1989 BR 5 BERETNING OVER DEN AF ENERGIMINISTEREN DEN 23. MAJ 1990 AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 6, STK. 1, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND NR 5 1989-90, 1. SAMLING

Bilag 1

Energiministeriet

Den 23. maj 1990

Energiministerens forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg i henhold til undergrundslovens § 6, stk. 1, vedrørende tildeling af koncessioner i blokkene 5604/18, 5604/23 og 24 samt 5603/28

1. Indledning

Energiministeriet har til hensigt at meddele tre tilladelser til efterforskning og indvinding: to til Statoil-konsortiet og een til DUC. Den følgende redegørelse afgives i henhold til undergrundslovens § 6, stk. 1, hvorefter tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas meddeles, efter at sagen har været forelagt Folketingets Energipolitiske Udvalg.

2. Ansøgningerne

2.1. Statoil-ansøgningen

Som oplyst i Energiministeriets skrivelse af 23. februar 1990 til Det Energipolitiske Udvalg samt i besvarelsen af udvalgets spørgsmål af 26. marts 1990 modtog Energiministeriet i december 1989 og januar 1990 ansøgninger om tilladelse til efterforskning og produktion af kulbrinter fra henholdsvis Statoil-konsortiet og DUC. Begge ansøgninger vedrørte en del af blok 5604/18 i Centralgraven, og Statoil-konsortiets ansøgning omfattede herudover en koblingsblok uden for Centralgraven.

Energiministeriet orienterede i februar 1990 de danske rettighedshavere om ansøgningerne og opfordrede dem samtidig til at tilkendegive deres eventuelle interesse i at søge om koncession på det pågældende område i Centralgraven samt eventuelle koblingsområder.

Som den eneste tilkendegav Agip-konsortiet en sådan interesse, men inden den fastsatte ansøgningsfrists udløb den 28. marts 1990 meddelte konsortiet, at man alligevel ikke agtede at indsende en ansøgning. Senere meddelte DUC-konsortiet, at man ikke ønskede at følge den tidligere indsendte ansøgning op. Energiministeriet har siden ført forhandlinger med Statoil-konsortiet om det pågældende område.

2.2. DUC-ansøgningen

I forbindelse med tilrettelæggelsen af 3. udbudsrunde drøftedes bl.a. spørgsmålet om udbud af det omstridte såkaldte restområde omkring Gert-fundet i blok 5603/28, jf. energiministerens brev af 18. november 1988 til Det Energipolitiske Udvalg samt ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 4 og 5 i forbindelse med fremlæggelsen af § 12, stk. 2-redegørelsen for 3. udbudsrunde. Brevet samt spørgsmålene og deres besvarelse indgår som bilag I og II i udvalgets beretning af 6. december 1988 over redegørelsen.

Det pågældende område blev udbudt i 3. udbudsrunde, uden at det resulterede i en tildeling, selv om det var kendt, at området muligvis rummer en del af Gert-fundet.

I forbindelse med skriftudvekslingen i den af DUC rejste voldgiftssag om afgrænsning af Gert-fundet har spørgsmålet om koncession til området været drøftet mellem Energiministeriet og A. P. Møller. Som resultat af disse drøftelser er der opnået enighed om en løsning, der indebærer, at voldgiftssagen hæves, samt at DUC på moderne koncessionsvilkår tildeles restområdet i blok 5603/28, hvor Gert-fundet er beliggende.

3. De ansøgte områder

3.1. Statoil-ansøgningen

Ansøgningen fra Statoil vedrører dels et område i blok 5604/18 (»Pizza«) i Centralgraven, dels blokkene 5604/23 og 24 (»Frida«) umiddelbart øst for Statoil-konsortiets 7/86-tilladelse og uden for Centralgravsområdet. De to områder dækker henholdsvis 6,5 km2 og 430,5 km2.

Blok 5604/18 forventes at rumme en del af en struktur, der strækker sig fra det tilstødende norske område ind over både blok 5604/18, Statoils 7/86-tilladelse og DUC's område omkring Harald-feltet. På denne struktur, kaldet Lulita-strukturen, blev der af operatøren på den norske side, Shell Norway, i blok 3/7 med boringen 3/7-4 i december 1989 gjort et fund af gas og kondensat.

3.2. DUC-ansøgningen

Den påtænkte tilladelse til DUC omfatter hele det ikke-koncessionsbelagte restområde i blok 5603/28, i alt ca. 30 km2. Hele det omstridte område, som DUC har ønsket tilbageført til det afgrænsede område omkring Gert-feltet, vil således være dækket af tilladelsen, på nær et beskedent område i blok 5603/27. Dette lille område, som er beliggende mellem Gert-afgrænsningen og DUC's 3. runde-tilladelse, nr. 10/89, agtes af praktiske grunde tildelt DUC som en udvidelse af 3. runde-tilladelsen.

4. Rettighedshaverne

Den procentvise fordeling af andele i rettighedshaverkonsortierne i efterforskningsfasen fremgår af nedenstående tabeller. Det bemærkes, at BHP Petroleum Inc., som er rettighedshaver i Statoil-konsortiets tilladelse nr. 7/86 fra 2. runde, ikke har ønsket at deltage i konsortiets nye tilladelser.

Tilladelse 1/90, blok 5604/18 pct. Statoil Efterforskning og Produktion A/S 33,544 Total Marine Danmark 15,190 LD Energi A/S 9,494 EAC Energy A/S 5,063 Denerco K/S 11,392 DOPAS 25,316 (*)

DOPAS' andel er sammensat af en 20-pct.-andel, som er båret i efterforskningsfasen, samt en betalende andel på 5,316 pct.

Tilladelse 2/90, blokkene 5604/23 og 24 pct. Statoil Efterforskning og Produktion A/S 40,424 Total Marine Danmark 18,305 LD Energi A/S 11,441 EAC Energy A/S 6,102 Denerco K/S 13,729 DOPAS 10,000 Tilladelse nr. 3/90, blok 5603/28 pct. A. P. Møller 31,2 Shell 36,8 Texaco Denmark Inc. 12,0 DOPAS 20,0

(*) BHP Petroleum Inc. har heller ikke ønsket at deltage i eventuelle boreaktiviteter i den del af tilladelse 7/86, der vedrører Lulita-strukturen. DOPAS har i denne forbindelse besluttet at følge de øvrige konsortiedeltagere og tage sin forholdsmæssige andel af BHP's andel af omkostningerne, i overensstemmelse med samarbejdsaftalens »sole risk«-bestemmelser på betalende basis. DOPAS' samlede andel er således den samme i 7/86-tilladelsens del af Lulita-strukturen og i tilladelse nr. 1/90, nemlig 25,316 pct., hvoraf 20 pct. er båret.

5. Vilkår for tilladelserne

5.1. Statoils tilladelse 1/90, blok 5604/18

Der er opnået enighed om et sæt vilkår, som adskiller sig fra 3. runde-vilkårene ved, at der betales royalty, at glideskalaen for DOPAS' andel af produktionen (statsdeltagelsen) er gunstigere for staten, og at DOPAS bæres i efterforskningsfasen for sin andel på 20 pct., dvs. DOPAS er fritaget for at betale efterforskningsudgifter i forhold til denne del af selskabets andel, selv om der er aftalt operatøropgaver til DANOP. De økonomiske vilkår for tilladelsen svarer til vilkårene i Statoil-konsortiets tilladelse nr. 7/86 fra 2. udbudsrunde.

Med hensyn til operatøropgaver for DANOP er det for det første aftalt, at DANOP skal være operatør for tilladelsen på samme grundlag som i tilladelse 7/86, hvilket indebærer, at DANOP er operatør fra udbygningsfasen. Herudover er det aftalt, at DANOP bliver operatør for den boreaktivitet, der finder sted på strukturen, inden en eventuel udbygning påbegyndes. Endelig har rettighedshaverne givet tilsagn om at ville arbejde for, at DANOP involveres mest muligt, såfremt en udbygning ikke finder sted inden for gruppens tilladelser som følge af en unitisering/samordning af forekomsten.

