1990 LSF 7 FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV
Table of Provisions (84)
Statutory Text (84 Articles)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Kapitel 1 indeholder bestemmelser om lovens anvendelsesområde. Kapitel 2 (§§ 2 - 5) indeholder reglerne om beskatning ved selskaber m.v.'s konkurs. Kapitel 3 (§§ 6 - 13) indeholder reglerne om beskatning ved fysiske personers konkurs, mens kapitel 4 (§§ 14 - 22) indeholder visse fælles regler om beskatningen for selskaber m.v. og fysiske personer ved konkurs.
Til § 1.
Bestemmelsen afgrænser lovens anvendelsesområde til kun at omfatte konkurser ved danske skifteretter.
Udenlandske domstoles og myndigheders afgørelser vedrørende konkurs, tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling tillægges som udgangspunkt ikke konkursskattemæssig betydning. Der gælder dog den undtagelse, at underskudsfremførsel afskæres efter reglerne i forslagets § 4 og § 12, hvis justitsministeren tillægger afgørelserne virkning her i landet efter konkurslovens § 6. Den foreslåede skattefrihed for konkursboer er imidlertid knyttet til de særlige danske konkursretlige forhold, og det foreslås derfor, at skattefriheden ikke gælder for udenlandske konkursboer m.v.
Til § 2.
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at selskaber, foreninger, og fonde m.fl., der undergives konkursbehandling, undtages fra beskatning af konkursindkomsten. Der er dog ikke tale om overgang til skattefri virksomhed som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, og retsvirkningerne heraf gælder ikke ved konkurs.
Undtagelsen omfatter hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Man skal således ikke dele det pågældende indkomstårs indkomster op i indkomster før konkursen og indkomster efter konkursen. Det er en stor praktisk lettelse. Normalt vil et konkursramt selskab blive afmeldt selskabsregisteret ved konkursens slutning. Når afmelding undtagelsesvis ikke sker, får det betydning at fastlægge tidspunktet for konkursens slutning. Herom gælder samme regler som for fysiske personer, hvor skattefriheden ophører ved boets afslutning ved udlodning eller ved tvangsakkord, jf. bemærkningerne til § 6. Når selskabet er undtaget fra indkomstbeskatning, skal det ikke indgive selvangivelser. Endvidere bortfalder eventuel tilladelse til sambeskatning.
Dødsboer under konkurs er ikke omfattet af forslaget. De foreslås i stedet behandlet efter de almindelige dødsboskatteregler.
Til §§ 3 og 4.
I § 3 afgrænses konkursindkomsten, der opgøres efter de almindelige regler. Når konkursindkomsten er skattepligtig, beskattes den ligesom anden selskabsindkomst med 40 pct., idet der dog ved selve skatteberegningen gives et fradrag på 100.000 kr.
Ved beregningen af skatten foreslås det, at der foretages et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten. Dette forslag hænger sammen med, at det i § 15 foreslås, at skattemyndighederne skal erklære boet skattepligtigt, hvis det må skønnes, at indkomsten i boet overstiger de samme 100.000 kr.
Den proportionale skatteprocent betyder, at det bliver af mindre betydning, i hvilket år en eventuel avance realiseres. For at lette kurators arbejde med realiseringen foreslås endvidere i § 4, at underskud ved indkomstopgørelsen i de enkelte perioder både kan frem- og tilbageføres til andre år under konkursen. Endvidere kan underskud fra indkomstår før konkursen, der kan fradrages i konkursboets første indkomstår også fradrages i senere år, selvom 5-års begrænsningen for underskudsfremførsel i ligningslovens § 15 overskrides. I § 4, stk. 3, foreslås, at sambeskatning ikke kan ske, hvis et selskab kommer under konkurs. Bestemmelsen gælder både, når selskabet m.v. er skattepligtigt af konkursindkomsten, og når selskabet m.v. ikke er skattepligtigt. Det betyder, at det tidligere sambeskattede selskabs underskud ikke kan fradrages i positiv indkomst i andre af koncernens selskaber i det år, hvor konkursdekretet afsiges, eller senere. I § 3 foreskrives, at evt. selvangivelser skal indgives for hvert år under konkursen, men først samtidig med selvangivelsen for det år, hvor konkursen sluttes. Forslaget ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt. Skatten skal betales indenfor de frister, der gælder for det år, hvor konkursen sluttes.
Til § 5.
