1989 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORTFALD AF OPKRÆVNING AF RENTEAFGIFTEN FOR INDKOMSTÅRENE 1987 OG 1988

Folketinget pålægger regeringen at opgive opkrævningen af

renteafgift for indkomstårene 1987 og 1988 og pålægger

skatteministeren at tilrettelægge en effektiv administration af

afgiften for 1989 og de kommende år samt tilsikre, at retssikkerhed

tilvejebringes på dette område.

Bemærkninger til forslaget

Det er i de seneste dage med stor klarhed dokumenteret, at retssikkerheden omkring renteafgiften for indkomstårene 1987 og 1988 er totalt fraværende. Forslagsstillerne mener ikke, at folkestyret kan være tjent hermed. Derfor foreslås, at renteafgiften for 1987 og 1988 bliver opgivet.

Hertil kommer, at opkrævningen af renteafgift for 1987 og 1988 kan opgives, uden at den ide, der ligger bag afgiften, forskertses. For disse år har afgiften jo haft sin indvirkning på borgernes lånedispositioner.

Forslagsstillernes kritikpunkter ud fra et retssikkerhedssynspunkt kan meget kort opsummeres således

Kritikken af renteafgiften for indkomståret 1987

1) 110.000 skatteydere har endnu ikke indbetalt renteafgift for 1987. I alt drejer det sig om manglende indbetaling af 407 mio. kr. Selv om det snart er et år siden, at afgiften skulle have været indbetalt, er der til dato kun udsendt een eneste spagfærdig rykker - i 19.000 tilfælde er denne først udsendt i oktober 1989.

2) Renteafgiften for 1987 var på mange måder et misfoster, og bedre blev det ikke, fordi Folketinget besluttede at ændre på afgiften for gamle lån vedrørende 1988. Afgiften for 1987 er således beregnet på et grundlag, som Folketingets flertal for længst har erkendt var uholdbart.

3) Renteafgiften for 1987 kunne indbetales på pensionskonti som en engangsforeteelse. Også denne del var i administrativt henseende et misfoster.

4) Da renteafgiften for 1987 i størrelse langt overstiger afgiften for senere år, må der forventes en meget langvarig og omfattende inkassovirksomhed for at få inddrevet afgiften for de resterende 110.000 skatteydere, der i gennemsnit skylder 3.700 kr. Landets pantefogeder har slet ikke kapacitet til at gennemføre en effektiv inddrivelse.

Kritikken af renteafgiften for indkomståret 1988

Renteafgiften for 1988 mødes med rette i disse dage med en sønderlemmende kritik. Alting sejler, og kaos hersker. Nedenfor er anført de væsentligste kritikpunkter

1) 220.000 lønmodtagere har for 1988 fået tilsendt automatisk beregnet renteafgift, der må antages at være ukorrekt og for højt ansat. Af disse har til dato kun 150.000 reageret og anmodet om, at ansættelsesgrundlaget bliver korrigeret. Fristen herfor udløb den 31. oktober 1989. Der resterer således mindst 70.000 mennesker, som må antages at betale for meget i afgift.

2) Der er i september 1989 udsendt i alt 450.000 renteafgiftsselvangivelser til erhvervsdrivende og deres ægtefæller til brug for beregning af renteafgiften for 1988. På trods af, at fristen for returnering af disse oplysningsskemaer var 30. september 1989, er der kun returneret 190.000. Der resterer således 260.000 erhvervsdrivende, for hvilke renteafgiftsgrundlaget ikke kan fastsættes.

3) Det store antal manglende indsendelser af den ekstra renteafgiftsselvangivelse må antages at skyldes alt for dårlig information til de berørte, som ikke har været opmærksom på, at antallet af selvangivelser, der skal indsendes til ligningsmyndigheden, var indtil to i foråret 1989 og een i efteråret 1989 - altså i alt tre mod tidligere kun een.

4) Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen planer for, hvorledes de manglende 260.000 skemaer kan inddrives, og under alle omstændigheder vil opgørelserne vedrørende renteafgift blive stærkt forsinket og i øvrigt virke forstyrrende på skattemyndighedernes administration af den almindelige ligning for 1989.

5) 50.000 ejere af skibsanparter fik i forbindelse med udsendelse af renteafgiftsselvangivelsen i september 1989 til brug for beregning af renteafgiften for 1988 fejlagtig vejledning i renteafgiften, hvorefter ministeren måtte udsende 50.000 breve til disse anparthavere med korrigerende information. Der foreligger ikke tal for, i hvilket omfang de berørte har korrigeret deres renteafgiftsopgørelse efter udsendelse af den nye information. Men sikkert er det, at langtfra alle har fået indsendt fornyet angivelse.

6) Spørgsmål stillet af SF i Folketingets Skatteudvalg - men som endnu ikke er besvaret - antyder, at man kan komme til at betale renteafgift af f.eks. kreditforeningslån, såfremt disse hviler på en erhvervsejendom under virksomhedsordningen. Det er ligeledes antydet, at den automatiske indberetning af renteafgiftspligt ikke fungerer for visse erhvervsdrivende under virksomhedsordningen.

7) Visse erhvervsdrivende, som faktisk skal betale renteafgift, har overhovedet ikke modtaget renteafgiftsselvangivelsen. Men hvor mange af disse har været opmærksomme på, at de selv skulle på skattekontoret for at afhente skema til udfyldelse inden 30. september 1989.

8) Det ligger klart, at renteafgiftsgrundlaget for 1987 og 1988 i almindelighed ikke er blevet eller vil blive kontrolleret. Ligningsmyndigheden har i de allerfleste/alle kommuner været tvunget til at nedprioritere (dvs. opgive) at kontrollere afgiftsgrundlaget på grund af påtrængende ligningsopgaver.

Renteafgiften har haft stor psykologisk betydning og har uden tvivl mindsket forbrug finansieret ved lånte midler. Denne virkning vil kunne fastholdes, når det blot er afgiften for tidligere indkomstår, der suspenderes. Det er ikke muligt med tilbagevirkende kraft at optage nye forbrugslån - en suspension af opkrævningen af afgiften vil således kun have ubetydelig indflydelse på forbruget.

Forslagsstillerne går ind for den aftrapning af rentefradragsværdien for renter af forbrugslån, som er filosofien bag renteafgiften. Men enhver bør erkende, at med den retsusikkerhed, som hersker på dette område, bør opkrævningen af afgiften for 1987 og 1988 opgives og efterfølges af skatteministerens fulde indsats for at få opkrævningen til at fungere for de kommende år.

En følge af forslaget er, at den allerede indbetalte afgift bliver at tilbagebetale, hvad enten der er tale om indbetalinger til statskassen eller indbetalinger på pensionsordninger.

Ingen

Nr BSF 29

Forslag til folketingsbeslutning om bortfald af opkrævning af renteafgiften for indkomstårene 1987 og 1988

Fremsat af Jens Thoft (SF) Aage Frandsen (SF) Birthe Hansen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Rahbæk Møller (SF) Bjørn Poulsen (SF)

den 15. november 1989