1989 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KØBENHAVNS HAVNEOMRÅDER

Folketinget pålægger regeringen at genforhandle den aftale, der er

truffet mellem miljøministeren og Københavns overborgmester om

godkendelse af de dele af kommuneplanen for København, der omfatter

havneområderne.

Genforhandlingen skal finde sted i overensstemmelse med følgende retningslinier

1. Der udarbejdes en plan for udbygningen af infrastrukturen inden for området med angivelse af finansiering.

2. Det godkendte hovedstrukturafsnit præciseres, og der indføjes formuleringer, der sikrer, at Havneudvalgets vægtning af bygningsbevaring og tilpasning af ny bebyggelse til allerede eksisterende bygninger tilgodeses.

3. De godkendte afsnit af rammerne for indholdet af lokalplanlægningen formuleres således, at hovedstruktur og rammedel fremtræder som en sammenhængende planlægning for havneområderne.

4. Det sikres, at ændringerne i havneområderne ikke foregriber mulighederne for en styring af den kommende udvikling ved dannelsen af et ejerselskab med offentlig og eventuel privat deltagelse.

5. Resultatet af genforhandlingen fremlægges til normal offentlig høring i overensstemmelse med kommuneplanloven.

Bemærkninger til forslaget

Den 16. oktober 1989 godkendte miljøministeren de dele af kommuneplanen for København, der i henhold til kommuneplanlovens § 10, stk. 1, var indkaldt med henblik på at hindre, at der skete en foregribelse af arbejdet i det af miljøministeren nedsatte havneudvalg.

Dermed sattes et foreløbigt punktum for en sag, der på markant vis har haft og stadig har offentlighedens og de politiske beslutningstageres interesse.

Den 29. oktober 1987 fremsatte medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe et beslutningsforslag om Københavns Havn (B 25). Se Folketingstidende 1987-88 (1. samling) sp. 910, 3666, tillæg A sp. 1253 og tillæg B sp. 695. Det præciseredes heri, at havneområdets placering i hovedstadsområdet gør det ekstra attraktivt og understreger behovet for en samlet planlægning af områdets udnyttelse. Beslutningsforslaget indeholdt tillige et krav om nedsættelse af et udvalg til at forestå et udrednings- og analysearbejde vedrørende havneområdernes fremtid.

Den 3. november 1987 fremsatte medlemmer af Det Radikale Venstres folketingsgruppe forslag til folketingsbeslutning om Københavns Havns fremtid (B 34). Se Folketingstidende 1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 1050, 3666, tillæg A sp. 1305 og tillæg B sp. 695. Beslutningsforslaget blev behandlet sammen med B 25. Det radikale beslutningsforslag tilsluttede sig ideen om nedsættelse af et udvalg og henviste i denne forbindelse til den offentlige debat, der var gået forud for fremsættelsen af beslutningsforslagene. Dette beslutningsforslag pegede ligeledes som noget helt centralt på behovet for at sikre en sammenhængende planlægning for Københavns Havn. Målsætningerne for denne planlægning blev detaljeret gennemgået i beslutningsforslagets bemærkninger.

Den 7. april 1988 afgav Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg beretning om Københavns Havns fremtid. Denne beretning gentager, at omdannelsen af Københavns Havn skal ske efter en samlet planlægning. Videre fremhævede beretningen, at miljøministeren skal nedsætte et udvalg, som skal fremsætte alternative forslag til den organisatoriske og økonomiske tilrettelæggelse af omdannelse af de dele af havnen, der ikke længere anvendes til havneformål, eller som inden for en overskuelig fremtid forventes at overgå til anden anvendelse. Udvalget skal sideløbende hermed i skitseform opstille alternativer over havneområdets fremtidige udvikling.

Efter regeringsskiftet i juni 1988 nedsatte miljøministeren et havneudvalg, der afgav betænkning den 4. april 1989. I forordet til betænkningen skrev udvalgets formand afslutningsvis: »Måtte udvalgets overvejelser, som hermed videregives til miljøministeren, regeringen og offentligheden, vise sig operationelle i det politiske spil. Det skal afgøre, om københavnerne får vandet tilbage, og om mulighederne for at skabe noget afgørende nyt og attraktivt i hjertet af København virkeliggøres.«

Havneudvalgets betænkning fik en positiv modtagelse i offentligheden, og der var dermed skabt en berettiget forventning om, at udvalgets anbefalinger og forslag fik en afgørende indflydelse på såvel hovedstruktur som rammedel i de havnerelaterede dele af Københavns kommuneplan.

Miljøministerens godkendelse af kommuneplanens havnedel synes nærmest fuldstændigt at kuldkaste såvel Folketingets arbejde i denne sag som havneudvalgets omfattende indsats. Det fremhæves i et notat af 19. oktober 1989, at den aftale, der er indgået mellem miljøministeren og overborgmesteren, indebærer, at de overordnede målsætninger, som blev fastlagt i Havneudvalgets betænkning, indføjes i kommuneplanens strukturdel. Forslagsstillerne skal ikke bestride, at dette ikke er sket, men den valgte sprogbrug med vage vendinger som »tilstræbes«, »i princippet«, »på længere sigt« og »taget op til vurdering« reducerer målsætninger og principper til hensigtserklæringer og udskyder dermed spørgsmålet om den langsigtede planlægning til kommende kommuneplanrevisioner, aktuel administration af arealanvendelsen for så vidt angår større aktuelle sager og den fremtidige organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingen i havneområderne. Dermed har man i mangel af et etableret selskab til styring af udviklingen lagt hele realiseringen af Havneudvalgets intentioner, således som de i svækket form er gengivet i hovedstrukturafsnittet, i hænderne på administrationen af kommuneplanens rammedel. Om denne rammedel siges det i det anførte notat: »Med de foretagne ændringer i kommuneplanens rammedel ligger det umiddelbare administrationsgrundlag tættere på kommuneplanforslaget end på Havneudvalgets betænkning.«

Netop de tanker, der var fremført om dette administrationsgrundlag fra Københavns Kommune i forslaget til kommuneplan, var afgørende for de tidligere nævnte forslag til folketingsbeslutninger, beretningen fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg herom samt Havneudvalgets betænkning.

Forslagsstillerne må således konkludere, at den aftale, der er indgået mellem miljøministeren og overborgmesteren, tilsidesætter de forudsætninger for planlægningen af den fremtidige udvikling i havnen i en sådan grad, at aftalen bør genforhandles.

Det forudsættes, at et nyt forhandlingsresultat drøftes med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, forinden der indgås en endelig aftale med Københavns Kommune om godkendelse af kommuneplanens havneforslag.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1.

Miljøministerens godkendelse af kommuneplanforslaget for havnen indeholder kun få og spredte bemærkninger om infrastrukturproblemerne og knytter sig især til gang- og cykelstianlæg. Den for udviklingen af hele det nordlige havneområde helt afgørende forudsætning om forlængelse af Gittervej til Lyngbyvej samt trafikforbindelserne til Amager henskydes til en kommende kommuneplanrevision. En så letfærdig omgang med infrastrukturproblemerne synes at vise enten en udpræget mangel på interesse for væsentlige udviklingsforudsætninger eller en tillid til, at andre organer, der beskæftiger sig med byens udvikling, har gjort sig de fornødne overvejelser. Begge udlægninger er i åbenbar modstrid med Havneudvalgets kommisorium, hvoraf det fremgår at »Udvalget skal i denne sammenhæng også vurdere mulighederne for at etablere effektive transportforbindelser til havneområderne og vurdere trafikforholdene i relation til de omkringliggende byområder, herunder den trafikale sammenhæng mellem Sjællandssiden og Amager.« (Havneudvalgets betænkning del II, bilag 1, side 1).

ad 2.

Det fremgår af det optrykte bilag I vedrørende miljøministerens godkendelse af Københavns kommuneplanforslag fra 1985, »at bevaringsværdige bygninger og anlæg i så vid udstrækning som muligt (skal) indgå i omdannelsen af havnearealerne, herunder Dahlerups pakhus på Langelinie«. Denne formulering skal sammenholdes med Havneudvalgets formulering på side 20 i betænkningen

»Ny bebyggelse skal tilpasses bevaringsværdige bygninger - dette begreb taget i bred forstand. Bebyggelser i havnen skal udformes i overensstemmelse med det københavnske bybillede med de bygningshøjder, der er almindelige i København, og som karakteriserer de nærliggende kvarterer.«

ad 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

ad 4.

Ejerselskabets etablering og funktion skal udtrykkeligt fremtræde i en ny aftale om godkendelse af kommuneplanen. Netop overvejelserne om en selskabskonstruktion har været centrale både i Miljø- og Planlægningsudvalgets beretning af 7. april 1988 og i Havneudvalgets betænkning. Af miljøministerens pressemeddelelse d. 6. oktober 1989 fremgår, at mulighederne for etablering af et aktieselskab el. lign. skal undersøges. Dermed er ideen om et ejerselskab, dets funktioner og kompetence udskudt til en nærmere undersøgelse uden stillingtagen til det nærmere indhold i selskabets opgaver. Selskabets egnethed som styringsorgan i samarbejde med Københavns Kommune svækkes derved i afgørende grad. Det understreges, at ejerselskabet skal kunne disponere over kommende værdistigninger på de arealer, der er omfattet af den samlede planlægning. I forbindelse med en genforhandling af aftalen skal det afklares, hvilke fremtidige erhvervsarealer der forbliver under Københavns Havnevæsens administration, og hvilke der skal indgå i ejerselskabets dispositioner.

ad 5.

Indkaldelsen af Københavns Kommunes forslag til kommuneplan betød for så vidt angår havnearealerne, at den normale høringsfase ikke blev gennemført. Efter indgåelsen af aftalen mellem miljøministeren og overborgmesteren er denne aftale og ministerens godkendelse fremlagt til efterretning i et møde i Københavns Borgerrepræsentation d. 26. oktober 1989. Den folkelige interesse for havnearealerne gør det naturligt og rigtigt, at et forhandlingsresultat fremlægges til normal offentlig høring efter reglerne om tillæg til kommuneplaner.

Som bilag er optrykt miljøministerens godkendelsesskrivelse af Københavns kommuneplan for så vidt angår havneområderne og et af Miljø- og Planlægningsudvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf.