Bestemmelsen indeholder et forslag om, at de særlige konkursskatteregler bortfalder, hvis konkursen over selskabet ophæves, fordi selskabet viser sig solvent, og der derfor ikke har været grund til at erklære selskabet konkurs.
Til §§ 6 og 7.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder dog i disse tilfælde.
Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og § 12 gælder dog i disse tilfælde.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven, herunder ved tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 3 og § 11 gælder dog i disse tilfælde.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven.
Stk. 2. Loven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs. Lovens § 5 og § 13 gælder dog i disse tilfælde.
Stk. 3. Loven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Lovens § 4 og § 12 gælder dog i disse tilfælde.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v., som nævnt i selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a - b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
Kapitel 3
Fysiske personer
Kapitel 3
Fysiske personer
Kapitel 3
Fysiske personer
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse, samt konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 3. Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler om opgørelse af skattepligtig almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov. Ved beregning af skatten gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
Stk. 3. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret indgive selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for skatter af et af selskabernes konkursindkomst.
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Indenfor perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og indtil konkursens slutning, kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning, og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning og ikke i anden indkomst.
Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for skatter af et af selskabernes konkursindkomst.
§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 5. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 2, og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3 - 4. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 5. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 2 og beskatningen efter de særlige regler i §§ 3-4. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
§§ 6 og 7 indeholder forslaget om skattefrihed af indkomst fra konkursboets aktiver for fysiske personer.
Skattefriheden omfatter indkomsten fra konkursboets aktiver og passiver. Udbytteindkomst, hvoraf der skal betales en endelig udbytteskat på 25 pct. ifølge det samtidigt fremsatte forslag om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter, omfattes ikke af konkursindkomsten. Det betyder, at udbytteskatten uanset den indtrufne konkurs bliver ved med at være endelig.
Hvis indkomst efter konkursdekretets afsigelse inddrages under konkursbehandlingen, medtages indkomsten i konkursboet fra det tidspunkt, hvor indkomsten er erhvervet, dog tidligst fra og med det år, hvor konkursdekretet afsiges.
Under konkursen indgår skyldnerens indtægter ved den pågældendes øvrige virksomhed ikke i konkursboet. Det samme gælder skyldnerens eventuelle indtægter fra aktiver, der ikke kan inddrages under konkursen, f.eks. båndlagte aktiver.
I det år, hvor skyldneren erklæres konkurs, omfatter skattefriheden af tekniske grunde hele skyldnerens indkomst, ikke blot boets indkomst. Det gælder dog ikke indkomst, der stammer fra midler, der ikke kan inddrages under konkursen, som f.eks. båndlagte aktiver, eller skyldnerens indkomst ved øvrig virksomhed efter konkursen, der som foran anført ikke indgår i boet. Skyldnerens A-indkomst i konkursåret er heller ikke omfattet af skattefriheden. Indkomst, som skyldneren oppebærer, fordi han driver ægtefællens virksomhed eller er medarbejdende ægtefælle, er heller ikke omfattet af skattefriheden.
Den del af skyldnerens skattepligtige indkomst efter konkursen, som beskattes hos ham selv, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ved den foreslåede ordning undgår man i almindelighed både at skulle skelne mellem boets aktiver og skyldnerens aktiver og mellem indkomst før og efter konkursdekretets afsigelse. Dette er en stor praktisk lettelse. A-indkomsten er ikke omfattet af skattefriheden, fordi A-skatten indeholdes løbende af en arbejdsgiver for skyldneren og derfor kan være betalt, når konkursen indtræder. Indkomst fra ægtefællens virksomhed er ikke omfattet af skattefriheden, fordi ægtefællerne selv i en vis udstrækning er herre over, hvor meget indkomst, der overføres.
Skattefriheden ophører ved konkursboets slutning ved udlodning, tvangsakkord i konkurs eller gældssanering i konkurs.
Ifølge konkurslovens § 148 gælder, at når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavende inddrevet og mulige tvister afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og udkast til endelig udlodning. Ifølge § 150 indkaldes herefter til skiftesamling til behandling af udkastene. Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning, og ankefristen er udløbet (4 uger), udbetales dividenden, jf. § 152.
Endvidere er der ifølge konkurslovens § 149 mulighed for, at skifteretten bestemmer, at endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet udskydes, f.eks. på grund af verserende retssager. Bestemmelsen giver også mulighed for at afsætte beløb til dækning af eventualforpligtelser.
