Legislator Case Law & Legislation
19891EA00004 DK

1989 BRB 4 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSIONSDOMSTOL, DER SKAL UNDERSØGE LICITATIONSSAGEN I FORBINDELSE MED BYGGERIET AF DEN FASTE FORBINDELSE OVER STOREBÆLT NR B 4 1989-90, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 1989 4 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Endvidere er der stillet

spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Justitsministeren har meddelt, at han har anmodet præsidenten for Højesteret om at udpege en højesteretsdommer til at lede en kommissionsdomstol, der skal undersøge omstændighederne omkring sagsbehandlingen vedrørende »køb-dansk'klausulen. Kommissionsdomstolen vil få følgende kommissorium

»Efter de os forelagte omstændigheder er det vor vilje og befaling, at hr. højesteretsdommeren i henhold til retsplejelovens § 21 beklæder retten under den undersøgelse, der skønnes fornøden for at klarlægge omstændighederne omkring sagsbehandlingen vedrørende en betingelse i udbudsmaterialet i en licitationssag vedrørende Storebæltsbroen om, at der i størst muligt omfang skulle anvendes danske materialer og forbrugsgods, dansk arbejdskraft og materiel i forbindelse med opførelsen af broen. Undersøgelsen skal omfatte sagsbehandlingen frem til trafikministeren pålagde A/S Storebæltsforbindelsen at lade betingelsen udgå af kontrakten om bygning af Vestbroen og af fællesbetingelserne for fremtidige kontrakter. I undersøgelsen skal indgå, om nogen i A/S Storebæltsforbindelsen eller i offentlig tjeneste eller hverv eller nogen, som efter aftale med det offentlige eller selskabet har udført opgaver i forbindelse med sagen, har gjort sig skyldig i fejl og forsømmelser i forbindelse med behandlingen af licitationssagen indtil pålægget om at lade betingelsen udgå af kontraktgrundlaget. Undersøgelsen skal iværksættes snarest muligt.«

Et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) har taget denne meddelelse til efterretning og finder, at spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser, i givet fald bør afvente, at sagen ved EF-domstolen er afsluttet.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler

SF havde fremsat et beslutningsforslag (B 4) om nedsættelse af en kommissionsdomstol til undersøgelse af licitationssagen i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt. Ved 1. behandling fremførte flere partiers ordførere, at det var vanskeligt at afgrænse undersøgelsen, så man undgik, at kommissoriet kolliderede med den undersøgelse, der allerede foregår ved domstolen i Luxembourg. Dette skulle ikke kunne forekomme med det kommissorium, der nu foreligger for Retsudvalget.

SF vil naturligvis følge begge undersøgelser for at sikre, at alt bliver belyst i sagen.

Endvidere støttede SF's ordfører Centrum-Demokraternes ordfører i en udvidelse af undersøgelserne til også at omfatte rigtigheden af prisforskellen på 300 mio. kr. på de to brotyper. Dette er der imidlertid ikke flertal for i udvalget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) tilslutter sig igangsættelse af en kommissionsdomstol hurtigst muligt. Mindretallet havde gerne set et bredere kommissorium. Især ønskedes undersøgt, om den prisforskel mellem en kompositbro og en betonbro over Vesterrenden, der blev angivet, og som førte til valg af betonbroen, var korrekt udregnet. En sådan undersøgelse kunne ske uden at gribe ind i den retssag, som ved EF-Domstolen føres imod Danmark.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

Fremskridtspartiet har ikke de store forventninger og forhåbninger til, at en kommissionsdomstol, som skal undersøge licitationssagen i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt, vil kunne tilføje sagen væsentligt nyt i forhold til allerede fremkomne oplysninger og ligeledes i forhold til de eventuelle oplysninger, som vil fremkomme ved behandlingen i EF-Domstolen og ved eventuel voldgift, set i relation til kostprisen, der nemt kan løbe op i et par millioner.

Fremskridtspartiet mener også, at det kan blive meget dyrt på langt sigt, hvis skatteborgerne skal punge ud med et par millioner, hver gang den nuværende regering har dummet sig.

Det er således ikke manglende lyst til at finde de ansvarlige, der afholder Fremskridtspartiet fra at tiltræde en nedsættelse af en kommissionsdomstol, men frygten for, at pengene til en sådan domstol vil være smidt lige ud af vinduet, og vi mener i Storebæltsagen, at man ikke skal smide gode penge efter dårlige. Erfaringerne fra sådanne tidligere tiltag viser desværre, at det som regel løber ud i sandet, og at selve ansvarsplaceringen ikke får de naturlige konsekvenser.

P.u.v.

Grethe Fenger Møller

formand

Beretning over beslutningsforslag 1989 4 Valid

Nr BRB 4

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommissionsdomstol, der skal undersøge licitationssagen i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt

Nr B 4 1989-90, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19900419

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →