1990 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT FOR FRITIDSFARTØJER
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov nr. 690 af 17. oktober 1986 om registreringsafgift for fritidsfartøjer foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1 ændres »5.000 kr.« til: »5.700 kr.«
2. § 2, stk. 1 affattes således
»En ændring af adkomstforholdene, jf. skibsregistreringslovens § 23, vedrørende et fritidsfartøj, der er optaget i Skibsregistret, betragtes som en nyregistrering, jf. dog stk. 2«.
3. Efter § 2, stk. 1, indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. Følgende ændringer i adkomstforholdene er undtaget for registreringsafgift
1) når et fritidsfartøj overtages af en person, som hensiddende i uskiftet bo,
2) når et fritidsfartøj overdrages eller udlægges til en lodtager eller en legatar i et dødsbo, hvor boet bliver behandlet af skifteretten eller en eksekutor, eller udlægges i et fællesbo, der skiftes i ægtefællernes levende live, eller
3) når et fritidsfartøj overgår til et privatskiftende bo eller overtages af en af arvingerne inden udløbet af fristen for indgivelse af arveanmeldelsen.«
Stk. 2. bliver herefter til stk. 3.
4. § 6. affattes således
»§ 6. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne.
Stk. 2. Skibe hjemmehørende i Grønland, er ikke omfattet af loven, hvis skibet ejes af personer, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber eller lignende, der har hjemsted i Grønland.«
§ 1. For ethvert fritidsfartøj, herunder fritidsfartøjer der udlejes, med en bruttoregistertonnage på 5 tons/en bruttotonnage på 5 eller derover skal der ved anmeldelse til optagelse i Skibsregistret betales en afgift på 5.000 kr.
2. § 2, stk. 1 affattes således
»En ændring af adkomstforholdene, jf. skibsregistreringslovens § 23, vedrørende et fritidsfartøj, der er optaget i Skibsregistret, betragtes som en nyregistrering, jf. dog stk. 2«.
3. Efter § 2, stk. 1, indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. Følgende ændringer i adkomstforholdene er undtaget for registreringsafgift
1) når et fritidsfartøj overtages af en person, som hensiddende i uskiftet bo,
2) når et fritidsfartøj overdrages eller udlægges til en lodtager eller en legatar i et dødsbo, hvor boet bliver behandlet af skifteretten eller en eksekutor, eller udlæggs i et fællesbo, der skiftes i ægtefællernes levende live, eller
3) når et fritidsfartøj overgår til et privatskiftende bo eller overtages af en af arvingerne inden udløbet af fristen for indgivelse af arveanmeldelsen.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om registreringsafgift, der blev vedtaget af Folketinget den 17. oktober 1986, var et af elementerne i den såkaldte kartoffelkur. Efter loven skal der ved nyoptagelser af fritidsfartøjer i Skibsregistret samt ved ændring i adkomstforholdene, jf. skibsregistreringslovens § 23, betales en afgift på 5.000 kr. Afgiften administreres af Skibsregistret.
Siden lovens vedtagelse har det i praksis vist sig, at der som en konsekvens af lovens formulering skal betales registreringsafgift, såfremt en ægtefælle som hensiddende i uskiftet bo overtager et registreret fritidsfartøj, der i Skibsregistret er registreret som tilhørende den afdøde ægtefælle. Denne virkning af loven søges afskaffet, idet det foreslås, at der i denne situation ikke skal betales registreringsafgift.
Samtidig foreslås, at man ikke længere kan unddrage sig afgiften ved at flytte skibets hjemsted til Grønland. Det kan i denne forbindelse oplyses, at registrering af skibe med grønlandsk hjemsted foregår i Skibsregistret.
I overensstemmelse med lovens hensigt vil skibe hjemmehørende i Grønland, der tilhører personer, der har bopæl i Grønland, eller selskaber, der har hjemsted i Grønland, fortsat ikke blive belagt med registreringsafgift.
Det foreslås endvidere, at afgiftsbeløbet, der ikke er blevet reguleret siden lovens vedtagelse, ændres fra 5.000 kr. til 5.700 kr.
De foreslåede ændringer vil bevirke en merindtægt på ca. 0,6 mio. kr. årligt. Ændringerne vil ikke give øget administration.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Beløbet foreslås forhøjet fra 5.000 kr. til 5.700 for at tage højde for den almindelige prisudvikling.
Til nr. 2 og 3
Hidtil har privatskiftende arvinger haft mulighed for at blive fritaget for registreringsafgiften ved afhændelsen af fritidsfartøjet inden 15 måneder efter dødsfaldet. Bestemmelsen sikrer, at der nu i boer - i lighed med bestemmelser i stempellovens § 77 og § 78 - åbnes mulighed for, at personer, der som led i et skifte af et dødsbo overtager et fritidsfartøj som legatar, arving eller lodtager i boet, bliver fritaget for afgift, uanset der er tale om ændring i adkomstforholdene. Ligeledes vil en ægtefælle, der overtager et fritidsfartøj som hensiddende i uskiftet bo eller ved skifte af et fællesbo i ægtefællernes levende live, blive fritaget.
Til nr. 4
Bestemmelsen sikrer, at alene ejere, der har en bopælstilknytning til Grønland eller selskaber med hjemsted i Grønland, bliver fritaget for at betale afgift ved nyoptagelse af et fritidsfartøj med grønlandsk hjemsted eller ved ændringer i adkomstforholdene til registrerede fritidsfartøjer.
§ 2. En ændring af adkomstforholdene, jf. skibsregistreringslovens § 23, vedrørende et fritidsfartøj, der er optaget i Skibsregistret, betragtes som en nyregistrering. Hvis et dødsbo afhænder et fritidsfartøj til en tredjemand inden 15 måneder, skal der dog ikke på ny betales registreringsafgift.
4. § 6. affattes således
»§ 6. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne.
Stk. 2. Skibe hjemmehørende i Grønland, er ikke omfattet af loven, hvis skibet ejes af personer, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber eller lignende, der har hjemsted i Grønland.«
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 1, stk. 1 ændres »5.000 kr.« til: »5.700 kr.«
§ 6. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 35
Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer
Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)
den 10. oktober 1990