Ved konkursboets afslutning ved udlodning forstås tidspunktet, når ankefristen efter konkurslovens § 152 er udløbet for udkastet efter lovens § 148. Tidspunktet udskydes ikke, fordi skifteretten anvender lovens § 149. Har skifteretten anvendt konkurslovens § 149, og fremkommer der skattepligtige fortjenester efter ankefristens udløb, er disse ikke omfattet af reglerne om konkursindkomsten.
Ved genoptagelse af bobehandlingen efter konkursens afslutning er skyldneren skattepligtig af indtægterne.
Til § 8.
Konkursboet og skyldneren er principielt samme skattesubjekt, idet konkursboets indkomst beskattes hos skyldneren. Det er derfor nødvendigt med den foreslåede bestemmelse om, at skyldneren beskattes af vederlag, som konkursboet udbetaler. Beskatningen hos skyldneren omfatter alle ydelser, som ville være skattepligtige mellem to uafhængige personer.
Overladelse af genstande til skyldnerens brug anses ikke som en skattepligtig ydelse. Hvis konkursboet f.eks. vederlagsfrit stiller en bil til rådighed for skyldneren, er der ikke tale om en skattepligtig ydelse.
Lejeværdi af fast ejendom beskattes hos skyldneren, når boet stiller den faste ejendom til rådighed for skyldneren. Lejeværdien opgøres efter de regler, skyldneren har anvendt inden konkursen. Man anvender altså ikke den objektive udlejningsværdi, hvis skyldneren har anvendt procentreglerne.
Til § 9.
Det foreslås i bestemmelsen, at de almindelige regler om ægtefællers beskatning af virksomhedsindkomst ikke gælder, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, kommer under konkurs, og rådigheden derved overføres til boet.
De almindelige regler går i korthed ud på, at den ægtefælle, der driver virksomheden, også beskattes af indkomsten, selv om den anden er ejer. Hvis begge ægtefæller arbejder i virksomheden, sker beskatningen hos den, der i overvejende grad driver virksomheden, mens den anden ægtefælle eventuelt beskattes som medarbejdende ægtefælle. Den anden ægtefælle kan også have indgået en lønaftale og beskattes i så fald efter denne.
Disse regler er mindre hensigtsmæssige i en konkurssituation, hvor begge ægtefæller ofte ophører med at arbejde i virksomheden, samtidig med at rådigheden overgår til konkursboet.
Det foreslås derfor, at beskatningen sker hos ejerens konkursbo, og at både ejeren, jf. forslaget til § 8, og ægtefællen beskattes for det arbejde, de eventuelt udfører og får betaling for af konkursboet. Konkursboet har pligt til at indeholde A-skat.
Til § 10.
§ 6. Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 7. Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.
Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog ikke af konkursindkomsten.
Stk. 3. Konkursindkomsten omfatter ikke udbytter efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 9. Kildeskattelovens § 25 A finder ikke anvendelse, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved udgangen af indkomståret. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder dog fra indkomstårets begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2. Skyldnerens ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for selvangivelsen.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen, samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for selvangivelsen.
§ 10, stk. 1, indeholder forslaget om at alle det skattepligtige konkursbos selvangivelser indgives under eet i det sidste år. Forslaget ændrer ikke de almindelige regler om regnskabspligt eller de almindelige regler om skyldnerens (eller dennes ægtefælles) hæftelse for skatten. Skatten indbetales til de terminer, der gælder for det sidste år. Ligesom efter gældende regler for personers konkurs, hæfter konkursboet ikke for skatten.
En skyldner under konkurs har som hovedregel en retlig interesse i og således krav på oplysninger, som boet er i besiddelse af, og som er af betydning for opfyldelsen af skyldnerens pligt til at indgive selvangivelse samt dennes stillingtagen til spørgsmål om påklage af afgørelsen om skattepligt.
Bostyret skal derfor som udgangspunkt på skyldnerens anmodning udlevere disse oplysninger til skyldneren. Bostyret kan dog i særlige tilfælde begrænse skyldnerens adgang til de nævnte oplysninger, for så vidt det findes nødvendigt af hensyn til varetagelsen af boets interesser over for tredjemand.
En eventuel tvist om adgangen til eller omfanget af de nævnte oplysninger kan påkendes af skifteretten.
Den foreslåede regel i § 10, stk. 2, om at bostyret skal bistå med selvangivelsen medfører ingen ændring heri, men indebærer, at kurator skal hjælpe skyldneren med at udfærdige denne selvangivelse. Det skal understreges, at det uanset denne regel er skyldnerens ansvar, at selvangivelse indgives.
Til § 11.
§ 10. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for selvangivelsen.
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8, og § 9, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 11 indeholder bestemmelserne om konkursboets indkomst, når boet undtagelsesvist bliver skattepligtigt. For så vidt angår indtægter og udgifter, der indgår i konkursboet, foretages en normal indkomstopgørelse. Da det imidlertid samtidig foreslås, at indkomsten beskattes som særlig indkomst med 50 pct., anvendes virksomhedsskatteordningen ikke, jf. nærmere forslaget til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven). Eventuelle vederlag, som boet udbetaler skyldneren, fratrækkes i boet og beskattes hos skyldneren, jf. bemærkningerne til § 8.
Lejeværdi af konkursboets faste ejendom beskattes alene hos skyldneren, når denne benytter ejendommen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8. Efter stk. 4 kan lejeværdien i sådanne tilfælde ikke fratrækkes i boets indkomst. Eventuel leje, som skyldneren betaler for brug af ejendommen, beskattes ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren. Lejen har ingen betydning for beskatningen efter § 8 af lejeværdien af skyldnerens faste ejendomme. Dette er en konsekvens af, at konkursboets indkomst beskattes hos skyldneren.
I stk. 5 foreslås det, at der ved beregningen af skatten foretages et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten. Forslaget hænger sammen med, at det i § 15 foreslås, at skattemyndighederne kun skal erklære konkursindkomsten skattepligtig, hvis det må skønnes, at konkursindkomsten overstiger de samme 100.000 kr.
Udbytteindkomst, hvor udbytteskatten ikke er endelig, skal efter forslaget om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte beskattes med 45 pct. af beløb over et bundfradrag på 26.400 kr. for enlige og 52.800 kr. for ægtefæller. Beløbsgrænserne er pristalsregulerede. Når konkursboet er skattefrit, tilbagebetales den indeholdte skat. Hvis boet er skattepligtigt, foreslås det at fastholde beskatningen med 40 pct. af beløb, der overstiger bundfradragene, sådan som det er foreslået udenfor konkurstilfældene. Teknisk opnås dette ved at medtage 90 pct. af udbytteindkomsten i konkursindkomsten, der beskattes som særlig indkomst med 50 pct. Hvis skyldneren både har udbytteindkomst, der ikke indgår i konkursboet, fordi den er båndlagt, og har udbytteindkomst, der indgår i konkursboet, fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem udbytter indenfor og udbytter udenfor konkursindkomsten.
Til § 12.
Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud for personer.
Stk. 1. og 2 indeholder reglerne om, at skyldnerens underskud fra årene før konkursen ikke kan fremføres til tiden efter konkursen. Forbuddet i stk. 1 mod fremførsel omfatter både underskud i den skattepligtige indkomst, underskud i den personlige indkomst (som kun har betydning for 6 og 12 pct.-skatten efter de gældende regler) og underskud i virksomhedsindkomsten. Forslaget afskærer ikke adgangen til at fremføre resterende virksomhedsskat efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Hvis konkursboet er skattepligtigt, kan underskuddet iflg. stk. 2 dog fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsramme på 5 år, der følger af de almindelige regler om underskud. I relation til personskatteloven er det dog kun det underskud, der kan fradrages i næste års skattepligtige indkomst, der kan fremføres. Et evt. underskud i den personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan ikke fremføres. Det skyldes, at konkursboet betaler proportional skat, når det er skattepligtigt, og således hverken betaler 6 eller 12 pct.-skat.
Efter stk. 3 og 4 gælder for personer som for selskaber - og med samme begrundelse nemlig, at kurators arbejde med at realisere boet lettes - at underskud under bobehandlingen kan fremføres og tilbageføres i hele perioden i konkursboets indkomst. Denne regel ændrer ikke de almindelige regler for, hvornår der opstår et skattepligtigt underskud.
Hvis skyldnerens ægtefælle driver virksomheden, er underskud fra virksomheden fradragsberettiget hos denne. Forslaget afskærer i stk. 5, at underskuddet fremføres efter konkursen. Hvis underskuddet kan fratrækkes hos skyldnerens ægtefælle i det indkomstår, hvor skyldneren erklæres konkurs, kan det dog fremføres i konkursboets indkomst. Det er ganske samme regler, som foreslås i stk. 2 om underskud hos skyldneren selv.
Stk. 6 tager sigte på den situation, at ægtefællen, der drev virksomheden, udover underskud fra virksomhed også har f.eks. underskud på en fast ejendom (når renteudgifter medregnes), der ikke omfattes af konkursen. Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst, beregnes underskuddet fra virksomheden ved, at man først fratrækker ejendomsunderskuddet i lønindkomsten. Et evt. positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Man nedsætter altså ikke virksomhedens underskud med hele lønindkomsten.
Eks.
Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud fra virksomhed, der tilhører skyldneren på 500.000 kr. Herudover har ægtefællen en lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på fast ejendom på 200.000 kr.
Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør
Lønindkomst 300.000 kr. Underskud (fast ejendom) 200.000 kr. Underskud (virksomhed) 500.000 kr. ----------- Underskud i alt 400.000 kr.
Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker altså ikke virksomhedsunderskuddet med lønindkomsten, og henfører således ikke 200.000 kr. af »underskud i alt« til den faste ejendom.
En gældsnedsættelse på f.eks. 350.000 kr. i forbindelse med en tvangsakkord medfører herefter en nedsættelse af »underskud i alt« til 50.000 kr.
Bortset fra de tilfælde, hvor ægtefællens underskud stammer fra skyldnerens virksomhed, indeholder forslaget ingen begrænsninger i ægtefællens ret til at fremføre underskud. Det kan også overføres til skyldneren og fradrages, evt. også i konkursboets indkomst, efter de almindelige regler for, hvornår ægtefællens underskud fratrækkes i særlig indkomst.
I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiver blevet selvangivet hos ægtefællen, selvom de tilhørte skyldneren. Udenfor konkurs vil man i almindelighed ikke gribe ind heroverfor. I tilfælde af skyldnerens konkurs kan det dog være nødvendigt at genoptage gamle ansættelser af ægtefællerne for at placere aktiverne rigtigt og undgå, at underskuddet fra skyldnerens aktiver fremføres på den anden side af konkursen.
Til § 13.
Bestemmelsen indeholder forslaget for personer om, at de særlige konkursskatteregler bortfalder, hvis konkursen over skyldneren ophæves, fordi skyldneren viser sig solvent, og der derfor ikke har været grund til at erklære skyldneren konkurs.
Til § 14.
I § 14 foreslås det, at skattemyndigheden kun kan træffe afgørelse om skattepligt hvis myndigheden skønner, at konkursindkomsten overstiger 100.000 kr. for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges indtil konkursens slutning. Myndighederne skal dog ikke træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.
Til § 15.
Efter den foreslåede § 15, stk. 1, påhviler det bostyret at indsende genpart af de dokumenter, der efter § 116 i konkursloven indsendes til skifteretten, til skattemyndigheden. Med den foreslåede hjemmel i § 17 er det tanken, at skatteministeren i en bekendtgørelse herom vil bestemme, at den kommunale skattemyndighed skal modtage opgørelserne og træffe afgørelse om skattepligt i 1. instans. Opgørelsen skal danne grundlag for afgørelsen om skattepligten for konkursindkomsten. Typisk vil afgørelsen om skattepligt ikke blive truffet alene på grundlag af konkursopgørelserne. Skyldnerens selvangivelser fra årene forud for konkursen vil også blive brugt. Bostyrets værdiansættelser binder ikke skattemyndigheden, når den skal skønne over den sandsynlige indkomst i boet.
I den foreslåede § 15, stk. 2, fastsættes en frist på 3 måneder indenfor hvilken der skal træffes afgørelse om eventuel skattepligt. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har modtaget opgørelse over boets aktiver efter § 15, stk. 1. Afgørelsen skal være afsendt fra skattemyndigheden inden fristens udløb, idet konkursboet ellers ikke bliver skattepligtigt.
Hvis der senere sker ændringer i boets aktiver, som ville have medført skattepligt, hvis skattemyndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe ny afgørelse om skattepligt, jf. forslagets § 15, stk. 3. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke var omtalt i opgørelserne, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Hvis en retshandel skal afkræftes for at et aktiv indgår i boet må tilhørsforholdet betragtes som omstridt. Det påhviler bostyret at sende udtrykkelig meddelelse om sådanne ændringer til skattemyndigheden, hvis eventuelle nye afgørelse skal foreligge inden fire uger fra modtagelsen af meddelelsen, hvis afgørelsen går ud på at ændre skattefrihed til skattepligt. Ellers forbliver boet skattefrit. En afgørelse, der går ud på at fastholde en tidligere afgørelse om skattepligt eller på at ændre en afgørelse om skattepligt til skattefrihed, er ikke omfattet af fire ugers-fristen. Forslaget afskærer hermed ikke skattemyndighederne fra at ændre en afgørelse om skattepligt til skattefrihed.