Det aftalte arbejdsprogram indeholder dels en forpligtelse til at gennemføre såkaldt 3-dimensional seismik over strukturen, dels en nærmere fastlagt boreforpligtelse. Det indgår bl.a. heri, at konsortiet også vil kunne opfylde sin forpligtelse ved at bidrage til en boring i DUC's område, hvis det over for myndighederne kan godtgøres, at formålet med boringen kan opfyldes herved.

I lyset af de øvrige forbedrede vilkår er det en del af forhandlingsresultatet, at rettighedshaverne ikke skal påtage sig forpligtelser til forskning, udvikling og uddannelse.

Tilladelse 7/86 udløber den 24. juni 1992. Statoil-gruppen har, som led i ansøgningen om tilladelsen i blok 5604/18, søgt om en forlængelse af den del af tilladelse 7/86, som støder op til Lulita-strukturen, foreløbig for eet år (se bilag 1). Det pågældende område dækker et areal på 15,3 km2. Energiministeriet er indstillet på at bevilge denne forlængelse for herved at muliggøre en hensigtsmæssig og koordineret afklaring af ressourcegrundlaget i området.

Gebyret for udstedelsen af tilladelse nr. 1/90 er, ligesom i 2. og 3. runde, 1 mio. kr.

5.2. Statsoils tilladelse nr. 2/90, blokkene 5604/23 og 24

For denne tilladelse er der opnået vilkår svarende til dem, der er anvendt i 3. runde-tilladelserne uden for Centralgravsområdet. DOPAS' andel i efterforskningsfasen er således 10 pct., og denne andel kan forøges efter den særlige glideskala, der i 3. runde-tilladelserne gælder for områderne uden for Centralgravsområdet. Der betales ikke royalty, og der indgår ikke aftaler om forskning, udvikling og træning.

Det er aftalt, at DANOP er operatør fra starten i denne tilladelse. I overensstemmelse med 3. runde-betingelserne har DOPAS' bæring derfor været forhandlet, og som resultat heraf er det aftalt, at DOPAS' bæring ophæves fra og med første efterforskningsboring.

Arbejdsprogrammet omfatter et seismisk undersøgelsesprogram samt en boreforpligtelse.

Der betales som i 3. runde et gebyr på 100.000 kr. ved udstedelsen af denne tilladelse uden for Centralgraven.

5.3. DUC's tilladelse nr. 3/90, blok 5603/28

De økonomiske vikår, der er opnået enighed om med DUC, indebærer bl.a., at statens selskab, DOPAS, deltager i koncessionen. De aftalte vilkår adskiller sig fra 3. runde-vilkårene ved, at der betales royalty, og ved, at glideskalaen for DOPAS' andel af produktionen er gunstigere for staten. DOPAS er i efterforskningsfasen fuldt båret for sin andel på 20 pct.

Blandt andet for at undgå skævvridninger under en fælles udnyttelse med DUC's gamle Gert-koncession er der aftalt de samme royalty-regler som for den gamle koncession. Royalty-satsen er således 8,5 pct. Anvendelsen af den aftalte glideskala for statsdeltagelsen sker på samme beregningsgrundlag som i 2. og 3. runde.

Det aftalte arbejdsprogram omfatter tilvejebringelsen af en passende seismisk dækning af det ansøgte område samt en nærmere defineret boreforpligtelse, som tidsmæssigt er knyttet til arbejdet med udnyttelsen af den afgrænsede del af Gert-fundet.

Der er ikke aftalt operatørskab til DANOP i forbindelse med denne tilladelse. Baggrunden herfor er navnlig, at Mærsk Olie og Gas A/S er operatør på det afgrænsede Gert-fund, og at det ville være uhensigtsmæssigt at have en anden operatør på den meget begrænsede del af Gert-fundet, der kan tænkes at befinde sig i det af tilladelsen omfattede område.

I lighed med tilladelse nr. 1/90 er der ikke aftalt forpligtelser for rettighedshaveren med hensyn til forskning, udvikling og uddannelse.

