1990 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lov nr. 852 af 20. december 1989, som ændret ved § 3 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 samt § 3 i lov nr. 387 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 3, udgår 2. punktum.

2. § 14, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan dog, bortset fra i 2 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Den sidste større ændring af reglerne om barselorlov og barseldagpenge blev gennemført i folketingsåret 1983-84, 1. samling, ved ændring af sygedagpengeloven, jf. Folketingstidende 1983-84, 1. samling, forhandlingerne sp. 298, 476, 2160 og 2272, samt tillæg A sp. 579, tillæg B sp. 71 og tillæg C sp. 107 og ved ændring af barselorlovsloven, jf. Folketingstidende 1983-84, 1. samling, forhandlingerne sp. 298, 476, 2162 og 2276, samt tillæg A sp. 585, tillæg B sp. 71 og tillæg C sp. 111 med fuld virkning fra 1. juli 1985. De nye regler betød bl.a., at perioden for barselorlov blev forlænget til de nuværende 24 uger efter fødslen, hvoraf faderen har mulighed for at tage større eller mindre dele af de sidste 10. Denne sidste mulighed har været udnyttet meget lidt. Desuden blev der gennemført en omsorgsorlov på 2 uger til faderen i forbindelse med fødslen. Denne mulighed er blevet udnyttet noget bedre.

Benyttelsen af de to ugers omsorgsorlov for fædre ser således ud

1985: 21.557

1986: 24.325

1987: 25.830

1988: 27.702

1989: 29.883

Langt ringere har det som nævnt stillet sig med fædres udnyttelse af de 10 uger. Antallet af fædre, der tog een eller flere uger, ser sådan ud

1985: 1.248

1986: 1.325

1987: 1.281

1988: 1.233

1989: 1.296

mens alle 10 uger blev brugt af følgende antal fædre

1985: 149

1986: 242

1987: 225

1988: 259

1989: 253

Som det ses, er der ikke sket nogen udvikling i udnyttelsen i løbet af de år, det har kunnet lade sig gøre.

I den nævnte periode har fødselstallet set sådan ud

1985: 53.749

1986: 55.312

1987: 56.221

1988: 58.884

1989: 61.467 (muligvis unøjagtigt)

En forudsætning for, at en fader reelt har mulighed for at tage barselorlov, er, at han er berettiget til dagpenge. På den baggrund er de nuværende regler helt uhensigtsmæssige, fordi begge forældre skal være dagpengeberettigede, for at faderen kan opnå dagpengeret. Hermed udelukkes f.eks. fædre til børn, hvis mødre er under uddannelse eller er hjemmearbejdende. Det samme sker, hvis moderen er kontanthjælpsmodtager eller pensionist.

Under Folketingets behandling i foråret af et forslag (L 93 i folketingsåret 1989-90) fra arbejdsministeren om ændringer i loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. blev spørgsmålet behandlet både under udvalgsarbejdet og i Folketinget, se Folketingstidende, forhandlingerne sp. 2860, 4279, 8750 og 8873, samt tillæg A sp. 2449, tillæg B sp. 744 og tillæg C sp. 483. Under udvalgsarbejdet blev det oplyst, at mellem 10.000 og 15.000 fædre om året af den anførte grund ikke har ret til dagpenge under barselorlov. Under 3. behandling tilkendegav Socialdemokratiet, SF og Kristeligt Folkeparti, at der her var tale om et problem, der burde løses.

Merudgifterne ved faderens selvstændige dagpengeret i forbindelse med barsel er beregnet til 59 mio. kr. årligt ved en udnyttelsesprocent på 25 og en gennemsnitlig udnyttelsesperiode på 12 uger - begge forudsætninger er (desværre) meget højt sat. Finansieringen vil indgå i SF's forslag til finansloven, men SF er i øvrigt åben over for udspil fra andre partier.

Ingen

Nr LSF 51

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Fremsat af Agerschou (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 30. oktober 1990