1990 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET)

§ 1. Kommunikationsministeren kan meddele tilladelse til etablering

og drift af eet offentligt mobilkommunikationsnet (GSM-mobilnet) i

konkurrence med teleDanmark A/S' tilsvarende net. Et sådant

alternativt net må tidligst sættes i drift den 1. marts 1992.

Stk. 2. Kommunikationsministeren meddeler med virkning fra den 1. marts 1992 teleDanmark A/S tilladelse til at etablere og drive eet offentligt GSM-mobilnet.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og stk. 2 omfatter tillige udbudet af de til GSM-mobilnettet naturligt hørende basale tjenester.

Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter stk. 1 og 2. I vilkårene kan der fastsættes bestemmelser om bl.a.

1) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles tilladelsesindehaveren.

2) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra tilladelsesindehavernes side i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejdet for GSM-mobilnet og -tjenester.

4) Takstprincipper og takstfastsættelse.

5) Abonnementsvilkår, herunder vilkår for andre tjenesteudbyderes brug af GSM-mobilnettet.

6) Tjenestens udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

7) Samarbejde med andre netoperatører.

8) Frekvensmæssige forhold.

9) Forstyrrelsesproblemer.

10) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

Stk. 5. Til tilladelse i henhold til stk. 1 kan endvidere knyttes vilkår, som indgår i det offentlige udbud, jf. § 3, eller som i øvrigt er fastsat i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehaver på grundlag af det offentlige udbud, jf. § 3.

Stk. 6. Til tilladelse i henhold til stk. 2 kan kommunikationsministeren fastsætte vilkår af samme art, som måtte blive fastsat i henhold til stk. 5.

Stk. 7. Tilladelserne er unddraget retsforfølgning og kan kun overdrages direkte eller indirekte til andre med kommunikationsministerens samtykke.

§ 1. Kommunikationsministeren kan meddele tilladelse til etablering

og drift af eet offentligt mobilkommunikationsnet (GSM-mobilnet) i

konkurrence med teleDanmark A/S' tilsvarende net. Et sådant

alternativt net må tidligst sættes i drift den 1. marts 1992.

Stk. 2. Kommunikationsministeren meddeler med virkning fra den 1. marts 1992 teleDanmark A/S tilladelse til at etablere og drive eet offentligt GSM-mobilnet.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og stk. 2 omfatter tillige udbudet af de til GSM-mobilnettet naturligt hørende, basale tjenester.

Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter stk. 1 og 2. I vilkårene kan der fastsættes bestemmelser om bl.a.

1) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles tilladelsesindehaveren.

2) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra tilladelsesindehavernes side i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejdet for GSM-mobilnet- og tjenester.

4) Takstprincipper og takstfastsættelse.

5) Abonnementsvilkår, herunder vilkår for andre tjenesteudbyderes brug af GSM-mobilnettet.

6) Tjenestens udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

7) Samarbejde med andre netoperatører.

8) Frekvensmæssige forhold.

9) Forstyrrelsesproblemer.

10) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

Stk. 5. Til tilladelse i henhold til stk. 1 kan endvidere knyttes vilkår, som indgår i det offentlige udbud, jf. § 3, eller som i øvrigt er fastsat i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehaver på grundlag af det offentlige udbud, jf. § 3.

Stk. 6. Til tilladelse i henhold til stk. 2 kan kommunikationsministeren fastsætte vilkår af samme art, som måtte blive fastsat i henhold til stk. 5.

Stk. 7. Tilladelserne er unddraget fra retsforfølgning og kan kun overdrages direkte eller indirekte til andre med kommunikationsministerens samtykke.

§ 2. Kommunikationsministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Såfremt vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, ikke overholdes, eller såfremt tilladelsen overdrages i strid med § 1, stk. 7, kan kommunikationsministeren tilbagekalde tilladelsen.

Stk. 3. Ved overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, kan kommunikationsministeren pålægge en tilladelsesindehaver en bod på indtil 1 mio. kr. Kommunikationsministeren kan endvidere pålægge dagbøder på indtil 50.000 kr. pr. dag med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 4. Såfremt tilladelsesindehaveren ikke betaler bod eller dagbøder pålagt i medfør af stk. 3, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Stk. 5. Tilladelsen kan tilbagekaldes pr. 1. marts 1997 med eet års varsel. Tilbagekaldes tilladelsen ikke pr. 1. marts 1997, løber tilladelsen uden ansøgning videre i perioder på 5 år. Ved udløbet af disse 5-års-perioder kan tilladelsen tilbagekaldes med eet års varsel. Tilladelsen kan i øvrigt tilbagekaldes, såfremt kommunikationsministeren skønner det nødvendigt.

§ 2. Kommunikationsministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Såfremt vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, ikke overholdes, eller såfremt tilladelsen overdrages i strid med § 1, stk. 7, kan kommunikationsministeren tilbagekalde tilladelsen.

