1989 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MODERNISERING AF TELESELSKABERNES STRUKTUR

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om ændring

af de danske teleselskabers struktur ud fra følgende hensyn

a) Sikring af effektiv og konkurrencedygtig teleservice på et lavt omkostningsniveau og på ensartede vilkår for alle brugergrupper og alle geografiske områder i Danmark.

b) Øget beskæftigelse i den samlede danske tele- og elektroniksektor gennem styrket national og international konkurrenceevne.

c) Optimal udnyttelse af den offentlige telesektors stordriftsfordele i de foreliggende konkurrencesituationer, især inden for indkøb, teknisk drift, finansiering, forskning, udvikling og samarbejde med andre inden- og udenlandske virksomheder.

For at opfylde disse hensyn gennemføres følgende strukturelle ændringer

1) Ejerskabet af KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon, Tele Sønderjylland og Statens Teletjeneste samles i et aktieselskab (Holding), hvori staten besidder den bestemmende andel af aktiekapitalen. De øvrige aktier ejes af danske investorer.

2) De eksisterende koncessioner overføres til det landsdækkende selskab. Ved koncessionernes fornyelse i 1992 gives koncession til det landsdækkende selskab omfattende de aktiviteter, som efter regeringens og Folketingets beslutning på dette tidspunkt skal være koncessionsbelagte.

3) De koncessionsomfattede teleaktiviteter tilrettelægges teknisk, økonomisk og organisatorisk optimalt under hensyntagen til såvel nationale krav som international konkurrence.

4) Det nye Holding får en bestyrelse bestående af 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer plus medarbejderrepræsentanter ifølge gældende lov. Staten vælger halvdelen af de generalforsamlinsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Enkelte heraf skal repræsentere særlig sagkundskab. De private aktionærer vælger på generalforsamlingen den anden halvdel af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Medarbejderne har fra etableringen ret til at udpege 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne.

5) Bestyrelsen tillægges det fulde ansvar for selskabets ledelse og strukturering. Bestyrelsen skal tilsikre, at teleselskabet, såvel udviklingsmæssigt som markedsmæssigt, udnytter det internationale potentiale, sektoren har. Det offentliges indflydelse sikres via bestyrelsesrepræsentation og koncessionsvilkår.

Bemærkninger til forslaget

Danmark har et af verdens bedst fungerende og billigste telesystemer. Det har hidtil, i lighed med situationen i andre lande, været beskyttet for væsentlig konkurrence fra udenlandske eller private danske selskaber. Denne særstilling på markedet bortfalder i de kommende år. Det er derfor vigtigt at tilpasse telesektorens struktur til de i fremtiden gældende vilkår.

De danske teleselskaber står godt rustet til fortsat at have en stor markedsandel i et konkurrencebetonet marked, idet selskaberne har en høj grad af effektivitet og er anerkendt blandt udenlandske kolleger for faglig dygtighed. På grund af kollegernes respekt har selskaberne ligeledes muligheder for via joint ventures at få andel i kommende udviklingsopgaver og nye internationale markeder. På længere sigt kan det danske televæsen eventuelt indgå samarbejdsaftaler svarende til DDL's deltagelse i SAS-samarbejdet. Herved kan televæsenet blive et egentligt eksporterende selskab.

For at opfylde den under a), b), og c) nævnte målsætning er det en nødvendighed, at televæsenet får en struktur, der giver størst mulig fleksibilitet og hurtig tilpasningsevne. Dette vil være nødvendigt for at sikre en konstant høj konkurrenceevne i en sektor, der konstant er under omskiftning og udvikler sig med en dynamik, der til dels er uforudsigelig og derfor kræver en hurtig og entydig beslutningsproces.

Hurtig og entydig beslutningsproces kræver, at televæsenet har en forretningsmæssigt kvalificeret ledelse på såvel bestyrelses- som direktionsniveau, en ledelse, der kan tage beslutninger ud fra et helhedshensyn, og som er tildelt det overordnede ansvar over for ejerne og har den dertil nødvendige kompetence.

Det danske televæsen kan fastholde en betydelig del af det nuværende forretningsgrundlag også på det liberaliserede område, såfremt der sikres en konkurrencedygtighed på såvel det koncessionerede som det liberaliserede område. Telefonselskaberne har kontakten til de potentielle kunder og kan herigennem markedsføre hele produktsortimentet, såfremt der sikres et godt omdømme. De nuværende regionale selskaber bør derfor fortsat opretholdes som datterselskaber.

