1989 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEDRE INTEGRATION AF INDVANDRERE

Bilag 2

Oversigt over, hvor mange indenlandske statsborgere der siden 1970 har fået dansk indfødsret

1970-80 1980-89 70/71: 1.325 80/81 1.473 71/72: 1.637 81/82 1.517 72/73: 1.727 82/83 1.574 73/74: 2.166 83/84 1.681 74/75: 2.121 84/85 1.827 75/76: 2.507 85/86 2.181 76/77: 2.587 86/87 2.001 77/78: 2.783 87/88 2.075 78/79: 1.785 ------------------ 79/80: 1.519 I alt 14.329 ------------------ ------------------ I alt 20.157 ------------------

Tallene er oplyst af Indenrigsministeriet på baggrund af de 3 årlige love om meddelelse af indfødsret.

Bilag 3

Europa-Parlamentets erklæring af 16. januar 1986 om bekæmpelse af racisme og fremmedhad i Europa (uddrag)

1. Europa-Parlamentet gentager sin fordømmelse af enhver tilkendegivelse af racisme og fremmedhad, der er i modstrid med de demokratiske traditioner i EF,

2. Europa-Parlamentet minder om, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver en fælles indsats af EF-institutionerne og medlemsstaterne på institutionelt, retsligt og socialt plan og inden for oplysning og undervisning,

3. Europa-Parlamentet appellerer til Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af de henstillinger, der er indeholdt i undersøgelsesudvalgets betænkning, og til skabelse af en passende juridisk ramme på EF-plan til bekæmpelse af enhver form for racediskrimination og fremmedhad,

4. Europa-Parlamentet pålægger Kommissionen at forelægge konkrete forslag med henblik herpå i lighed med de forslag, Parlamentet vedtog den 16. januar 1986,

5. Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om inden længe inden for Europabarometret at gennemføre den for nylig bebudede opinionsundersøgelse og indlede en oplysningskampagne med henblik på at oplyse om de indgåede forpligtelser til bekæmpelse af racisme og fremmedhad, idet den i forbindelse med denne opgave ligeledes støtter sig til sine informationskontorer,

6. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag med henblik på at give skolernes læseplaner en europæisk dimension, som understreger værdien af mindretallenes bidrag til europæisk kultur.

7. Europa-Parlamentet kræver, at der oprettes et forum for de vandrende arbejdstagere,

8. Europa-Parlamentet understreger, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad udgør et afgørende aspekt af borgernes Europa,

9. Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at offentliggøre resultaterne af den undersøgelse, den har ladet foretage af lovgivningerne vedrørende racediskrimination i medlemsstaterne,

10. Europa-Parlamentet pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

Regeringen opfordres til inden udgangen af 1989 at tage initiativ

til en tilpasning af love og cirkulærer med henblik på at fremme

indvandrernes integration i det danske samfund.

Alle initiativer til integration skal bygge på den forudsætning, at indvandrere har samme pligter og rettigheder som den danskfødte befolkning uanset deres kulturbaggrund, familietradition og religion.

Dette udspil skal indeholde forslag om

1. Oprettelse af integrationskurser for indvandrere, så alle får mulighed for at følge undervisning i dansk sprog og samfundskundskab. I første omgang koncentreres indsatsen om nye familiesammenførte indvandrere. Ordningen udbygges gradvis.

Et sådant integrationsprogram kan f.eks. indeholde

- 20 timers ugentlig danskundervisning tilrettelagt med praktiske situationer og arbejdssituationer som hovedelementer.

- Samfundsorientering om de tilbud, muligheder og pligter, som findes i det danske samfund.

- Nye begreber som f.eks. undervisningspligt skal forklares. Familieret og arbejdsmarkedsforhold skal prioriteres højt.

- Ekskursioner og virksomhedsbesøg er vigtige. I programmet bør indgå moduler svarende til EIFL-kurser, hvori fagteknisk dansk er integreret - svarende til principperne for de kurser, der er udviklet for flygtninge. Tilbud om praktik eller arbejdsprøvning bør indgå i programmet.

- Der skal undervejs være mulighed for anvendelse af tolke.

- Programmet bør indeholde tilbud om særlig rådgivning - om muligt af personer med oprindelse i indvandrerens hjemland eller kulturtradition.

- Ansøgere om opholdstilladelse skal have udførlig besked om integrationsprogrammet. Dette skal ske, allerede når ansøgningen modtages.

2. Mulighed i folkeskolen for tættere samarbejde mellem naboskoler med henblik på at sammensætte klasser, der har en pædagogisk forsvarlig balance mellem delvis fremmedsprogede og danske børn.

For at indvandrerbørn kan blive så sprogligt veludrustede som muligt, inden de kommer i skole, indføres ordninger, der gør det attraktivt at sende børnene i daginstitution, legestue og klubber, hvor de er i kontakt med danske børn.

3. Præcisering af udlejningsreglerne i det offentligt støttede byggeri og udvidet anvendelse af boliger i den private udlejningssektor til løsning af boligsociale problemer, herunder for indvandrere og flygtninge.

Begge dele har til hensigt at modvirke stærke koncentrationer af socialt dårligt stillede, herunder indvandrere og flygtninge.

Derudover opfordres regeringen til at udarbejde en langsigtet plan, som gør den boligmæssige integration til et fælles ansvar, hvori alle dele af landet inddrages.

4. Opmuntring af kulturaktiviteter, der involverer både danskere og indvandrere.

5. Refusionsordninger, som udligner kommuners og amters dokumenterede merudgifter på grund af mange helt eller delvis fremmedsprogede tilflyttere.

Udgifterne til integrationsprogrammet refunderes af staten eller klares inden for en mellemkommunal refusionsordning. Den gældende refusionsordning for flygtningeundervisning kan bruges som udgangspunkt. Dog skal refusionsprocenten de første 6 måneder udgøre 120 for at give dækning for de administrative udgifter i forbindelse med igangsætningen, og for den afsluttende periode nedsættes refusionsprocenten til 80.

Bemærkninger til forslaget

Danmark er et af de lande i den industrialiserede verden, der procentvis har færrest indvandrere. Pr. 1. januar 1989 var antallet af udenlandske statsborgere 142.016. Deraf kom 23.977 fra nordiske lande, 26.568 fra EF-lande, 41.993 fra det øvrige Europa, herunder 26.072 fra Tyrkiet. 5.502 kom fra Afrika, 5.090 fra Nordamerika, 2.105 fra Syd- og Mellemamerika, 32.276 fra Asien, 645 fra Oceanien, 4.860 statsløse/uoplyste. Det er i alt 2,8 procent af hele befolkningen.

Til sammenligning skal nævnes, at der i Sverige procentvis er dobbelt så mange udlændinge, i Vesttyskland tre gange så mange og i Schweiz syv gange så mange. Problemerne mellem fremmede og danskere er også mindre end det fremmedhad, der er en politisk realitet i en række andre lande. De modsætningsforhold, som jævnligt kommer til udtryk i den danske debat, er ikke større, end at de kan imødegås med en målrettet integrationspolitik.

Forslaget er en delvis genfremsættelse af et i folketingsåret 1988-89 fremsat beslutningsforslag. Se Folketingstidende, forhandlingerne sp. 8705, sp. 9440 og tillæg A sp. 5457.

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

ad 1

Flygtninge, som kommer til Danmark, får tilbudt en mere konsekvent undervisning i danske samfundsforhold og sprog end indvandrere. Et integrationsprogram for indvandrere kan derfor tage udgangspunkt i de erfaringer, som Dansk Flygtningehjælp siden 1979 har gjort med et 18 måneders obligatorisk kursusforløb. 98 pct. af flygtningene gør brug af integrationstilbudene, og næsten alle deltager i den intensive undervisning.

ad 2

I enkelte områder med stærk koncentration af indvandrere er der på skoler og i enkeltklasser stor overvægt af delvis fremmedsprogede børn. Dette problem opfattes forskelligt i de berørte kommuner og har ført til meget varierede pædagogiske initiativer.

Som hjælp til de kommuner, der ikke finder de hidtidige ordninger tilstrækkelige til at undgå barrierer mellem danske og udenlandske børn, skal der gives mulighed for, at naboskoler kan samarbejde om sammensætningen af klasser ud fra sproglige og pædagogiske hensyn. Naboskoler kan også samarbejde på tværs af skoledistrikter.

Det vil imidlertid yderligere fremme integrationen, hvis indvandrerbørn allerede i en meget tidlig alder deltager i hverdagen i en daginstitution, legestue, klub eller lignende sammen med dansksprogede børn.

En række forskelligartede kommunale initiativer afpasset efter de lokale muligheder vidner om stor forståelse for denne sammenhæng. Kommunerne bør anspores til yderligere initiativer på dette område.

ad 3

Af bilag 1 fremgår fordelingen af udenlandske statsborgere i danske kommuner. Men også inden for den enkelte kommune er der store skævheder. Bestemte kvarterer og bebyggelser har så stor overvægt af fremmedsprogede, at dansk er blevet mindretalssprog i enkelte lokale skoler. Danskere og indvandrere har derfor en fælles interesse i et mere nuanceret bosætningsmønster.

Ved præcisering af udlejningsreglerne i det støttede byggeri og udvidet anvendelse af den private udlejningssektor til boligsociale formål kan der ud fra et helhedshensyn tages bredere hensyn til befolkningssammensætningen i de enkelte lokalområder.

Der er fortsat behov for en høj kvote af almennyttigt byggeri og for opførelse af ungdomsboliger til løsning af boligsociale problemer, herunder bosættelse af indvandrere og flygtninge.

Fremme af kommunernes og almennyttige selskabers opkøb/ leje af parcelhuse eller andre ejendomme vil ligeledes kunne bidrage til at dække behovet for boliger. Denne mulighed vil med fordel kunne anvendes af kommuner med et lavt antal almennyttige boliger for at opnå en bedre fordeling kommunerne imellem ved løsning af de boligsociale problemer.

Forslagsstillerne tror ikke på meget firkantede fordelingsordninger efter befolkningstal og lignende.

Sådanne ordninger griber for stærkt ind i kommunernes selvstyre. Således vil kommuner, der i forvejen har et rigt udbud af almennyttige boliger, gennem sådanne ordninger forhindres i at udvide deres udbud.

ad 4

Alle erfaringer viser, at fælles aktiviteter mellem danske og indvandrere giver den bedste integration med gensidig respekt for forskellig kulturbaggrund.

I den oplysningskampagne om indvandreres og flygtninges vilkår i Danmark, som Folketinget har vedtaget på socialdemokratisk initiativ, er der således lagt stor vægt på kulturaktiviteter. Det bør også være tilfældet med mere langsigtede planer for fremmedes integration i det danske samfund.

ad 5

Da bosætningen og integrationen af indvandrere er et fælles ansvar, bør tilskuds- og udligningsordninger tilrettelægges således, at kommuner med mange fremmede holdes økonomisk skadesløse.

Bilag 1: Statistik over udenlandske statsborgeres fordeling på kommuner pr. 1. januar 1989.

Bilag 2: Oversigt over, hvor mange udenlandske statsborgere der siden 1970 har fået dansk indfødsret.

Bilag 3: Europa-Parlamentets erklæring af 16. januar 1986 om bekæmpelse af racisme og fremmedhad i Europa.

Ingen

Nr BSF 11

Forslag til folketingsbeslutning om bedre integration af indvandrere

Fremsat af Birte Weiss (S) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) Torben Lund (S) Stavad (S)

den 31. oktober 1989