Stk. 3. Ved overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, kan kommunikationsministeren pålægge en tilladelsesindehaver en bod på indtil 1 mio. kr. Kommunikationsministeren kan endvidere pålægge dagbøder på indtil 50.000 kr. pr. dag med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 4. Såfremt tilladelsesindehaveren ikke betaler bod eller dagbøder pålagt i medfør af stk. 3, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Stk. 5. Tilladelsen kan tilbagekaldes pr. 1. marts 1997 med eet års varsel. Tilbagekaldes tilladelsen ikke pr. 1. marts 1997, løber tilladelsen uden ansøgning videre i perioder på 5 år. Ved udløbet af disse 5 års-perioder kan tilladelsen tilbagekaldes med eet års varsel. Tilladelsen kan i øvrigt tilbagekaldes, såfremt kommunikationsministeren skønner det nødvendigt.

§ 3. Kommunikationsministeren meddeler tilladelse i medfør af § 1, stk. 1, på grundlag af en udvælgelse, som finder sted efter et offentligt udbud.

Stk. 2. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for det i stk. 1 nævnte udbud.

Stk. 3. Såfremt en tilladelse givet i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af kommunikationsministeren, kan en ny tilladelse meddeles efter § 1, stk. 1.

§ 3. Kommunikationsministeren meddeler tilladelse i medfør af § 1, stk. 1, på grundlag af en udvælgelse, som finder sted efter et offentligt udbud.

Stk. 2. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for det i stk. 1 nævnte udbud.

Stk. 3. Såfremt en tilladelse givet i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af kommunikationsministeren, kan en ny tilladelse meddeles efter § 1, stk. 1.

§ 4. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere vilkår med henblik på en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder overholdelse af relevante tekniske bestemmelser, i forbindelse med udstedelse af tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation til anlæg og drift af de for nettet nødvendige radioanlæg.

§ 4. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere vilkår med henblik på en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder overholdelse af relevante tekniske bestemmelser, i forbindelse med udstedelse af tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation til anlæg og drift af de for nettet nødvendige radioanlæg.

§ 5. Telekommunikationsanlæg, som etableres af indehaveren af en tilladelse udstedt i medfør af § 1, vil i henseende til anvendelsen af lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Ministeriet for Offentlige Arbejder være at sidestille med telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et koncessioneret selskab, jf. nævnte lovs § 1, stk. 1, litra d.

§ 5. Telekommunikationsanlæg, som etableres af indehaveren af en tilladelse udstedt i medfør af § 1 vil i henseende til anvendelsen af lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Ministeriet for Offentlige Arbejder være at sidestille med telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et koncessioneret selskab, jf. nævnte lovs § 1, stk. 1, litra d.

§ 6. Kommunikationsministeren kan fastsætte gebyrer, der opkræves hos tilladelsesindehaverne, til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen m.v. af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne.

§ 6. Kommunikationsministeren kan fastsætte gebyrer, der opkræves hos tilladelsesindehaverne, til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen m.v. af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne.

§ 7. Kommunikationsministeren kan pålægge tilladelsesindehaverne samt disses ansatte at hemmeligholde al kommunikation via nettet såvel som navne på brugerne af nettet.

Stk. 2. Bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller hos en tilladelsesindehavers datterselskaber.

§ 7. Kommunikationsministeren kan pålægge tilladelsesindehaverne samt disses ansatte at hemmeligholde al kommunikation via nettet såvel som navne på brugerne af nettet.

Stk. 2. Bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller hos en tilladelsesindehavers datterselskaber.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. De gældende regler

Lovgrundlaget for den offentlige virksomhed på telekommunikationsområdet udgøres af lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer samt af de såkaldte koncessionslove, lov nr. 377 af 30. juni 1919 med senere ændringer, lov nr. 77 af 13. marts 1922 og lov nr. 270 af 22. maj 1986. Hovedprincippet er, at staten har eneret på offentlig telekommunikationsvirksomhed, men at kommunikationsministeren kan meddele koncession til andre til varetagelse af de forskellige telekommunikationstjenester. Der er i overensstemmelse hermed meddelt koncessioner til de fire regionale televirksomheder, KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland.

I det omfang, der til brug for telekommunikationstjenesten anvendes radio, skal der indhentes tilladelse i henhold til lov nr. 574 af 19. december 1969 om radiokommunikation med senere ændringer.

I medfør af koncessionslovgivningen og de i henhold hertil udfærdigede koncessioner er de regionale televirksomheder eneberettigede til inden for og til og fra deres respektive koncessionsområder at forestå drift og anlæg vedrørende bl.a. mobiltelefontjenester - hvilket også vil omfatte et kommende GSM-system. Planlægning, anlæg og drift af mobilradiosystemet varetages af Statens Teletjeneste for de regionale televirksomheder.

B. Baggrunden for lovforslaget

GSM-systemet er betegnelsen for et offentligt, fælleseuropæisk, digitalt, celleopbygget, landmobilt radiokommunikationssystem, som Den Europæiske Konference for Post- og Teleadministrationer, CEPT, påbegyndte specificeringen af i 1982 i en arbejdsgruppe, som blev benævnt GSM (Groupe Special Mobile).

EF's ministerråd har med Rådshenstilling 87/371/EØF af 25. juni 1987 om samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet opfordret medlemsstaterne til at indføre GSM-systemet. Samtidig blev der udstedt et Direktiv 87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for tjenesten. I rådshenstillingen hedder det bl.a.: »Igangsættelsesdatoen for det fælleseuropæiske digitale celleopbyggede mobilradiosystem bør ikke være senere end 1991. De vigtigste byområder bør senest være dækket i 1993. Hovedforbindelserne mellem disse byområder bør være dækket senest 1995«.

I september 1987 blev EF's beslutninger fulgt op på initiativ fra en række CEPT-lande med et MoU (Memorandum of Understanding) mellem operatører og administrationer i 16 europæiske lande - inklusive samtlige EF-lande - om implementering af GSM-systemet fra 1991 i overensstemmelse med henstillingen og direktivet. Der er tale om en aftale, der skal sikre opfyldelse af henstillingens målsætninger om GSM-systemets egenskaber i teknisk og administrativ henseende, udbygningstempo og dækningsgrad samt den driftsmæssige sammenhæng nationalt og europæisk.

Rådshenstillingen og underskrivelsen af MoU'et fra dansk side er fulgt op af et pålæg fra Generaldirektoratet for P&T til de regionale televirksomheder om at etablere et GSM-system i Danmark i overensstemmelse med henstillingen.

GSM-systemet udgør teknologisk og i omfang af tilbudte tjenester en ny generation i forhold til de kendte analoge mobiltelefonsystemer, der i Danmark markedsføres af de regionale televirksomheder under betegnelserne NMT450 og NMT900, og som medio 1990 har ca. 150.000 abonnenter.

GSM-systemet tilbyder en række offentlige teletjenester. Det vil bl.a. sige, at tjenesten skal stilles til rådighed for alle. GSM-mobilnettet opbygges således, at det vil kunne benyttes sammen med nuværende og fremtidige offentlige telefon-, data- og ISDN-tjenester. Etableringen af systemet på europæisk niveau muliggør, at mobilterminalerne vil kunne benyttes i de områder af andre lande, hvor systemet indføres.

Som en nyskabelse er den mobile terminal adskilt fra abonnementet gennem indførelse af abonnentidentifikationskort (plastkort indeholdende bl.a. abonnentdata), som kan benyttes i forskellige terminaler. Kortet indeholder tillige oplysninger om, hvilket tjenestesortiment abonnementet omfatter. En abonnent kan således ved hjælp af sit plastkort benytte GSM-systemet i samtlige MoU-lande uden nødvendigvis at medbringe sin terminal. I forbindelse med høringen over lovudkastet har Industriministeriet oplyst, at betalingskortloven foreslås ændret, således at industriministeren kan give dispensation fra lovens kvitteringskrav. Industriministeriet har endvidere tilkendegivet, at »Såfremt de plastikkort, som benyttes som adgangstegn til de nye mobiltelefonsystemer, omfattes af betalingskortloven, er det, i følge forslaget, hensigten, at der vil blive meddelt dispensation for disse telefonautomater.«

EF-kommissionens initiativer vedrørende liberalisering af teletjenester har ikke hidtil omfattet offentlige mobile tjenester. Området er udtrykkeligt undtaget fra et kommissionsdirektiv om liberalisering af teletjenester vedtaget med hjemmel i Rom-traktatens art. 90. Direktivet blev meddelt medlemsstaterne i juli 1990. Det må imidlertid forventes, at der fra EF's side på et tidspunkt som udgangspunkt vil blive stillet krav om, at hver medlemsstat tillader mindst to GSM-mobilnetoperatører.

Bl.a. har Storbritannien, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Finland, Norge og Sverige truffet beslutning om at tillade to netoperatører på GSM-området.

Af hensyn til de tekniske og frekvensmæssige konsekvenser er det i praksis kun muligt at tillade eet alternativt offentligt, landsdækkende GSM-mobilnet ved siden af de regionale televirksomheders tilsvarende net i Danmark.

To GSM-mobilnetoperatører med selvstændig adgang til at etablere egen radioinfrastruktur vil kunne medføre en væsentlig forøgelse af antallet af antennemaster.

Opstilling af master skal ske under iagttagelse af kravene i miljølovgivningen, herunder specielt planlovgivningen og naturbeskyttelseslovgivningen.

I en række tilfælde må det imidlertid forventes, at de to netoperatører vil have en gensidig interesse i at indgå aftaler om fællesudnyttelse af master, hvorved antallet af master vil kunne reduceres. Hertil kommer, at placering af radionettets antenner i byområder typisk vil kunne ske uden anvendelse af egentlige antennemaster.

Det skal ligeledes bemærkes, at de offentlige televirksomheders master for NMT900-tjenesten (ca. 100 master) vil blive genanvendt til televirksomhedernes GSM-mobilnet.

I industripolitisk og beskæftigelsesmæssig henseende vil en situation med to netoperatører i stedet for een betyde en beskeden forøgelse af beskæftigelsen ved installation og anlæg i opbygningsfasen.

Forslaget forudsætter, at den alternative GSM-operatør kan opbygge egen GSM-infrastruktur (central(er) og basisstationer).

GSM-systemet er - i modsætning til de i dag kendte mobiltelefonsystemer - bl.a. kendetegnet ved en mulig adskillelse af tjenesteudbyderrollen (bl.a. salg af abonnement) og netoperatørrollen. Begge GSM-operatører må som udgangspunkt forudsættes samtidig at være tjenesteudbydere.

