1990 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (LETTELSE AF 6 PCT.-SKATTEN GENNEM LUKNING AF SKATTEHULLER M.V.)

I. Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag,

der kan skaffe finansiel dækning af en væsentlig forhøjelse af 6

pct.-skattens bundfradrag.

Forhøjelse af 6 pct.-skattens bundfradrag bør finansieres gennem progressivt virkende udvidelser af skattegrundlaget.

Derfor opfordres regeringen til en finkæmning af skattesystemet med henblik på at fremsætte lovforslag, der lukker for eksisterende spekulationsmuligheder og gennemfører en mere konsekvent beskatning af kapitalindkomst m.v.

Følgende områder bør omfattes af en ændret og mere konsekvent beskatning

1. Beskatning af kursgevinster på værdipapirer, herunder beskatning af kursgevinster på aktier bortset fra beløb, der falder ind under en bagatelgrænse.

2. Beskatning af avancer ved salg af al anden fast ejendom end ejerboliger.

3. Beskatning ved akkord og konkurs samt stramning vedrørende handel med underskud m.v.

4. Beskatning ved ophævelse af pensionsordninger i utide.

5. Stop for skatteflugt til udlandet (inklusive udlandslempelse og bortfald af sambeskatning af udenlandske datterselskaber).

6. Bortfald af formueskatteloft og mere realitiske værdiansættelser af visse aktiver.

7. Kontantværdifastsættelse for driftsmidler (maskiner, inventar m.v.) og beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af ombygninger i lejede lokaler.

8. Andelsselskaber underlægges en normal selskabsbeskatning.

9. Mere realistisk og konsekvent beskatning af forskellige frynsegoder.

10. En forbedret ligning af de »tunge« sager gennem oprettelse af et eksperthold, som både er koordinerende og operativt, og som kan påtage sig opgaver over hele landet i et samarbejde med de kommunale skatteforvaltninger og de regionale told- og skattemyndigheder samt en forstærket indsats for at mindske offentlige restancer.

Ud over de ovenfor anførte punkter bør der foretages en generel vurdering af »huller« i skattesystemet, som bl.a. må omfatte good-will-området og værdifastsættelse af unoterede aktier og anparter.

II. Det provenu, som fremkommer ved ovennævnte regelændringer, anvendes til forhøjelse af 6 pct.-skattens bundfradrag.

Ændringerne gennemføres i en takt, som ikke må øge det samlede forbrug, ikke må belaste statsfinanserne, og som skal være neutral i forhold til betalingsbalancen.

Målsætningen er over en periode at fremskaffe provenu til en forhøjelse af 6 pct.-skattens bundfradrag op til ca. 300.000 kr. Det forudsættes, at retten til at overføre et uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller reduceres i takt med, at bundfradraget løftes, og at den helt bortfalder i slutforløbet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Løfterne om skattelettelser har været utallige og er udstedt på stribe som dækningsløse checks.

Den form for uholdbare løfter, som den realøkonomiske situation ikke tillader at realisere, har Socialdemokratiet ingen interesse i at deltage i.

Derfor er beslutningsforslaget bygget op i to dele. Første del fremskaffer finansieringen, og anden del anvender provenuet i den takt, som pengene fremkommer.

Der er altså ikke med forslaget lagt op til en finanspolitisk lettelse, men til en omlægning af skattebyrden, som betyder lettelser for gruppen af erhvervsaktive med mellemindkomster. Lettelsen bliver modsvaret af beskatning af fortjenester, som i dag er enten fuldstændig skattefrie eller meget lavt beskattet.

Det er afgørende, at finansieringen ikke sker ved at tage fra de grupper, der slet ikke får gavn af lettelserne.

De områder, som foreslås underlagt en skærpet beskatning, afkaster typisk fortjenester til samfundsgrupper med store formuer og stort privatforbrug. Derfor vil den foreslåede omlægning reelt forbedre progressionen i skattesystemet, selv om provenuet anvendes til at lette 6 pct.-skatten.

For Socialdemokratiet har det i øvrigt aldrig været en målsætning, at progressionen skal sætte ind på så tidligt et tidspunkt, som det rent faktisk sker i øjeblikket med 6 pct.-skatten.

Tværtimod var det socialdemokratiske udgangspunkt for skattereformforhandlingerne i 1985, at tillægsskatten først burde starte ved en bruttoindkomst på ca. 200.000 kr. (1985-priser).

Når 6 pct.-skattens bundfradrag dengang blev fastsat så forholdsvis lavt, var det alene for at fremskaffe økonomisk dækning for de omlægninger, som aftaltes i skattereformen.

Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på, hvor meget 6 pct.-skattens bundfradrag kan løftes år for år. Årsagen hertil er, at det må afhænge af, hvordan de enkelte forslag, som skal finansiere lettelsen, bliver udformet. Den konkrete udformning - ikke mindst ikrafttrædelsesbestemmelserne - vil være afgørende for størrelsen af det frembragte provenu og den takt, hvormed det fremkommer.

Når virkningen af forslaget er slået fuldt igennem, vil det kun være de omkring 200.000 skatteydere, som har de største bruttoindkomster, som vil være omfattet af 6 pct.-skatten. Også de højeste indkomster vil få fuld gavn af lempelsen i den udstrækning, hvor de ikke udnytter retten til at overføre uudnyttet bundfradrag fra en ægtefælle.

En forhøjelse af det eksisterende bundfradrag til ca. 300.000 kr. skønnes at koste ca. 5 mia. kr. under forudsætning af, at den nuværende ret til overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller afvikles.

På den måde, som beslutningsforslaget er udformet, vil lettelserne i 6 pct.-skatten tilfalde alle, som er omfattet af denne skat. Ved at løfte bundfradraget opnår man, at de lavere mellemindkomster får den fulde fordel af lempelserne, og at de herigennem opnår en forholdsmæssig større lettelse end de højeste indkomster.

Nettolettelsen vil afhænge af, om man bliver berørt af de nye skatter, som skal finansiere omlægningen, og af, om man hidtil har anvendt retten til at overføre uudnyttet bundfradrag til en ægtefælle.

Forslaget vil ikke berøre »ikke gifte« personer med en bruttoindkomst på under 155.000 kr. og ægtepar med en brutto-husstandsindkomst på under 310.000 kr. (1991-indkomster).

Mellem en tredjedel og halvdelen af alle erhvervsaktive vil således ikke få gavn af en fjernelse af 6 pct.-skatten.

Derfor er det også uden hold i virkeligheden at fremstille netop 6 pct.-skatten som mulig fødselshjælper ved de kommende overenskomstforhandlinger.

De i forvejen snævre rammer, som er til rådighed for overenskomstparterne, kan ikke yderligere indsnævres med den begrundelse, at den halvdel af de erhvervsaktive, som tjener mest, vil få skattelettelser.

Det er naivt at tro på, at de lavestlønnede og de med lavere mellemindkomster vil vise særlig tilbageholdenhed under henvisning til, at de højerelønnede får skattelettelser. En sådan sammenkædning vil udhule reallønnen for lavtlønnede og for dem med lavere mellemindkomster.

Nogle vil argumentere for, at pengene i stedet burde anvendes til skattelettelser for dem, der har de allerlaveste indkomster, og at det ud fra en ren fordelingspolitisk betragtning ville være endnu mere retfærdigt. Det argument vil altid og i enhver situation være gældende.

Konsekvensen af at lade dette argument overtrumfe alle andre argumenter vil dog være, at vi aldrig kan blive i stand til at gennemføre et tiltrængt løft af 6 pct.-skattens bundfradrag.

For Socialdemokratiet er hovedspørgsmålet derfor, om det er rimeligt, at de fleste faglærte og mange ufaglærte pålægges en ekstraskat af den sidste del af deres løn, som skattesystemet er indrettet i dag. Bundfradragsforhøjelsen betyder nemlig kun, at almindelige mellemindkomster kommer til at betale samme procent i skat af den sidst tjente krone, som grupper med lidt lavere indkomster betaler.

Netop det fordelingspolitiske argument gør dog, at Socialdemokratiet lægger afgørende vægt på, at ingen del af den finansiering, som skal skaffes, må komme fra grupper med lavindkomster eller lave mellemindkomster.

Under de forudsætninger, som er indeholdt i beslutningsforslaget, er den foreslåede skatteomlægning en helt igennem fornuftig ændring af skattesystemet.

Lettelserne tilfalder mellemindkomstgrupperne, som typisk har små formuer, et beskedent privatforbrug og en høj skat.

Mange børnefamilier samt yngre familier i øvrigt med store boligudgifter og stor studiegæld befinder sig i denne gruppe.

Socialdemokratiets forslag er en klar forbedring af det nuværende skattesystem - også fordelingspolitisk.

Provenuskøn

Fuldt gennemført skønnes forslaget om at løfte bundfradraget for 6 pct.-skatten til ca. 300.000 kr. og en samtidig afskaffelse af de eksisterende overførselsregler at medføre et provenutab på ca. 5 mia. kr.

Heroverfor står, at beslutningsforslaget anviser nye indtægter på 6-8 mia. kr. En overdækning er nødvendig for at sikre forbrugsneutralitet. Nogle af de anviste finansieringsforslag har en mindre forbrugsbegrænsende virkning end den forbrugsudvidelse, som vil være en følge af lempelsen af 6 pct.-skatten. Enkelte af de fremsatte finansieringsforslag medfører dog en større forbrugsbegrænsning, end det fremgår af de angivne provenuskøn.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad pkt. 1.

Beskatning af kursgevinster m.v.

De eksisterende skatteregler åbner mulighed for omfattende skatteundvigelser. Det har i praksis vist sig umuligt at administrere en »firkantet« opdeling af hovedaktionærer og mindretalsaktionærer. Mange hovedaktionærer har formået at opbygge konstruktioner, som i lovens forstand bringer dem ind under mindretalsaktionærers skattefrihed af aktieavancer. Herudover kan det være svært at se den saglige begrundelse for, at mindretalsaktionærer med store aktieposter opnår fuldstændig skattefrihed for aktieavancer efter 3 års ejertid.

Derfor har Socialdemokratiet flere gange fremsat lovforslag om ændret beskatning af fortjenester ved afståelse af aktier m.v., senest ved lovforslag nr. L 88 i folketingssamlingen 1986-87 (1. samling).

Som det fremgik af L 88, bør der indføres en bagatelgrænse, som friholder småaktionærer og ejere af mindre poster af investeringsbeviser for avancebeskatning ved salg. Fastsættes en sådan bagatelgrænse til årlige salg af op til 25.000-30.000 kr. aktier/investeringsbeviser, vil det betyde, at langt hovedparten af skatteyderne vil blive friholdt for den foreslåede beskatning. Derimod vil de provenumæssige konsekvenser af en sådan bagatelgrænse være meget beskedne, hvorimod de administrative lettelser vil være meget store.

En ændret lovgivning af aktieavancer kan stort set tage sit udgangspunkt i lovforslag L 88, idet der dog bør tages hensyn til en række forhold, som har ændret sig efterfølgende.

Selskabsskatten er nedsat til 40 pct. fra og med indkomståret 1990.

Der praktiseres en omfattende og systematisk tømning af selskabernes formuer til skade for den fremtidige erhvervsaktivitet. For at imødegå den form for spekulation, som tømmer erhvervsvirksomhederne for egenkapital og dermed gør dem særdeles sårbare, fremsatte Socialdemokratiet lovforslag nr. L 181 om likvidationsprovenu i folketingsåret 1987-88. Også dette forslag bør være en del af udgangspunktet for den ændrede lovgivning.

Målsætningen med den ændrede beskatning må være en lempelig skattemæssig behandling, så lang tid der investeres og skabes arbejdspladser. Derimod er det uacceptabelt, at skattereglerne tilskynder til, at erhvervsformuer trækkes ud til privatforbrug og dermed forhindrer nødvendige investeringer.

Også kursgevinstbeskatningen på fordringer (obligationer, gældsbreve, pantebreve m.v.) skaber stigende problemer.

For det store flertal af investorer, som ikke har handel med værdipapirer som deres næringsvej, er kursgevinster af fordringer skattefrie, såfremt den påtrykte rente opfylder kravet til mindsterente (p.t. 9 pct. p.a.).

For »almindelige« fordringshavere, der opsparer beløb af beskattede midler og anbringer dem i f.eks. obligationer, er mindsterentereglen meget rimelig.

Derimod har kapitalliberaliseringen og det nye »futop marked« skabt forvridninger, der kan spekuleres i.

Derfor er der behov for en konsekvent beskatning af kursgevinster, uanset om disse kommer fra fordringer i danske kroner eller i fremmed mønt eller de er et resultat af fortjenester fra investeringer i nye finansielle instrumenter - det såkaldte »futop marked«.

I øjeblikket er vi vidner til en grotesk form for skattearbitrage, hvor der spekuleres i britiske pund og det rentespænd, der er opstået imellem det danske og det britiske marked. Arrangementerne er i sig selv underskudsgivende, men da kursgevinster er skattefrie, såfremt de udenlandske fordringer opfylder den danske mindsterente, giver det overskud efter skat. Tidligere blev lignende arrangementer lavet i australske dollars ved hjælp af »papirer«, som blev specialsyet til det danske marked.

Der er altså behov for et absolut omgående indgreb for at få standset en »pengemaskine« med sikker gevinst og uden risiko for spekulanterne, men hvor tabet konstateres direkte som et øget underskud på de danske statsfinanser og som svigtende skattegrundlag i amter og kommuner.

Det vil dog være letsindigt at anvende et teoretisk provenu fra dette afgrænsede område til skattelettelser, da der ikke herfra er indregnet noget provenutab på finanslov 1990 eller finanslov 1991. Anvendes provenuet fra dette særlige område til skattelettelser, vil underskuddet på de offentlige budgetter altså stige tilsvarende. Det vil ikke være ansvarligt.

