1990 BR 1 BERETNING OVER ENERGIMINISTERENS FORELÆGGELSE AF 28. SEPTEMBER 1990 AF REGLER OM BEGRÆNSNING AF DE REGIONALE NATURGASSELSKABERS LÅNTAGNING OG OM AFVIKLING AF SELSKABERNES GÆLD NR 1 1990-91, 1. SAMLING

Bilag 1

Højestebeløb for de regionale naturgasselskabers nettogæld ved udgangen af de enkelte regnskabsår

Højestebeløb for nettogæld i mio. kr., prisniveau december 1989 (nettoprinsindeks 266,3)

--------------------------------------------------------------------~ Regn- Hovedstads- Naturgas Naturgas Naturgas Naturgas skabsår regionens Sjælland Fyn I/S Syd I/S Midt/Nord Naturgas I/S I/S I/S --------------------------------------------------------------------~ 1991 6.135,3 1.862,4 1.439,6 4.921,1 3.439,8 1992 6.281,4 1.953,2 1.433,1 4.999,1 3.570,4 1993 6.359,8 1.975,8 1.411,7 5.014,4 3.603,7 1994 6.363,2 1.970,6 1.371,7 4.943,1 3.557,4 1995 6.314,1 1.941,7 1.316,2 4.820,5 3.462,3 1996 6.235,0 1.880,8 1.249,6 4.648,4 3.315,6 1997 6.114,0 1.796,8 1.171,1 4.445,2 3.138,5 1998 5.883,3 1.692,5 1.079,5 4.217,2 2.913,3 1999 5.619,3 1.573,7 975,0 3.969,4 2.631,1 2000 5.281,3 1.441,9 854,0 3.704,3 2.313,5 2001 4.897,6 1.297,9 718,5 3.423,3 1.957,2 2002 4.476,3 1.143,7 568,5 3.125,6 1.567,0 2003 4.028,6 978,7 404,3 2.809,7 1.147,4 2004 3.550,3 806,2 226,9 2.474,3 689,4 2005 3.042,2 618,1 36,7 2.119,3 208,5 2006 2.503,5 412,2 0,0 1.743,0 0,0 2007 1.931,3 193,9 1.344,4 2008 1.324,7 0,0 921,9 2009 681,5 474,3 2010 0,0 0,0 --------------------------------------------------------------------~

Ovenstående højestebeløb indeksreguleres og graddagekorrigeres som angivet i § 1, stk. 2 og 3.

§ 1. Det påhviler de regionale naturgasselskaber at tilrettelægge deres virksomhed og økonomi, herunder låntagning og egenfinansiering, på en sådan måde, at det enkelte selskabs nettogæld opgjort efter denne bekendtgørelses bestemmelser ved udgangen af det enkelte regnskabsår ikke overstiger det højestebeløb for det pågældende år, som fremgår af bilag 1 med de reguleringer, som er angivet i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Højestebeløbene i bilag 1 reguleres årligt pr. 31. december på grundlag af den procentvise ændring i priserne udregnet på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks for december 1989 (266,3) og nettoprisindekset for december det pågældende år.

Stk. 3. De indeksregulerede højestebeløb, jf. stk. 2, reguleres årligt for de samlede virkninger af den temperaturbetingede forbedring eller forringelse af selskabernes driftsresultater i perioden januar 1990 til udgangen af det pågældende år (graddageregulering). Reguleringen beregnes som angivet i bilag 2.

Stk. 4. Energiministeren meddeler inden den 1. april det indeksregulerede og graddageregulerede højestebeløb for det foregående år.

Bilag 2

Beregning af graddageregulering efter § 1, stk. 3

Højestebeløbene i bilag 1 er fastsat på grundlag af den forventede afsætning i temperaturmæssigt normale år.

Graddagereguleringen af højestebeløbene foretages en gang årligt på grundlag af det af Teknologisk Institut offentliggjorte antal graddage i det pågældende regnskabsår. Ved reguleringen lægges til grund, at et normalår indeholder 2.906 skyggegraddage.