For udstedelsen af tilladelse nr. 3/90 betales et gebyr på 1 mio. kr.

6. Afsluttende bemærkninger

Med udstedelsen af de ansøgte tilladelser 1/90, 2/90 og 3/90 vil det i givet fald være første gang, at der meddeles tilladelser, uden at der har været afholdt en forudgående udbudsrunde, jf. undergrundslovens § 12, stk. 2. Tildelingen skal, for så vidt angår nr. 1/90, ses på baggrund af, at der allerede er påvist kulbrinter i den norske del af Lulita-strukturen. Eksistensen af ikke-koncessionsbelagte danske dele af Lulita-strukturen ville derfor kunne indebære en uønsket forsinkelse af efterforskningen af fundets formodede udstrækning på dansk side.

Tildeling af tilladelse nr. 1/90 indebærer, at hele den danske del af Lulita-strukturen vil være koncessionsbelagt. Der er således skabt grundlag for, dels at der kan gennemføres en samordning af efterforskning og indvinding på dansk område, dels at den danske side vil kunne indgå i forhandlinger om en fællesudnyttelse (unitisering) med de norske myndigheder og rettighedshavere.

Med det opnåede forhandlingsresultat vedrørende tilladelse nr. 3/90 er der i det såkaldte Gert-restområde opnået en tilfredsstillende afklaring af koncessionsforholdene, der vil sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af området.

Koncessionstildeling 1990

Bilag 2

København, den 23. februar 1990

Folketingets Energipolitiske Udvalg

Efter afslutningen af 3. udbudsrunde har Energiministeriet modtaget to ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i blok 5604/18 i Centralgraven, der grænser op til den norske blok 3/7-4. En af ansøgerne har yderligere søgt om to koblingsblokke uden for Centralgraven.

I den norske blok er der i december 1989 gjort et fund af et norsk konsortium bestående af operatøren Shell (35 pct.), Statoil (50 pct.) og Total (15 pct.). Energistyrelsen skønner, at fundet er gjort i en struktur, der strækker sig ind på dansk område såvel i blok 5604/18 som i det tilstødende område for tilladelse 7/86, der blev udstedt til Statoil-gruppen i 2. udbudsrunde, og i DUC's område omkring Harald-feltet.

Jeg har på denne baggrund fundet det rigtigt at orientere samtlige rettighedshavere i Danmark om modtagelsen af de ovennævnte ansøgninger og om, at ministeriet er indstillet på at indlede forhandlinger med ansøgerne med henblik på udstedelsen af en efterforsknings- og indvindingstilladelse til blok 5604/18 samt eventuelle koblingsblokke. Det er samtidig tilkendegivet, at koncessionsvilkårene bl.a. bør afspejle, at der allerede er gjort et fund i en struktur, som strækker sig ind i blok 5604/18.

I samme forbindelse har jeg anmodet de pågældende selskaber om at tilkendegive deres eventuelle interesse i at ansøge om området over for Energiministeriet senest den 27. februar 1990. En frist for indsendelse af ansøgninger vil derpå blive fastsat.

Når der måtte foreligge et resultat af forhandlingerne med ansøgerne, vil sagen efter undergrundslovens § 6, stk. 1, blive forelagt Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Jeg vil i øvrigt, når ansøgningssituationen er afklaret, give udvalget en redegørelse om det gjorte fund, ansøgerne samt gældende retningslinjer for efterforskning og indvinding af grænseoverskridende forekomster.

Med venlig hilsen

Jens Bilgrav-Nielsen

Ad bilag 2

Energiministeriet

Den 26. marts 1990

Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm.del. - bilag 65)

Spørgsmål nr. 50

Hvilke koncessionsbetingelser vil ministeren lægge til grund for den 4. udbudsrunde, som fremgår af ministeriets skrivelse af 23. februar 1990, j.nr. 417 til Det Energipolitiske Udvalg?

Svar

I min skrivelse af 23. februar 1990 til Det Energipolitiske Udvalg oplyste jeg, at Energiministeriet efter afslutningen af 3. udbudsrunde havde modtaget to ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i blok 5604/18 i Centralgraven.

Som nævnt i skrivelsen af 23. februar 1990 har jeg derfor fundet det rigtigt at orientere en begrænset kreds af selskaber, nemlig de rettighedshavere, der i øjeblikket har koncession i Danmark, om modtagelsen af de ovennævnte ansøgninger, idet jeg samtidig anmodede dem om at tilkendegive deres eventuelle interesse i at ansøge om området. Der er således ikke tale om nogen udbudsrunde. Eet konsortium, under ledelse af Agip, tilkendegav en sådan interesse, og der blev fastsat en frist til den 28. marts 1990 for indsendelse af ansøgning.

Forud for fristens udløb meddelte Agip, at man efter at have foretaget en foreløbig evaluering af blokken havde besluttet ikke at indsende en ansøgning.

Ved brev af 28. marts 1990 til Energiministeriet meddelte Mærsk Olie og Gas A/S, at DUC-partnerne ikke agtede at følge ansøgningen af 13. februar 1990 op.

Med hensyn til betingelserne (vilkårene) for en tilladelse i blok 5604/18 er det over for ansøgerne tilkendegivet, at vilkårene bl.a. bør afspejle, at der er gjort et fund i en struktur, som strækker sig ind i den pågældende blok. Det er således min forventning, at der vil kunne opnås vilkår, der samlet set vil være bedre for staten end f.eks. vilkårene i de koncessioner, der netop er udstedt i 3. udbudsrunde.

Samtidig kan jeg give udvalget følgende redegørelse for det gjorte fund, om ansøgerne samt om gældende retningslinjer for efterforskning og indvinding af grænseoverskridende forekomster, jf. skrivelsen af 23. februar 1990.

Fundet er gjort i den norske blok 3/7, der grænser op mod dansk sokkelområde. I Energistyrelsens korlægning skønnes det, at strukturen er grænseoverskridende og på dansk område strækker sig igennem det åbne område i blok 5604/18 og ind i Statoils tilladelse fra 2. runde samt ind i det område, der er afgrænset omkring DUC's Harald-felt.

I den norske boring 3/7-4, som blev afsluttet i januar måned 1990, blev der påvist kulbrinter i sandsten af jura-alder, og en produktionstest blev gennemført. Under testen produceredes 833.000 m3 gas og 613 m3 flydende kulbrinter pr. dag. Blandt andet på baggrund af dette testresultat vurderede det norske Oljedirektorat fundet som meget lovende og opmuntrende - også med henblik på fremtidige fundmuligheder i området.

Rettighedshaverne til fundet på norsk område er: Statoil (50 pct.), Norske Shell (operatør) (35 pct.) og Total (15 pct.).

Følgende selskaber er repræsenteret i den tilbageværende ansøgning, som Energiministeriet behandler

EAC Energy A/S (ØK) (DK),

LD Energi A/S (DK),

Statoil (N) og

Total (F).

Herudover vil DOPAS blive deltager i en eventuel tilladelse i kraft af statsdeltagelsen, ligesom Denerco vil blive indplaceret i forbindelse med forhandlingerne om operatørskab til DANOP.

De gældende retningslinjer for efterforskning og indvinding af grænseoverskridende forekomster fremgår dels af folkeretlige bestemmelser, dels af nationale regler (undergrundsloven).

Det folkeretlige grundlag findes i overenskomst af 8. december 1965 med Norge om afgrænsningen af den kontinentale sokkel, hvori det af artikel 4 bl.a. fremgår, at såfremt det konstateres, at naturforekomsters udstrækning er grænseoverskridende, vil der efter anmodning fra et af landene skulle træffes aftale om de pågældende naturforekomsters udnyttelse.

Grænseoverenskomsten indeholder ikke nærmere regler om fremgangsmåden ved indgåelsen af og indholdet af de aftaler, der skal indgås mellem de to landes regeringer.

Danmark har ikke tidligere indgået sådanne aftaler, mens Norge tidligere har indgået aftaler med England om fælles udnyttelse af nogle felter.

Det må forventes, at aftalen bl.a. skal indeholde regler om fastsættelse og fordeling af forekomsterne, om beskatningsretten og operatørspørgsmålet samt om de overordnede regler vedrørende spørgsmål af mere teknisk karakter, herunder sikkerhed og arbejdsmiljø.

Herudover skal der inden for rammerne af en sådan aftale mellem de to lande indgås en særlig samarbejdsaftale mellem de berørte rettighedshavere, der skal udfylde regeringsaftalens principper og bl.a. regulere teknisk-operative forhold i den fælles udnyttelse.

Udvalget har fra energiministeren modtaget en redegørelse i henhold til undergrundslovens § 6, stk. 1, om 3 tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas, som ministeren agter at tildele. Redegørelsen er medtaget som bilag 1 til denne beretning.

Udvalget har endvidere fra energiministeren modtaget en skrivelse af 23. februar 1990 om to ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding, som ministeriet modtog efter afholdelsen af 3. udbudsrunde. I forbindelse med denne skrivelse stillede udvalget et spørgsmål. Skrivelsen samt spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf, dateret den 26. marts 1990, er medtaget som bilag 2 til denne beretning.

Udvalget har i sin behandling af sagen baseret sig på ministerens redegørelse af 26. oktober 1988 i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, om vilkår m.v. for 3. udbudsrunde samt på ovennævnte skrivelse af 23. februar 1990 og på ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål.

Udvalget har ved behandlingen af sagen noteret sig, at der med tildelingen af de to centralgravslicenser skabes et væsentlig bedre grundlag for en afklaring af ressourcegrundlaget i de pågældende grænseområder samt for en hensigtsmæssig udnyttelse heraf.

Udvalget har endvidere noteret sig, at de økonomiske vilkår i de to centralgravslicenser, nr. 1/90 og 3/90, er mere fordelagtige for staten end de vilkår, der gælder for de tilladelser, der udstedtes i 3. udbudsrunde.

Herefter tilkendegiver et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem), at man kan tage ministerens redegørelse til efterretning.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) ønsker at tilføje, at mindretallet dog finder det kritisabelt, at udvalget ikke har haft mulighed for at drøfte de generelle retningslinjer for koncessionsforhandlingerne, jf. undergrundslovens § 12, stk. 2, idet specielt den ene tilladelse adskiller sig fra de vilkår, der blev fastlagt ved 3. udbudsrunde. Mindretallet frygter, at der med den valgte fremgangsmåde er åbnet mulighed for, at man ved at udbyde den resterende del af undergrunden i små områder kan undgå en generel 4. udbudsrunde, hvorved Energiudvalget i praksis er sat uden for indflydelse i forbindelse med yderligere udvindinger i den danske undergrund.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) tilslutter sig ikke den af energiministeren afgivne beretning og ønsker at tilkendegive følgende utilfredshed

Det såkaldte restområde omkring Gert-fundet i blok 5603/28 burde have været overdraget betingelsesløst til DUC.

DUC har dygtigt og professionelt sikret Danmark en stor olieefterforskningsindustri samt tilførsel af meget væsentlige energimængder til det danske samfund.

Det er naivt at tro, at staten direkte eller indirekte i form af DOPAS' deltagelse på 20 pct. i blok 5603/28 kan gøre arbejdet den mindste smule bedre - tværtimod.

Folketinget skal i 1990'erne bruge kræfterne på at lægge de flest mulige opgaver ud til private. Hver gang en ny opgave opstår, skal kræfterne bruges på at søge opgaven løst i privat regi. Statens (DOPAS') deltagelse i dette projekt er et fejlskud.

Fremskridtspartiet kan kun håbe, at den erfarne DUC-deltagelse kan sikre projektets succes.

P. u. v.

Duetoft

formand

Ingen

Nr BR 5

Beretning over den af energiministeren den 23. maj 1990 afgivne redegørelse i henhold til § 6, stk. 1, i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund

Nr 5 1989-90, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19900429