab.

Mill. kr. Personer. Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1500 mill. kr. Sparet skattegodtgørelse 375 Bortfald af indkomstskat af udbytte og skattegodtgørelse -1100 Udbytteskat efter forslaget 520 ------~ Ialt personer - 205 Selskaber. Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1300 mill. kr. Sparet skattegodtgørelse 325 Nedsættelse af indkomstskat af udbytte og bortfald af skat af skattegodtgørelse: - 290 ------~ Ialt selskaber 35 Mill. kr. Udenlandske aktionærer. Sparet skattegodtgørelse 15 Mistet skat heraf - 5 Udenlandske aktionærer ialt 10 ------~ Samlet virkning - 160 Heraf staten 215 Heraf kommunerne - 375

For finansåret 1991 vil forslaget kun få provenumæssig betydning, i det omfang personer får ændret forskudsregistrering, hvori der indgår aktieudbytte.

8. Administrative bemærkninger.

Den gældende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del henvendelser til skattemyndighederne vedrørende forståelsen af ordningen. Forståelsesproblemerne medfører endvidere, at skattegodtgørelsen i et vist omfang ikke selvangives, hvilket påfører kommunerne arbejde med korrektion heraf. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde. Endvidere begrænses de data, der skal behandles, som følge af, at hovedparten af udbyttet ikke skal selvangives. Det skønnes derfor, at kommunerne som følge af forslaget kan opnå en ressourcebesparelse.

Som følge af forslaget vil det være nødvendigt at afholde EDB-omkostninger, der skønnes at udgøre 1,5 mill. kr. Udgifterne vedrører bl.a. ændring af forskellige EDB-systemer.

9. Spaltehenvisninger.

Ligningsloven, virksomhedsskatteloven investeringsfondsloven og fondsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423. af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611; tillæg C, 1023.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617; tillæg C, 1025.

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001; tillæg B, 643; tillæg C, 451.

Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg A, 5363,; Tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Realrenteafgiftloven er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 6481, 6739, 7839, 8124; tillæg A, 4921; tillæg B, 589; tillæg C, 431.

Lov om bindende forhåndsbesked er senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989, jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 68, 279, 3381, 3742; tillæg A, 281; tillæg B, 253; tillæg C, 105.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3.

Aktieudbytte indgår efter de gældende regler i personskatteloven i den skattepligtige indkomst og i kapitalindkomsten. For næringsaktionærer indgår udbyttet i den personlige indkomst.

Efter forslaget skal aktieudbytte ikke længere indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den personlige indkomst. Udbyttet beskattes derimod som »udbytteindkomst«, der bliver en særskilt indkomstart i forbindelse med skatteberegningen.

Udbytteindkomsten omfatter de udbytter, som efter de gældende regler berettiger til skattegodtgørelse, jf. nr. 3. Det vil først og fremmest sige udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder udbytte fra aktieselskabslignende selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvor ingen af selskabsdeltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den indskudte kapital.

Dernæst omfatter udbytteindkomsten afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, der modtages fra de ovennævnte selskaber. Efter denne bestemmelse beskattes vederlag for aktier ved tilbagesalg til det udstedende selskab og vederlag for aktier ved salg til et holdingselskab på samme måde som udbytte. Formålet med bestemmelsen er at hindre, at udbytte konverteres til en lavere beskattet aktieavance.

Endelig omfatter udbytteindkomst udlodninger fra investeringsforeninger, der er forpligtet til at udlodde samtlige indtjente renter, udbytter, kursgevinster m.v. Det er dog kun den del af udbyttet, der hidrører fra foreningens indtægt fra aktieudbytter, der indgår i udbytteindkomsten. På denne måde opnås, at den samlede beskatning ikke bliver højere, end hvis ejeren af investeringsbeviset selv havde modtaget aktieudbyttet.

Til nr. 4-11 og nr. 17.

Udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., skal beskattes med 30 pct., jf. nr. 7. Da beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil beløbsgrænsen for 1991 være på 30.000 kr. Er der tale om ægtefæller, der lever sammen ved indkomstårets udløb, og er den ene ægtefælles udbytteindkomst lavere end 30.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse tilsvarende. Tilsvarende gælder, såfremt en ægtefælle dør, og den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo. På denne måde opnås, at ægtefællernes samlede skat af udbytte er uafhængig af, hvem udbyttet tilfalder. Princippet svarer til de gældende regler om overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller ved beregning af 6 pct.skatten.

Skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., er endeligt afregnet ved den af selskabet indeholdte kildeskat på 30 pct. Det er derfor ikke nødvendigt at selvangive udbyttet, jf. forslagets § 2. Det skønnes, at ca. 665.000 udbyttemodtagere ud af i alt 670.000 derfor ikke længere behøver at selvangive udbytte.

Når skatten er endelig, indgår den ikke i de foreløbige skattebeløb, der skal forskudsregistreres, og den indgår ikke i slutskatteberegningen. Skattepligten påhviler dog ikke det udbytteudloddende selskab, men udbyttemodtageren. Såfremt selskabet ikke har pligt til at indeholde kildeskat, f.eks i tilfælde, hvor ligningsmyndighederne statuerer maskeret udbytte, eller ved salg til holdingselskaber, indgår skatten af udbyttet i udbyttemodtagerens slutskat for det indkomstår, hvor udbyttet er modtaget, og beløbet vil blive opkrævet som restskat. Tilsvarende gælder, hvis selskabet ikke overholder sin pligt til at indeholde kildeskat, og beløbet ikke kan inddrives hos selskabet.

Overstiger udbyttet 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 45 pct. Udbyttet skal derfor forskudsregistreres og selvangives. Den del af skatten, der overstiger den indeholdte kildeskat, vil derfor blive opkrævet som B-skat eller indregnet i A-skatten på samme måde som efter de gældende regler.

Når aktieudbytte ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst, vil den blive nedsat med et beløb svarende til udbyttet. En positiv skattepligtig indkomst opgjort efter gældende regler kan derfor blive negativ, når udbyttet ikke længere indgår ved indkomstopgørelsen. Såfremt fradragsberettigede udgifter ikke kan modregnes i anden positiv indkomst end udbytte i de fem følgende indkomstår, kan der blive tale om en ganske betydelig skærpelse af beskatningen i forhold til de gældende regler. For at undgå dette foreslås, at skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag kan modregnes i skatten af den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr, jf nr. 8-11. Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er derimod endelig, og skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag kan ikke modregnes heri. Modregningsadgangen vil ikke medføre en væsentlig komplicering af skatteberegningsreglerne for personer, fordi skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag allerede i dag modregnes i 6- og 12 pct.-skatterne. Reglerne herom udvides til også at omfatte modregning i skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr.

Til nr. 12.

Skattepligtige dødsboer beskattes efter forslaget på samme måde som personer.

Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er endelig på samme måde som for personer og refunderes ikke. Dette gælder hvad enten boet er skattepligtigt eller ej.

Overstiger dødsboets udbytteindkomst 30.000 kr., skal det overskydende beløb selvangives og beskattes med 37,5 pct. Dette sker rent teknisk ved at 75 pct. af det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Når dødsboet beskattes med 50 pct. af den skattepligtige indkomst, vil den reelle beskatning af denne del af udbyttet være på 37,5 pct. svarende til beskatningen efter gældende regler. På denne måde undgås at etablere et system med modregning af skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst i skatten af den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr.

Til nr. 13-16.

Der er tale om en konsekvensændring af det vandrette skatteloft. Når udbytte fra aktieselskaber ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst, er det nødvendigt at korrigere i den gældende bestemmelse i personskattelovens § 19, således at udbytteindkomst og skatten heraf indgår i beregningen. Dog indgår ikke den del af udbytteindkomsten, som beskattes endeligt, og som ikke skal selvangives.

Til § 2

Når udbyttet ikke overstiger 30.000 kr., er den af selskabet indeholdte kildeskat endelig afregning af skatten. Det foreslås derfor, at udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., ikke længere skal selvangives.

Det skønnes, at omkring 665.000 personer ud af i alt 670.000 herved undgår at selvangive udbytte. Dette indebærer en ganske væsentlig forenkling for såvel skatteyderne som skattemyndighederne. De resterende ca. 5000 personer skal fortsat selvangive den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr.