Ved en konsekvent kursgevinstbeskatning opstår også spørgsmålet om tabsfradrag. Der bør rent principielt være symmetri af den skattemæssige behandling af gevinster og tab. Dog bør der foretages grundige undersøgelser af, om en ubegrænset ret til tabsfradrag åbner for nye skatteundvigelsesmuligheder. Også af forenklingshensyn kan en begrænsning af tabsfradraget være at foretrække, da man så kan anvende realisationsprincippet som opgørelsesmetode. Vælger man derimod at tillade ubegrænset tabsfradrag, må man for at undgå ny skattespekulation kræve, at alle - også private - anvender det langt mere uforståelige lagerprincip.

Derfor vil den bedste løsning sandsynligvis være at indsnævre retten til tabsfradrag, så tabet alene kan modregnes i tilsvarende skattepligtige gevinster. Det vil derimod være uden problemer, om der gennemføres en meget vidtgående adgang til at fremføre et opstået tab til modregning i efterfølgende års indtægter af samme slags.

Fuldt gennemført skønnes provenuet at udgøre et beløb på 1.000-1.500 mio. kr. ekskl. provenuet fra de aktuelle udlandsarrangementer.

Ad. pkt. 2.

Beskatning af avancer ved salg af fast ejendom - bortset fra ejerboliger

Der tjenes meget store beløb på salg af fast ejendom, som fuldstændig er friholdt for beskatning.

Efter 7 års ejertid er fortjenester skattefrie, bortset fra de fortjenester, der fremkommer hos personer/selskaber, der har handel med fast ejendom som deres næringsvej.

Selv i det i øjeblikket »døde« ejendomsmarked realiseres der årligt milliardgevinster.

Der foregår endvidere omfattende skattespekulation ved handel med fast ejendom som følge af det nuværende regelsæt. Ikke mindst handler imellem parter, der ikke er uafhængige af hinanden, anvendes som et redskab til at undvige en normal beskatning. Ofte er det hovedaktionærer og hovedaktionærselskaber, som indgår den form for handler med hinanden, dvs. sig selv.

Socialdemokratiet fremsatte i folketingsåret 1987-88 (1. samling) beslutningsforslag nr. B 39 om beskatning af avancer ved passiv kapitalanbringelse i fast ejendom.

Dette beslutningsforslag vil fortsat være et godt udgangspunkt for en lovgivning på området.

Forslaget omfatter ikke salg af ejerboliger, som i ejertiden har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand.

Beslutningsforslaget beskatter derimod fortjenester, der konstateres ved salg af alle former for udlejningsejendomme, uanset om disse anvendes til erhvervsformål eller til boligformål.

Fast ejendom, der ejes som et naturligt aktiv som led i en virksomheds drift, var ikke omfattet af beslutningsforslaget.

Ved at indføre saldoafskrivninger på fast ejendom efter de samme principper, som det allerede er tilfældet for driftsmidler og maskiner, kan mange af de problemer, som er forbundet med en beskatning af fortjenester ved salg af virksomhedernes driftsbygninger, undgås.

Så lang tid der drives erhvervsmæssig virksomhed, vil saldoafskrivningssystemet være en fordel i forhold til de eksisterende beskatningsregler. Man vil da kunne afhænde en afskrivningsberettiget bygning uden omgående at skulle betale skat af genvundne afskrivninger, såfremt salgssummen kan rummes inden for saldoen på bygningskontoen eller der investeres i en anden afskrivningsberettiget bygning.

Til gengæld vil fortjeneste og genvundne afskrivninger automatisk fremkomme som en skattepligtig saldo på bygningsafskrivningskontoen, når ejendommene realiseres og beløbene ikke kan rummes inden for kontoens saldo.

Forslaget vil være en kæmpe forenkling af de eksisterende regler for bygningsafskrivninger.

Endelig vil den under pkt. 1 omtalte ændring af aktieavancelovgivningen forhindre, at der kan spekuleres i at lade aktie- eller anpartsselskaber eje bygningerne og så i stedet handle bygningerne ved at afhænde aktierne.

De foreslåede ændringer i ejendomsavancebeskatningsreglerne m.v. skønnes fuldt gennemført at medføre et provenu på 1.500-2.000 mio. kr.

Det vil dog være betænkeligt at benytte hele dette provenu til personskattelettelser. Den forbrugsopsugende virkning af forslaget vil næppe fuldt ud modsvare den forbrugsudvidelse, som en personskattelettelse vil medføre.

For samtidig at skabe ny beskæftigelse og erhvervsaktivitet og tage de overordnede samfundsøkonomiske hensyn, der er nødvendige, vil Socialdemokratiet foreslå, at en andel af provenuet anvendes til genopretningsformål inden for den ældre private boligmasse.

Da en betydelig del af provenuet kommer fra netop denne kategori af ejendomme, vil det også være rimeligt, at en del af provenuet reserveres til dette formål.

Ad. pkt. 3.

Beskatning ved akkord og konkurs samt stramning vedrørende handel med underskudsselskaber

Den eksisterende skattemæssige behandling ved akkord og konkurs indebærer, at der ydes fradrag for omkostninger, som aldrig betales. Da den, der lider et tab, er berettiget til at fratrække det konstaterede tab i sin indkomst, er konsekvensen, at det samme beløb bringes til fradrag to gange.

Skattelovrådet gennemarbejdede den skattemæssige behandling ved akkord og afgav betænkning herom (betænkning nr. 1101) i februar 1987. Skattelovrådet foreslog en løsning, som blev udmøntet i et konkret lovforslag, som fremgår af betænkningen.

Det af skattelovrådet udarbejdede lovforslag blev fremsat af Socialdemokratiet i folketingsåret 1987-88, 1. samling, som lovforslag nr. L 207. Lovforslaget blev ikke vedtaget.

Et udvalg under Justitsministeriet har gennemarbejdet konkursområdet og har afgivet betænkning i 1990.

Der er således et godt grundlag for at ændre lovgivningen, så de eksisterende urimeligheder og misbrugsmuligheder bliver bekæmpet.

De ændringer, som gennemføres af den skattemæssige behandling i forbindelse med akkord og konkurs, vil også løse hovedproblemet ved det misbrug, der eksisterer med salg af underskudsselskaber.

Tilbage vil der dog blive et restproblem, som ikke bliver løst uden et målrettet initiativ i forhold til underskudsselskaber. Det senest meget omtalte eksempel er Holstebro Kommune, som solgte et selskab, der tidligere havde været ejet af Holstebro Hallen, men som på salgstidspunktet kun rummede et skattemæssigt underskud.

Socialdemokratiet har tidligere fremsat et lovforslag, som vil forhindre den form for misbrug. Forslaget blev fremsat i folketingsåret 1987-88, 1. samling, som lovforslag nr. L 70, forslag til lov om ændring af ligningsloven (Handel med underskud i tomme selskaber).

En lovgivning, som effektivt standser skattemæssigt misbrug i forbindelse med akkord, konkurs og handel med underskudsselskaber, skønnes at indbringe et provenu 600-800 mio. kr.

Ad. pkt. 4.

Beskatning ved ophævelse af pensionsordninger i utide

En række pensionsordninger kan ophæves i utide imod at betale en 40 pct.-afgift, såfremt en række konkrete forudsætninger er opfyldt.

Den mulighed bliver benyttet i stigende udstrækning. Senest er der også truffet en række afgørelser, som tillader ophævelse i utide, selv om den pensionsberettigede fortsætter et ansættelsesforhold i den samme virksomhed/koncern, men i en ikke pensionsgivende stilling.

Da bidrag til pensionsordninger efterhånden er det eneste ikke erhvervsmæssige fradrag, som fratrækkes på toppen af indkomsten med fuld skatterabat, bør skattelovgivningen tilpasses, så der ikke eksisterer et incitament til at ophæve pensionsordninger i utide.

Ændringen vil sandsynligvis ikke medføre et øget provenu, men måske tværtimod afstedkomme et provenutab på kort sigt, da en fuld efterbeskatning formentlig vil afholde de fleste fra at ophæve pensionsordningerne i utide.

Derimod vil forslaget medføre en betydelig forbrugsbegrænsende virkning af en størrelsesorden på 500-600 mio. kr.

Ad. pkt. 5.

Skatteflugt til udlandet - udlandslempelse og sambeskatning med udenlandske datterselskaber

Virksomheder og personer disponerer i stigende grad på tværs af landegrænserne. Det er en på mange måder ønskværdig udvikling, som der ikke skal opstilles barrierer imod.

Derimod skaber det et stigende pres imod skattesystemet, som er indrettet efter, at der findes restriktioner, som ikke eksisterer længere.

Som følge af skattereformaftalen fra 1985 blev der gennemført en række lovændringer, som tilsigtede at stoppe skatteflugt til udlandet. Forud var gået et omfattende udredningsarbejde, som blev udført af statslige og kommunale skatteeksperter. Udvalgets arbejde resulterede i en betænkning: »Reglerne om beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark« (Betænkning nr. 1060. December 1985).

Kun en del af udvalgets anbefalinger blev fulgt op af lovgivning. Derfor er der fortsat behov for væsentlige lovændringer af gældende regler, som giver anledning til skattespekulation, eller regler som er forældede og virker stik modsat deres oprindelige hensigt.