For de enkelte selskaber graddagereguleres følgende andele af afsætningen til de enkelte kundekategorier

--------------------------------------------------------------------~ Tarif naturgas fjernvarme erhverv el pct. pct. pct. pct. --------------------------------------------------------------------~ HNG 66,5 65 20 50 NGSJ 66,5 66,5 0 30 NGF 66,5 75 30 30 NGMN 66,5 66,5 20 50 NGS 66,5 66,5 20 30 --------------------------------------------------------------------~

Energiministeren kan efter drøftelse med selskaberne med virkning for fremtiden ændre de andele af afsætningen til de enkelte kundekategorier, der graddagereguleres.

Den procentvise afvigelse i antallet af konstaterede graddage i et regnskabsår i forhold til normalåret antages at indebære en tilsvarende procentvis ændring af den graddageafhængige afsætning.

Den graddageregulerede afsætning ((m3) naturgas) bestemmes ved hjælp af følgende formel

RA GA = ----------- A x GRD + B GA = Den graddageregulerede afsætning RA = Den realiserede afsætning A = Den graddageafhængige andel af afsætningen i et temperaturmæssigt normalt år aktuelle års graddage GRD = ---------------------- normalårets graddage B = Den graddageuafhængige andel af afsætningen i et temperaturmæssigt normalt år = (1-A).

Den temperaturbetingede ændring (forbedring/forringelse) af et selskabs driftsresultat beregnes på grundlag af selskabernes opgørelser pr. 1. februar af den realiserede afsætning og det realiserede dækningsbidrag pr. (m3) solgt naturgas til de enkelte kundekategorier. Såfremt de endelige tal i de godkendte regnskaber for afsætningen og dækningsbidraget afviger herfra, vil der blive reguleret herfor i forbindelse med næste års graddageregulering.

Den temperaturbetingede ændring af et selskabs driftsresultat for det enkelte regnskabsår beregnes som summen af de øgede/mistede dækningsbidrag på den graddageafhængige andel af afsætningen til de enkelte kundekategorier. Det øgede/mistede dækningsbidrag beregnes som det realiserede dækningsbidrag pr. solgt (m3) multipliceret med forskellen mellem den realiserede afsætning og den graddageregulerede afsætning.

Den i § 1, stk. 3, fastsatte graddageregulering af højestebeløbene beregnes som summen af den temperaturbetingede ændring af selskabets driftsresultat for det pågældende regnskabsår og de temperaturbetingede ændringer af selskabets driftsresultater for de tidligere regnskabsår fra og med 1990 omregnet til årets priser og med en realforrentning på 6 pct. p.a.

De indeksregulerede højestebeløb for det enkelte regnskabsår, jf. § 1, stk. 2, nedsættes henholdsvis forhøjes med det efter ovenstående afsnit beregnede beløb.

Energiministeriet

4. kontor

Den 28. september 1990

Notat om lånerammer for de regionale naturgasselskaber

Indledning

Fastsættelsen af lånerammer for de regionale naturgasselskaber er sket med udgangspunkt i selskabernes egne budgetter for 1990 med tilhørende langtidsbudgetter. Hertil er tillagt de øgede udgifter og indtægter, som naturgasselskaberne vurderer at opnå som følge af den i foråret 1990 vedtagne lovgivning om øget anvendelse af kraftvarme, naturgas og andre miljøvenlige brændsler.

Hovedstadsregionens Naturgas I/S, Naturgas Midt/Nord I/S og Naturgas Sjælland I/S har i løbet af 1990 foretaget en revurdering af budgetterne under indtryk af bl.a. det realiserede årsresultat for 1989. De reviderede budgetter er herefter lagt til grund for lånerammerne.

Balanceår

For Naturgas Fyn I/S og Naturgas Midt/Nord I/S gælder, at selskaberne vil have afviklet nettogælden ved udgangen af år 2006, og for Naturgas Sjælland I/S i år 2008. Budgetterne for Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Syd I/S viser, at selskabernes nettogæld først vil være afviklet henholdsvis år 2010 og 2013.