Bilag I

Miljøministeriet

Departementet

Den 16. oktober 1989

Københavns Kommune

Overborgmesterens afdeling

Rådhuset,

1599 København V.

I skrivelse af 23. september 1988 underrettede Miljøministeriet Borgerrepræsentationen om, at miljøministeren i henhold til kommuneplanlovens § 10, stk. 1, havde besluttet, at kommuneplanen ikke kan vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen efter § 9 i kommuneplanloven. Formålet med denne beslutning var at sikre, at der ikke blev foretaget planlægningsmæssige dispositioner, der kunne foregribe arbejdet i det af miljøministeren i juli 1988 nedsatte havneudvalg.

I skrivelse af 10. juli 1989 tiltrådte miljøministeren, at forslaget til kommuneplan kunne vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen, med undtagelse af bestemmelserne for de på et kortbilag angivne arealer langs havnen. Tiltrædelse af bestemmelser for disse områder afventede, at de igangværende forhandlinger med Københavns Magistrat om den fremtidige anvendelse af havnearealerne afsluttedes.

Under de førte forhandlinger mellem Københavns Magistrat og Miljøministeriet er der opnået enighed om en række suppleringer og ændringer i forslagets hovedstruktur og i rammebestemmelserne for havneområderne.

For arealerne i Københavns Havn godkender miljøministeren i denne anledning i henhold til kommuneplanlovens § 10, stk. 1, det af Borgerrepræsentationen i mødet den 30. marts 1989 vedtagne kommuneplanforslag med de ændringer, der er angivet i vedlagte bilag af 9. oktober 1989 om »Ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne«. Afgrænsningen af arealerne i Københavns Havn omfattet af denne godkendelse fremgår af vedlagte kortbilag. (*)

Københavns Magistrat og Miljøministeriet er enige om at optage nye drøftelser om den del af kommuneplanen som omfatter Langelinie, såfremt det viser sig, at en bevaring af Dahlerups pakhus ikke kan gennemføres.

I forlængelse af Miljøministeriets skrivelse af 10. juli 1989 tiltrædes endvidere, at den maksimale bebyggelsesprocent for et område ved Frederiksgade 2, hvor Borgerrepræsentationen den 27. april 1989 har vedtaget et lokalplanforslag, der forudsætter en ændring af rammebestemmelserne, kan ændres i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanens områder udenfor havnen og erstattes af de af Borgerrepræsentationen nu vedtagne bestemmelser.

Opmærksomheden henledes på, at Københavns Kommune umiddelbart efter den endelige vedtagelse af kommuneplanen skal foretage offentlig bekendtgørelse herom. Dette skal ske i henhold til § 11, stk. 1 i kommuneplanloven, jf. § 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 247 af 16. maj 1986.

Et eksemplar af det reviderede forslag bedes indsendt til miljøministeren til påtegning om godkendelsen af kommuneplanens bestemmelser for havneområderne.

Københavns Kommune anmodes om - når den endeligt reviderede kommuneplan er færdigtrykt - at sende 7 eksemplarer til Planstyrelsen.

Med venlig hilsen

Lone Dybkjær

(*) De nævnte kortbilag er ikke optrykt som bilag.

Miljøministeriet Den 9.oktober 1989

Bilag til miljøministerens godkendelse af »København, forslag til kommuneplan, 1985« for havneområderne.

Ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne

I kapitel 2 om kommuneplanens hovedstruktur indføjes i afsnit 2.1.6. Målene for udviklingen i havne- og kystområderne

Hele havneområdet

Omdannelsen af Københavns Havn skal understrege den karakter, som er et særkende for de eksisterende bydele, hvori havneområderne er beliggende.

Bygningsanlæggenes proportioner og udformning skal understrege den karakter, som er et særkende i de enkelte bydele inden for havnen.

Bevaringsværdige bygninger og anlæg skal i så vid udstrækning som muligt indgå i omdannelsen af havnearealerne, herunder Dahlerups Pakhus på Langelinie.

Der skal tilstræbes et varieret udbud af arbejdspladstyper i havnen.

Det skal tilstræbes, at udbygningen med boliger giver en bred variation af boliger, som i type og sammensætning bedst muligt svarer til ønskerne hos den del af befolkningen, der finder det attraktivt at bo i disse bydele.

Det skal tilstræbes, at der fortsat reserveres arealer til de funktioner af fritidsorienteret karakter, som i dag findes i havneområderne.

Alle muligheder for at forbedre de enkelte bydeles kontakt til vandet skal udnyttes, som vist på principskitsen.

Det skal generelt tilstræbes at nye byfunktioner, der indpasses i havneområderne, har en åben og publikumsorienteret karakter. På særligt attraktive og lettilgængelige punkter langs havneløbet skal der reserveres plads til særligt publikumsorienterede byfunktioner såsom udstillings- og kongresfaciliteter, koncert- og teaterbygninger, hoteller og restauranter samt repræsentative bygværker for private og offentlige institutioner (jævnfør principskitsen, bilag 1).

Alle kajstrækninger (bortset fra H1-områderne) gøres i videst muligt omfang offentligt tilgængelige og indgår som del af et samlet gang- og cykelstisystem langs havnearealerne.

Overordnede gang- og cykelstianlæg fra omkringliggende byområder til havneområderne, langs havneområderne fra syd til nord og øst samt forbindelser på tværs af havnen fastlægges i princippet som vist på principskitsen.

Langs havnen, blandt andet ved de ovenfor nævnte særligt attraktive og lettilgængelige punkter langs havnen reserveres muligheder for anlæg af anløbspladser for havnerundfarten og/eller for en eventuel kollektiv transport gennem havnens samlede område.

De nuværende havnebassiner bevares i princippet. I forbindelse med nye arealanvendelser langt havnefronten kan der dog blive tale om ombygninger af kajanlæg eller opfyldninger ud i havnen. Det må imidlertid vurderes konkret i relation til den enkelte lokalplan, hvordan og i hvilken udstrækning disse muligheder skal anvendes. Ved vurdering heraf skal bl.a. indgå, i hvilket omfang eventuelle landvindinger af denne art kan forbedre mulighederne for anlæg af offentligt tilgængelige rekreative områder.

Nordhavnen og Østhavnen

Erhvervshavnen bør på længere sigt afgrænses til Nordhavnen og Østhavnen. For så vidt angår Nordhavnen bør Søndre Frihavns-området syd for Atlaskaj frigøres for havnefunktioner med henblik på omdannelse til andre byformål. En vurdering heraf forudsættes at indgå ved kommende planrevisioner.

Arealerne langs Kalkbrænderihavnsløbet omdannes til bymæssige havneformål. På længere sigt flyttes aktiviteterne i Færgehavn Nord til et af de østvendte havnebassiner. Det forudsættes, at der skaffes erstatningsarealer for Skudehavnens funktioner i den vestlige del af Nordhavnen eller Svanemøllebugten.

Fra Folke Bernadottes Alle til Kalkbrænderihavnsgade fastlægges en mulighed for etablering af »Gittervej«. Konsekvenserne af en forlængelse af »Gittervej« til Lyngbyvej samt til Refshaleøen og Amager vurderes ved en kommende kommuneplanrevision.

Indtil en fast forbindelse til Sverige måtte blive etableret, anvendes DSB's Dan-Link-arealer til tekniske anlæg. Efter etablering af en fast forbindelse til Sverige vurderes arealernes fremtidige anvendelse nærmere, herunder muligheden for at etablere boliger og serviceerhverv.

Ved en eventuel udflytning af UNICEF til den nordlige del af Nordhavnen vurderes områdets fremtidige anvendelse nærmere, herunder muligheden for at etablere boliger og serviceerhverv.

En anvendelse af den vestlige del af Refshaleøen til boligformål vil bl.a. være betinget af, at de miljømæssige forhold kan løses tilfredsstillende, herunder lugtgener fra Lynetten og gener fra forurenende industri/skibsværft, og at forholdet til omliggende industri måtte gøre det forsvarligt.

Inderhavnen

Arealerne på Flådestation København (Holmen) excl. Nyholm åbnes for offentligheden.

Sydhavnen

Islands Brygges industrikvarter forudsættes på længere sigt omdannet til boligkvarter med mulighed for indpasning af serviceerhverv. Omdannelsen forudsættes igangsat ved DS-Industries (Dansk Soyakagefabriks) flytning fra området.

Byomdannelsen vil hermed kunne påbegyndes i den nordlige del af industrikvarteret, umiddelbart op til de eksisterende boligkvarterer, og vil i en fortløbende proces efterhånden kunne omfatte hele industrikvarteret.

I forbindelse med omdannelsen af industrikvarteret forudsættes området mellem havnen og Islands Brygge udlagt til »fritidsformål m.v.« (01).

Omdannelsen af Islands Brygges industrikvarter forudsættes taget op til vurdering ved kommende kommuneplanrevisioner.

Indtil der er taget beslutning om en fast forbindelse til Sverige med mulighed for en lokal station i Sydhavnsområdet, anvendes det omkringliggende område til industri og blandede erhverv. Hvis der tages beslutning om et sådant anlæg, kan arealet efter dette tidspunkt anvendes til serviceerhverv.

Eventuel anvendelse af Teglholmen og Sluseholmen til boligformål forudsættes taget op til vurdering ved de kommende kommuneplanrevisioner, idet dog industri (fx. MAN B & W Diesel A/S) på Teglholmen forudsættes at kunne fortsætte og udvikles.

Det eksisterende industriområde syd-vest for Sydhavnsgade og Sjællandsbroen mellem Kalvebodløbet og Scandiagade anvendes foreløbig til industriområde. På længere sigt vil der være mulighed for i tilknytning til de eksisterende boligområder at etablere et nyt større boligområde med kontakt til vandet og de grønne områder. Mulighederne herfor vurderes ved kommende kommuneplanrevisioner.

I kapitel 3, rammer for indholdet i lokalplaner, foretages følgende ændringer og tilføjelser

(Numrene henviser til vedlagte bilag 2)

3.3.1. Indre By

1. Nordre Toldbod ændres fra »havneformål« (H) til »offentlige institutioner« (05).

3.3.2. Christianshavn

2. Der afgrænses et enkeltområde nord for Lynettehavnen, som udlægges til »fritidsformål m.v.« (01).

3. Holmen excl. Nyholm ændres fra »offentlige institutioner« (02) til »boliger og serviceerhverv« (C), excl. det nedenfor under pkt. 4 nævnte enkeltområde. Det kan dog ikke udelukkes, at levedygtige virksomheder kan fortsætte. Der fastsættes følgende bestemmelser

A. 50% bolig, 50% serviceerhverv

B. 4 etager

C. bebyggelsesprocent 60.

4. På den sydlige del af Arsenaløen udlægges et enkeltområde bestående af de nuværende boldbaner samt arealerne øst og syd herfor til »Fritidsformål m.v.« (01).