Det er også et spørgsmål, om ikke internationaliseringen går så stærkt i disse år, at der allerede nu er behov for en yderligere belysning af hele udlandsområdet fra en gruppe af sagkyndige. Et sådant udvalg bør både belyse eksisterende problemer og analysere de problemer, som vi kommer til at stå over for i de nærmest kommende år med de ændringer, som der er lagt op til inden for EF.

En række problemstillinger ligger dog fuldt belyst fra det udredningsarbejde, som blev afsluttet i 1985

Danske selskaber har ret til sambeskatning med udenlandske datterselskaber. Det er en særlig dansk regel, som indeholder talrige undvigelsesmuligheder.

Det sambeskattede udenlandske selskabs skattepligtige indkomst skal opgøres efter danske skatteregler uden hensyntagen til lokale skatteregler.

Et underskud i det udenlandske selskab kan modregnes i moderselskabets danske indkomst (overskud). På trods heraf vil det samme underskud som hovedregel kunne fremføres og fratrækkes endnu en gang, når det udenlandske selskab selv opnår overskud.

Selskabet kan selv vælge, hvornår man ønsker at bringe sambeskatningen til ophør.

Et af hovedproblemerne ved sambeskatningsreglerne er, at det næsten er en umulighed for danske skattemyndigheder at følge og kontrollere resultatopgørelserne i de udenlandske selskaber.

Betænkningen fra 1985 anbefaler en fuldstændig ophævelse af retten til sambeskatning med udenlandske datterselskaber.

Et andet område, som er fuldt belyst, er reglerne om udlandslempelse. Virksomheder, hvor en del af indkomsten hidrører fra aktiviteter i udlandet, pålægges en lavere skat af den indkomst, der optjenes fra de danske aktiviteter.

I betænkningen fra 1985, side 192, skriver udvalget

»Generelt kan det næppe hævdes, at reglen fremmer valutaskabende virksomhed. Reglen er i sig selv ikke et incitament til at eksportere, men snarere et incitament til at flytte aktiviteter til udlandet, idet et dansk selskab i stedet for at eksportere en her i landet fremstillet vare kan lade varen fremstille i udlandet i en til formålet oprettet filial eller af et datterselskab og derved opnå en lempeligere dansk beskatning. Det kan derfor hævdes, at reglen fremmer flytning af danske arbejdspladser til udlandet.«

Med andre ord medfører udlandslempelsesreglen, at danske virksomheder har et lavere aktivitetsniveau i Danmark med færre beskæftigede og, at virksomhederne præmieres for at flytte produktionen ud af landet. At det danske skattesystem direkte modvirker dansk produktion og dansk beskæftigelse, bør være tilstrækkelig grund til, at reglerne omgående ændres. Betænkningen fra 1985 anbefaler da også en afskaffelse af reglerne om udlandslempelse.

Udvalget påpeger dog samtidig, at der kan være særlige forhold i forbindelse med skibs- og luftfart, som der bør tages hensyn til.

Ud over ovennævnte to konkrete forslag om ændringer er der en række bestemmelser i relation til skatteflugt til udlandet, som kræver lov- og regelændringer.

Der mangler i en række situationer hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger og ejendomsavancer, hvis ejeren ved afhændelsen bor i udlandet.

Der er betydelige problemer i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som bygger på exemptionsprincippet.

Personer, som opretholder fuld skattepligt til Danmark under ophold i udlandet, ophober store underskud, som kan modregnes i indkomsterne ved tilbageflytning.

Ovennævnte er kun eksempler på områder, som bør indgå i den lovpakke, som skal imødegå spekulation i danske skatteregler i forbindelse med skatteflugt til udlandet.

Der er meget betydelige provenuer at hente fra dette område. Alene en afskaffelse af reglerne om udlandslempelse og sambeskatning med udenlandske datterselskaber skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 1.100 mio. kr. Et skøn for et merprovenu på det samlede »udlandsområde« kan fastsættes til 1.500-1.800 mio. kr.

Ad. pkt. 6.

Bortfald af formueskatteloft og mere realistiske værdiansættelser af visse aktiver

Det eksisterende formueskatteloft på 78 pct. er utrolig indviklet og gør det næsten umuligt at beregne skatten for de personer, som er omfattet af reglen.

Herudover virker reglen fuldstændig tilfældigt. Har den formueskattepligtige eksempelvis valgt at placere sin formue i akkumulerende investeringsbeviser, vil der ikke fremkomme noget løbende afkast herfra, men afkastet vil fremkomme i form af kursstigninger på investeringsbeviserne.

De formueskattepligtige kan således i deres valg af aktiver i betydelig udstrækning selv bestemme formueskattens størrelse. Placeres formuen i aktiver, hvor hele afkastet udbetales løbende som skattepligtig indkomst, kan det medføre en fuld formueskat. Omvendt vil aktiver med lav eller intet løbende afkast medføre nedslag i formueskatten. I virkeligheden vil ethvert aktiv afkaste et udbytte - direkte eller indirekte - der svarer nogenlunde til det afkast, der vil kunne opnås ved en alternativ investering. Afkastet er såleldes den mest betydende faktor for aktivets værdi i handel og vandel.

Det udvalg, som blev nedsat af skatteministeren til at kulegrave formueskatten, har i den afgivne betænkning (betænkning nr. 1136/marts 1988) påpeget formueskatteloftets uhensigtsmæssige virkninger. Udvalget har ikke taget stilling til dets afskaffelse under henvisning til, at det er en del af skattereformaftalen. Udvalget peger dog på, at behovet for formueskatteloftet mindskes ved en satsnedsættelse. Siden dengang har et flertal i Folketinget vedtaget en nedsættelse af formuebeskatningen fra 2,2 pct. til 1,0 pct. samt en række yderligere lempelser.

Formueskatteloftet kommer alene en meget snæver gruppe af de største formueejere til gode. Der opretholdes således et meget komplicerende regelsæt, som ikke engang er velbegrundet, men alene skyldes en lille gruppe af velhavere. Mener Folketingets partier noget med løfterne om forenkling af skattereglerne, må formueskatteloftet være et af de første regelsæt, der står for fald.

I samme forbindelse opfordres der til, at reglerne for værdifastsættelse af visse aktiver gøres mere realistiske. Især værdifastsættelsen af unoterede aktier og anparter er uden megen sammenhæng med de reelle værdier.

Reglerne om nedslag for fysiske erhvervsaktiver forvrider valget mellem investeringer i forskellige typer af materielle aktiver og mellem investeringer i materielle og finansielle aktiver. Som nedslaget er udformet, giver det endvidere et væsentligt incitament til at investere i fysiske erhvervsaktiver for lånte midler for at nedbringe formueskatten.

Bl.a. med disse begrundelser indstillede formueskatteudvalget i sin betænkning, at nedslaget blev afskaffet.

I stedet har et flertal i Folketinget efterfølgende gennemført nye nedslagsregler for hovedaktionær-aktier, en ændring, som skaber yderligere forvridninger.

Eksempelvis bliver der opnået store formueskattelettelser ved at placere finansielle aktiver (obligationer, pantebreve m.v.) i et aktieselskab.

De ændringer, som der lægges op til, vil medføre et merprovenu på 200-300 mio. kr.

Ad. pkt. 7.

Kontantværdifastsættelse for driftsmidler og beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af ombygninger i lejede lokaler.

Der eksisterer en asymmetri af den skattemæssige opgørelse, når der handles driftsmidler m.v., som følge af, at anskaffelsesprisen (afskrivningsgrundlaget) for aktiverne ikke værdifastsættes til kontantværdi. Derimod opgøres salgssummen efter kontantværdiprincipper.

Herigennem kan køber opnå et fiktivt højt afskrivningsgrundlag, hvorimod sælger kun bliver beskattet af genvundne afskrivninger, efter at salgsprisen er omregnet til kontantværdi.

En anden asymmetri findes i reglerne for handel med ombygninger i lejede lokaler. Sælgeren af ombygningen bliver ikke beskattet af genvundne afskrivninger, hvorimod køberen kan afskrive på anskaffelsesprisen.

Resultatet bliver, at hver gang ombyggede lokaler på lejebasis skifter ejer, kan det samme aktiv afskrives på ny.

Ved at fjerne de to asymmetrier vil der skønsmæssigt fremkomme et provenu på 100-200 mio. kr.

Ad. pkt. 8.

Andelsselskaber underlægges en normal selskabsbeskatning

Med den udvikling, som hovedparten af andelsselskaberne har undergået de seneste par årtier, bør andelsselskaberne underlægges en normal selskabsbeskatning. De eksisterende regler indebærer konkurrenceforvridning og udnyttes i stigende udstrækning til skatteundvigelse.

Der bør være fradrag i andelsselskaberne for overskudsandele, som udloddes til andelshaverne, som er fuldt skattepligtige af de udloddede beløb.

Det er meget usikkert at skønne over det provenu, som vil fremkomme fra en beskatning af andelsselskaber, men beløbet fastsættes forsigtigt til 200-300 mio. kr.

Ad. pkt. 9.

Mere realistisk og konsekvent beskatning af forskellige frynsegoder

Der er ingen tvivl om, at »frynsegodemarkedet« har været i kraftig vækst i de senere år. Ikke mindst de ledende medarbejdere har forstået at skaffe sig ubeskattede eller begrænset beskattede goder som led i deres ansættelse.

Væksten i mængden og værdien af frynsegoder er en uhensigtsmæssig udvikling set fra et skattemæssigt synspunkt. Derfor bør der gennemføres klarere og mere konsekvente regler for den skattemæssige behandling af frynsegoder.