Fristen er sat til fire uger svarende til den frist, der gælder for kreditorernes eventuelle anke af den afsluttende boopgørelse. Meddelelsen skal være særskilt. Heri ligger, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis bostyret nøjes med at fremsende en genpart af den afsluttende boopgørelse uden udtrykkeligt at angive, hvilke aktiver der er ny.
Det er hensigten, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse om skattepligt skal kunne påklages til den lokale told- og skatteregion, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 17. Fristen for klage er 3 måneder fra afsendelsen af afgørelsen om skattepligt fra kommunen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.
Hvis skattepligten skal fastholdes, skal regionens afgørelse være afsendt til klageren inden 3 måneder fra klagens modtagelse.
Klageberettigede er såvel konkursboet ved bostyret som konkursskyldneren. Bostyrets beslutning om påklage træffes efter konkurslovens afstemningsregler.
Hvis både konkursboet og skyldneren klager, regnes fristen på 3 måneder fra den først modtagne klage.
Til § 16.
Det foreslås, at konkursboets aktiver og passiver ansættes til 0 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Det hænger sammen med, at en realistisk værdiansættelse er meget vanskelig at foretage.
Til § 17.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at tilrettelægge administrationen af reglerne. Det er hensigten at udnytte bestemmelsen, således at den kommunale skattemyndighed bemyndiges til at træffe afgørelse som 1. instans, mens den lokale told- og skatteregion træffer afgørelse som klageinstans. Regionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ instans.
Bestemmelsen giver også ministeren ret til at fastlægge, hvilken kommunal skattemyndighed, der skal træffe afgørelsen om skattepligt (regler om stedlig kompetence), og hvilken kommunal skattemyndighed genparterne af de i konkurslovens § 116 omtalte dokumenter samt eventuelle ændringsmeddelelser derfor skal sendes til.
Bestemmelsen giver også ministeren ret til at bestemme, hvilken skattemyndighed, der skal modtage eventuelle selvangivelser vedrørende konkursindkomsten.
Til §§ 18-20.
Bestemmelserne svarer til de straffebestemmelser, der i dag gælder efter kildeskattelovens afsnit VIII om dødsboer.
Efter 2. behandling den 23. maj 1991
§ 11. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, opgøres konkursindkomsten efter skattelovgivningens regler om opgørelse af almindelig og særlig indkomst med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skyldnerens eller dennes ægtefælles betaling af leje til konkursboet indtægtsføres ikke hos boet og kan heller ikke fradrages hos skyldneren eller ægtefællen.
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
Stk. 5. Konkursindkomsten beskattes som særlig indkomst. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13, virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de ændringer, der følger af ovenstående.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13, virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de ændringer, der følger af ovenstående.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i konkursindkomsten.
Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.
Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.
Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13, virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de ændringer, der følger af ovenstående.
§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 13. Sluttes et konkursbo uden tvangsakkord i konkurs eller gældssanering i konkurs efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7 - 12. Den almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Den almindelige og særlige indkomst for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.
§ 14. Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Skattemyndigheden kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. Afgørelse om eventuel skattepligt skal træffes inden tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Det påhviler bostyret at give skattemyndigheden særskilt meddelelse om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse.
Stk. 4. En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan påklages af bostyret eller skyldneren senest tre måneder efter afgørelsen. Foreligger klageinstansens afgørelse om, at skattepligten skal fastholdes, ikke senest tre måneder efter klagens modtagelse, bortfalder skattepligten.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til 1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes, at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 17. Skatteministeren kan fastsætte regler om, til hvilke myndigheder opgørelser m.v. skal indgives, og hvilke myndigheder, der træffer afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes, at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 17. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter denne lov. De i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger indsendes til den myndighed, som i henhold til 1. pkt. træffer afgørelse om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over skattemyndighedernes afgørelse. Det kan i disse regler fastsættes, at klageinstansens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) undlader at indsende de i § 15, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen om skattepligt efter § 14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 20. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 21. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990 eller senere.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.
Det foreliggende forslag til konkursskattelov, hvorefter indkomsten i konkursboet normalt er fritaget fra beskatning, og underskud i indkomsten ikke kan fremføres efter konkursen, skal ses i sammenhæng med forslaget om begrænsning af retten til at fremføre underskud ved akkord, som også indgår i marginalskattepakken.
Forslaget bygger på skattelovrådets anbefalinger i betænkning nr. 1101 fra 1987.
Gældende regler
Ved afsigelse af et konkursdekret fratages skyldneren efter konkurslovens regler rådigheden over sin formue. Rådigheden over de aktiver, som indgår i konkursboet overgår i stedet til en bobestyrelse, der handler på kreditorernes vegne. Konkursbehandlingen har til formål at fordele aktiverne i konkursboet mellem de kreditorer, som ved konkursdekretets afsigelse havde et krav imod skyldneren. I modsætning til tvangsakkord og gældssanering medfører en konkursbehandling ikke, at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke dækkes af konkursboet.
Konkursboet er ikke noget selvstændigt skattesubjekt. Uanset konkursen skal skyldneren derfor opgøre en skattepligtig indkomst, hvori også indgår gevinster og tab, som konkursboet realiserer.
Er det en fysisk person, der går konkurs, vedkommer krav på skat under konkursen ikke konkursboet; det gælder både, når skatterne vedrører det år, hvori konkursdekretet afsiges, og når skatterne vedrører senere indkomstår under konkursen. Er det et selskab, der går konkurs, behandles skatterne både for konkursåret og for senere år som såkaldte massekrav, det vil sige som krav, der vedrører konkursboet og fyldestgøres forud for andre krav, fordi de anses for at stamme fra bostyrets behandling af konkursboet.
For både selskaber og personer gælder, at krav på indkomstskat forud for konkursen anmeldes i konkursboet og fyldestgøres på lige linje med andre krav efter konkurslovens § 97 (som såkaldte »simple krav«).
I praksis tillader skattemyndighederne ofte, at konkursboets indkomst ikke selvangives, når man umiddelbart af konkursboets regnskaber kan se, at der ikke vil indtræde nogen beskatning i anledning af boets realisation.
Konkursen har ingen betydning for skyldnerens adgang til at fremføre underskud.
Efter gældende regler kan underskud fremføres i op til 5 år. Dog er der i december 1987 gennemført nogle begrænsninger af retten til underskudsfremførsel for selskaber. Disse regler findes i ligningslovens § 15, stk. 3-6. Begrænsningerne går ud på, at selskabers underskud fra tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved det pågældende års udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af det tidligere indkomstår, hvori der konstateres et underskud. Formålet med reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3-6, er at forhindre, at passive investorer opkøber et selskab, hvori der kun er et underskud, for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af finansielle aktiver, som indskydes i det tomme selskab, skattefrie, indtil underskuddet er brugt op.
De gældende regler forhindrer ikke fremførsel af underskud i erhvervsmæssig indkomst.
Forslaget
Det har været genstand for kritik, at underskud kan fremføres efter en konkurs. I konkurs kan der ganske vist gives gældssanering, sådan at gælden helt eller delvis bortfalder. Selv om dette ikke sker, og skyldneren derfor hæfter for den gæld, der ikke er dækket gennem konkursen, vil det i praksis formodentlig ofte vise sig, at skyldneren ikke får betalt den gæld, der ikke er blevet dækket gennem konkursen. Gælden kan hidrøre fra fradragsberettigede udgifter, og reglen om underskudsfremførsel vil derfor kunne medføre, at der gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. Det foreslås derfor, at underskud ikke kan fremføres efter en konkurs.
Det foreslås endvidere, at konkursboets indkomst i almindelighed ikke beskattes, så længe konkursen består, medmindre det under visse forudsætninger forlanges af skattemyndigheden indenfor en kortere frist.
Boet bliver efter forslaget ikke et selvstændigt skattepligtigt subjekt. Det skal i skattemæssig henseende fortsat betragtes som en del af skyldnerens indkomst og formue, der blot undtages fra beskatning eller undergives særskilt beskatning.
Fristen for skattemyndigheden til at kræve beskatning er sat til 3 måneder fra det tidspunkt, hvor den modtager en opgørelse over boets aktiver fra bostyret.