Fritagelsen for at selvangive udbytte gælder kun, såfremt der er indeholdt kildeskat. Ved salg af aktier til holdingselskaber skal det købende selskab ikke indeholde kildeskat, og i så fald skal udbyttet selvangives. Tilsvarende gælder, såfremt selskabet ikke foretager indeholdelse af kildeskat, selv om der er pligt hertil. I disse tilfælde kan skatten blive opkrævet som restskat, medmindre selskabet efterfølgende indbetaler beløbet til Told- og Skattestyrelsen.

Til § 3

Til nr. 1-2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af skattegodtgørelsen.

Til nr. 3.

Udbytte, der oppebæres af selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betaler som nævnt i de almindelige bemærkninger i dag en effektiv skat af udbyttet på 25 pct., når der tages hensyn til skattegodtgørelsen. Denne beskatning foreslås opretholdt uændret. Når skattegodtgørelsen falder bort, kan det ske ved at 66 pct. af udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen.

Beskatning efter lovforslaget af udbytte på 100 kr. til et minoritetsaktionærselskab.

--------------------------------------------------------------------~ Udbytte 100 Udbytte, der medregnes i skattepligtig indkomst 66 Selskabsskat 38 pct. 25 --------------------------------------------------------------------~

Denne fremgangsmåde vælges for at undgå en særskilt udbyttebeskatning på 25 pct. for selskaber, der vil medføre en komplicering af skatteberegningen. For det første vil en særskilt beskatning medføre behov for etablering af regler om modregning af skatteværdi af underskud i den skattepligtige indkomst, hvilket ville være noget helt nyt for selskaber. I den forbindelse skulle der tillige indføres regler, der sikrer, at skatteværdi af »købte underskud« ikke modregnes i udbytteskatten, jf. princippet i ligningslovens § 15. Efter denne bestemmelse kan et fremført underskud ikke modregnes i renter og udbytter, såfremt mere end halvdelen af aktierne har skiftet ejer. Endelig ville en særskilt beskatning medføre en betydelig komplicering af reglerne om sambeskatning, når der både skal kunne overføres underskud og skatteværdi af underskud mellem de sambeskattede selskaber.

Til nr. 4-6.

Ved ophævelsen af selskabsskattelovens § 17 A afskaffes den gældende godtgørelsesordning. I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer.

Til § 4

Til nr. 2.

Fonde skal på samme måde som aktieselskaber have lempet dobbeltbeskatningen ved at udbytte fra danske aktieselskaber kun medregnes ved indkomstopgørelsen med 66 pct. af beløbet, se bemærkningerne til § 3, nr. 3.

Til nr. 1 og 3.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af den eksisterende godtgørelsesordning.

Til § 5

Til nr. 6 og nr. 15.

For såvel personer som dødsboer er skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., en endelig skat. Skatten kan derfor ikke refunderes, selv om den skattepligtige efter de gældende regler ville have været berettiget hertil, f.eks hvis den skattepligtige indkomst er negativ eller hvis et dødsbo er fritaget for beskatning. For personer indgår skatten ikke i slutskatten, og den hertil svarende udbytteskat modregnes derfor heller ikke i slutskatten eller udbetales kontant.

Skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., indgår derimod i forskudsskatten og slutskatten, og den indeholdte udbytteskat modregnes i slutskatten på samme måde som efter de gældende regler. Eventuelle differencer vil derfor bliver opkrævet eller udbetalt som restskat eller overskydende skat efter de almindelige regler. Udbyttemodtageren kan derfor få refunderet udbytteskat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., såfremt udbytteskatten ikke kan modregnes i slutskatten. Overstiger den indeholdte udbytteskat af udbytte modtaget af dødsboer boskatten, udbetales det overskydende beløb på tilsvarende vis.

Til nr. 8.

Hvis et dødsbo har en negativ skattepligtig indkomst, der ikke kan fremføres til senere år, fordi boet ophører med at eksistere, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet fra det offentlige til boet. Udbetalingen må dog ikke overstige tidligere betalte skatter. Det foreslås, at den endelige skat skat af mindre aktieudbytter ikke medregnes i de tidligere betalte skatter. Dette er en konsekvens af, at skatteværdi af underskud ikke kan modregnes i den endelige udbytteskat.

