DK
1990 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION
Table of Provisions (66)
Statutory Text (66 Articles)
Kapitel 1
Den selvejende institution
Arbejdsgivernes Elevrefusion
Kapitel 1
Den selvejende institution
Arbejdsgivernes Elevrefusion
§ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvejende institution med det formål
1) helt eller delvis at refundere arbejdsgivere den løn, som de udbetaler til elever under erhvervsuddannelse under elevernes skoleophold,
2) at yde tilskud til arbejdsgivere til hel eller delvis dækning af afholdte befordringsudgifter eller andre udgifter afholdt i forbindelse med uddannelse af elever under erhvervsuddannelse og
3) at administrere finansieringsordningen i henhold til kapitel 5.
§ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvejende institution med det formål
1) helt eller delvis at refundere arbejdsgivere den løn, som de udbetaler til elever under erhvervsuddannelse under elevernes skoleophold,
2) at yde tilskud til arbejdsgivere til hel eller delvis dækning af afholdte befordringsudgifter eller andre udgifter afholdt i forbindelse med uddannelse af elever under erhvervsuddannelse og
3) at administrere finansieringsordningen i henhold til kapitel 5.
Kapitel 2
Finansiering af refusioner og tilskud
Kapitel 2
Finansiering af refusioner og tilskud
§ 2. Loven omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige tilskud. Undtaget er endvidere de selskaber i tilknytning til folkekirken eller andre kristne trossamfund, hvis eneste formål er at drive missionsvirksomhed uden for landet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.
§ 2. Loven omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige tilskud. Undtaget er endvidere de selskaber i tilknytning til folkekirken eller andre kristne trossamfund, hvis eneste formål er at drive missionsvirksomhed uden for landet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.
Kapitel 3
Refusion af udbetalt løn
Kapitel 3
Refusion af udbetalt løn
§ 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 8 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark hver 4 medlemmer. Bestyrelsen udpeger formanden, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.
Stk. 2. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration.
Stk. 4. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 8 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark hver 4 medlemmer. Bestyrelsen udpeger formanden, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.
Stk. 2. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration.
Stk. 4. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 4
Tilskud til befordringsudgifter og andre udgifter som arbejdsgiveren har afholdt
Kapitel 4
Tilskud til befordringsudgifter og andre udgifter som arbejdsgiveren har afholdt
§ 4. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret.
Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 3. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
§ 4. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret.
Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 3. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Kapitel 5
Finansiering af udgifter til foranstaltninger for elever uden uddannelsesaftale med en virksomhed
Kapitel 5
Finansiering af udgifter til foranstaltninger for elever uden uddannelsesaftale med en virksomhed
§ 5. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Elevrefusion skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Ved revisorskift skal Arbejdsgivernes Elevrefusion og revisor give undervisnings- og forskningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.
Stk. 4. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 5. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
§ 5. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Elevrefusion skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Ved revisorskift skal Arbejdsgivernes Elevrefusion og revisor give undervisnings- og forskningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.
Stk. 4. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 5. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Kapitel 6
Beregning og betaling af arbejdsgiverbidrag m.v.
Kapitel 6
Beregning og betaling af arbejdsgiverbidrag m.v.
§ 6. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer skal efter anmodning give Arbejdsgivernes Elevrefusion og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
§ 6. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer skal efter anmodning give Arbejdsgivernes Elevrefusion og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 7. Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder udgifterne til refusion og tilskud efter § 1, nr. 1 og 2, samt udgifterne ved ordningernes administration. Takster for refusion fastsættes på de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Staten betaler hvert kvartal et beløb til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning heraf.
Stk. 2. Den del af beløbet, der ikke viderebetales til dækning af refusionskrav eller af tilskud, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Stk. 3. Overskydende midler fra et år overføres til næste år og fratrækkes i statens udbetalinger i det følgende finansår.
§ 7. Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder udgifterne til refusion og tilskud efter § 1, nr. 1 og 2, samt udgifterne ved ordningernes administration. Takster for refusion fastsættes på de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Staten betaler hvert kvartal et beløb til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning heraf.
Stk. 2. Den del af beløbet, der ikke viderebetales til dækning af refusionskrav eller af tilskud, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Stk. 3. Overskydende midler fra et år overføres til næste år og fratrækkes i statens udbetalinger i det følgende finansår.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 8. Arbejdsgivernes Elevrefusion giver undervisnings- og forskningsministeren oplysninger, der har betydning for fastsættelsen af takster efter § 7, stk. 1, og de kvartalsvise udbetalinger til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
§ 8. Arbejdsgivernes Elevrefusion giver undervisnings- og forskningsministeren oplysninger, der har betydning for fastsættelsen af takster efter § 7, stk. 1, og de kvartalsvise udbetalinger til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
§ 9. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion afgiver indstilling om de uddannelser, der bør sidestilles med erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af refusionsbeløb.
Stk. 4. Arbejdsgivernes krav på refusion forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
§ 9. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion afgiver indstilling om de uddannelser, der bør sidestilles med erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af refusionsbeløb.
Stk. 4. Arbejdsgivernes krav på refusion forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
§ 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion træffer beslutning om, hvorvidt og med hvilke beløb der kan ydes tilskud som nævnt i § 1, nr. 2. Beløbene ydes også for elever i uddannelser, der efter § 9 er sidestillet med erhvervsuddannelser. Bestyrelsen fastsætter betingelserne for ydelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 2. Den samlede udgift til tilskud efter stk. 1 afholdes inden for 10 pct. af årets udgifter til refusioner, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes krav på tilskud forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
§ 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion træffer beslutning om, hvorvidt og med hvilke beløb der kan ydes tilskud som nævnt i § 1, nr. 2. Beløbene ydes også for elever i uddannelser, der efter § 9 er sidestillet med erhvervsuddannelser. Bestyrelsen fastsætter betingelserne for ydelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 2. Den samlede udgift til tilskud efter stk. 1 afholdes inden for 10 pct. af årets udgifter til refusioner, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes krav på tilskud forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
§ 11. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever under erhvervsuddannelse samt andre udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af samtlige arbejdsgivere inden for området, såfremt de er omfattet af § 2.
§ 11. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever under erhvervsuddannelse samt andre udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af samtlige arbejdsgivere inden for området, såfremt de er omfattet af § 2.
§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, visse befordrings~ og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningen. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidraget udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 750 kr. i 1991, 1.000 kr. i 1992 og 1.200 kr. i 1993 og fremover, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Der betales ikke bidrag for een fuldtidsansat lønmodtager, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for de arbejdsgivere, der i det foregående kvartal i gennemsnit har opfyldt elevmålet, jf. § 14, stk. 2.
§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, visse befordrings~ og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningen. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidraget udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 800 kr. i 1991, 1.000 kr. i 1992 og 1.200 kr. i 1993 og fremover, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Der betales ikke bidrag for een fuldtidsansat lønmodtager, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for alle arbejdsgivere i en branche, såfremt det efter § 13, stk. 2, fastsatte måltal for branchen (branchemål) i det foregående år blev opfyldt fuldt ud. Er måltallet opfyldt med 95 pct., nedsættes bidraget til halvdelen.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter med udgangspunkt i behovet for tilgang til fagene årligt et måltal for det antal elever under erhvervsuddannelse, der skal ansættes i løbet af det kommende år. Fastsættelsen sker på grundlag af de faglige udvalgs vurdering af, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås i det kommende år, og antallet af egnede elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver en indstilling om måltallet.
Stk. 2. Det samlede måltal, jf. stk. 1, fordeles på brancher efter den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og elever under erhvervsuddannelse.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, erhvervsskoler og offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter med udgangspunkt i behovet for tilgang til fagene årligt et måltal for det antal elever under erhvervsuddannelse, der skal ansættes i løbet af det kommende år. Fastsættelsen sker på grundlag af de faglige udvalgs vurdering af, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås i det kommende år, og antallet af egnede elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver en indstilling om måltallet.
Stk. 2. Det samlede måltal, jf. stk. 1, fordeles på brancher efter den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og elever under erhvervsuddannelse.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos Danmarks Statistik, andre offentlige myndigheder samt Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion beregner årligt med een decimal et måltal for en elevprocent for hver branche. Dette måltal opgøres som forholdet mellem på den ene side branchens elevbestand pr. 1. oktober med fradrag for afgangen af færdiguddannede elever inden for det følgende år og med tillæg af måltallet for branchens elevtilgang fastlagt efter § 13, stk. 2, og på den anden side antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen det foregående år. Måltallene for branchernes elevprocent gælder for det følgende kalenderår.
Stk. 2. Virksomhedens elevmål opgøres kvartalsvis på grundlag af elevprocenten i branchen efter stk. 1 og antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden i det pågældende kvartal. Elevmålet nedrundes til nærmeste hele tal.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan hos Undervisnings- og Forskningsministeriet, andre offentlige myndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til fastsættelse af elevmålet for brancher og for den enkelte arbejdsgiver. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 14. Bidraget efter § 12, stk. 2, indbetales til Arbejdsgivernes Elevrefusion 4 gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
Stk. 2. Bidraget beregnes kvartårligt i forhold til arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode. I det kvartårligt beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder uanset, hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 30. september 1990.
Stk. 3. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Elevrefusion har udpantningsret for bidrag og renter.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Elevrefusions krav på bidrag efter denne lov forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om betaling af bidrag, herunder frist for indbetalingen.
§ 15. Bidraget efter § 12, stk. 2, indbetales til Arbejdsgivernes Elevrefusion 4 gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
Stk. 2. Bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af elever og antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 30. september 1990.
Stk. 3. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Elevrefusion har udpantningsret for bidrag og renter.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Elevrefusions krav på bidrag efter denne lov forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om betaling af bidrag, herunder frist for indbetalingen.
§ 15. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 14 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år. Underskud afholdes forskudsvis af Undervisnings- og Forskningsministeriet og dækkes i det følgende år af bidrag efter § 12, stk. 2.
§ 16. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år. Underskud afholdes forskudsvis af Undervisnings- og Forskningsministeriet og dækkes i det følgende år af bidrag efter § 12, stk. 2.
§ 16. Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler månedligt et beløb til erhvervsskolerne til dækning af godtgørelse til elever efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser samt befordringsudgifter. Beløb til dækning af undervisningsudgifter efter § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser samt skolehjemsudgifter indbetales af Arbejdsgivernes Elevrefusion til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om erhvervsskolernes afgivelse af regnskab for de i stk. 1 nævnte udgifter.
§ 17. Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler månedligt et beløb til erhvervsskolerne til dækning af godtgørelse til elever efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser samt befordringsudgifter. Beløb til dækning af undervisningsudgifter efter § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser samt skolehjemsudgifter indbetales af Arbejdsgivernes Elevrefusion til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om erhvervsskolernes afgivelse af regnskab for de i stk. 1 nævnte udgifter.
§ 17. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion efter denne lov kan indbringes for et ankenævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år.
Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for ankenævnets behandling af klager.
§ 18. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion efter denne lov kan indbringes for et ankenævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år.
Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for ankenævnets behandling af klager.
§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Elevrefusion eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 6.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Elevrefusion eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 6.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 7. juli 1988, ophæves. Tilskud til lære- og praktikpladser ydet efter kapital 3 a udbetales fortsat efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Nedsættelse efter § 12, stk. 4, sker i 1991 på grundlag af et måltal for 1990 på 40.000 lære- og praktikpladser samt en fordeling på brancher, jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.
§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 7. juli 1988, ophæves. Tilskud til lære- og praktikpladser ydet efter kapital 3 a udbetales fortsat efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Bortfald efter § 12, stk. 4, fordeling på brancher efter § 13, stk. 2, og beregninger efter § 14 sker i 1991 på grundlag af et måltal på tilgang af 40.000 lære- og praktikpladsaftaler samt en fordeling på brancher, jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Bidraget efter § 12, stk. 2, jf. § 15, stk. 2, opkræves første gang vedrørende 1. kvartal i 1991 med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget forfalder første gang til betaling den 1. juni 1991 med den 14. juni 1991 som sidste rettidige indbetalingsdag. De følgende to bidrag opkræves med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager og forfalder pr. 1. september og pr. 1. december 1991.
§ 20. De i § 12, stk. 1, nævnte udgifter kan lægges ud af Undervisnings- og Forskningsministeriet indtil opkrævning hos arbejdsgiverne kan ske.
§ 21. De i § 12, stk. 1, nævnte udgifter kan lægges ud af Undervisnings- og Forskningsministeriet, indtil opkrævning hos arbejdsgiverne kan ske.
§ 21. Lovens regler om refusion og tilskud,jf. kapitel 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for lærlinge og efg-elever.
§ 22. Lovens regler om refusion og tilskud, jf. kapitel 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for lærlinge og efg-elever.
§ 22. I lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære~ og praktikpladser foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger af behovet for lære- og praktikpladser samt et skøn over, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område resten af året. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til § 2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser. De faglige udvalg foretager endvidere et skøn over, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område i det følgende finansår.«
2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 1,» til: »§ 12, stk. 1,».
3. I § 5, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
» Stk. 3. Skolerne kan udføre undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 2, ved helt eller delvis at udstationere eleven i en virksomhed. Under udstationering modtager eleven alene elevløn fra virksomheden i stedet for godtgørelse efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 6, stk. 1, affattes således
»Undervisningen i henhold til § 2, stk. 1, finansieres efter reglerne i § 12, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.«
§ 23. I lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære~ og praktikpladser foretages følgende ændringer
1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 1,» til: »§ 12, stk. 1,».
2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
» Stk. 3. Skolerne kan udføre undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 2, ved helt eller delvis at udstationere eleven i en virksomhed. Under udstationering modtager eleven alene elevløn fra virksomheden i stedet for godtgørelse efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. § 6, stk. 1, affattes således
»Undervisningen i henhold til § 2, stk. 1, finansieres efter reglerne i § 12, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.«
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
+
+
jhs stat lovf - side Almindelige bemærkninger
Forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) fremsættes for at skabe den nødvendige finansieringsordning, såfremt det bliver aktuelt at etablere værkstedsundervisning m.m. efter lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser. Denne lov var en opfølgning af regeringens aftale af 10. maj 1990 med Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser.
Finansieringsordningen skal omfatte udgifter til
1) skoleundervisning, uanset der ikke foreligger en uddannelsesaftale, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser,
2) praktikpladskompenserende undervisning, herunder undervisning, der gennemføres i et samarbejde med private og offentlige virksomheder, jf. nævnte lovs § 2, stk. 1, nr. 2,
3) godtgørelse til elever, der deltager i de to former for undervisning, jf. lovens § 5, stk. 1, og
4) skolehjems- og befordringsudgifter til de i pkt. 1 nævnte elever.
Samtidig stilles forslag til ændringer, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, samt visse mindre ændringer, hvorom der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. På grund af de mange ændringer er det fundet hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en ny AER-lov.
Den nye finansieringsordning
Det foreslås, at de af AER-loven omfattede private arbejdsgivere, jf. lovforslagets § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af de under 1-4 nævnte udgifter.
Bidraget bortfalder dog for alle arbejdsgivere i en branche, såfremt det fastsatte måltal for branchen opfyldtes fuldt ud i det foregående år. Opfyldtes måltallet med 95 pct., nedsættes bidraget til halvdelen.
Finansieringsordningen vil kun omfatte de private arbejdsgivere, da det på anden måde sikres, at de offentlige arbejdsgivere opfylder deres del af ansvaret for at etablere det nødvendige antal lære~ og praktikpladser. Den offentlige sektor er heller ikke omfattet af de øvrige AER-ordninger.
De eksisterende refusions- og tilskudsordninger til lære- og praktikpladser bevares uændrede. Private arbejdsgivere modtager således i forbindelse med elevernes skoleophold hel eller delvis refusion for afholdte lønudgifter samt tilskud til udgifter til elevernes transport til og fra skole. Udgifterne hertil afholdes af staten.
Administrationen af AER-ordningerne vil som hidtil blive varetaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-Huset).
Der gives efter forslaget bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion ret til at afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om en række af lovens forhold. Indstillingen er rådgivende for ministeren. Tilsvarende gælder for Erhvervsuddannelsesrådets indstillingsret efter lovforslaget.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at foretage en præcis opgørelse af, hvor mange elever der ønsker at påbegynde værkstedsundervisning m.v.
Af de elever, der påbegynder undervisningen, må det endvidere forventes, at en del næppe vil fuldføre uddannelsen, f.eks. fordi de undervejs får tilbudt en ordinær vekseluddannelsesplads.
Da tilgangen og bestanden af elever derfor nødvendigvis må være behæftet med meget betydelig usikkerhed, vil der ligeledes være betydelig usikkerhed om, hvor store beløb der vil være behov for i de enkelte år til finansiering af udgifterne til værkstedsundervisning mv.
Udgifterne til værkstedsundervisning m.v. fordelt på handelsskoler og tekniske skoler pr. 100 elever fremgår af tabel 1 og tabel 2.
Tabel 1. Handelsskoler pr. 100 elever pr. år, mio. kr.
År 1 År 2 I alt pr. forløb
Praktikundervisning 4,2 4,2 8,4
Ordinær undervisning 0,3 0,3 0,6
Elevgodtgørelse*) 7,1 7,6 14,7
I alt 11,6 12,1 23,7
*) Sats på privat arbejdsmarked 5.900/6.300 kr. pr. måned i 12 måneder pr. år.
Tabel 2. Tekniske skoler pr. 100 elever pr. år, mio. kr.
År 1 År 2 År 3 I alt pr. forløb
Praktikundervisning 8,1 8,1 8,1 24,3
Ordinær undervisning 1,7 1,7 1,7 5,1
Elevgodtgørelse**) 6,4 6,7 8,7 21,8
I alt 16,2 16,5 18,5 51,2
) Sats Jern og Metal 33/34/45 kr. pr. time i 52 uger a 37 timer pr. år.
I satserne indgår skolernes ekstraordinære etableringsomkostninger som følge af foranstaltningerne i henhold til loven om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser m.v.
Hertil kommer en mindre udgift til skolehjemsophold og befordring.
Forudsættes det, at 3.000 elever årligt påbegynder værkstedsundervisningen, vil finansieringsordningen forløbe som vist i tabel 3.
Tabel 3.
Budgetteret udgiftsbehov, indtægter og overførsel i de enkelte år ved en årlig elevtilgang på 3.000.
1991 1992 1993 1994 1995
Udgiftsbehov 417 847 1.129 1.129 1.129
Indtægter1) 680 800 920 920 920
Overførsel 263 216 7 -202 -411
1) Nettoberegning efter skønsmæssige reduktioner for fritagelser på kr. 200 mio. i 1991, kr. 300 mio. i 1992 og kr. 400 mio. i 1993 og efterfølgende år.
Med en årlig elevtilgang på 3000 elever indebærer de foreslåede bidragssatser, at der opbygges en vis reserve i de første år, som via overførsel medfører, at de i loven fastsatte bidragssatser er tilstrækkelige til at finansiere udgiftsbehovet i de følgende år. Reserven skønnes nødvendig til imødegåelse af den ovenfor omtalte usikkerhed vedrørende tilgang og bestand af elever specielt i ordningens første år.
Bidragssatsen for 1991 er fastlagt således, at der sikres tilstrækkelige midler til finansiering af praktikpladskompenserende undervisning i 1991 for 4300 elever svarende til antallet af egnede praktikpladssøgende elever pr. 1. oktober 1990.
På grund af grundlovens beskatningsbestemmelse i § 43 har det i lovteksten været nødvendigt at fastsætte de nøjagtige beløbsstørrelser for arbejdsgiverbidragene. Såfremt der viser sig behov for justering af bidragssatsen, vil undervisnings- og forskningsministeren tage initiativ til at fremsætte lovforslag til ændring af bidragssatsen.
Arbejdsgivernes Elevrefusions udgifter til ordningens administration vil højst blive 10 mio. kr.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten og (amts)kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Herom henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
AER-loven vil som hidtil omfatte samtlige arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige tilskud. Undtaget er endvidere visse selskaber, der driver missionsvirksomhed uden for landet.
De omfattede arbejdsgivere har ret til ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og pligt til at indbetale arbejdsgiverbidrag efter kapitel 5 og 6.
Som eksempler på fritagne offentlige arbejdsgivere kan nævnes rent fælleskommunale forsyningsvirksomheder, enkeltkommunalt ejede forsyningsvirksomheder og Danmarks Radio. Som eksempler på fritagne institutioner, der overvejende finansieres af offentlige tilskud, kan nævnes private uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner og plejehjem.
Offentligt tilskud i § 2 forstås snævert. Som eksempler på institutioner, der er omfattet af loven kan nævnes: Kommunernes Landsforening, Datacentralen, KTAS, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og paraplyorganisationer bestående af offentlige - eller helt eller delvis offentligt finansierede private interessenter.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter som hidtil bl.a. regler om, hvilke arbejdsgivere der ikke skal være omfattet af loven.
Afgørelser om arbejdsgiverkredsen, der træffes efter regler fastsat i medfør af § 2, foreslås henlagt til AER's ankenævn, jf. § 17.
Til § 4 og § 5
Regnskabs- og revisionsreglerne foreslås moderniseret i overensstemmelse med udviklingen i sådanne regler inden for andre sektorer.
I § 5 foreslås, at revisorerne ved påtegning på regnskabet skal bekræfte, at de har revideret regnskabet. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer, hvorefter revisor ved påtegning, og ikke som hidtil ved underskrift, skal tilkendegive, at regnskabet opfylder lovgivningens krav.
Reglerne om revisorskift er desuden skærpet således, at bestyrelsen skal give Undervisnings- og Forskningsministeriet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Særlige forhold kan være uenighed mellem bestyrelse og revisor om, hvorvidt bestyrelsens beslutninger har fundet rigtigt udtryk i årsregnskabet. Det kan f.eks. dreje sig om uenighed om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af lønrefusion er fulgt.
Endelig er det fundet ønskeligt i loven at præcisere revisors rolle. Dette er med til at styrke revisors position som offentlig garant og indebærer nogle forpligtelser og beføjelser.
Til § 7
AER's bestyrelse indstiller til undervisnings- og forskningsministeren de takster, der kan refunderes arbejdsgiverne for hver uge, en elev har opholdt sig på skole. Indstillingen foretages på grundlag af den forventede aktivitet og en budgetteringsramme udmeldt af undervisnings- og forskningsministeren.
Taksterne for refusion fastlægges på finansloven.
Den samlede finanslovbevilling fastsættes herefter på grundlag af den forventede aktivitet, refusionstaksterne, udgifter til befordringstilskud o.l., administrationsomkostninger samt de forventede renteindtægter.
Til § 9
Refusion ydes for løn udbetalt under elevernes skoleophold.
Det er en betingelse for opnåelse af refusion og tilskud, at der foreligger en skriftlig uddannelsesaftale, der omfatter både praktikophold og skoleophold, og som indeholder oplysning om lønnens størrelse i hele aftaleperioden. Refusionen beregnes pr. ugentligt skoleophold.
Det foreslås, at ministeren efter indstilling fra bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke uddannelser der kan sidestilles med erhvervsuddannelser.
For tiden er apoteksassistent, skibskok og dele af landmandsuddannelsen (fagligt teknisk kursus) sidestillet med efg-uddannelsen. Det er ligeledes tanken, at en kommende ny grunduddannelse for landmænd vil kunne omfattes.
Til § 12
Såfremt der i et år ikke er behov for at iværksætte undervisning efter lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, vil finansieringsordningen ikke blive aktuel.
Undervisnings- og forskningsministeren meddeler bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion størrelsen af de årlige udgifter, der skal afholdes efter § 5, stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, samt udgifterne til befordring og skolehjemsophold for de elever, der deltager i almindelig skoleundervisning efter den samme lov.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion udarbejder forslag til finansiering af de i § 12, stk. 1, nævnte udgifter. Forslaget fremsendes til undervisnings- og forskningsministerens godkendelse, sammen med et skøn over den forventede udgift til bidragsnedsættelser/bortfald efter § 12, stk. 4.
Med henblik på eventuel finansiering af skolernes ekstraordinære etableringsomkostninger kan der etableres en lånepulje finansieret af AER, hvorfra der kan ydes skolerne lån, der i løbet af højst 5 år tilbagebetales af de midler, som skolerne via tilskuddet pr. årselev får stillet til rådighed.
De elever, der deltager i almindelig skoleundervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, vil være berettiget til skolehjemsophold efter samme regler, som gælder for elever med uddannelsesaftale under samme uddannelse. Tilsvarende vil disse elever have mulighed for at opnå befordringsgodtgørelse, såfremt de tilsvarende elever med uddannelsesaftale er berettiget hertil.
Til § 13
Til stk. 1.
Det samlede måltal for antallet af uddannelsesaftaler indgået i det kommende år fastsættes ud fra den forventede søgning af egnede elever til erhvervsuddannelserne og de faglige udvalgs vurdering af behovet for tilgang til fagene.
Til stk. 2.
Det samlede måltal fordeles på brancher efter den enkelte branches andel af faguddannet arbejdskraft samt den enkelte branches andel af elever under erhvervsuddannelse. Ved faguddannet arbejdskraft forstås summen af registrerede faglærte med en erhvervsuddannelse samt registrerede funktionærer med en handels- og kontoruddannelse. Disse oplysninger indhentes hos Danmarks Statistik ved en samkøring af uddannelsesregisteret med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Elever under erhvervsuddannelse omfatter også lærlinge og efg-elever.
Den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og elever angår året forud for det foregående år og foreligger i november måned.
Fordelingen på brancher sker på grundlag af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode (DSE) af 1. april 1977. Registeret er oprettet i medfør af lov nr. 151 af 24. april 1975 om erhvervsregistre.
DSE er opbygget på grundlag af den af FN udarbejdede ISIC (International Standard Industrial Classification of All Economic Activities 1968-versionen). DSE, der er 5-cifret, er opbygget således, at det første ciffer angiver en grov opdeling på hovederhverv, mens de følgende cifre benyttes til en stigende grad af detaljering. Det er tanken at anvende 3 cifre ved måltalsfordelingen efter § 13.
Til § 14
Et fuldt ATP-bidrag for et kvartal svarende til mindst 130 timers beskæftigelse pr. måned medfører beregning af et kvartårligt grundbidrag.
Til § 15
Det er ikke tanken, at der skal ske opsamling af midler i forbindelse med den foreslåede finansieringsordning efter § 12, men en vis reserve må der regnes med, specielt i de nærmeste år, hvor der er størst usikkerhed vedrørende elevtal m.v.
Til § 16
Godtgørelsen til eleverne svarer til lønnen i henhold til de gældende lærlingeoverenskomster. Hvis der er aftalt flere overenskomster for samme uddannelsesområde, er det lønnen på det private arbejdsmarked, der gælder, jf. f.eks. kontorområdet.
Ifølge § 6, stk. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser bestemmes tilskuddet til den enkelte skoles undervisning ud fra antal årselever, der deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den særlige skoleundervisning. Jf. også bemærkningerne til § 12 om ekstraordinære etableringsomkostninger.
Arbejdsgivernes Elevrefusion indbetaler de penge, der skal gå til skolernes finansiering af undervisningen, til Undervisnings- og Forskningsministeriet, da det er Undervisnings- og Forskningsministeriet, der forestår udbetalingerne til skolerne af disse penge.
Til § 17
Som noget nyt foreslås AER's ankenævn suppleret med et medlem, der skal opfylde betingelserne for at være dommer. Dette medlem bliver formand. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker medlemmet efter rådslagning med Justitsministeriet. Udvidelsen sker af retssikkerhedsmæssige grunde. Det vil være muligt at udpege suppleanter.
Udgifterne afholdes af Arbejdsgivernes Elevrefusion og fordeles på ordningerne efter klagens art.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for behandling af klagesager. Såfremt der indføres generelle lovregler om klagegebyrer, er det tanken at indføre tilsvarende regler for indbringelse af klager for AER's ankenævn.
Til § 22
I § 3, stk. 3, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser findes det hensigtsmæssigt at foreslå, at de faglige udvalgs fremadrettede skøn over, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område i det kommende år, dækker kalenderåret (finansåret) og ikke som nu perioden fra oktober til oktober. Udvalgenes skøn indgår i grundlaget for fastlæggelsen af måltallet for antal uddannelsesaftaler i § 13 i forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som i øvrigt bygger på finansår.
Ændringen til § 3, stk. 3, påvirker ikke elevernes retttigheder efter loven om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
I § 5 foreslås indsat et nyt stk. 3, som skal sikre, at praktikkompenserende undervisning, der gennemføres ved hel eller delvis udstationering af eleven i private eller offentlige virksomheder (-og myndigheder), ikke kommer til at forvride det almindelige praktikpladsmarked. Efter den foreslåede bestemmelse skal eleven have almindelig overenskomstmæssig elevløn fra virksomheden i udstationeringsperioden.
Da der fortsat er tale om skoleundervisning, dvs., at skolen har det overordnede uddannelsesansvar, vil skolen kunne oppebære tilskud til undervisningen efter § 6 i lov om tilvejebringelse af lære~ og praktikpladser. En del af dette tilskud vil skolen kunne bruge til dækning af virksomhedens eventuelle særlige udgifter ved udstationeringen, bortset fra lønudgifter.
Fremsættelse af konkrete tilbud i henhold til lovens § 2, stk. 1, vil fortsat skulle afvente den samlede vurdering af pladsbehovet pr. den 1. oktober, jf. § 2, stk. 2. Denne vurdering forudsættes at være tilendebragt så betids, at eleverne vil kunne modtage konkrete tilbud fra omkring den 1. november til ca. 1. januar.
I 1990-91 vil eleverne få konkrete tilbud i forbindelse med fremmøde på deres skole den 3. december 1990. Ved den lejlighed vil eleverne blive præsenteret for de valgmuligheder, der bliver etableret på grundlag af behovsvurderingen pr. 1. oktober 1990. Eleverne vil få konkrete optagelsestilsagn, der skal være effektueret senest den. 7. januar 1991.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Bilag
Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 7.
juli 1988
Ændringsforslaget
Af undervisnings- og forskningsministeren
Til § 12
10) I stk. 2 ændres »800 kr.« til: »750 kr.«
11) Stk. 4 affattes således
» Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for de arbejdsgivere, der i det foregående kvartal i gennemsnit har opfyldt elevmålet, jf. § 01, stk. 2.«
Til § 13
12) Stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, erhvervsskoler og offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2.«
Ny paragraf
13) Efter § 13 indsættes i kapitel 5 som ny paragraf
» § 01. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion beregner årligt med een decimal et måltal for en elevprocent for hver branche. Dette måltal opgøres som forholdet mellem på den ene side branchens elevbestand pr. 1. oktober med fradrag for afgangen af færdiguddannede elever inden for det følgende år og med tillæg af måltallet for branchens elevtilgang fastlagt efter § 13, stk. 2, og på den anden side antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen det foregående år. Måltallene for branchernes elevprocent gælder for det følgende kalenderår.
Stk. 2. Virksomhedens elevmål opgøres kvartalsvis på grundlag af elevprocenten i branchen efter stk. 1 og antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden i det pågældende kvartal. Elevmålet nedrundes til nærmeste hele tal.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan hos Undervisnings- og Forskningsministeriet, andre offentlige myndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til fastsættelse af elevmålet for brancher og for den enkelte arbejdsgiver. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«
Til § 14
14) Stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes som nye punktummer
»Bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af elever og antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode.«
Til § 19
15) Stk. 3 affattes således
» Stk. 3. Bortfald efter § 12, stk. 4, fordeling på brancher efter § 13, stk. 2, og beregninger efter § 01 sker i 1991 på grundlag af et måltal på tilgang af 40.000 lære- og praktikpladsaftaler samt en fordeling på brancher, jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.«
16) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke
» Stk. 4. Bidraget efter § 12, stk. 2, jf. § 14, stk. 2, opkræves første gang vedrørende 1. kvartal i 1991 med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget forfalder første gang til betaling den 1. juni 1991 med den 14. juni 1991 som sidste rettidige indbetalingsdag. De følgende to bidrag opkræves med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager og forfalder pr. 1. september og pr. 1. december 1991.«
Til § 22
17) Nr. 1 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 10
I 1991 opkræves bidraget kun i 3 rater a 250 kr.
Til nr. 11
Den enkelte arbejdsgiver får et betydeligt incitament til at opfylde elevmålet, da bestemmelsen i § 12, stk. 4, medfører, at bidragspligten helt bortfalder, når arbejdsgiveren opfylder det fastsatte elevmål.
Det må derfor forventes, at ændringsforslaget vil medvirke til, at der bliver færre elever, der skal tilbydes praktikpladskompenserende undervisning i henhold til lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Til nr. 12
De fleste af de nødvendige baggrundsoplysninger er allerede til stede i Undervisnings- og Forskningsministeriet eller kan stilles til rådighed af Danmarks Statistik. Visse informationer må dog indhentes ved hjælp af særforanstaltninger. I § 13, stk. 3, gives der hjemmel til indsamling af disse oplysninger.
Til nr. 13
Beregning af et årligt måltal for branchens elevprocent sker med henblik på at beregne kvartalsvise elevmål for den enkelte arbejdsgiver, som afspejler den faktiske beskæftigelse i virksomheden i det pågældende kvartal.
Til nr. 14
Ændringsforslaget skyldes, at modtagelsestidspunktet for ATP-bidrag umiddelbart kan registreres, hvorimod indbetalingstidspunktet i visse tilfælde kan være usikkert.
I øvrigt vil den tekniske beregning af bidraget i forhold til ATP-bidraget fremover ske således: Periode
Elevmål Periode
Modtagne ATP-bidrag Forfaldsdag
AER-bidrag
1. kvartal 23. februar-22. maj 1. juni
2. kvartal 23. maj-22. august 1. september
3. kvartal 23. august-22. november 1. december
4. kvartal 23. november-22. februar 1. marts
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 11 og 13.
Tallet 40.000 er et skønsmæssigt måltal, der alene har betydning for fastsættelsen af branchemålene og dermed for, hvilke virksomheder der fritages for afgift.
Skulle måltallet vise sig at være for lavt, er forligspartierne forpligtet til at sikre økonomisk dækning gennem lovændring og - indtil dette er muligt - gennem aktstykke.
Til nr. 16
Det bør af loven fremgå, hvornår bidraget forfalder til betaling første gang, og hvilken periode der første gang skal lægges til grund for beregningen.
I 1991 opkræves bidraget kun i 3 rater hver på 250 kr. Formålet med at udskyde første opkrævning er at give arbejdsgiverne mulighed for at indrette sig med henblik på at nå måltallet og derved undgå bidragspligt. Samtidig sikres den forudsatte finansiering i 1991.
Til nr. 17
De faglige udvalg foretager ifølge lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser et skøn over, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område fra den 1. oktober til den 30. september det følgende år. Fastsættelsen af måltallene efter lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, og den foreslåede § 01 vil ske på grundlag af oplysninger for samme periode, men gælde for det kommende kalenderår. Herved bliver det muligt at udmelde branchens elevprocent til virksomhederne i god tid, inden elevprocenten får virkning.
Ingen
Nr LSF 59
Forslag til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)
den 7. november 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 22. november 1990
Lov nr. 796 af 30/11/1990