I almindelighed indeholder boet ikke sådanne indkomster, at det vil være rimeligt at forlange selvangivelse indgivet. Ved fast ejendom kan der dog foreligge store genvundne afskrivninger, der skal beskattes, selvom ejendommen er uden friværdi på grund af høj belåning. Tilsvarende forhold kan gøre sig gældende for skibe, driftsmidler, store besætninger af husdyr og store varelagre. Det foreslås derfor, at skattemyndighederne kan forlange selvangivelse indgivet, hvis der er grundlag for at antage, at indkomsten i konkursboet overstiger 100.000 kr. efter fradrag af eventuelle underskud for tidligere indkomstår. Skattemyndigheden bør dog ikke uden videre forlange selvangivelsen indgivet, blot fordi der må forventes indkomster i boet over dette beløb. Myndigheden må også overveje, om der er muligheder for at få en rimelig del af skatten inddrevet.
Hvis der senere sker ændringer i sammensætningen af boets aktiver, som ville have medført, at myndighederne skulle have erklæret boet skattepligtigt, hvis myndigheden havde kendt dem, kan myndigheden træffe ny afgørelse om skattepligt.
Det vil herefter antagelig kun være sjældent, at konkursboet bliver skattepligtigt.
Hvis der træffes beslutning om, at konkursboet bliver skattepligtigt, indgives selvangivelse for hvert indkomstår under konkursen. Alle års selvangivelser indgives dog først samtidig med fristen for indgivelse af det sidste års selvangivelse. Denne ordning er foreslået med henblik på, at underskud opstået under bobehandlingen kan frem- eller tilbageføres til andre år under konkursen. Bliver det endelige resultat, at der opstår et overskud til beskatning, foreslås det, at overskuddet beskattes som særlig indkomst. Det forhold, at særlig indkomst beskattes proportionalt sammenholdt med adgangen til at frem- og tilbageføre underskud i konkursboet, gør det i vid udstrækning muligt for kurator at vælge det bedste tidspunkt at realisere boets aktiver på ud fra rent forretningsmæssige synspunkter uden samtidig at skulle skele til, hvilket tidspunkt, der giver den laveste skat.
Herved undgås i videst muligt omfang konflikter mellem bostyret, der handler på kreditorernes vegne, og skyldneren, der hæfter for boskatten.
Af samme grund foreslås også at skyldnerens underskud fra tidligere år kan fremføres til fradrag i konkursboets indkomst i alle konkursårene. Kan underskuddet herefter fratrækkes i det første af årene under konkursen, kan det også fradrages i senere år under konkursen, selvom den sædvanlige 5 års begrænsning i retten til at fremføre underskud herved overskrides. Underskuddet kan kun fradrages i konkursboets indkomst, men derimod ikke i anden indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle.
Endvidere foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven) en ændring af konkursloven, hvorefter krav på selskabsskat, der stammer fra et selskabs indkomst, mens det er under konkurs, ikke længere fyldestgøres forud for, men på linje med andre kreditorers krav. Herved skabes større skattemæssig ligebehandling af selskaber og personer, der erklæres konkurs. Der sker samtidig en begrænsning af fortrinsberettigede krav i konkurs, som er ønskelig, fordi den kommer alle kreditorer til gode.
Provenu.
De provenumæssige virkninger af dette og det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven) er meget vanskelige at bedømme på grund af manglende statistiske oplysninger. Muligheden for skattefritagelse af konkursindkomsten må antages alene at medføre et yderst beskedent provenutab. Til gengæld vil den foreslåede begrænsning i adgangen til at fremføre underskud efter konkurs og efter gældsnedsættelse gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord medføre et merprovenu. Det fulde merprovenu vil dog ikke straks fremkomme, idet de fremførte underskud normalt ikke kan udnyttes fuldt ud det første år, men først i løbet af den 5-årige fremførselsperiode.
Det er rent skønsmæssigt anslået, at merprovenuet for de to lovforslag under eet vil være af størrelsesordenen 200 mill. kr. for 1991 og 400 mill. kr. for 1992. Heraf skønnes ca. 50 mill. kr. og ca. 100 mill. kr. at tilfalde kommunerne.
For finansåret 1991 skønnes merprovenuet at være meget begrænset, da en stor del vedrører selskaber, og forslaget vil kun have provenumæssig virkning for personer i det omfang, disse får ændret deres forskudsregistrering.
Administrative konsekvenser.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 7
Forslag til Konkursskattelov
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
den 27. december 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 27. maj 1991
Lov nr. 359 af 06/06/1991