Af bemærkningerne til forslaget til lov om varmeforsyning fremgår, at de regionale selskabers gæld forudsættes afviklet i perioden omkring 2005 og ikke senere end 2010. Energiministeriet har derfor foretaget en nedbringelse af Naturgas Syd I/S' årlige nettogæld. Dette er beregningsmæssigt sket ved, at højestebeløbene fra og med 1994 er nedbragt med samme årlige realbeløb med henblik på, at selskabets nettogæld er fuldt afviklet ved udgangen af år 2010.

Overordnede forudsætninger

De regionale selskabers budgetter og lånerammer er baseret på overordnede forudsætninger om udviklingen i bl.a. oliepriser og realrente, som er udmeldt af Energiministeriet.

Oliepriser

Der er som olieprisforudsætning anvendt 17 /tønde, 1990-prisniveau, fastholdt realt i projektperioden. Selv om Dangas i henhold til aftalen af 4. juni 1987 med de regionale selskaber bærer hovedparten af såvel tab som gevinst ved ændringer i oliepriserne, vil også de regionale selskaber ved højere oliepriser kunne opnå en gevinst.

Såfremt oliepriserne i indeværende års sidste 5 måneder eksempelvis kommer til at ligge på gennemsnitligt 25 /tønde, skønnes selskabernes 1990-budgetter at blive forbedret med i alt 40 mio. kr. Hvis olieprisen i hele 1991 ligeledes kommer til at ligge på 25 /tønde, vil selskaberne i 1991 opnå en samlet gevinst på ca. 150 mio. kr.

Realrente

Selskaberne er på grund af den store gældsætning meget følsomme over for ændringer i renteniveauet. Der er derfor som renteforudsætning anvendt en relativt høj realrente på 6 pct. p.a.

Erfaringerne har vist, at selskaberne i de forløbne år har lånefinansieret til en betydelig lavere realrente. De regionale selskaber har således tidligere givet udtryk for, at en realrente på 6 pct. p.a. er en meget konservativ beregningsforudsætning. For hvert rentepoint den realiserede realrente er under den budgetterede, vil selskaberne samlet set opnå en årlig gevinst på ca. 150 mio. kr.

Driftsomkostninger

De regionale selskabers driftsomkostninger steg fra budget-85 til budget-89 med i gennemsnit 41 pct. I budget-90 er driftsomkostningerne reduceret med ca. 10 pct.

Selskabernes samlede budgetterede årlige driftsomkostninger udgør i projektperioden i faste priser omkring 600-650 mio. kr. Ved eksempelvis en yderligere omkostningsreduktion på 10 pct. vil selskaberne således opnå en årlig gevinst på 60-65 mio. kr.

Markedsgrundlag

Indregning af selskabernes øgede indtægter og udgifter som følge af den forestående kraftvarmeudbygning er sket efter drøftelse mellem Energiministeriet og selskaberne. I det omfang budgetterne ikke har indeholdt indtægter og udgifter i forbindelse med kraftvarmeudbygningen, er disse tillagt.

Der er anlagt en forsigtig vurdering af selskabernes øgede afsætning både med hensyn til omfanget af kraftvarmeværker og tidspunkter for idriftsættelse.

Årlig inflations- og graddageregulering

De regionale selskaber har under drøftelserne med Energiministeriet lagt betydelig vægt på, at der ikke udløses kapitalindskud som følge af en uforudset inflationsudvikling eller en mindre naturgasafsætning som følge af een eller flere milde vintre.

Selskabernes ønske om, at inflationsrisikoen elimineres, er imødekommet ved, at de nu foreliggende lånerammer er fastsat i faste priser, som herefter årligt inflationsreguleres i forhold til udviklingen i nettoprisindekset.

Lånerammerne er fastsat på grundlag af selskabernes forventede afsætning i temperaturmæssigt normale år. Selskabernes ønske om en regulering af lånerammerne for den temperaturbetingede forbedring eller forringelse af selskabernes driftsresultat er ligeledes imødekommet ved en årlig regulering. Den temperaturmæssige årlige regulering af den realiserede afsætning over en 20-årig periode forventes at være økonomisk neutral for selskaberne, når lånerammerne reguleres for både milde og kolde vintre.

