Legislator Case Law & Legislation
19901BA00022 DK

1990 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL UDDANNELSE OG ARBEJDE FOR ALLE UNGE UNDER 25 ÅR

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1990 22 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der

giver alle unge under 25 år ret til uddannelse eller arbejde efter 3

måneders arbejdsløshed.

Bemærkninger til forslaget

Uddannelsesretten kan bestå i

1) Tilbud om en erhvervsuddannelse, herunder sikring af praktikplads, jf. SF's forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af flere praktikpladser, B 4 1990-91.

2) Tilbud om en videregående uddannelse, som skal kunne gives, så snart kapaciteten på uddannelsesinstitutionerne er til stede. Senest i 1993 skal der være fri adgang til de videregående uddannelser. Undtaget herfra er de uddannelser, hvor der er ret stor søgning i forhold til kapaciteten eller behovet for uddannet arbejdskraft. Til gengæld skal de uddannelsessøgende have tilbud om anden videregående uddannelse, jf. SF's forslag til folketingsbeslutning om uddannelsespladser til de 14.000 afviste ved de videregående uddannelser, B 5 1989-90, se Folketingstidende, forhandlingerne sp. 386 og 1952 og tillæg A sp. 1061.

For de unge, der hverken opfylder kravene til en videregående uddannelse eller ikke har lyst til en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, skal der være tilbud om kombinationsuddannelser på f.eks. daghøjskoler, tekniske skoler, specialarbejderskoler m.v. Tilbud om arbejde, eventuelt kombineret med uddannelse, skal kunne tilbydes på samme måde som efter loven om ungdomsydelse (lov nr. 425 af 13. juni 1990 om ændring af lov om social bistand). Der skal dog være tale om arbejde eller arbejde kombineret med uddannelse på fuld tid. Når det gælder spørgsmålet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, gælder de samme regler som efter loven om ungdomsydelse.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 22 Valid

Nr BSF 22

Forslag til folketingsbeslutning om ret til uddannelse og arbejde for alle unge under 25 år

Fremsat af Aage Frandsen (SF) Agerschou (SF) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Birgitte Husmark (SF) Rahbæk Møller (SF) Stillinger (SF) Ebba Strange (SF)

den 14. november 1990

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →