1990 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER FORÅRSAGET AF STORMFLOD

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter udtalelse fra Kystinspektoratet.

Kapitel 2

Erstatning for skader

§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.

Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for

1) fast ejendom og løsøre, for hvilke det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet koncessioneret selskab,

2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade,

3) løsøre i kældre og i rum under terræn,

4) indirekte tab eller

5) skader på jord.

Stk. 3. Industriministeren kan efter indstilling fra Stormflodsrådet fastsætte andre undtagelser end de i stk. 2 nævnte.

Kapitel 3

Finansiering

§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går til grunde.

Kapitel 4

Administration

§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes en selvrisiko.

Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på

1) en- og tofamilieshuse og

2) privat indbo.

Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på

1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og

2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

Kapitel 5

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan udover selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde såfremt

1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for skader forårsaget af stormflod, og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,

2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet eller, hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet eller, hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

4) løsøre er anbragt i de under nr. 1 - 3 anførte bygninger eller på steder, hvor skadelidte iøvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet,

5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet, eller

6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.

Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget af stormflod.

Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen med den første præmieopkrævning i kalenderåret.

Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til denne lov.

§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. § 4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte anmeldelse.

§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.

Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.

§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne lov.

Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflodspuljen.

Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.

Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.

§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der iøvrigt til medlemmer af Rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er samtidig sekretariat for rådet.

Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.

Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at begrænse følgerne af stormflod.

Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.

Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.

§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.

Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for regnskabsførelsen.

Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand, afholdes af stormflodspuljen.

§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens indtræden.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af stormflod.

Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormflodsrådet.

Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet foretager erstatningsudbetalingen.

Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse, eller

2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra og med den 1. oktober 1990.

Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. april 1991.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Baggrund

Lovforslaget har til formål at oprette en puljeordning, der kan yde erstatning for skader forårsaget af stormflod.

Allerede efter stormfloden i 1981 blev der af Ministeriet for Offentlige Arbejder nedsat et udvalg bestående af embedsmænd fra flere ministerier samt forsikringserhvervet til at se på de problemer, indførelsen af en dækningsordning for skader forårsaget af stormflod kunne medføre. Udvalget afgav betænkning i 1984, hvori man udtalte, at en forsikringsdækket ordning kun kunne gennemføres, hvis det ved lov blev gjort obligatorisk for alle brandforsikringstagere at bidrage til en sådan forsikring. Samtidig gjorde man opmærksom på, at det var et klart brud på forsikringstanken tvangsmæssigt at pålægge et stort antal forsikringstagere at bidrage til at dække skader, som de sandsynligvis aldrig selv ville komme ud for.

Denne betænkning samt en efterfølgende redegørelse fra den daværende trafikminister (FT 1984-85, 2. samling, sp. 7116 ff. og sp. 7567 ff.) er grunden til, at man ikke hidtil i lovgivningen har grebet ind, men søgt at løse problemerne ved tildeling af statslige og kommunale godtgørelser.

Efter stormfloderne i januar og februar 1990 fremsattes forslag til folketingsbeslutning B 63 om oprettelse af naturkatastrofefond (FT 1989-90, 2. samling, sp. 6328, sp. 7446 ff., sp. 9306 ff., tillæg A, sp. 4915, og tillæg B, sp. 1093).

Efter Folketingets vedtagelse af B 63 den 10. maj 1990 nedsatte industriministeren et udvalg bestående af repræsentanter for de involverede offentlige myndigheder og forsikringsbranchen.

Udvalget fik til opgave at redegøre for, hvorledes en i forsikringsform organiseret dækningsordning for oversvømmelsesskader økonomisk, lovgivningsmæssig og organisatorisk ville kunne udformes.

I forbindelse med den første gennemgang af problemkredsen måtte udvalget konstatere, at det ikke på det eksisterende grundlag var muligt uden uforholdsmæssig brug af ressourcer med rimelig sikkerhed at afgrænse området for en dækningsordning geografisk.

Udvalget forsøgte herefter at udarbejde forslag til en forsikringslignende ordning, dels som en ren obligatorisk ordning, og dels som en obligatorisk ordning kombineret med en frivillig ordning for at opnå en vis differentiering efter risikoen.

Udvalget måtte imidlertid konstatere, at begge forslag faldt uden for definitionen af en forsikringsaftale, ligesom ordningerne heller ikke med rette kunne karakteriseres som forsikringslignende. Dette skyldes, at begge ordninger vil indeholde en forpligtelse til betaling af et fast bidrag for alle med en brandforsikring, uanset om de overhovedet vil kunne være i risiko for stormflod, ligesom det faste bidrag heller ikke er fastsat ud fra en beregning af forsikringstagernes risiko. Endelig vil forsikringsselskaberne heller ikke komme til at bære nogen økonomisk risiko.

Udvalget måtte endvidere konstatere, at begge forslag EF-retligt måtte anses for yderst problematiske. De indebærer nemlig en regulering af et marked ved fastsættelsen af en obligatorisk pris på en tjenesteydelse, hvis indhold også er fuldt reguleret, hvorved enhver konkurrence udelukkes.

På denne baggrund måtte udvalget konkludere, at ordningen ikke kunne iværksættes som en forsikringslignende ordning, men måtte udformes som en afgift på de eksisterende brandforsikringer, hvilket der EF-retligt er hjemmel til.

Udvalget afsluttede sit arbejde i september 1990 med afgivelse af »Betænkning om dækningsordning for skader forårsaget af stormflod«, der indeholdt et udkast til lov om erstatning for skader forårsaget af stormflod med tilhørende bemærkninger.

2. Høring

Betænkningens lovudkast har været sendt i høring hos Budgetdepartementet, Administrations- og Personaledepartementet, Statsministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Landbrugsministeriet, Fiskeriministeriet, Boligministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet, Energiministeriet, Assurandør-Societetet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Høringsrunden viste en generelt positiv holdning over for lovforslaget.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget er uændret i forhold til udvalgets lovudkast bortset fra mindre tekniske rettelser.

Lovforslaget indebærer, at der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som er dækket af en brandforsikring, hvoraf der er betalt afgift til ordningens finansiering. Erstatning ydes dog ikke i en række tilfælde, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

I forslaget er indbygget en selvrisiko samt en adgang til herudover at lade erstatningen nedsætte eller helt bortfalde i en række tilfælde af uforsvarlig adfærd.

Ordningen foreslås finansieret af en afgift på brandforsikringer kombineret med en statsgaranti, der skal forrentes og tilbagebetales.

Der foreslås nedsat et Stormflodsråd, der skal forestå ordningens administration med bistand fra Assurandør-Societetets sekretariat og forsikringsselskaberne samt fremmed bistand.

Ordningens midler foreslås anbragt i Nationalbanken til forvaltning.

4. Administrative og finansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser.

Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for det pågældende finansår. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.

Eventuelle udbetalinger/tilbagebetalinger under statsgarantien optages direkte på tillægsbevillingslov.

Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for amterne og kommunerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I stk. 1 angives lovens område.

I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved stormflod. Definitionen svarer til definitionen i betænkningen om stormflodsforsikring afgivet i januar 1984 af Ministeriet for Offentlige Arbejders udvalg vedrørende forsikring for oversvømmelsesskader.

Det følger direkte af den fastlagte definition, at oversvømmelsen skal være en følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm. Udover kriterierne ekstremt høj vandstand og storm har også andre kriterier, så som varighed og bølgepåvirkning, betydning for vurderingen af, om stormflod er indtruffet. Skader forårsaget af oversvømmelse hidrørende fra ferske vande, der opstemmes som følge af en stormflod i havet eller en af stormfloden nødvendiggjort sluselukning, vil også blive betragtet som skader forårsaget af en stormflod.

Det skønnes, at Kystinspektoratet kan opstille en beslutningsmodel for, hvornår en stormflodssituation er indtruffet. En sådan beslutningsmodel vil blive udbygget i takt med, at Kystinspektoratet færdiggør Stormflodsrisikoanalysen. På denne baggrund foreslås det i stk. 3, at spørgsmålet om den skadevoldende begivenheds indtræden afgøres af Stormflodsrådet efter udtalelse fra Kystinspektoratet. Kystinspektoratets udtalelse forventes at kunne afgives ca. 6 søgnedage efter en mulig stormflod. Stormflodsrådets afgørelse bør også træffes meget hurtigt efter modtagelsen af udtalelsen fra Kystinspektoratet.

Til § 2

I bestemmelsen i stk. 1 foreslås indført en erstatningsordning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, der er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand.

Allerede i betænkningen fra 1984 blev dækningen af skader forårsaget af stormflod knyttet til brandforsikringen. For bygninger er brandforsikring normalt en forudsætning for pantsætning, og næsten alle helårsbeboelser samt erhvervsbygninger er brandforsikret. Derimod er privat indbo ikke brandforsikret i helt samme omfang. Da der imidlertid er fri adgang til at tegne brandforsikring, er der intet hensyn at tage til en skadelidt, der har undladt dette.

Det samme er tilfældet, hvor selskabet afviser at brandforsikre i henhold til § 207, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, idet der her er tale om bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet, eller som er direkte forfaldne.

Der er ikke fundet eksempler på, at der er grupper af værdier, der bør erstattes, som kan rammes af en skade forårsaget af stormflod, men ikke af en brandskade.

Derimod findes der værdier, som er kaskoforsikrede eller all-risk-forsikrede, hvor brandrisikoen er dækket, men hvor de almindelige betingelser undtager skader forårsaget af stormflod. Som eksempel kan nævnes bestanden af fisk, som indgår i dambrug. Da forsikringen indbefatter en brandforsikring er den afgiftspligtig med deraf følgende ret til erstatning for bestanden af fisk i dambruget. Selve dambrugsinstallationerne er desuden brandforsikret af en erhvervsløsøreforsikring, hvis en sådan er tegnet.

Som i betænkningen fra 1984 foreslås det, at kun umiddelbart indtrådte skader dækkes. Dette indebærer, at skaden skal indtræde på selve stormflodstidspunktet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sætningsskader, der konstateres senere, er således ikke omfattet af ordningen. Allerede de bevismæssige vanskeligheder taler imod at medtage skader, der indtræder længere tid efter en stormflod.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, indebærer navnlig, at motorkøretøjer og både ikke er omfattet af ordningen, da de eksisterende kaskoforsikringer på motorkøretøjer og både dækker skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2, nr. 2, omfatter den situation, hvor ejeren af fast ejendom eller løsøre har tegnet en forsikring, der allerede dækker den omhandlede skade, jf. § 6, stk. 2.

I stk. 2, nr. 3, foreslås, at løsøre anbragt i kældre og i rum under terræn undtages. Begrundelsen herfor er, at man bør opbevare sit løsøre forsvarligt. Bestemmelsen gælder også for løsøre anbragt i den del af et kælderrum, der er over terræn.

I stk. 2, nr. 4, foreslås indirekte tab undtaget. Ved indirekte tab forstås bl.a. driftstab, huslejetab og flytteomkostninger eller andre merudgifter i anledning af, at ejendommen må fraflyttes, samt tab som følge af nedstyrtning af klinter. Begrundelsen herfor er, at ordningens formål er en katastrofedækning, og at omfanget af mulige indirekte tab er ret uoverskueligt. Hertil kommer, at de kan være vanskelige at afgrænse tidsmæssigt.

I stk. 2, nr. 5, foreslås skader på jord undtaget. Ved skader på jord forstås især forringelse af jordens bonitet (afkastningsevne) eller forringede muligheder for råstofindvinding. Begrundelsen herfor er, at skader af denne art adskiller sig afgørende fra de arter af skader, der iøvrigt skal dækkes af ordningen. Jord som sådan er af naturlige grunde ikke brandforsikret. Det ville være en væsentlig anden vurderingsopgave, der var tale om ved skadesopgørelsen, og tabet ville først kunne opgøres længere tid efter den skadevoldende begivenhed, ligesom tabsopgørelsen vil være behæftet med usikkerhed.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til reglen i forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1.

Til § 4

Ud fra et ønske om at motivere til skadeforebyggelse i områder, der rammes af stormflod, samt til ansvarlig adfærd i øvrigt foreslås der indbygget en selvrisiko i ordningen.

For erhvervsejendomme m.v. og andet løsøre foreslås fastsat en højere selvrisiko end for en- og tofamiliehuse og privat indbo. Dette er begrundet i, at der normalt vil være tale om langt større værdier. Specielt for fritidshusenes vedkommende er begrundelsen, at der er et langt friere lokaliseringsvalg for fritidshuse end for helårsboliger. Hertil kommer, at selvrisikoen for fritidshuse i modsætning til andre ejendomme er fælles for bygninger og indbo.

Selvrisikoen beregnes normalt pr. skade pr. forsikring. Er flere selvstændige ejendomme omfattet af samme forsikringspolice, betragtes hver ejendom som et forsikringssted. Selvrisikoen beregnes derfor i denne situation pr. ejendom.

Til § 5

Formålet med bestemmelsen er at øge motivationen til ansvarlig adfærd og svarer til, hvad der normalt gælder for nedsættelse eller bortfald af erstatning ved egen skyld.

Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at ejere af stormflodsramte ejendomme ikke opnår en utilsigtet kapitalgevinst ved at få fuld erstatning for en ejendom, som på grund af dens beliggenhed i et stormflodstruet område er erhvervet billigere, end en tilsvarende ejendom normalt ville kunne erhverves andetsteds.

Stormflodsrådet kan endvidere, hvis en ejendom bliver totalskadet under en stormflod, erklære, at der ikke vil blive udbetalt stormflodserstatning igen, såfremt den pågældende ejendom genopføres.

Ved mindre omfattende skader vil Stormflodsrådet ligeledes kunne udstede påbud om beskyttelsesforanstaltninger som forudsætning for fremtidige erstatninger.

Til § 6

I stk. 1 og stk. 2 foreslås det, at de forsikringsselskaber, som tegner forsikringer mod brand, der ikke dækker skader forårsaget af stormflod, skal opkræve afgiften til ordningen ved en afgift pr. police.

Bestemmelsen indebærer, at udenlandske forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand i Danmark enten via en etablering her i landet eller som aktiv grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, ligeledes vil skulle opkræve afgiften og indbetale denne til Stormflodsrådet.

I stk. 3 foreslås afgiften fastsat til 10 kr. pr. police. Forslaget er baseret på, at det samlede antal policer med brandforsikring skønsmæssigt er anslået til 4,7 mio. policer. Afgiften vil således indbringe ca. 47 mio. kr. pr. år, hvilket skønnes på sigt at skabe et forsvarligt dækningsgrundlag.

Forslaget indebærer, at der ved selskabsskift eller ejerskifte kan blive betalt afgift af den samme ejendom flere gange i et kalenderår. Af administrative grunde og under hensyn til beløbets ringe størrelse vil der ikke ske refusion i disse tilfælde.

Såfremt erfaringerne skulle vise, at der er behov for en større fast årlig afgift vil industriministeren stille forslag i Folketinget om ændring af afgiftens størrelse. Skulle det mod forventning på et givet tidspunkt blive vedtaget at ophæve ordningen, vil puljens formue blive anvendt til et formål efter Finansudvalgets nærmere bestemmelse.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at reglerne for bygningsbrandforsikring i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed om forsikringsselskabernes udpantningsret og panteret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger også omfatter afgiften.

Til § 7

I stk. 1 foreslås forsikringsselskaberne pålagt anmeldelsespligt. I stk. 2 defineres det skyldige afgiftsbeløb for en måned. Begge bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

For at sikre fuldstændig konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og udenlandske forsikringsselskaber foreslås det i stk. 3, at en tilsvarende anmeldelesespligt pålægges forsikringstagere, der på eget initiativ tegner forsikringer mod brand i udlandet, da forsikringsselskaberne i disse tilfælde ikke kan pålægges anmeldelsespligt. Opfylder de pågældende forsikringstagere ikke denne pligt, vil de ikke være berettigede til erstatning efter denne lov, jf. § 8, stk. 3.

Til § 8

I stk. 1 foreslås, at forfaldne afgiftsbeløb skal indbetales inden udgangen af den følgende måned. I stk. 2 foreslås en morarente på 1,3 pct. Begge bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

I stk. 3 foreslås, at der ikke kan ydes erstatning til forsikringstagere, der på eget initiativ har tegnet forsikring i udlandet, men ikke har anmeldt og indbetalt den skyldige afgift.

Til § 9

På grund af usikkerhedsmomenterne i forbindelse med fremtidige stormfloders hyppighed, udbredelse og styrke og for at opnå en rimelig tidsmæssig fordeling af afgiftsbetalingen foreslås det i stk. 1, at staten garanterer for erstatningsordningen.

For at sikre en smidig administration af ordningen foreslås det i stk. 2, at industriministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr. under ordningen. Uden forelæggelse for Finansudvalget vil statens udlæg således ikke kunne overstige 200 mio. kr.

Ud fra forudsætningen om, at ordningen på sigt skal kunne hvile i sig selv, foreslås det i stk. 3, at statens udlæg skal forrentes med Nationalbankens diskonto og tilbagebetales.

I stk. 4 foreslås det, at tilbagebetalingen af statens udlæg finansieres med midler, der tilvejebringes ved en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af afgiften. Herved sikres, at ordningen også i tilbagebetalingsperioden får tilført egne midler til fremtidige udbetalinger af skadeserstatninger og administrationsudgifter.

Bestemmelsen i stk. 5 afgrænser perioden for den midlertidige forhøjelse af afgiften. Ved afgiftsår forstås en periode på 12 måneder regnet fra iværksættelsen af den midlertidige forhøjelse. Bestemmelsen indebærer, at alle forsikringstagere bidrager ligeligt, og at det overskydende beløb i sidste afgiftsår indgår i stormflodspuljen.

Til § 10

I stk. 1 foreslås nedsat et stormflodsråd. Industriministerens udnævnelse af de 7 repræsentanter for myndigheder og organisationer vil ske efter indstilling fra disse.

I stk. 2 foreslås rådets medlemmer og suppleanter af administrative grunde udnævnt for samme 4-årige periode.

I stk. 3 foreslås det, at industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Til § 11

I stk. 1 foreslås lovens administration henlagt til Stormflodsrådet. Den daglige administration og sekretariatsopgaven for rådet foreslås varetaget af Assurandør-Societetets sekretariat. Herved tilstræbes en billig administration, da der i et vist omfang kan trækkes på eksisterende personaleressourcer.

I stk. 2 foreslås det, at rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde og forsikringsselskabernes taksation af indtrufne skader. Disse regler vil bl.a. omfatte arbejdsgangen og forelæggelsen af erstatningssager for rådet samt kravene til taksatorrapportens oplysninger.

I stk. 3 foreslås det, at rådet kan anvende fremmed bistand. Fremmed bistand omfatter dels køb af tjenesteydelser hos Kystinspektoratet og de kommunale myndigheder dels anden ekspertbistand.

Ud fra ønsket om at fremme forebyggende foranstaltninger foreslås det i stk. 4, at rådet bemyndiges til i forbindelse med erstatningssager at give skadelidte pålæg. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med begrundelsen for § 4. Rådet vil endvidere kunne stille forslag om forebyggende foranstaltninger over for offentlige myndigheder.

I stk. 5 bemyndiges rådet til at indhente yderligere oplysninger om indtrufne skader og iværksatte inspektionsbesøg.

I stk. 6 foreslås det, at rådet skal fastsætte nærmere bestemmelser om betalingen for det arbejde, der udføres for rådet.

I stk. 7 foreslås det, at rådet skal aflægge beretning om sin virksomhed. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte faste intervaller for afgivelsen af beretninger, da der i år uden stormflod ikke nødvendigvis bør afgives beretning.

Til § 12

I stk. 1 foreslås stormflodspuljens midler anbragt til forvaltning i Nationalbanken efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken. Herved følges en ordning, som ligner den, der gælder for Indskydergarantifonden.

I stk. 2 foreslås det, at Stormflodsrådets regnskab revideres af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for regnskabsførelsen. Dette er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til opfyldelsen af eventuelle krav fra Rigsrevisionen.

I stk. 4 præciseres det, at administrationsomkostningerne skal afholdes af stormflodspuljens midler.

Til § 13

Stk. 1-4 fastlægger arbejdsgangen i tilfælde af indtrufne skader.

I stk. 5 foreslås det, at man følger de sædvanlige forsikringsretlige principper for sikring af panthavernes rettigheder til at få del i skadeserstatningen.

Til § 14

Bestemmelsen indebærer, at klager over Stormflodsrådets afgørelser alene kan prøves ved domstolene.

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 hjemler bødestraf for de, der med forsæt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse samt for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.

Stk. 2 hjemler adgang til at pålægge den juridiske person (selskabet) som sådan bødeansvar.

Til § 16

I stk. 1 er det foreslået, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da det er fundet hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsen sker så hurtigt som muligt.

I stk. 2 er det foreslået, at loven finder anvendelse allerede for en eventuel stormflod i oktober, da det er fundet ønskeligt, at loven får virkning så hurtigt som muligt, selv om dette vil udløse statsgarantien, ligesom det kan give en del administrative problemer. Endvidere må der påregnes en vis forsinkelse af erstatningsbetalingerne i ordningens etableringsperiode, som først kan starte, når loven er vedtaget.

I stk. 3 er det foreslået, at afgiften opkræves fra og med den 1. april 1991. Dette er begrundet i, at forsikringsselskaberne af tekniske grunde først kan opkræve afgiften 4 måneder efter lovens vedtagelse.

Ingen

Nr LSF 36

Forslag til Lov om erstatning for skader forårsaget af stormflod

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 10. oktober 1990