Energiministeriet

Den 6. august 1990

Vedrørende bekendtgørelse om lånerammer for de regionale naturgasselskaber

Eksempler

--------------------------------------------------------------------~ År 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------~ højestebeløb 100 120 140 130 110 regnskab 115 120 160 140 105 --------------------------------------------------------------------~ kapitaltilførselsbehov +15 0 +20 +10 -5 indbetaling 15+r 0 20+r ca. 6+r

Regnskab for år 1 (højestebeløb 100) viser nettogæld 115.

Kapitaltilførselsbehov ved udgangen af år 1 (regnskabsåret) 15.

Selskabet skal inden godkendelse af regnskabet for år 1 (regnskabsåret) og senest 1. juni år 2 (året efter regnskabsåret) træffe beslutning om indskud af 15 + renter frem til indbetalingstidspunktet inden 1. juli i år 3 (det andet år efter regnskabsåret), jf. § 3.

Selskabets tilgodehavende på 15 + årets renter anses for omsætningsaktiv ved udarbejdelse af regnskab for år 2, jf. § 4, stk. 2.

Regnskab for år 2 (højestebeløb 120) viser nettogæld 120.

Kapitaltilførselsbehov ved udgangen af år 2 (regnskabsåret) 0.

Da årets højestebeløb ikke overskrides, er der ikke behov for ny beslutning om kapitalindskud (efter § 3) inden godkendelse af regnskabet for år 2.

Selskabet har krav på indskudskapital 15 + renter, der modsvarer det i regnskabet for det foregående regnskabsår (år 1) konstaterede kapitaltilførselsbehov. Det tilgodehavende beløb, der forfalder inden 1. juli i år 3 (året efter regnskabsåret), jf. § 4, stk. 2, er indregnet som omsætningsaktiv i regnskabet for år 2. Kapitaltilførslen er nødvendig for, at selskabet kan overholde det fastsatte højestebeløb for regnskabsåret. Beløbet indbetales som forudsat i sin helhed inkl. renter til betalingstidspunktet inden den 1. juli år 3 (året efter regnskabsåret).

Regnskab for år 3 (højestebeløb 140) viser nettogæld 160.

Kapitaltilførselsbehov ved udgangen af år 3 (regnskabsåret) 20.

Selskabet skal inden godkendelse af regnskabet for år 3 (regnskabsåret) og senest 1. juni år 4 (året efter regnskabsåret) træffe beslutning om indskud af 20 + renter frem til indbetalingstidspunktet inden 1. juli i år 5 (andet år efter regnskabsåret), jf. § 3.

Selskabets tilgodehavende på 20 + renter anses for omsætningsaktiv ved udarbejdelse af regnskab for år 4, jf. § 4, stk. 2.

Regnskab for år 4 (højestebeløb 130) viser nettogæld 140.

Kapitaltilførselsbehov ved udgangen af år 4 (regnskabsåret) 10.

Selskabet skal inden godkendelse af regnskabet for år 4 (regnskabsåret) og senest 1. juni år 5 (året efter regnskabsåret) træffe beslutning om indskud af 10 + renter frem til indbetalingstidspunktet inden 1. juli år 6 (andet år efter regnskabsåret), jf. § 3.

Selskabet har tilgodehavende krav på indskudskapital på 20 + renter, der modsvarer det i regnskabet for det foregående regnskabsår (år 3) konstaterede kapitaltilførselsbehov. Det tilgodehavende beløb, der forfalder inden 1. juli i år 5 (året efter regnskabsåret), er indregnet som omsætningsaktiv i regnskabet for år 4 (regnskabsåret), jf. § 4, stk. 2. Kapitaltilførslen er således forudsat ved beregningen af selskabets yderligere kapitaltilførselsbehov (10). Beløbet indbetales i sin helhed inkl. renter frem til indbetalingstidspunktet inden 1. juli år 5 (året efter regnskabsåret).

Selskabets nye tilgodehavende på 10 + renter anses for omsætningsaktiv ved udarbejdelsen af regnskab for år 5, jf. § 4, stk. 2.

Regnskab for år 5 (højestebeløb 110) viser nettogæld 105.

Negativt kapitaltilførselsbehov ved udgangen af år 5 (regnskabsåret) 5.

Selskabets nettogæld er mindre end det fastsatte højestebeløb.

Selskabet har krav på indskudskapital 10 + renter, der modsvarer det i regnskabet for det foregående regnskabsår (år 4) konstaterede kapitaltilførselsbehov. Det tilgodehavende beløb, der forfalder inden 1. juli i år 6 (året efter regnskabsåret), indgår i opgørelsen af nettogælden ved udgangen af år 5 (regnskabsåret), jf. § 4, stk. 2. Kravet overstiger (med 5) den kapitaltilførsel, der er nødvendig, for at selskabet kan overholde det fastsatte højestebeløb for regnskabsåret (110).

Selskabet kan beslutte, at selskabets krav på indskudskapital inkl. renter ultimo år 5 (10 + ca. 1 (renter i et år)) nedsættes med et beløb på indtil forskellen mellem nettogælden (105) og højestebeløbet (110) for regnskabsåret, jf. § 5.

Eller med andre ord - selskabet kan beslutte, at kommunerne kun skal indskyde nettokapitaltilførselsbehovet vedrørende år 4 og 5, opgjort ved udgangen af år 5: 10 + et års renter af 10 (ca. 11) - 5 = ca. 6 samt renter af dette beløb frem til indbetalingstidspunktet inden 1. juli år 6 (året efter regnskabsåret).

§ 2. Ved nettogæld forstås i denne bekendtgørelse summen af kortfristet og langfristet gæld med fradrag af likvide beholdninger, varebeholdninger samt de værdipapirer og tilgodehavender, som er omsætningsaktiver.

Stk. 2. Ved opgørelsen af selskabernes nettogæld efter stk. 1 henregnes interessentkommunernes indskud samt tilskrevne renter ikke til selskabernes gæld.

Stk. 3. Betalingsforpligtelser i henhold til aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, der henregnes til selskabernes låntagning efter de af indenrigsministeren i medfør af §§ 55 og 57 i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., henregnes til selskabernes gæld.

Bilag

Energiministeriet

København, den 28. september 1990

Folketingets Energipolitiske Udvalg I medfør af § 30 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning er energiministeren bemyndiget til efter forhandling med indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg at fastsætte regler om begrænsning af de regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af selskabernes gæld.

Under henvisning hertil fremsendes vedlagt Energiministeriets udkast til bekendtgørelse om lånerammer for de regionale naturgasselskaber med tilhørende bilag. Endvidere vedlægges et notat af 28. september 1990 om lånerammernes fastsættelse og et notat af 6. august 1990 om bekendtgørelsens praktiske virkemåde.

Bekendtgørelsen har været drøftet med de regionale naturgasselskaber. Ud over lånerammernes nærmere indhold har disse drøftelser også omfattet spørgsmålet om de enkelte interessentkommuners indbyrdes hæftelse og fordelingen af eventuelle kapitalindskud. Som det er fremhævet i Energiministeriets redegørelse af 20. marts 1990, er det regeringens opfattelse, at de gældende ordninger på dette område ikke er hensigtsmæssige, når det drejer sig om at sikre kommunernes engagement i naturgasprojektet.

De regionale naturgasselskaber har i den forbindelse tilkendegivet, at de på baggrund af de tiltag, der er indholdt i den nye varmeforsyningslov, herunder fastsættelsen af lånerammerne, vil arbejde for, at selskabernes vedtægter snarest - og så vidt muligt inden udgangen af maj 1991 - ændres således, at kommunerne får de bedst mulige incitamenter til at virke for en optimal udnyttelse af naturgassystemet.

Selskaberne har i øvrigt under drøftelserne lagt stor vægt på, at lånerammerne udformes på en sådan måde, at der ikke udløses kapitalindskud som følge af en uforudset inflationsudvikling eller særlige temperaturforhold (varme vintre) i eet eller flere år.

Som nævnt i Energiministeriets redegørelse af 20. marts 1990 er det regeringens opfattelse, at lånerammerne så vidt muligt skal kunne opleves som realistiske af selskaberne og interessentkommunerne. På baggrund af de ovennævnte drøftelser med selskaberne er bekendtgørelsesudkastet derfor udformet således, at de fastsatte lånerammer årligt reguleres i forhold til inflationsudviklingen og i forhold til den temperaturbetingede forbedring eller forringelse af selskabernes driftsresultater.

Herudover har de regionale selskaber fremhævet, at det ville virke urimeligt, hvis en for selskaberne ugunstig udvikling i andre faktorer, der er uden for selskabernes og interessentkommunernes kontrol (oliepriser, renten, energiafgifter), skulle nødvendiggøre kapitalindskud fra interessentkommunerne.

Jeg skal hertil bemærke, at jeg er opmærksom på, at det under helt særlige forhold vil kunne være urimeligt at fastholde de fastsatte lånerammer uændret. I overensstemmelse med min besvarelse af udvalgets spørgsmål H 4 (Alm. del/H-bilag 4) er jeg derfor indstillet på at tilkendegive over for selskaberne, at såfremt en samlet vurdering af nettoeffekten af de nævnte faktorer over en længere periode viser, at der er opstået en helt særlig situation, som der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lånerammerne, vil dette kunne danne grundlag for, at lånerammerne tages op til revurdering.

Med venlig hilsen

Jens Bilgrav-Nielsen

Energiministeriet

Den 28. september 1990

Udkast

til

Bekendtgørelse om lånerammer for de regionale naturgasselskaber I medfør af § 30 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning og efter forhandling med indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg fastsættes

§ 3. Såfremt et selskabs nettogæld ved udgangen af et regnskabsår overstiger det fastsatte højestebeløb, påhviler det selskabet inden årsregnskabets godkendelse og senest 1. juni i året efter regnskabsåret at beslutte, at der ved indskud fra interessentkommunerne inden den 1. juli i det andet år efter regnskabsåret skal tilføres selskabet et beløb svarende til det i regnskabet konstaterede kapitaltilførselsbehov inklusive renter af beløbet, jf. § 4. Kravet på indskudskapital kan efterfølgende nedsættes, i det omfang den fornødne nedbringelse af nettogælden har fundet sted på anden måde ved udgangen af året efter regnskabsåret, jf. § 5.

Stk. 2. Selskabets beslutning efter stk. 1 er bindende for selskabets interessenter.

§ 4. Det i § 3, stk. 1, omhandlede beløb til dækning af selskabets konstaterede kapitaltilførselsbehov opgøres på baggrund af selskabets årsregnskab som forskellen mellem den regnskabsmæssigt opgjorte nettogæld ved udgangen af regnskabsåret og det for det pågældende år fastsatte højestebeløb. Beløbet forrentes fra udgangen af regnskabsåret og frem til indbetalingstidspunktet med den af energiministeren til naturgasselskaberne årligt udmeldte budgetrente.

Stk. 2. Ved opgørelsen af et selskabs nettogæld anses krav på indbetaling af indskudskapital fra selskabets interessentkommuner, der forfalder inden 1. juli i året efter regnskabsåret, for et omsætningsaktiv. Kravet opgøres inklusive årets rentetilskrivning.

§ 5. Såfremt det ved godkendelsen af et selskabs årsregnskab konstateres, at den regnskabsmæssigt opgjorte nettogæld er mindre end højestebeløbet for regnskabsåret, kan selskabet nedsætte krav på indskudskapital, der indgår i opgørelsen af nettogælden, jf. § 4, stk. 2, med et beløb på indtil forskellen mellem nettogælden og højestebeløbet for regnskabsåret.

§ 6. Det påhviler de enkelte naturgasselskaber i tilknytning til den i naturgasselskabernes budget- og regnskabssystem foreskrevne kvartalsvise rapportering til Energiministeriet at udarbejde en opgørelse af nettogælden samt et skøn over nettogældens størrelse ved udgangen af året.

Stk. 2. Til brug for beregningen af graddagereguleringen efter § 1, stk. 3, skal de enkelte regionale naturgasselskaber senest den 1. marts give meddelelse til Energiministeriet om den realiserede afsætning i det foregående år opdelt på kundekategorier samt selskabets dækningsbidrag pr. solgt (m3) til de enkelte kundekategorier.

§ 7. De i bilag 1 fastsatte højestebeløb er fastsat med udgangspunkt i de af det enkelte selskab i 1989 anvendte regnskabsprincipper. Såfremt et selskab ønsker at ændre de af selskabet anvendte regnskabsprincipper, herunder værdiansættelsesmetoder, metoder for af-, ned- og opskrivning samt metoder for kursomregning, skal dette meddeles Energiministeriet med oplysning om, hvilke konsekvenser ændringerne har for opgørelsen af selskabets nettogæld. Energiministeren kan på baggrund heraf foretage justeringer af de i bilag 1 fastsatte højestebeløb.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft . . .

Efter § 30 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning er

energiministeren bemyndiget til efter forhandling med

indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets

Energipolitiske Udvalg at fastsætte regler om begrænsning af de

regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af

selskabernes gæld.

Energiministeren har ved skrivelse af 28. september 1990 forelagt udkast til bekendtgørelse om lånerammer for de regionale naturgasselskaber med tilhørende bilag. Skrivelsen er medtaget som bilag til denne beretning.

Udvalget har behandlet materialet i nogle møder. Endvidere har der været afholdt et samråd med energiministeren.

Udvalget har modtaget henvendelser om sagen fra Kommunernes Landsforening og Komgas samt energiministerens kommentarer til henvendelserne.

Herefter tager et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) energiministerens udformning af bekendtgørelsen om rammer for gældsafvikling i de regionale naturgasselskaber til efterretning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller, at energiministerens udformning af bekendtgørelsen ikke tages til efterretning, og ønsker herudover at fremsætte følgende bemærkninger

Ifølge rapporten »Naturgasprojektets økonomi« fra november 1989, p. 97, var den samlede gæld i de regionale naturgasselskaber på 15,6 mia. kr. i 1988. Siden er gælden desværre ikke blevet mindre. For 1991 forventes gælden at være 17,8 mia. kr., jf. aftalen om låneloftet. Først efter 1996 forventes det at gælden falder i alle de regionale selskaber.

Når regeringen ønsker et loft over, hvor meget naturgasselskaberne må låne, så har selve den handling Fremskridtspartiets fulde støtte. Låneloft er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at naturgasselskaberne får deres udgiftsniveau afpasset efter indtægterne.

Det forekommer derimod ganske unødvendigt, at låneloftet er blevet gennemhullet med alle mulige og umulige bestemmelser om, hvordan selskaberne kan undslå sig for lånebegrænsningen og fortsætte låntagningen.

Det forekommer derudover uhørt, at en overskridelse af både lånebegrænsninger og undtagelser blot betyder, at interessentkommunerne skal tage skatteyderpenge og fylde hullerne op. Hvis naturgasselskaberne efter 10 års gældsætning og elendig styring af politikere og embedsmænd ikke formår at få driften til at løbe rundt uden yderligere låntagning eller skatteydersubsidiering, så må naturgasselskaberne overlades til erhvervsfolk, der formår at leve under reglen om profit eller fallit. Er det ikke muligt, må selskaberne gå konkurs.

Henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af 3. oktober 1990 (jf. alm. del - bilag 9) giver anledning til yderligere bekymring, eftersom det her fastslås, at såfremt nogle interessentkommuner måtte blive gjort kautionsansvarlige, så forventer kommunerne at få kompensation. Det vil med andre ord sige, at det blot er staten og altså igen skatteyderne, som må betale for den elendige måde, hvorpå man har drevet de regionale naturgasselskaber.

Fremskridtspartiet er endvidere bekymret for, at låneloftet og det yderligere pres på kommunerne vil få disse til at tvinge flere forbrugere til at aftage naturgas.

Fremskridtspartiet kan kun anbefale, at hele naturgassektoren bliver privatiseret. Alt for længe har dårlig ledelse alene skabt gæld og tvangstilslutning.

P. u. v.

Duetoft

formand

Ingen

Nr BR 1

Beretning over energiministerens forelæggelse af 28. september 1990 af regler om begrænsning af de regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af selskabernes gæld

Nr 1 1990-91, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19901024