Legislator Case Law & Legislation
199012K00017 DK

1990 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING (NEDSÆTTELSE AF KOMPENSATIONEN FOR ARBEJDSGIVERNES UDGIFTER TIL ARBEJDSSKADEFORSIKRING)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1990 17 Valid

§ 1

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, ændres i § 42, stk. 2, 3. pkt. »1.800 kr.« til: »950 kr. årligt«.

Lovforslag som fremsat 1990 17 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Beløbet beregnes og udbetales første gang på grundlag af bidrag til ATP, der modtages i perioden 23. februar til 22. maj 1991. ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, indgår ikke i beregningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med lov nr. 871 af 23. december 1987 om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring blev der indført hjemmel til, at virksomheder, der er registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, fik et beløb på 1.800 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget som kompensation for virksomhedernes udgifter til arbejdsskadeforsikring. Lovændringen var et led i regeringens forslag til omlægning af arbejdsgiverbidragene. Loven er behandlet i Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 3459, 3717, 3931, 4460; tillæg A, sp. 2445; tillæg B, sp. 315; tillæg C, sp. 261.

Til brug for udmøntning af besparelserne på Forslag til finanslov for 1991 foreslås arbejdsgiverkompensationen for arbejdsskadeforsikring nedsat fra 1.800 kr. til 950 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Det samlede kompensationsbeløb til arbejdsgiverne for udgifter til arbejdsskadeforsikring er på finansloven for 1990 opgjort til 2,16 mia. kr. En nedsættelse af tilskuddet fra 1.800 kr. til 950 kr. vil nedsætte kompensationsbeløbet med 1 mia. kr. årligt.

Forsikringsselskabernes samlede præmieindtægt for arbejdsskadeforsikring var i 1989 ca. 1,3 mia. kr. Selv om kompensationsbeløbet nedsættes med 1 mia. kr. årligt, vil statstilskuddet til arbejdsgiverne således dække langt den største del af den samlede præmieindtægt.

Præmierne for arbejdsskadeforsikringen kan variere fra erhverv til erhverv og fra forsikringsselskab til forsikringsselskab og kan for nogle risici overstige 950 kr.

Da der efter forslaget ydes et fast tilskud på 950 kr. pr. fuldtidsansat, vi nogle virksomheder stadig få overkompensation, mens andre med større risiko må betale betydelig mere i præmie end kompensationsbeløbet. Imidlertid skulle incitamentet til at begrænse arbejdsskader blive bevaret, når alle arbejdsgivere får samme beløb pr. fuldtidsansat.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter bestemmelsen nedsættes kompensationsbeløbet fra 1.800 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til 950 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1991. Endvidere fastslås på hvilket grundlag beløbet beregnes og udbetales første gang.

Lovforslag som fremsat 1990 17 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I § 42, stk. 2, 3. pkt. ændres »1.800 kr.« til: »950 kr.« årligt.

Lovforslag som fremsat 1990 17 Valid

§ 42. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 49, der er godkendt af Forsikringstilsynet.

Stk. 2. Som kompensation for udgifter til arbejdsskadeforsikring ydes et beløb til virksomheder, der er registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Beløbet beregnes af ATP på grundlag af de samlede bidrag til ATP, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør 1.800 kr. for hver gang, arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Det i stk. 2 omhandlede beløb udbetales af toldvæsenet. Socialministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren og arbejdsministeren nærmere regler om beregning om udbetaling af beløb samt om klager over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovforslag som fremsat 1990 17 Valid

Nr LSF 17

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring (Nedsættelse af kompensationen for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring)

Fremsat af socialministeren (Aase Olesen)

den 3. oktober 1990

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →