1989 BTB 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRITAGELSESORDNING FOR PETROLEUMSAFGIFT NR B 80 1989-90, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret skriftligt. I udvalgsarbejdet er endvidere indgået et notat
udarbejdet af Socialministeriet om tallene i petroleumssagen.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) oplyser, at et flertal af Fremskridtspartiets folketingsgruppe vil stemme imod beslutningsforslaget, mens et mindretal af Fremskridtspartiets folketingsgruppe vil redegøre for sin stilling ved 2. (sidste) behandling af beslutningsforslaget.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF)
Til teksten
1) Ordene »der efter deres indretning opvarmes med petroleum« ændres til: »når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Afgrænsningen af personer følger de samme kriterier, som socialministeren anvender i forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Tillæg til dækning af petroleumsafgift) (L 243), bortset fra at afgrænsningen til pensionister bortfalder.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Trøjborg (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)$
Ingen
Nr BTB 80
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fritagelsesordning for petroleumsafgift
Nr B 80 1989-90, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19900813