Legislator Case Law & Legislation
199014K00009 DK

1990 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 9 1989-90, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 9 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og henviser i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Fremskridtspartiet skal herudover gøre opmærksom på, at man desværre har haft meget svært ved at tage stilling til lovforslagets 704 ansøgere, som ønsker dansk statsborgerskab, på grund af at det nuværende flertal i Indfødsretsudvalget ikke ønsker at stille følgende spørgsmål om ansøgerne

1) Udvalget anmoder om at få oplyst, hvilke numre i L 9 der under deres ophold i Danmark har modtaget kontanthjælp, herunder hvor længe, og hvilke numre der inden for de seneste 5 år har modtaget kontanthjælp ydet med tilbagebetalingspligt.

2) Udvalget anmoder om at få oplyst, hvilke numre i L 9 der inden for de sidste 5 år under deres ophold i Danmark har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på over et halvt år.

Disse spørgsmål har udvalget ellers stillet tidligere uden indsigelse fra noget enkeltmedlem i Indfødsretsudvalget.

Desværre har udvalget senere på foranledning af udvalgsformanden ikke ønsket at få disse oplysninger.

Mod al sædvane har man derfor besluttet, at det enkelte medlem ikke kan få de nødvendige oplysninger, som skal danne grundlag for, om Fremskridtspartiet vil stemme ja til samtlige de 704 ansøgere, der jf. grundlovens § 44 kun kan få indfødsret ved lov, hvilket betyder, at hver enkelt ansøger reelt betegnes som værende et særskilt lovforslag.

Indfødsretsudvalgets beslutning om, at Fremskridtspartiet ikke må få de fornødne oplysninger til vurdering af hver enkelt ansøgers forhold i prøvetiden m.v., er også i strid med det cirulære om dansk indfødsret (naturalisation), som et flertal af udvalgets medlemmer netop har vedtaget den 2. februar 1990, idet flertallet også har vedtaget følgende tekst i § 1, stk. 2

» Stk. 2. Naturalisation er dog aldrig en ret, ansøgerne kan gøre krav på med henvisning til, at de opfylder visse betingelser, idet afgørelsen herom udelukkende beror på Folketingets bestemmelse. Ved ansøgningens behandling bør det tilstræbes, at afgørelserne træffes på grundlag af en individuel bedømmelse af ansøgerens forhold.«

Den vedtagne bestemmelse, som er helt i overensstemmelse med grundlovens tekst og ånd, understreger med al tydelighed, at der skal foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt ansøger, uanset om der er 704 ansøgere eller kun to.

Folketingets afgørelse af, om en udlændings ansøgning om dansk indfødsret skal godkendes, beror således på en individuel bedømmelse af ansøgerens forhold. Der er således ikke blot tale om at opstille visse kriterier vedrørende kriminalitet, men om andre forhold, f.eks. om ansøgeren i prøvetiden har været i stand til at forsørge sig og sine uden at ligge det offentlige til byrde.

På grund af Indfødsretsudvalgets hemmelighedskræmmeri har det indtil nu kun været muligt for Fremskridtspartiet at stille ændringsforslag til L 9 for så vidt angår de ansøgere, som i prøvetiden har overtrådt dansk lovgivning.

Fremskridtspartiet håber dog inden tredjebehandlingen at få de fornødne oplysninger af indenrigsministeren, idet partiet ved førstebehandlingen af L 9 fra talerstolen gentog de to spørgsmål stilet til indenrigsministeren, som udvalget ikke havde ønsket at stille.

Fremskridtspartiet kan i den forbindelse henvise til Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 573, hvor indenrigsministeren om samme emne udtalte

»Der skal ikke herske tvivl om, at jeg svarer på alle de spørgsmål, som udvalget ønsker at stille indenrigsministeren. Der skal heller ikke herske tvivl om, at jeg svarer på alle de spørgsmål, som medlemmer af Folketinget ønsker at stille indenrigsministeren, hvad enten der er tale om skriftlige spørgsmål eller mundtlige spørgsmål her i salen.«

Når Indenrigsministeriet har besvaret Fremskridtspartiets ovenstående to spørgsmål, vil partiet uden for betænkningen stille eventuelle yderligere ændringsforslag.

Årsagen til, at partiet desværre ikke har været i stand til at fremkomme med eventuelle ændringsforslag til selve betænkningen for så vidt angår ansøgere, der i prøvetiden ikke har været i stand til at sørge for sig og sine og dermed ligget staten til byrde, er udelukkende uvillighed fra Indfødsretsudvalget.

Fremskridtspartiet har den helt klare grundholdning, at udlændinge, som ønsker dansk statsborgerskab, i prøvetiden skal have haft en straffri vandel forstået på den måde, at de ikke må have overtrådt straffeloven eller begået alvorlige overtrædelser af særlovgivningen.

Ud af de 704 ansøgere er der heldigvis kun 20 personer, som Fremskridtspartiet ikke mener opfylder dette krav.

Det skal i øvrigt afslutningsmæssigt bemærkes, at det, at en ansøger ikke får tildelt dansk statsborgerskab, ikke er ensbetydende med, at ansøgeren efterfølgende bliver udvist, idet de fleste af ansøgerne har været i Danmark i så lang tid (7 år), at de alle har en tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 1

1) Nr. 24 Hasem Hussin Al Hussaini, Fredriksværk, født i Libanon, udgår.

2) Nr. 43 Mohammad Anwar, København, født i Pakistan, udgår.

3) Nr. 86 M'hamed Buziri, København, født i Marokko, udgår.

4) Nr. 88 Domingo Cabrera, København, født i Filippinerne, udgår.

5) Nr. 135 Abdessalam El Mahdi, København, født i Marokko, udgår.

6) Nr. 146 Abdelmalek Figuigui, Ishøj, født i Marokko, udgår.

7) Nr. 153 Majid Ghotbi, København, født i Iran, udgår.

8) Nr. 179 Nasser Hassan Hassanien, Fjerritslev, født i Libanon, udgår.

9) Nr. 196 Hussein Abdelmageed Hussein Ibrahim, Frederiksberg, født i Sudan, udgår.

10) Nr. 227 Madjid Amani Rasteh Kanari, Vejle, født i Iran, udgår.

11) Nr. 240 Bahadur Khan, Ishøj, født i Pakistan, udgår.

12) Nr. 246 Abdulkhaliq Rashid Khidhir, København, født i Irak, udgår.

13) Nr. 263 Javad Krag, født Naeimi, Næstved, født i Iran, udgår.

14) Nr. 507 Thi Ngoc Trinh, Høje Tåstrup, født i Vietnam, udgår.

Til § 2

15) Nr. 616 Ømur Pamir Kalkan, København, født i Tyrkiet, udgår.

16) Nr. 651 Nina Nika, Helsingør, født i Jugoslavien, udgår.

17) Nr. 662 Dragutin Pejkic, Helsingør, født i Jugoslavien, udgår.

18) Nr. 681 Dragisa Stojkovic, Hillerød, født i Jugoslavien, udgår.

19) Nr. 696 Sadush Veseli, Ballerup, født i Jugoslavien, udgår.

20) Nr. 701 Ali Yildirim, Brøndby, født i Tyrkiet, udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Kom 1986 her til landet. Indgik samme år ægteskab med dansk statsborger. 1984 dømt for vold af særlig farlig karakter og butikstyveri. Idømt fængsel i 60 dage.

Til nr. 2

Kom 1970 her til landet, indgik 1974 ægteskab med en pakistansk, nu dansk statsborger. 1981 dømt for overtrædelse af skattekontrolloven. Idømt hæfte i 20 dage, dog betinget med 2 års prøvetid. Bøde 20.000 kr.

Til nr. 3

Kom 1973 her til landet, indgik 1981 ægteskab med dansk statsborger. 1981 dømt for vold med skade på legeme eller helbred. Idømt fængsel i 4 måneder.

Til nr. 4

Kom 1981 her til landet. 1987 dømt for spiritus- og promillekørsel. Overtrædelse af våbenloven. Idømt bøde 7.000 kr., frakendt førerretten betinget i 3 år.

Til nr. 5

Kom 1982 her til landet. Indgik samme år ægteskab med dansk statsborger. Har forældremyndigheden over 2 marokkanske børn. 1977-82 dømt for bigami, idømt hæfte i 40 dage, dog betinget i 1 år.

Til nr. 6

Kom 1974 her til landet. Indgik 1985 ægteskab med marokkansk statsborger, i ægteskabet 2 børn. 1984 dømt for hæleri, betinget dom med udsat straffastsættelse og 1 års prøvetid.

Til nr. 7

Kom 1984 her til landet. 1986 dømt for bedrageri, checkovertræk, mandatsvig dankort. Idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 1 års prøvetid.

Til nr. 8

Kom 1985 her til landet. Indgik 1986 ægteskab med dansk statsborger. 1986 dømt for butikstyveri - urmager/guldsmed. Butikstyveri - beklædning/skind/fodtøj. Idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.

Til nr. 9

Kom 1972 her til landet. Indgik 1975 ægteskab med sudansk statsborger. I ægteskabet er der 1 barn. 1981-83 dømt for overtrædelse af skattekontrolloven, lov om almindelig omsætningsafgift og merværdiafgiftsloven. Idømt bøde 37.000 kr.

Til nr. 10

Kom 1984 her til landet. 1987 dømt for hæleri, bedrageri, dokumentfalsk, meddelagtighed i indbrud. Idømt fængsel i 1 år, dog betinget mod 2 års prøvetid.

Til nr. 11

Kom 1971 her til landet. Indgik 1973 ægteskab med en pakistansk statsborger, i ægteskabet er der 5 børn under 18 år. 1979 dømt for samleje ved ulovlig tvang. Idømt fængsel i 1 år.

Til nr. 12

Kom 1984 her til landet. 1985 dømt for vold mod sagesløs. Idømt hæfte i 20 dage.

Til nr. 13

Kom 1984 her til landet. Indgik 1988 ægteskab med dansk statsborger. 1987 dømt for vold mod sagesløs, idømt hæfte i 20 dage, dog betinget mod 2 års prøvetid.

Til nr. 14

Kom 1980 her til landet. Indgik 1967 ægteskab med vietnamesisk statsborger, fra hvem hun 1988 er separeret. 1987 dømt for tyveri, idømt bøde 3.000 kr.

Til nr. 15

Kom 1981 her til landet. 1987 dømt for overtrædelse af våbenloven. Idømt bøde 1.500 kr.

Til nr. 16

Kom 1971 her til landet. Indgik 1975 ægteskab med jugoslavisk statsborger. I ægteskabet er der 3 børn. 1983 dømt for indbrud i villa/parcelhus/landejendom, idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.

Til nr. 17

Kom 1972 her til landet, opholdt sig i Jugoslavien 1987-88. 1986 dømt for hæleri, idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.

Til nr. 18

Kom 1972 her til landet, opholdt sig i Jugoslavien 1975-76, ansøgeren indgik 1974 ægteskab med jugoslavisk statsborger. 1982 dømt for overtrædelse af udlændingeloven, idømt bøde 2.000 kr. 1987 dømt for hæleri, idømt bøde 1.500 kr.

Til nr. 19

Kom 1979 her til landet. 1986 dømt for brugstyveri af registreret personbil. Kørsel uden førerret, idømt bøde 2.000 kr.

Til nr. 20

Kom 1968 her til landet, indgik 1969 ægteskab med tyrkisk statsborger, i ægteskabet er der 5 børn. 1982 dømt for vold mod sagesløs. Vigepligtsforseelse. Idømt 30 dages fængsel.

Lizzie Lichtenberg (KF) Flemming Jensen (KF) Else Theill Sørensen (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Mølgaard Jensen (V) Knud Lind (FP) Elisabeth Arnold (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) nfmd. Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Henning Rasmussen (S) Taanquist (S) Birthe Hansen (SF) Inger Harms (SF) fmd.

Betænkning over lovforslag 1990 9 Valid

Nr BTL 9

Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Nr L 9 1989-90, 1. samling

Afgivet af Indfødsretsudvalget

Afgivet: 19901108

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →