1990 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE NR L 13 1990-91, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til statsministeren og finansministeren, som
finansministeren har besvaret skriftligt.
Der er af finansministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforlaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan ikke stemme for det stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
Til § 1
1) Stk. 1 affattes således
»Staten yder i 1991, 1992 og 1993 følgende tilskud til Grønlands hjemmestyre
I 1991 ydes 1.588,5 mio. kr.
I 1992 ydes 1.583,7 mio. kr.
I 1993 ydes 1.583,7 mio. kr.«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer en forøgelse af tilskuddet til Grønlands hjemmestyre på 1,7 mio. kr. årligt som følge af hjemmestyrets overtagelse af flyvepladsen Constable Pynt pr. 1. januar 1991.
Flyvepladsen Constable Pynt blev etableret af olieprospekteringsselskabet ARCO i forbindelse med olieefterforskningen i Jameson Land.
ARCO har afholdt den del af driftsudgifterne, der vedrører ARCO's virksomhed, mens den del af flyvepladsens drift, der vedrører den civile passagertrafik til og fra Scoresbysund samt betjeningen af den overflyvende trafik, afholdes af Forsvarsministeriet med nettoudgifter på 1,7 mio. kr. årligt.
Aftalen med ARCO udløber den 31. december 1990, og det er tilbudt hjemmestyret at overtage flyvepladsen med de bevillinger, som tidligere er blevet afholdt af Forsvarsministeriet: 1,7 mio. kr. årligt.
Overtagelsen på de anførte vilkår er aftalt med Grønlands hjemmestyre.
Ikast (KF) Karen Højte Jensen (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Steenholdt (Grønl.) fmd. Povl Brøndsted (V) Aage Brusgaard (FP) Kirsten Lee (RV) nfmd. Jette Pors (CD) Glønborg (KRF) Hans Hækkerup (S) Qvist Jørgensen (S) Søren B. Jørgensen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Rosing (S) Ingerlise Koefoed (SF) Stillinger (SF)
Trivselspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 13
Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre
Nr L 13 1990-91, 1. samling
Afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandslove
Afgivet: 19901120