Til nr. 11.

Efter denne bestemmelse skal staten betale kommuner og amtskommuner den del af skatten af det skattepligtige udbytte, der overstiger 30.000 kr., som svarer til den skat, som kommunerne ville have opnået, hvis udbyttet indgik i den almindelige skattepligtige indkomst. Princippet svarer til den måde, hvorpå staten afregner en andel af virksomhedsskatten til kommuner og amter. Den definitive skat af udbytte under 30.000 kr. afregnes ikke til bopælskommunen, fordi udbyttet ikke skal selvangives.

Til nr. 1-5, 7, 9-10, 12-14 og 16-19.

Der er tale om redaktionelle ændringer og konsekvensændringer som følge af ophævelsen af skattegodtgørelsesordningen.

Til § 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af skattegodtgørelsesordningen.

Til § 7

Aktier kan indgå i virksomhedsordningen, såfremt den skattepligtige er næringsdrivende med sådanne aktiver. I og med at lempelsen af udbyttebeskatningen også skal gælde for personlige næringsaktionærer, skal udbyttet ikke længere medregnes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige overskud, hvorover der skal disponeres i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Aktierne og udbytte heraf indgår dog stadig i virksomheden. For at undgå, at skatten af udbytteindkomst påvirker beskatningen efter hæverækkefølgen, foreslås, at skatten på linie med virksomhedsskat og særlig indkomstskat vedrørende virksomheden ikke omfattes af hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Til § 8

Forslaget skyldes, at selskaber og fonde, der ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, efter forslagets § 3, nr. 3, og § 4, nr. 2, kun skal medregne 66 pct. af udbyttet ved indkomstopgørelsen. Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, kan selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet overstiger udbytter, som ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. I modsat fald kunne der opnås fradrag for et tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi det modsvares af et skattefrit udbytte. Det samme gør sig gældende ved en delvis skattefritagelse. Dog skal tabsbegrænsningen kun omfatte den del af udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Til §§ 9-11.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af godtgørelsesordningen.

Til § 12.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

- - -

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3

» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder uanset om boet i øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber modtager af aktier eller andele i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

- - -

4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og skattegodtgørelse«.

5. § 17A ophæves.

§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

- - -

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, udbetales ikke.«.

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

13. § 19, stk. 2, affattes således

»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.«.

§ 15 - - -

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

- - -

3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse«.

§ 16. Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jf. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes.

- - -

7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

- - -

§ 17 A. Når de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber udlodder udbytte, indrømmes der udbyttemodtagerne en skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her i landet af det modtagne udbytte.

Stk. 2. Skattegodtgørelse indrømmes endvidere medlemmer af investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne udbytter fra de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det beløb, hvoraf godtgørelsen beregnes.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 19 - - -

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

- - -

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.

§ 19 - - -

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

- - -

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

§ 19 - - -

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomstskat hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af et personfradrag.

- - -

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således

»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten, bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

§ 19 - - -

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

- - -

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og 18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

§ 25 A. - - -

Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

- - -

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 27. - - -

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

- - -

§ 31. - - -

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt indkomst og formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren fastsætter.

- - -

§ 32 - - -

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af indkomst og formue i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

- - -

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat.

Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbige skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1.

- - -

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62, stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

§ 55. Må det antages. at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år

- - -

§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes restskat.

- - -

§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

- - -

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 7-8«.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktiselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indholde 30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

- - -

14. § 65 A, stk.1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

§ 65 A. Af skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, der i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til en person eller et selskab i denne stat m.v., jf. § 2, stk. 1, litra g), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), svares der en skat på 30 pct.

- - -

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.«.

§ 67. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

- - -

Stk. 7. Staten afregner overfor kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

13. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte, jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstsår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtige efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.

19. § 67 A ophæves.

§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktielskaber m.v., modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant. Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter denne lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.

Ingen

Nr LSF 9

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 29. december 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 21. marts 1991

Lov nr. 218 af 10/04/1991