Da det danske televæsen allerede har et godt internationalt omdømme, vil et stærkt selskab i fremtiden have mulighed for at sælge ydelser på eksportmarkedet og indgå i udviklingsprojekter med såvel internationale teleselskaber som danske elektronikselskaber. De sidstnævnte kan herved, som det også er sket hidtil, skabe nye produkter, der kan konkurrere på det internationale marked. Det vil være en afgørende vigtig opgave for televæsenet, også i fremtiden, og gerne i styrket form, at deltage i skabelsen og vedligeholdelsen af en stærk dansk elektronikindustri. Herigennem kan televæsenet være med til at sikre en høj beskæftigelse i en sektor i international vækst.

Televæsenet skal sikres muligheder for at kunne indgå i internationale netværk, der kan blive en nødvendig udvikling i denne branche, som det er på eksempelvis lufttransportområdet, hvor Det Danske Luftfartsselskab har indgået et bindende samarbejde med de norske og svenske søsterselskaber i SAS, der yderligere har indgået samarbejde med en række flyselskaber. Deltagelse i internationale selskaber kan, såfremt det danske selskab indtræder som en teknisk stærk og strukturelt velfungerende enhed, trække mange arbejdsopgaver til danske virksomheder.

Det offentlige skal via koncessionsvilkårene eller direkte i selskabets vedtægter i fremtiden sikre, at alle danske geografiske områder og indbyggere får lige adgang til de ydelser, televæsenet leverer. Dette indebærer blandt andet ens priser og vilkår for samme ydelse. Det indebærer videre, at selskaber, der sælger ydelser, der optager kapacitet i nettet, skal betale en pris, der er direkte afhængig af den kapacitet, der optages. På områder, hvor eventuelt flere selskaber får koncession, forudsættes dette at ske på lige vilkår, herunder med samme forpligtelse mod almenvellet. Kun herved stilles de enkelte selskaber og forbrugere i en lige situation. Det forudsættes videre, at Folketinget ved lov sikrer, at basale kommunikationsbehov for alle opfyldes på rimelige vilkår.

Endelig skal den kommende strukturering af televæsenet tilrettelægges, så den for staten er indtægtsneutral.

Struktureringen af televæsenet skal opfylde ovennævnte krav gennem etablering af et nyt aktieselskab - Holding.

Holding skal herefter have overført de statslige ejerinteresser i KTAS, JTAS og Tele Sønderjylland, ligesom Statens Teletjeneste underlægges Holding. Som betaling modtager staten aktier i Holding A/S. De private aktionærer i KTAS og JTAS indløses til den i koncessionsbetingelserne fastsatte kurs. De nuværende aktionærer tilbydes fortegningsret ved nytegning af aktier i Holding.

For så vidt angår Fyns Telefon indledes forhandlinger om overførsel af de 55 pct. af ejerandelene, der ikke tilhører staten.

Efterfølgende kan staten sælge en andel af aktierne i Holding over Fondsbørsen, eller der kan foretages nyemission i selskabet. Aktierne kan kun købes/tegnes af danske juridiske personer. Ved fremtidige aktieemissioner i selskabet skal staten have ret til at tegne aktier til markedskurs i et sådant forhold, at de statsligt ejede aktier fortsat mindst udgør 51 pct. af aktiekapitalen.

Med henblik på at sikre en forretningsmæssig, dynamisk og velkvalificeret bestyrelse på 9 medlemmer fastsættes i vedtægterne,

- at staten på selskabets generalforsamling vælger 3 medlemmer, hvoraf minimum et medlem vælges blandt særligt sagkyndige inden for relevante tekniske eller økonomiske områder,

- at medarbejderne, såfremt de ønsker det, vælger det antal bestyrelsesmedlemmer, de i henhold til aktieselskabsloven har krav på - p.t. 3.

- at de ikke-offentlige aktionærer på generalforsamlingen vælger 3 medlemmer. Der skal ikke være restriktioner for valget af disse ud over, hvad aktieselskabsloven foreskriver. Da der ved Holdings etablering endnu ikke er privatejede aktier, bør det besluttes, at de 2 største danske pengeinstitutter, målt på egenkapitalen pr. 31. januar 1989, skal stå for børsintroduktionen, og at disse udpeger 3 midlertidige bestyrelsesmedlemmer i samarbejde med Nationalbankens direktion.

Introduktionen af selskabet på Børsen kan eventuelt ske ved fusion med et eller begge de børsnoterede teleselskaber, der så kan flytte alle aktiviteter til datterselskaber.

Inden børsintroduktionen må bestyrelsen udarbejde en plan for selskabets fremtidige strukturering.

Generaldirektoratet for P & T bør fremover være tilsynsførende med teleselskabet og bør derfor ikke have andre beføjelser over selskabet og bør ikke deltage i udpegningen af bestyrelsen.

Ingen

Nr BSF 59

Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af teleselskabernes struktur

Fremsat af Helge Mortensen (S) Bakholt (S) J.K. Hansen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S)

den 2. februar 1990