5. Margretheholm ændres fra »Offentlige institutioner« (02) til »blandede erhverv« (E 3).

6. Christiansholm (Pressens Fællesindkøb) ændres fra »serviceerhverv« (S3) til »boliger og serviceerhverv« (C3) med fordelingen 50% boliger, 50% serviceerhverv.

7. På øen med Grønlandske Handels Plads, Krøyers Plads og Wilders Plads skal der være en fordeling af boliger og serviceerhverv på 40/60.

8. I enkeltområdet udlagt til »boliger og serviceerhverv« (C3) ved Christians Kirke (B & W-Motor) skal der være en fordeling af boliger og serviceerhverv på 40/60.

9. Enkeltområdet ved Langebrogade (Sukkerfabrikkerne) ændres fra »serviceerhverv« (S1) til »boliger og serviceerhverv« (C3) med en fordeling af boliger og serviceerhverv på 30/70.

3.3.3. Indre Østerbro

10. Inden for erhvervshavnens område udlægges et område til »bymæssige havneformål«, herunder serviceerhverv med tilknytning til havneformål. Området afgrænses af Sundkrogsgade og dennes forlængelse, Baltikavejs forlængelse, Færgehavnsvej, Færgehavn Nord og Kalkbrænderihavnsløbet.

11. Enkeltområdet udlagt til »serviceerhverv« (S1) ved Kalkbrænderihavnsgade ændres til S 3-område og afgrænses ved Sundkrogskaj.

12. Ved Færgehavn nord udlægges et areal til havneformål med mulighed for bilfærgeterminaler. Området afgrænses af Færgehavnsvej, Baltikavej, Kattegatvej og Nordsøvej.

13. Der afgrænses et nyt enkeltområde ved Nordbassinet. Området udlægges til »havneformål, passager- og bilfærgeterminal« (H1).

14. Syd for Atlaskaj mellem Gittervej og havnen ændres arealerne fastlagt til »havneformål« (H1) til »boliger og serviceerhverv« (C3). Arealet mellem jernbanens terræn og Vestbassin i Søndre Frihavn indgår i det under punkt 15 omtalte enkeltområde.

15. I enkeltområdet udlagt til »boliger og serviceerhverv« (C3) i Søndre Frihavn skal der være en fordeling af boliger og serviceerhverv på 40/60. Ved bebyggelse af den sydlige del af området skal der tages hensyn til det nuværende bygningsmiljøs kvaliteter samt voldterrænet.

3.3.7. Vesterbro

16. En del af enkeltområdet udlagt til »blandet erhverv« (E1) ved Fisketorvet ændres til »serviceerhverv« (S3).

Bilag II

Miljøministeriet

Departementet

Den 23. oktober 1989

Spørgsmål nr. 1.

»Vil ministeren forud for samrådet den 25. oktober 1989 tilstille udvalget materiale, der belyser indholdet af den aftale om den fremtidige arealanvendelse i Københavns Havn, som er indgået med Københavns overborgmester«?

Svar.

Den 16. oktober 1989 fremsendte jeg til udvalgets orientering min godkendelsesskrivelse af samme dato for så vidt angår den del af Københavns Kommuneplan, som vedrører havneområderne.

Endvidere skal jeg henholde mig til vedlagte notat fra Planstyrelsen om ligheder og forskelle mellem forslaget til kommuneplan, Havneudvalgets betænkning og aftalen mellem Københavns Kommune og Miljøministeriet om ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne.

Notat om Københavns havn

Ligheder og forskelle mellem forslaget til kommuneplan, Havneudvalgets betænkning og aftalen om ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne

1. Havneområdet

Det område langs Københavns havn, som er omfattet af havneudvalgets betænkning og de efterfølgende forhandlinger mellem Københavns Magistrat og Miljøministeriet er på ca. 800 ha.

En fjerdedel er privat ejet og anvendes overvejende til industri.

Københavns Kommune ejer en ottendedel, hvoraf to-trediedele bruges til tekniske værker.

Staten ejer ligeledes en-ottendedel, hvoraf 60% udgøres af de militære arealer på Holmen.

Den anden halvdel af arealerne ejes af Københavns Havnevæsen. Omkring 40% af havnevæsenets arealer anvendes ikke i dag.

Havnearealerne domineres i dag af erhvervsbebyggelse, og kun 3% af bygningsmassen anvendes til boligformål. Der er i dag ca. 700 boliger og omkring 26.000 arbejdspladser i havneområderne.

Godt halvdelen af arbejdspladserne hører til erhvervsgruppen service og let industri, knap halvdelen til traditionel industri, lager og transport.

Af de 26.000 arbejdspladser findes de 5.000 ved havneorienteret virksomhed, 3.000 ved skibsværfterne og 3.000 ved Flådestation København.

Havneområdernes samlede etageareal er 2,2 mill. m2 og den nuværende gennemsnitlige bebyggelsesprocent - inkl. de ikke anvendte arealer - er ca. 30.

2. Kommuneplanforslagets havnedel

Kommuneplanforslaget er opdelt i et hovedstrukturafsnit og et afsnit med rammer for lokalplanlægningen. I hovedstrukturafsnittet præciseres mål og holdninger for påvirken af kommunens udvikling og omdannelse på længere sigt. I rammedelsafsnittet fastlægges bestemmelser for de enkelte områders anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser (bebyggelsestæthed, etageareal, parkerings- og opholdsarealkrav m.v.).

Ifølge rammedelen koncentreres havneaktiviteterne i Nordhavnen (excl. et område syd for Svanemølleværket samt Langelinie/bunden af Søndre Frihavn) og i Østhavnen.

De store tekniske værker i havnen opretholdes.

De fleste af de øvrige havnearealer udlægges til erhvervsformål, og mulighederne for boligbyggeri er relativt begrænsede.

Boligbyggeri muliggøres på visse arealer i Inderhavnen og Søndre Frihavn, som udlægges til boliger og serviceerhverv uden angivelse af fordelingen mellem boliger og serviceerhverv. Herudover udlægges Karens Minde i Sydhavnen til boligformål.

I Inderhavnen udlægges de øvrige arealer til rent serviceerhverv eller til offentlige institutioner (herunder Holmen).

De fleste arealer i Sydhavnen udlægges til erhvervsformål, enten til industriformål eller til blandet erhverv, d.v.s. industri og serviceerhverv, hvor der ikke er taget stilling til fordelingen mellem industri og serviceerhverv.

Det skønnes, at kommuneforslagets rammedel på langt sigt muliggør en fordobling af havnearealernes nuværende bygningsmasse på 2,2 mill. m2 etageareal til 4,4 mill. m2 (med et bruttobyggeri excl. nedrivninger på 3,2 mill. m2).

Det skønnes, at rammedelsbestemmelserne muliggør en tilvækst på 4.000 boliger og en tilvækst på 45.000 arbejdspladser. Herefter vil ca. 9% af det samlede etageareal i havneområderne være anvendt til boligformål.

Kommuneplanen skal imidlertid revideres i hver valgperiode, og kommuneplanforslagets strukturdel indeholder tilkendegivelser, som kan ændre dette udviklingsforløb.

Det angives således, at en del af den nuværende Frihavn fra UNICEF mod syd til Søndre Frihavn på længere sigt kan tænkes omdannet fra havneformål til bymæssige formål.

Det angives ligeledes, at Nordbassinet nord for UNICEF/Marmormolen ved Nordhavn station vil være velegnet til en fremtidig færgeterminal.

3. Havneudvalgets betænkning

Ligesom i kommuneplanforslaget forudsættes det i Havneudvalgets betænkning, at erhvervshavnens aktiviteter koncentreres i Nordhavnen og i Østhavnen, og at de store tekniske værker opretholdes.

Der er i Havneudvalgets betænkning foretaget en snævrere afgrænsning af, hvilke arealer der på længere sigt skal anvendes til havneformål. For det første foreslås, at den del af Frihavnen, som lukker Østerbro af fra vandet, overgår til bymæssig anvendelse (idet der stadig regnes med færgeterminal i Nordbassinet ved Nordhavn station). For det andet foreslås, at arealerne ved Svanemølle bugten (Kalkbrænderihavnsløbet og Færgehavn Nord) anvendes til bymæssige havneformål med relation til kystsejlads, vandsport, rekreation, småskibsværfter samt fiskeri. For det tredie foreslås det overvejet at anvende den del af Refshaleøen, som ligger overfor Langelinie, til boligformål.

Selv med denne reduktion vil der fortsat være rigelige arealer til erhvervshavnens formål.

Med hensyn til de arealer, som ikke skal anvendes til erhvervshavn, er der i Havneudvalgets betænkning angivet en række målsætninger, som skal lægges til grund for udbygningen.

Omdannelsen af Københavns Havn skal bl.a. gennem bygningsanlæggenes proportioner og udformning understrege den karakter, som er et særkende for de eksisterende bydele, hvori havneområderne er beliggende.

Bevaringsværdige bygninger og anlæg skal i så vid udstrækning som muligt indgå i omdannelsen af havnearealerne.

Alle muligheder for at forbedre de enkelte bydeles kontakt til vandet skal udnyttes.

Ved omdannelsen af havnearealerne skal der tilstræbes et forøget antal og et varieret udbud af arbejdspladstyper i havnen. Ved omdannelsen skal det tilstræbes, at udbygningen med boliger giver en bred variation med hensyn til boligstørrelse og boligform. Endvidere skal det tilstræbes, at der fortsat reserveres arealer til de funktioner af fritidsorienteret karakter, som i dag findes i havneområderne.

Disse målsætninger er konkretiseret i et hovedstrukturkort, som bl.a. viser fremtidige forbindelser mellem byen og havnen, forbindelser på langs og tværs af vandet samt strategisk beliggende arealer reserveret særlige publikumsorienterede funktioner.

I Havneudvalgets betænkning blev lagt vægt på, at de største arbejdspladskoncentrationer med serviceerhverv og let industri/højteknologisk industri koncentreres på arealer i nærheden af gode kollektive trafikforbindelser, d.v.s. S-togs stationer, eller punkter dækket af mange busser. Omvendt forudsættes de øvrige arbejdspladsområder anvendt til mere traditionel industri med stort arealforbrug pr. arbejdsplads.

Den største forskel mellem kommuneplanforslaget og Havneudvalgets betænkning skyldes den forskellige vægtning mellem boligformål og erhvervsformål.

Havneudvalget har ikke haft intentioner om at nedlægge eksisterende arbejdspladser eller forhindre udviklingen af industriarbejdspladser i København.

Udvalget har imidlertid forventet, at set over en periode på 25-30 år vil der under alle omstændigheder ske en ændret anvendelse af disse centralt beliggende byarealer, således at serviceerhverv og let industri/højteknologisk industri vil fortrænge den eksisterende mere traditionelle industri.

Havneudvalget har derfor fundet det ønskeligt, at en del af de nuværende havne- og industriområder friholdes for serviceerhverv og sikres anvendt til boligformål.

Satsningen på boligformål skyldes også ønsket om et varieret bymiljø, behovet for flere tidssvarende boliger i Københavns Kommune samt ønsket om at koncentrere de store arbejdspladstilvækster i stationsnære områder.

En stor boligandel er for det første sikret gennem angivelse af en stor boligandel i de områder i Inderhavnen og i Frihavnen/Søndre Frihavn, som er foreslået anvendt såvel til bolig som til erhvervsformål (typisk 50/50 eller 40/60).

For det andet gennem åbning af Holmen og udlæg af arealerne til boliger og serviceerhverv (50/50).

For det tredie gennem angivelse af, at visse af de eksisterende industriområder på længere sigt ved ophør af nuværende industrianvendelse overgår til boligformål.

Det drejer sig primært om industrikvarteret Islands Brygge, hvor Soyakagefabrikken ligger, og om det ekstensivt udnyttede industriområde mellem Karens Minde og Fiskerhavnen syd for Sjællandsbroen.

Som før nævnt drejer det sig endvidere om dele af Refshaleøen, hvis de miljømæssige problemer her kan løses.

Med hensyn til Teglholmen og Sluseholmen i Sydhavnen er såvel angivet en mulighed for fortsat industrianvendelse som en mulig omdannelse til boligformål.

Havneudvalgets betænkning rummer på langt sigt de samme udbygningsmuligheder målt i etagearealtilvækst som kommuneplanforslaget, altså en fordobling af de nuværende 2,2 mill. m2 etageareal til 4,4 mill. m2.

Havneudvalgets betænkning muliggør maksimalt opførelse af 16.000 nye boliger og en tilvækst på 25.000 arbejdspladser. Det vil medføre, at 31% af den samlede fremtidige bygningsmasse i havneområderne anvendes til boligformål.

I Havneudvalgets alternative forslag, hvor Teglholmen og Sluseholmen fortsat anvendes til erhvervsformål, vil der være mulighed for opførelse af 11.000 nye boliger og en tilvækst på ca. 30.000 arbejdspladser. Det vil medføre, at 24% af den samlede fremtidige bygningsmasse anvendes til boligformål.

4. Aftalte ændringer i kommuneplanforslaget

De aftalte ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne skal indføjes såvel i kommuneplanens strukturdel som i kommuneplanens rammedel.

I strukturdelen indføjes de overordnede målsætninger, som blev fastlagt i Havneudvalgets betænkning. Også det ovenfor omtalte hovedstrukturkort medtages som en principskitse i kommuneplanens strukturdel. Det nævnes specielt, at Dahlerups Pakhus på Langelinie søges bevaret.

Formuleringerne i den ændrede strukturdel svarer i meget vid udstrækning til de forslag, som er stillet i Havneudvalgets betænkning.

I Nordhavnen præciseres det, at mulighederne for at anvende Dan-Link arealerne og Marmormolen (UNICEF) til boliger og serviceerhverv skal vurderes nærmere ved en evt. senere flytning af disse funktioner.

Tilsvarende fastslås, at mulighederne for at anvende den vestlige del af Refshaleøen til boligformål vil være betinget af, at de miljømæssige forhold kan løses tilfredsstillende.

I Inderhavnen fastslås, at Holmens arealer, excl. Nyholm, åbnes for offentligheden.

I Sydhavnen beskrives mulighederne for at omdanne 3 eksisterende industriområder til boligformål.

Islands Brygges industrikvarter forudsættes således på længere sigt omdannet til boligkvarter med mulighed for indpasning af serviceerhverv. Omdannelsen forudsættes igangsat ved DS-Industries (Dansk Soyakagefabriks) flytning fra området.

Byomdannelsen vil hermed kunne påbegyndes i den nordlige del af industrikvarteret, umiddelbart op til de eksisterende boligkvarterer, og vil i en fortløbende proces efterhånden kunne omfatte hele industrikvarteret.

I forbindelse med omdannelsen af industrikvarteret forudsættes området mellem havnen og Islands Brygge udlagt til fritidsformål.

Eventuel anvendelse af Teglholmen og Sluseholmen til boligformål forudsættes taget op til vurdering ved de kommende kommuneplanrevisioner, idet dog industri (fx. MAN B & W Diesel A/S) på Teglholmen forudsættes at kunne fortsætte og udvikles.

Det eksisterende industriområde sydvest for Sydhavnsgade og Sjællandsbroen mellem Kalvebodløbet og Scandiagade anvendes foreløbigt til industriområde. På længere sigt vil der være mulighed for i tilknytning til de eksisterende boligområder at etablere et nyt større boligområde med kontakt til vandet og de grønne områder.

I kommuneplanens rammedel er aftalt 16 konkrete ændringer af arealanvendelsen. De vigtigste af disse er

Åbningen af Frihavnen syd for UNICEF og anvendelse af arealerne til boliger, serviceerhverv og særlige publikumsorienterede funktioner.

Åbning af Holmen (excl. Nyholm) og anvendelse til boliger, serviceerhverv samt fritidsformål med respekt for de eksisterende bygninger og områdets særlige karakter.

Fastlæggelse af et defineret blandingsforhold i en række områder mellem boliger og serviceerhverv (typisk 50/50 og 40/60).

Fastlæggelse af muligheden for færgeterminaler i Nordbassinet ved Nordhavn station og i Færgehavn Nord (men ikke i Søndre Frihavn, som ønsket af Københavns Kommune).

Fastlæggelse af et areal til bymæssigt havneformål ved Kalkbrænderihavnen, samt fastlæggelse af 2 områder til serviceerhverv i nærheden af Nordhavn station og Dybbølsbro station.

Intentionerne i kommuneplanforslagets ændrede hovedstruktur ligger tæt på forslagene i Havneudvalgets betænkning og vil kunne medføre en boligandel af samme størrelsesorden som det af Havneudvalget skitserede.

De umiddelbare ændringer i kommuneplanforslagets rammedel vil medføre, at der kan opføres af størrelsesordenen 6.000 nye boliger, mens den mulige arbejdspladstilvækst vil være af samme størrelsesorden som i kommuneplanforslaget. Boligandelen vil efter de umiddelbare ændringer i rammedelen ligge på 9% af det samlede fremtidige etageareal i havneområderne.

5. Samlet vurdering af forhandlingsresultatet

En afgørende forskel på planforslagene i Havneudvalgets betænkning og kommuneplanforslaget ligger i den forskellige tidshorisont. Havneudvalgets forslag omfatter således en periode på 25-30 år, mens kommuneplanen ikke har længere tidshorisont end regionplanlægningen. Det er først og fremmest kommuneplanens rammedel, som har denne kortere tidshorisont, mens overvejelser med længere tidsperspektiv kan optages i kommuneplanens strukturdel.

Denne forskel er vigtig, også når forhandlingsresultatet skal vurderes i forhold til Havneudvalgets betænkning.

Det kan fx. være betænkeligt, hvis kommuneplanens rammedel på et for tidligt tidspunkt angiver, at et eksisterende industriområde skal anvendes til boligformål, idet dette kan være med til at ødelægge grundlaget for videreførelse af eksisterende virksomheder.

Omvendt bør en præcisering af den ny anvendelse ikke komme så sent, at der opstår forventninger om en helt tredie og ikke ønsket udvikling.

Det er kommuneplanens rammedel, som udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner. Med de foretagne ændringer i kommuneplanens rammedel ligger det umiddelbare administrationsgrundlag tættere på kommuneplanforslaget end på Havneudvalgets betænkning.

Hvis man omvendt ser på ændringerne i kommuneplanens hovedstruktur, ligger intentionerne tættere på Havneudvalgets betænkning end på kommuneplanforslaget.

Strukturdelen udgør imidlertid ikke det umiddelbare administrationsgrundlag for lokalplanlægningen, og flere forhold vil derfor være afgørende for den fremtidige udvikling.

a. Hvorledes reviderer Københavns Kommune løbende kommuneplanen.

b. Hvorledes reagerer Københavns Kommune og Miljøministeriet på større aktuelle sager i strid med intentionerne i kommuneplanens hovedstruktur.

c. Hvorledes bliver den fremtidige organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingen i havneområderne.

ad a.

Københavns Kommune skal revidere sin kommuneplan i første halvdel af hver valgperiode.

Som grundlag for den første revision ligger dels en række ønsker fra de kommunale politikere, dels bemærkninger fra Planstyrelsen og Hovedstadsrådet.

Da kommuneplanen for Københavns Kommune efter Hovedstadsrådets nedlæggelse tillige udgør en regionplan, får Miljøministeriet/Planstyrelsen en særlig forpligtelse til at følge denne planlægning.

Det kan næppe forventes, at Københavns Kommune ønsker at flytte bestemmelser fra kommuneplanens strukturdel til rammedelen, før et område konkret forventes at kunne skifte anvendelse.

ad b.

Da ændringerne af kommuneplanforslagets struktur- og rammedel er en aftale mellem Miljøministeriet og Københavns Magistrat, må såvel Københavns Kommune som ministeriet følge udviklingen og optage forhandlinger, hvis der opstår større lokalplanpligtige projekter i strid med intentionerne i den indgåede aftale.

ad c.

Mulighederne for at realisere en langsigtet sammenhængende udvikling i havneområderne, herunder tilvejebringelse af et system af promenader, broer, rekreative arealer og andre fælles faciliteter vil være helt afhængige af etablering af et selskab med et så stærkt kapitalgrundlag, at disse ikke overskudsgivende funktioner helt eller delvis kan etableres af selskabet.

I Havneudvalgets betænkning er således skitseret et aktieselskab baseret bl.a. på indskud af arealer ejet af staten, Københavns Kommune og Havnevæsenet.

Mulighederne for etablering af et sådant selskab evt. også med mulighed for opkøb af private arealer (de foreslåede ændringer af eksisterende industriområder til boligområder er typisk beliggende på arealer i privat eje) undersøges i øjeblikket.

Ingen

Nr BSF 34

Forslag til folketingsbeslutning om Københavns havneområder

Fremsat af Leif Hermann (SF) Carsten Andersen (SF) Margrete Auken (SF) Ole Henriksen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Rahbæk Møller (SF) Gert Petersen (SF) Bjørn Poulsen (SF)

den 23. november 1989