I forbindelse med udstedelse af tilladelse til at etablere og drive et GSM-mobilnet, vil der være en række forhold, der vil skulle reguleres. Først og fremmest skal kunderne sikres et passende tjenesteudbud til rimelige priser. Tilladelse til een alternativ netoperatør vil næppe i sig selv være tilstrækkeligt grundlag for at opnå en sådan priskonkurrence, at regulering af takstfastsættelsen med henblik på at undgå »monopolgevinster« helt kan undgås.

Hertil kommer den regulering, som er nødvendig af mere teknisk prægede årsager. Som eksempler på sådanne forhold kan nævnes udbygningsgrad af GSM-mobilnettet, samarbejde med andre telenet, udbudet af tjenester, frekvensmæssige forhold og forstyrrelsesproblemer.

Udvælgelsen af en alternativ netoperatør vil ske på baggrund af et offentligt udbud. I den forbindelse skal nærmere opstilles en række objektive kriterier for udvælgelsen (eksempelvis udbygningsgrad og -tempo, takstprincipper, tjenesteindhold, servicemål, tilgængelighed og sikkerhed m.v.) med det klare formål, at kunderne skal kunne tilbydes så god og billig en tjeneste som muligt. Den enkelte potentielle, alternative GSM-mobilnetoperatør skal afgive bindende tilbud på opfyldelsen af de opstillede objektive kriterier. Tilbudsgiverne må i den forbindelse kunne dokumentere at være i besiddelse af den nødvendige økonomiske soliditet med hensyn til at kunne leve op til de givne tilbud.

Omfanget og indholdet af sådanne bindende tilbud vil indgå i den helhedsvurdering, ud fra hvilken kommunikationsministeren beslutter, hvem der skal meddeles tilladelsen som alternativ netoperatør. Det bemærkes, at der ikke kan stilles krav om at opnå tilladelse, da ministeren har ret til at forkaste alle de givne tilbud, hvis disse ikke findes at leve op til forudsætningerne i udbudet.

I henhold til den gældende lovgivning og koncessionerne er de regionale televirksomheder eneberettigede til bl.a. at etablere og drive offentlige mobiltelefontjenester i Danmark. Indførelse af konkurrence på GSM-området kræver derfor ny lovgivning.

Forslaget er udarbejdet som en rammelov, der indeholder bemyndigelse til kommunikationsministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser m.v. til lovens gennemførelse.

De regionale televirksomheders koncessioner løber i perioder på fem år og kan tidligst opsiges med eet års varsel til udløb pr. 1. marts 1992. Den alternative operatør kan derfor ikke sætte sit GSM-mobilnet i drift før denne dato.

I en politisk aftale af 22. juni 1990 indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet vedrørende telestrukturen er spørgsmålet om indførelse af konkurrence på GSM-området behandlet. I aftalen hedder det bl.a.

»Parterne har noteret sig, at der i de fleste af vore nabolande er truffet beslutning om indførelse af en alternativ netoperatør på GSM-området.

Parterne er bl.a. i lyset heraf enige om - på grundlag af et af kommunikationsministeren i oktober 1990 fremsat lovforslag - at søge gennemført den nødvendige lovgivning med henblik på, at en alternativ operatør efter en udbudsrunde kan udpeges med henblik på at kunne udbyde GSM-tjenesten med virkning fra 1. marts 1992 eller snarest derefter med samme rettigheder og pligter, som gælder for de regionale televirksomheders udbud af samme tjeneste.«

I overensstemmelse med den politiske aftale vil det i et i folketingssamlingen 1990/91 fremsat forslag til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet blive forudsat, at GSM-området undtages fra de regionale televirksomheders koncessioner fra 1. marts 1992. Der forudsættes således via særlovgivning indført særrettigheder på området.

Udkastet til nærværende lovforslag har været udsendt til høring hos de i Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelse af konkurrence på GSM-området må forventes at kræve anvendelse af øgede administrative ressourcer. Behovet for øget ressourceanvendelse kan anslås til ikke under 3-5 årsværk. De hermed forbundne merudgifter forudsættes dækket af de i medfør af lovforslagets § 6 fastsatte gebyrer.

Med lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester er fastsat, at koncessionshaveren (de regionale televirksomheder) betaler en årlig ydelse til staten. Ydelsen udgør 4 pct. af koncessionshaverens årlige nettoindtægter (for den indenlandske trafik) med fradrag af nettoindtægterne fra forretningsområder, hvor koncessionshaveren konkurrerer med private (liberaliserede områder) samt radio- og tv-delen af hybridnettet. Formålet med ydelsen var at sikre statsfinansiel neutralitet i forbindelse med overførsel af opgaver, anlæg m.v. fra staten til de regionale televirksomheder pr. 1. januar 1987.

De regionale televirksomheder indbetaler ydelsen til Generaldirektoratet for P&T, der optager beløbet under § 2.02 konto 02.01.46.02 i Finansloven (i alt 380 mio. kr. i FFL90). For mobiltelefontjenesterne forventes ydelsen for 1990 at udgøre ca. 30 mio. kr.

Ved udstedelse af tilladelse til en alternativ netoperatør på mobiltelefonområdet vil gælde, at den andel af ydelsen, der hidrører fra dette område, bortfalder, idet den ikke skal erlægges for de forretningsområder, hvor koncessionshaveren konkurrerer med private.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

I henhold til koncessionslovgivningen er de regionale televirksomheder eneberettigede til at forestå drift og anlæg af bl.a. offentlige mobilnet og -tjenester. Forslaget bemyndiger kommunikationsministeren til at indskrænke denne eneret, idet ministeren kan give tilladelse til etablering og drift af eet offentligt GSM-mobilnet i konkurrence med de regionale televirksomheders tilsvarende net. Dette er endvidere forudsat i et forslag til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som fremsættes i begyndelsen af folketingssamlingen 1990/91.

Som led i gennemførelsen af en ny telestruktur forventes det, at holdingselskabet teleDanmark A/S fra 1. januar 1991 vil have koncession - herunder på mobilkommunikationsområdet - i de geografiske områder, der i dag er dækket af hhv. Fyns Telefon og Tele Sønderjyllands koncessioner (samt på de eneretsaktiviteter, der i dag varetages af Statens Teletjeneste). Når KTAS og Jydsk Telefons koncessioner udløber den 1. marts 1992, vil teleDanmark A/S' koncession også omfatte disse selskabers koncessionsområder. teleDanmark A/S vil herefter være eneste koncessionerede selskab. Den tilladelse, der forudses meddelt med virkning fra den 1. marts 1992 i medfør af § 1, stk. 2, vil således efter etableringen af en ny telestruktur skulle meddeles teleDanmark A/S.

Det er forudsat, at tilladelsen omfatter opbygning af eet GSM-mobilnet i Danmark med egen infrastruktur. Al trafik til og fra abonnenter i andre telenet - såvel danske som udenlandske - forudsættes afviklet via de koncessionerede televirksomheders (teleDanmark A/S') offentlige telenet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ligeledes forudsættes forbindelserne mellem geografisk adskilte enheder i GSM-mobilnettet (basisstationer, basisstationskontrolenheder, mobiltelefoncentraler, registre, drifts- og vedligeholdelsescentre m.v.) etableret via transmissionsveje tilvejebragt af de koncessionerede televirksomheder (teleDanmark A/S) i de offentlige telenet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Opbygningen af det i stk. 2 omhandlede net forudsættes at skulle ske efter samme retningslinier.

Nettet skal indgå som en del af det fælleseuropæiske GSM-system, der er betegnelsen for et offentligt fælleseuropæisk digitalt celleopbygget mobilt radiosystem - primært til landmobil brug - som Den Europæiske Konference for Post- og Teleadministrationer, CEPT, påbegyndte specificeringen af i 1982 i en arbejdsgruppe benævnt GSM (Groupe Special Mobile). Standardiseringsarbejdet for GSM-systemet er overgået til Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder (ETSI) og er ikke på nuværende tidspunkt afsluttet, idet den offentlige høringsrunde udestår.

I henhold til Rådshenstilling 87/371/EØF af 25. juni 1987 om samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet vil GSM-systemet blive påbegyndt idriftsat i 1991. I henhold til rådshenstillingen skal GSM-systemet dække de vigtigste byområder senest i 1993, mens forbindelseslinierne mellem disse byområder skal være dækket senest i 1995. Der er indtil videre aftale om, at GSM-systemet indføres i EF- og EFTA-landene samt i Jugoslavien og Tyrkiet.

GSM-systemet udgør teknologisk og i omfanget af udbudte tjenester en ny generation i forhold til de kendte analoge mobiltelefonsystemer, der herhjemme markedsføres under betegnelserne NMT450 og NMT900.

Af frekvensmæssige årsager vil der i praksis i de til rådighed værende frekvensbånd højest kunne etableres to GSM-mobilnet i samme geografiske område i Danmark. Det svarer i øvrigt til situationen i de lande, der allerede har truffet beslutning om indførelse af konkurrence på GSM-området.

EF's Ministerråds vedtagelse af rådshenstilling og direktiv på området samt underskrivelse af et MoU (Memorandum of Understanding) om implementering af GSM-systemet i overensstemmelse hermed er i Danmark fulgt op af et pålæg fra Generaldirektoratet for P&T til de regionale televirksomheder om på dette grundlag at etablere et GSM-mobilnet i Danmark. Der kan med lovforslagets vedtagelse gives tilladelse til een alternativ netoperatør til at etablere og drive yderligere eet offentligt, landsdækkende GSM-mobilnet i Danmark. Den alternative operatørs etablering og drift af et GSM-mobilnet forudsættes at skulle respektere MoU, rådshenstilling og direktiv i samme omfang som de regionale televirksomheder, bortset fra idriftsættelsestidspunktet.

De regionale televirksomheders koncessioner løber i perioder på fem år og kan tidligst opsiges med eet års varsel til udløb pr. 1. marts 1992. Den alternative operatør kan derfor ikke sætte sit GSM-mobilnet i drift før denne dato.

Til stk. 2

De regionale televirksomheders anlægs- og driftsvirksomhed sker i dag i henhold til bekendtgørelserne af de i medfør af koncessionslovene udfærdigede koncessioner. Som tidligere nævnt har de regionale televirksomheder modtaget pålæg om at etablere og drive et GSM-mobilnet i Danmark i overensstemmelse med EF's vedtagelser på området.

Som følge af gennemførelsen af en ny telestruktur, jf. ovenfor under bemærkningerne til stk. 1, forventes der efter 1. januar 1991 at være tre koncessioner på mobilkommunikationsområdet til hhv. Jydsk Telefon, KTAS og teleDanmark A/S. Fra den 1. marts 1992 vil der kun være eet koncessioneret selskab på telekommunikationsområdet, nemlig teleDanmark A/S.

De regionale televirksomheders koncessioner (teleDanmark A/S' koncession) på GSM-området vil fra 1. marts 1992 blive afløst af en tilladelse til teleDanmark A/S. Dermed vil de to netoperatører på GSM-området være ligestillet. Til tilladelsen til teleDanmark A/S vil bl.a. kunne knyttes vilkår, som understøtter en sådan ligestilling, hvor dette må anses for relevant bl.a. af hensyn til kunderne.

De to tilladelser vil være at betragte som det, man inden for EF-terminologien kalder særrettigheder. Via særrettigheder tildeles rettigheder og pligter til et (på forhånd fastsat) begrænset antal tilladelsesindehavere inden for samme geografiske område.

Til stk. 3

Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og stk. 2 til at etablere og drive et offentligt GSM-mobilnet gives samtidig tilladelse til at udbyde de til GSM-mobilnettet naturligt hørende, basale tjenester. Bestemmelsen afskærer ikke tilladelsesindehaveren fra - i ly af særrettigheden - at udbyde eventuelt kommende generationer af GSM-tjenesten. På den anden side har tilladelsesindehaveren mulighed for selv at afgøre, om udbudet af dele af GSM-tjenesten skal overlades til andre på nærmere angivne vilkår.

Til stk. 4

Kommunikationsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for tilladelse. Blandt de forhold, der kan tænkes tilgodeset/reguleret i forbindelse med opstilling af vilkår for tilladelsen, kan nævnes

1) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles tilladelsesindehaveren. Blandt bestemmelserne tænkes primært på Rådshenstilling 87/371/EØF af 25. juni 1987 om samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet og Rådsdirektiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet. Blandt andre relevante regler kan endvidere nævnes vedtagelser med hensyn til offentlige indkøb m.v.

2) De internationale vedtagelser på telekommunikationsområdet, hvor det bl.a. skal sikres, at de danske GSM-mobilnet etableres og drives i overensstemmelse med relevante vedtagelser i Den Internationale Telekommunikationskonvention med dertil hørende protokoller, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 46 af 9. juli 1985, samt relevante vedtagelser på Den Europæiske Konference for Post- og Teleadministrationer (CEPT). Endvidere vil overholdelse af relevante vedtagelser i ETSI-regie skulle sikres.

3) Vederlagsfri medvirken i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejdet på GSM-området. Det forudsættes i den forbindelse, at tilladelsesindehaverne deltager i MoU-samarbejdet på GSM-området sammen med administrationer og operatører fra de lande, der agter at indføre GSM-systemet.

4) Takstprincipper og takstfastsættelsen, idet konkurrence mellem to netoperatører næppe i sig selv vil bevirke en sådan priskonkurrence, at regulering med henblik på at undgå »monopolgevinster« helt kan undgås. Behovet for regulering vil dog kunne aftage i takt med, at der indtræder effektiv konkurrence. Det er under alle omstændigheder ikke hensigten at udøve en unødvendig detaljeret regulering på området. Bestemmelsen vil dog bl.a. kunne benyttes til at pålægge tilladelsesindehaverne at formidle opkald til den offentlige alarmtjeneste (000-tjenesten) uden udgift for brugerne.

5) Abonnementsvilkår, herunder vilkår for andre tjenesteudbyderes brug af GSM-mobilnettet, hvorved det bl.a. vil kunne sikres, at tilladelsesindehaverne lever op til forudsætningen om, at terminalmarkedet på dette område er liberaliseret, således at kunderne frit kan vælge, hvilken typegodkendt terminal der ønskes anvendt i forbindelse med tjenesten.

6) Udbygningsgraden, hvor det bl.a. skal sikres, at rådshenstillingen om den dækningsmæssige udbygning med GSM-mobilnet i medlemslandene opfyldes.

7) Samarbejde med andre netoperatører, hvor det skal sikres, at såvel GSM-mobilnetoperatørerne som operatørerne for øvrige telenet (eksempelvis telefon-, data- og ISDN-net samt øvrige GSM-mobilnet) gennem indgåelse af de nødvendige aftaler tilvejebringer fri mulighed for uhindret trafik mellem kunderne i de forskellige net. Kommunikationsministeren kan i mangel af sådanne aftaler træffe beslutning om, hvorledes der skal forholdes vedrørende forhold, som forudsættes dækket af sådanne operatøraftaler, og som nødvendigvis må afklares af hensyn til sikring af systemets funktionalitet.

8) Frekvensmæssige forhold, hvor der bl.a. kan sikres mulighed for at inddrage/ændre anviste frekvenser, således at der til enhver tid sker en optimal udnyttelse af frekvensspektret.

9) Afhjælpning af forstyrrelser, hvor der bl.a. skal opnås en minimering af de gener, der følger af, at der ved flere netoperatørers anvendelse af geografisk forskellige antennepositioner kan opstå modtagemæssige problemer (blokering) i områderne tæt ved masterne.

10) Sikring og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikationstrafik under ekstraordinære forhold. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at kunne pålægge tilladelsesindehaverne at gennemføre det planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver tid måtte være påkrævet med henblik på sikring af GSM-mobilnettenes funktionalitet under ekstraordinære forhold. Hensigten er således at give hjemmel til at fastsætte bestemmelser med henblik på sådanne ekstraordinære situationer, som ikke er omfattet af lov om det civile beredskab.

De ovenfor oplistede vilkår er ikke udtømmende. I forbindelse med afholdelsen af offentligt udbud i medfør af § 3 og behandlingen af de afgivne tilbud vil der bl.a. kunne vise sig behov for særlige vilkår, som kan supplere de oplistede vilkår, uden at det på forhånd er muligt at konkretisere behovet herfor.

Hertil kommer, at mobilkommunikationsområdet fremover må forventes at blive underlagt EF-regulering i form af særdirektiver om ONP (Open Network Provision (tilrådighedsstillelse af åbne net)). De oplistede forhold vil derfor kunne tænkes suppleret som følge af bl.a. EF-vedtagelse om ONP på GSM-tjenesten.

Til stk. 5

I forbindelse med den offentlige udbudsrunde vedrørende udvælgelse af en alternativ netoperatør påregnes, at tilbudsgivere for at kvalificere sig vil lade deres tilbud understøtte af angivelser om fordelagtige takster, hurtig og geografisk omfattende dækning af landet med GSM-tjenesten m.v. Disse angivelser forudses for den tilbudsgiver, som får tilladelse, gjort til vilkår herfor. Tilladelsesindehaveren bliver således bundet til at leve op til vilkårene. Såfremt dette ikke sker, vil tilladelsen kunne tilbagekaldes.

Til stk. 6

Af hensyn til i videst mulig udstrækning af sikre ligestilling i konkurrencemæssig henseende mellem den alternative operatør og teleDanmark A/S, som efter den 1. marts 1992 er »første operatør«, forudsættes de nuværende koncessionshavere parallelt med den udbudsrunde, hvorunder tilbudsgivere fremsætter bindende tilkendegivelser med hensyn til bl.a. takster, udbygningsgrad o.s.v., at fremkomme med tilsvarende bindende tilkendegivelser, som kan danne grundlag for fastsættelse af vilkår af samme art som nævnt i § 1, stk. 5. Kommunikationsministeren kan efter omstændighederne på baggrund af disse tilkendegivelser fastsætte de vilkår for »førsteoperatørens« tilladelse, som måtte vise sig nødvendige af hensyn til sikring af så vidt muligt lige konkurrencevilkår i forhold til den alternative operatør.

Til stk. 7

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at beskytte mod omgåelse af proceduren i § 3, stk. 3, hvorefter ny tilladelse kan meddeles på baggrund af et offentligt udbud, såfremt en tilladelse opgives af tilladelsesindehaveren. Overtagelse af tilladelsesindehaverens virksomhed kan også tænkes at ske gennem overdragelse af aktiemajoriteten i et aktieselskab, hvorfor forbudet også omfatter indirekte overdragelser.

Til § 2

Til stk. 1 og stk. 2

Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs. Tilladelsen kan endvidere tilbagekaldes, såfremt vilkårene for tilladelsen overtrædes. Det samme gælder, hvis tilladelsen overdrages uden kommunikationsministerens samtykke.

Til stk. 3 og stk. 4

Såfremt vilkår for tilladelsen ikke overholdes, vil tilladelsen kunne tilbagekaldes, jf. § 2, stk. 2. Dette er imidlertid en dårlig løsning for kunderne, hvis hovedinteresse er, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkårene. I en række tilfælde må det formodes, at manglende opfyldelse af vilkår har en økonomisk forklaring. Eksempelvis vil en forsinket udbygningstakt kunne give den pågældende operatør væsentlige besparelser på anlægsbudgettet. Med muligheden for at pålægge bod fjernes imidlertid det økonomiske incitament til ikke at opfylde de fastsatte vilkår.

I tilfælde af overtrædelse af de i tilladelsen fastsatte vilkår kan kommunikationsministeren pålægge en tilladelsesindehaver en bod på indtil 1 mio. kr. samt dagbøder på indtil 50.000 kr. med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkårene. Bodens størrelse vil i øvrigt kunne gradueres efter tilladelsesindehaverens økonomiske interesse i ikke at overholde vilkårene. Der er udpantningsret for beløbene.

Såfremt tilladelsesindehaveren ikke betaler bod pålagt i medfør af stk. 3, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Til stk. 5

Tilladelserne løber i 5 år ad gangen. I betragtning af tilladelsesindehaveres behov bl.a. for at have mulighed for en rimelig afskrivning af anlægsinvesteringer i opbygningsfasen for nettet, må det i praksis forudses, at der ikke bliver tale om at bringe tilladelser til ophør, når første tilladelsesperiode udløber pr. 1. marts 1997, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Formålet med at tidsbegrænse tilladelsen til 5 år ad gangen er at søge at ligestille vilkårene for GSM-området og de områder, der er omfattet af de regionale televirksomheders koncessioner, der løber i perioder af 5 år. Den næste koncessionsperiode udløber den 1. marts 1997.

Kommunikationsministeren kan tilbagekalde tilladelsen, såfremt det skønnes nødvendigt. Der tænkes i den forbindelse navnlig på tilfælde, hvor tilladelsesindehaveren i teknisk eller anden henseende handler i strid med formålene bag denne lov og anden relevant lovgivning, f.eks. radiokommunikationsloven. Såfremt tilbagekaldelse af tilladelsen sker i henhold til bestemmelsen i stk. 5, 1. eller 4. punktum, vil der blive ydet erstatning, hvis tilbagekaldelsen ikke skyldes forhold, der kan bebrejdes tilladelseshaveren.

Til § 3

Til stk. 1

Udvælgelsen af den operatør, der skal meddeles tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, skal ske på grundlag af offentligt udbud. Herved kan opnås det bredeste ansøgerspektrum.

Til stk. 2

Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for udbudet og kan herunder opstille de objektive kriterier, der skal afgøre udvælgelsen af den alternative netoperatør. Blandt disse kriterier kan nævnes: Takster, service, tjenesteudbud, udbygningsgrad og -hastighed. Endvidere vil der med henblik på at sikre, at de tildelte frekvenser udnyttes bedst muligt, at tjenesten fungerer effektivt o.s.v., kunne lægges vægt på tilbudsgiverens økonomiske soliditet samt tekniske og kommercielle forudsætninger. Det overordnede udgangspunkt ved udvælgelsen vil være, at kunderne skal sikres så god og billig en tjeneste som muligt. I forbindelse med tilrettelæggelsen af udbudet og opstillingen af udvælgelseskriterier i tilknytning hertil, vil det være nærliggende at se på, hvorledes de tilsvarende spørgsmål er løst i andre lande - f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland - der også har truffet beslutning om to netoperatører på GSM-området.

Det bemærkes, at der ikke kan stilles krav om at opnå tilladelse i medfør af § 1, stk. 1, da ministeren har ret til at forkaste alle de afgivne tilbud, hvis disse ikke findes at leve op til forudsætningerne for udbudet.

Til stk. 3

Såfremt en tilladelsesindehaver opgiver at udnytte sin tilladelse, eller denne tilbagekaldes, kan en ny tilladelse meddeles på grundlag af en ny offentlig udbudsrunde.

Til § 4

Til brug for GSM-systemet skal netoperatørerne have tilladelse af Teleinspektionen til at benytte de nødvendige frekvenser.

I lov nr. 574 af 19. december 1969 om radiokommunikation med senere ændringer er fastsat generelle regler om radioforvaltning. Formålet hermed er bl.a. at sikre en effektiv udnyttelse af de begrænsede frekvensressourcer samt at forhindre radioforstyrrelser. Bestemmelsen er indsat for at kunne sikre tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for så vidt angår opstilling af vilkår om effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, der bl.a. knytter sig til de særlige forhold for GSM-området.

Til § 5

Bestemmelsen tilsigter at give GSM-mobilnetoperatørerne adgang til ved ekspropriation at erhverve rettigheder i forbindelse med anlæg af deres net.

Til § 6

Der opkræves hos tilladelsesindehaverne et gebyr for dækning af de statslige udgifter - primært hos Teleinspektionen - som er forbundet med lovens administration m.v. Udgifterne består primært i udarbejdelse af administrative forskrifter, tilsyn med at de opstillede vilkår for tilladelserne overholdes, tilsyn og kontrol med tilladelsesindehavernes teletekniske udstyr, det nationale og internationale specifikationsarbejde samt samarbejdet på forvaltningsområdet i øvrigt.

I tilknytning til udstedelse af særlig radiosendetilladelse, jf. lov nr. 574 af 19. december 1969 om radiokommunikation med senere ændringer, § 1, stk. 1, betaler tilladelsesindehaverne endvidere et gebyr (jf. samme lovs § 3, stk. 2) for dækning af Teleinspektionens udgifter til bl.a. frekvensplanlægning, frekvenskoordinering med udlandet, tilsyn og kontrol med såvel tilladelsesindehavernes radioudstyr som abonnentudstyr samt samarbejdet på radioforvaltningsområdet i øvrigt.

De to omhandlede gebyrer skal tilsammen dække alle de statslige udgifter i forbindelse med administrationen af GSM-området. Der påregnes således ikke opkrævet gebyr hos den enkelte bruger af terminalerne i GSM-systemet.

Til § 7

Bestemmelsen om hemmeligholdelse svarer til bestemmelserne i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer. Ved udtrykket »brugerne af nettet« forstås således »de gennem Telefonen samtalende Personer«, jf. nævnte lovs § 17. I strafferetligt henseende vil bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finde anvendelse.

Til § 8

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at proceduren vedrørende udvælgelse af den alternative netoperatør, jf. § 3, stk. 1, om offentligt udbud, kan iværksættes så hurtigt som muligt.

Ingen

Nr LSF 12

Forslag til Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet)

Fremsat af Kommunikationsministeren (Torben Rechendorff)

den 3. oktober 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 8. november 1990

Lov nr. 744 af 14/11/1990