Sådanne regler skal ledsages af pligt for arbejdsgiverne til at oplyse værdien af medarbejdernes frynsegoder til skattemyndighederne. Ligeledes bør virksomhederne forpligtes til at oplyse skattemyndighederne om, hvilke frynsegoder der tilbydes/stilles til rådighed for medarbejderstaben.

Der forudsættes en skønsmæssig merindtægt på 400-500 mio. kr. fra en mere konsekvent beskatning kombineret med en indberetningsordning.

Ad. pkt. 10.

En forbedret skatteligning og afgiftskontrol samt en nedbringelse af de offentlige restancer

Meget store beløb unddrages beskatning. Også på moms- og afgiftsområdet sker der store unddragelser i forhold til gældende lovgivning.

Derfor er der behov for en generel oprustning for at imødegå skatte~ og afgiftssnyderi.

Ved at kombinere mere konsekvente og sammenhængende lovregler med brugen af teknologiske hjælpemidler og et veluddannet personale vil det være muligt at sætte ind over for dem, der snyder.

Det er helt forkert, når man over kort tid vil nedskære antallet af medarbejdere med 5.000 årsværk inden for told- og skatteområdet. Det vil uundgåeligt medføre, at skatteligningen og momskontrollen vil blive svækket i den kommende tid.

Der er tværtimod behov for det modsatte. De rationaliserings- og forenklingsgevinster, som kan opnås, er der et påtrængende behov for at sætte ind på lignings- og kontrolområdet.

Kommunerne skal tilskyndes til at ansætte det nødvendige ligningspersonale i stedet for at blive truet med repressalier, hvis ikke de afskediger dygtige skattemedarbejdere.

Under Told- og Skattestyrelsen skal der opbygges en afdeling bemandet med eksperter, som i et samarbejde med de kommunale skatteforvaltninger og de regionale told- og skattemyndigheder kan magte de tungeste skatte- og afgiftssager. Der skal sikres en viden, så man er i stand til at matche de skatteeksperter, som de største private virksomheder betjener sig af, når der opstår tvister på skatte- og afgiftsområdet.

Ekspertholdet bør sammensættes så alsidigt, så det rummer ekspertviden på både skatteområdet og afgiftsområdet. Deres opgave skal være både koordinerende og operativt/udfarende. Ud over at afdelingen kan tage opgaver op af egen drift, skal kommuner og regioner kunne rette henvendelse om bistand, såfremt der opstår sager i deres område, som er for omfattende til, at de selv kan løfte opgaven. Herudover skal afdelingen tage sig af sager, som er landsdækkende eller berører flere regioner.

Ikke mindst i forhold til det storkøbenhavnske område, hvor der overhovedet ikke eksisterer naturlige regionsgrænser i forhold til virksomhedernes placering og hovedaktionærers eller ansattes bopæl, vil afdelingen få en hovedopgave, såfremt der skal opbygges en effektiv og ensartet ligning og kontrol.

Også på hele restanceområdet er der behov for en række nye initiativer. Vi oplever i disse år store stigninger i de offentlige restancer.

Der er behov for regelændringer, som kan sætte en stopper for restancespekulanter, eksempelvis at der i gentagelsestilfælde kan kræves sikkerhed for moms- og A-skattebeløb som betingelse for at opnå den »gratis kredit«, som de eksisterende betalingsfrister er udtryk for.

De nuværende regler for betaling af restskatter med tillæg af renter præmierer direkte skatteydere, som forskudsangiver for lavt. Det medfører større restskatter og flere restancer. Reglerne bør ændres, så de i stedet tilskynder til at forskudsangive korrekt.

Der bør omgående nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg, hvor ansatte med praktisk erfaring i restanceinddrivelse fra både kommunal og statslig side skal være repræsenteret. Udvalget bør komme med forslag til regelændringer, som kan mindske restancerne, og komme med forslag til en mere sammenhængende struktur for inddrivelse af alle offentlige restancer.

Med fradrag af de merudgifter, som skal afsættes til en styrkelse af lignings- og kontrolopgaven, vil der efter en indkøring kunne påregnes et måleligt merprovenu på 600-800 mio. kr. Hertil kommer de afledede virkninger, som kan påregnes at blive flere gange større som følge af større opdagelsesrisiko for skattesnyderi og momsunddragelse.

Ingen

Nr BSF 2

Forslag til folketingsbeslutning om en skatteomlægning (Lettelse af 6 pct.-skatten gennem lukning af skattehuller m.v.)

Fremsat af Stavad (S) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) J. K. Hansen (S) Klaus Hækkerup (S) Lykketoft (S) Trøjborg (S)

den 4. oktober 1990