1990 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

2. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 31, stk. 1, affattes således

»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5, sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«

5. § 31, stk. 3, ophæves.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, til »§ 17, stk. 2 og 3«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, udgår »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, og i stedet indsættes: »§ 17, stk. 2 og 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med skatteåret 1992-93.

Stk. 2. For selskaber, hvis regnskabsår, der ligger til grund for skatteåret 1992-93, er påbegyndt den 4. oktober 1990, har § 1, nr. 4, først virkning for skatteåret 1993-94.

Stk. 3. For udenlandske selskaber, der efter de hidtidige regler i selskabsskattelovens § 31 er omfattet af sambeskatningen efter tilladelser givet før den 4. oktober 1990, ophører sambeskatningen senest fra og med skatteåret 1993-94. Ophøret beskattes efter de almindelige regler for udtræden af sambeskatning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at fjerne to af de værste skævheder i selskabsbeskatningen, nemlig udlandslempelsen og muligheden for sambeskatning med udenlandske datterselskaber.

Efter reglerne om udlandslempelse nedsættes skatten til det halve af den indkomst, der er indtjent i udlandet. Ved indførelsen af denne bestemmelse var der en god begrundelse, idet den kunne bidrage til at stimulere valutaindtjeningen i erhvervslivet. Nu er reglen imidlertid blevet en ren skattefidus.

Gennem et net af dobbeltbeskatningsaftaler samt ved interne danske skatteregler, herunder ligningslovens § 33, har Danmark gennemført regler, således at indkomst i udlandet ikke dobbeltbeskattes.

Når danske selskaber ønsker at medregne resultatet i den danske indkomst, skyldes det, som det bl.a. er påvist i betænkning nr. 1060, december 1985, vedrørende reglerne for beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark, at der gives en dobbelt lempelse, såvel dobbeltbeskatningslempelse som udlandslempelse. Der henvises i denne forbindelse til skatteministerens svar af 25. juni 1990 på spørgsmål 118 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.

De danske regler for sambeskatning giver mulighed for at inddrage de udenlandske datterselskaber i sambeskatningen. Hermed spares betydelige skatter. Har det udenlandske datterselskab skattemæssigt underskud, fratrækkes dette underskud i den danske indkomst, og dermed nedsættes den danske skat. Har det udenlandske datterselskab overskud, gives såvel udlandslempelse som dobbeltbeskatningslempelse, og dette nedsætter i realiteten også den danske skat for de danske selskaber.

Der er da heller ikke andre lande, der kender til sådanne regler.

Ved at ophæve reglerne opnås dels et betydeligt provenu, særlig på lang sigt, dels betydelige administrative lettelser, idet skatteberegningen forenkles og skattemyndighederne ikke længere skal ligne og revidere udenlandske datterselskaber.

Administrative konsekvenser

Ophævelsen af de to regler vil medføre en betydelig forenkling af skattelovgivningen med store administrative fordele.

Ophævelse af udlandslempelsen vil medføre en betydelig forenkling af skatteberegningen, herunder edb-systemet for selskabsskatten. Det vil desuden lette skatteopkrævningen, da udlandslempelsen ofte må beregnes a conto i forbindelse med opkrævning af selskabsskat, fordi de store koncerner indsender selvangivelserne tæt på fristen for opkrævning af selskabsskat.

Ophævelsen af sambeskatningen for udenlandske datterselskaber vil medføre, at skattemyndighederne ikke længere skal ligne og kontrollere en lang række udenlandske selskaber. Denne ligning og kontrol er - i det omfang den reelt er foretaget - betydeligt arbejdskrævende og kræver meget kvalificeret personale.

Provenuskøn

Ifølge skatteministerens skøn i svar af 25. juni 1990 til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål 118 (Alm. del) skønnes provenutabet som følge af udlandslempelsen at være 600 mio. kr. årligt.

I betænkning nr. 1060 (side 257) skønnes adgangen til at inddrage udenlandske datterselskaber i sambeskatningen at medføre et provenutab på 620 mio. kr., heraf dog 120 mio. kr. som følge af reglen om udlandslempelse. Siden er betydelig flere udenlandske datterselskaber inddraget under den danske sambeskatning, og selskabsskatteprocenten er nedsat til 40.

Hertil kommer, at selv om de to regler i sig selv medfører betydelige nedsættelser af selskabsskatten, vil den fulde virkning af ophævelsen af reglerne først fremkomme over en årrække. Netop de gunstige regler har ofte medført, at de koncerner, der har kunnet udnytte reglerne, samtidig har kunnet undlade at opbygge store skattemæssige reserver (nedskrivninger, afskrivninger og henlæggelser). En ophævelse af de to regler vil formentlig medføre, at de berørte selskaber vil forsøge på anden vis at nedsætte den potentielle skattebetaling.

Da selskabsskatten ikke er en samtidighedsskat som personskatterne, og da reglerne først foreslås at have virkning for indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93), hvor selskabsskatten først betales i 1992, og fra indkomståret 1992 (skatteåret 1993-94), hvor selskabsskatten betales i 1993, er der betydelig usikkerhed om provenuet, der samtidig er afhængigt af den almindelige indtjening i de berørte selskaber.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-3

(Ophævelsen af udlandslempelsen)

Den særlige adgang til udlandslempelse for aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, brugsforeninger og forsikringsselskaber foreslås ophævet.

Til § 1, nr. 4 og 5

(Ophævelse af adgang til sambeskatning med udenlandsk datterselskab)

Det foreslås, at kun danske selskaber omfattet af den fulde skattepligt og omfattet af den almindelige selskabsbeskatning kan inddrages under sambeskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31.

Samtidig foreslås bestemmelsen forenklet, således at det direkte af stk. 1 fremgår, hvilke forskellige selskabstyper der er omfattet af reglerne.

Herefter kan stk. 3 ophæves, og bestemmelsen er mere overskuelig.

Til § 2

Som følge af ophævelsen af udlandslempelsen for selskaber foreslås den tilsvarende bestemmelse for udlandslempelse for fonde m.v. ophævet.

Til § 3

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med skatteåret 1992-93, det vil sige indkomståret 1991.

For de fleste selskaber vil det være fra regnskabsåret 1991. En hel del selskaber har dog allerede ved fremsættelsen af lovforslaget påbegyndt det regnskabsår, der ligger til grund for skatteåret 1992-93. For disse selskaber foreslås reglen om sambeskatning først at gælde fra skatteåret 1993-94.

Ophævelse af muligheden for sambeskatning med udenlandske selskaber medfører, at en lang række udenlandske datterselskaber, der nu er omfattet af sambeskatningen, skal udelukkes fra sambeskatning de kommende år. Denne ophævelse anses skattemæssigt for udtræden. Det er fundet rimeligt, at for udenlandske datterselskaber, der ved lovforslagets fremsættelse er omfattet af sambeskatning, kan der ske sambeskatning til og med skatteåret 1992-93, således at selskaberne har en rimelig tid til at disponere efter de nye regler.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse foreninger og institutter m.v.

§ 17. - - -

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 3. - - -

2. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

3. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

4. § 31, stk. 1, affattes således

»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5, sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«

5. § 31, stk. 3, ophæves.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatningen kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Sparekasser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.

3) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3.

4) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

5) Hovedforeninger som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt.

Ingen

Nr LSF 32

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Ophævelse af udlandslempelsen og adgangen til at inddrage udenlandske datterselskaber under sambeskatningen)

Fremsat af Jens Thoft (SF) Jes Lunde (SF) Rahbæk Møller (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 4. oktober 1990