1989 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL PRAKTIKPLADS

Bilag

Statistik

Tabel 1

Praktikpladssøgende elever, der afsluttede basisuddannelsen i 1986, 1987, 1988 og 1989 opgjort pr. 1. maj, 1. september, 1. december og 1. februar i procent af dem, der afsluttede basisuddannelsen.

-------------------------------------------------------------------- år afsluttet maj september december februar basisuddannelse -------------------------------------------------------------------- 1986 31.810 34.7 18.3 13.6 11.8 1987 32.618 35.0 18.6 13.8 11.8 1988 34.872 33.8 21.1 16.3 14.9 1989 36.598 35.9 23.3 - - --------------------------------------------------------------------

Tabel 2

Praktikpladssøgende elever, der afsluttede basisuddannelsen i 1986, 1987, 1988 og 1989 opgjort pr. 1. maj, 1. september, 1. december og 1. februar.

-------------------------------------------------------------------- år maj september december februar -------------------------------------------------------------------- 1986 11.044 5.806 4.311 3.718 1987 11.427 6.059 4.483 3.843 1988 11.794 7.312 5.667 5.161 1989 13.229 8.537 - - --------------------------------------------------------------------

Tabel 3

Andelen af efg-elever af en årgang, der har opnået praktikplads inden for det offentlige, februar 1985-februar 1989.

--------------------------------------------------------------------- år opnået praktikplads heraf i offentlig andel i offentlig i alt sektor sektor i pct. --------------------------------------------------------------------- 1985 15.182 1.808 11.9 1986 16.221 1.548 9.5 1987 15.110 1.484 9.8 1988 14.487 1.434 9.9 1989 13.353 1.190 8.9 ---------------------------------------------------------------------

Tabel 4

Antal lærlinge/elever pr. funktionær på handels- og kontorområdet fordelt på virksomhedsstørrelse inden for udvalgte brancher.

-------------------------------------------------------------------- Virksomhedsstørrelse Brancher -10 10-49 50-199 200- alle -------------------------------------------------------------------- En gros 0.06 0.08 0.05 0.03 0.07 Detail 0.26 0.17 0.11 0.12 0.20 Bank 0.03 0.03 0.01 0.00 0.02 Forsikring 0.01 0.02 0.03 0.03 0.02 Offentlig adm. 0.01 0.04 0.04 0.03 0.03 -------------------------------------------------------------------- Alle brancher 0.10 0.05 0.02 0.02 0.04 --------------------------------------------------------------------

Tabel 5

Antal elever/lærlinge pr. faglært inden for de tekniske fag fordelt på virksomhedsstørrelse inden for udvalgte brancher.

-------------------------------------------------------------------- Virksomhedsstørrelse Branche -10 10-49 50-199 200- alle -------------------------------------------------------------------- Næring/nydelsm. 1.10 2.01 0.10 0.13 0.26 Tekstilindustri 0.16 0.14 0.15 0.08 0.14 Papir/grafisk 0.20 0.19 0.10 0.08 0.14 Træ/møbel 0.19 0.17 0.10 0.08 0.14 Kemisk 0.11 0.07 0.07 0.06 0.07 Jern- og metal 0.33 0.22 0.17 0.14 0.19 Bygge- og anlæg 0.28 0.21 0.10 0.08 0.21 Hotel- og rest. 0.27 0.66 0.63 0.27 0.49 -------------------------------------------------------------------- Alle brancher 0.33 0.25 0.14 0.13 0.20 --------------------------------------------------------------------

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der

indebærer, at elever, der har gennemført 1. år på en erhvervsskole,

sikres ret til en praktikplads efter følgende retningslinjer

1) Elever, der har gennemført 1. år på en erhvervsskole, har krav på en praktikplads senest 2 måneder efter at have afsluttet 1. år.

2) Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ændres, så arbejdsgiverne kommer til at betale et beløb, således at Arbejdsgivernes Elevrefusion helt eller delvis kan finansiere aflønningen af eleverne i praktikperioden.

3) Erhvervsskolerne pålægges at være mere opsøgende med hensyn til at fremskaffe praktikpladser, således at optagelse af elever på erhvervsskolerne kommer til at svare til det antal praktikpladser, der kan fremskaffes i området.

4) I det omfang der ikke er tilstrækkeligt med praktikpladser i den private og den offentlige sektor, skal der oprettes et antal praktikpladser på værkstedsskoler i tilknytning til et antal erhvervsskoler.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det er en almindeligt tilbagevendende begivenhed, at der mangler praktikpladser. I år mangler således 8.537 af de 36.598 unge, der afsluttede basisåret i juni 1989, en praktikplads pr. 1. september 1989. Samtidig er der kun 10.930, der har fået en praktikplads. Hovedparten af de øvrige unge er gået til anden uddannelse eller videre uddannelse. Ud over de 8.537 fra juni 1989, der ikke har fået praktikplads, er der adskillige, der har afsluttet basisuddannelsen tidligere, der stadig er uden praktikplads.

Det viser, at de forskellige forsøg på at skaffe flere praktikpladser ved hjælp af de gamle metoder ikke er tilstrækkelige. Det gælder f.eks. kampagner, hvor virksomhederne opfordres til at tage flere paktikelever. Der skal tilsyneladende anvendes mere kontante metoder.

Kvotaordninger er i den forbindelse blevet foreslået, og sådanne vil formentlig være udemærkede, hvis der er tale om frivillige foranstaltninger. Derimod kan tvungne ordninger, hvor en arbejdsplads pålægges at ansætte et antal praktikelever i forhold til antallet af faglærte, virke uheldigt for praktikeleverne. Det skyldes, at arbejdsgiverne i nogle tilfælde ikke er villige til at antage elever. I en sådan situation kan der stilles et stort spørgsmålstegn ved det uddannelsesmæssige indhold i et praktikophold.

Ved derimod at anvende gulerod/pisk-princippet ved, at alle arbejdsgivere kommer til at betale til de arbejdsgivere, der vil antage elever, ligger der en klar tilskyndelse til at antage flere elever. Det sker uden tvang, og det sker med en klar økonomisk tilskyndelse.

Det er først og fremmest virksomheder og forretninger med mange ansatte, der svigter i forbindelse med at tilbyde praktikpladser. Til gengæld er de små virksomheder og forretninger mere villige til at antage praktikelever. Da det samtidig ofte er de mindre virksomheder, der kan have svært ved økonomisk at antage flere elever, vil det være naturligt at lade de større virksomheder betale til Arbejdsgivernes Elevrefusion, sådan at de mindre virksomheder, der er villige til at antage elever, økonomisk kan overkomme det.

Den offentlige sektor er i dag mindre villig til at antage praktikelever. Det problem kan der eventuelt rettes op på, ved at der med kommunerne aftales, at der inden for en kommunes område antages et bestemt antal elever. Med andre ord skal der ikke være tale om, at den enkelte arbejdsplads skal antage et bestemt antal, kun at kommunen som helhed forpligter sig hertil.

Det er svært at skønne over, hvor meget bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion skal øges. På baggrund af tidligere erfaringer vil der formentlig være brug for op mod 1 mia. kroner, som kan bruges som tilskud til arbejdsgivere, der antager praktikelever. Forslagsstillerne går her ud fra den forudsætning, at der er 10-12.000, der står uden praktikplads. Det offentlige får også ekstraudgifter, når der skal antages flere elever. Disse merudgifter svarer slet ikke til de besparelser, som der opnås ved nedgang i bistandshjælp. Derfor vil forslaget som helhed indebære en besparelse for det offentlige.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Forslaget betyder, at de elever, der afslutter efg-basisåret efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, og de elever, der afslutter 1. år efter lov om erhvervsuddannelser, har krav på en praktikplads senest 2 måneder efter at have afsluttet første år.

Ad 2

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere kommer til at betale, uanset om de ansætter praktikelever eller ikke gør det. Det må være rimeligt, idet stort set alle arbejdsgivere senere hen får glæde af, at unge får en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor er det rimeligt, at de arbejdsgivere der ikke antager praktikelever, betaler til de arbejdsgivere, som antager praktikelever. Hvor stort et beløb arbejdsgiverne skal betale til Arbejdsgivernes Elevrefusion, og hvor meget Arbejdsgivernes Elevrefusion skal dække af praktikelevens løn, afgøres af, hvor skæringspunktet ligger for, hvornår alle eller i det mindste stort set alle elever har fået praktikplads.

Ad 3

Uanset at erhvervsskolerne i dag anvender en del ressourcer til at skaffe elever praktikplads, og at der er afsat flere midler i 1989 end i 1988, forekommer det rimeligt, at denne side af skolernes virksomhed opprioriteres yderligere. Det hænger bl.a. sammen med, at skolerne har særlig gode forudsætninger for at kende, hvilke praktikpladser der er i området, og hvilke praktikpladser og elever der passer sammen. I den nuværende situation, hvor der er elever, der har afsluttet første år for f.eks. et halvt eller et helt år siden, er det vigtigt, at erhvervsskolerne føler en forpligtelse til at skaffe de pågældende elever en praktikplads. Netop den gruppe, som ikke umiddelbart får en praktikplads, kan let risikere at komme til at tilhøre den restgruppe, der aldrig får en erhvervsuddannelse. Derfor skal erhvervsskolerne for netop denne gruppe lave kurser og indføre særligt opsøgende arbejde, så de pågældende elever får mulighed for at få en praktikplads.

Ad 4

Uanset at forslagene i punkt 2 og 3 skulle sikre, at elever får praktikplads, vil der formentlig i perioder og inden for bestemte områder være elever, der ikke vil kunne opnå en praktikplads. Dette er baggrunden for, at der foreslås oprettet et antal praktikpladser på værkstedsskoler i tilknytning til et antal erhvervsskoler. Ellers kan det blive svært at tilgodese forslaget i punkt 1 fuldt ud.

Ingen

Nr BSF 9

Forslag til folketingsbeslutning om ret til praktikplads

Fremsat af Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Birthe Hansen (SF) Inger Harms (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Rahbæk Møller (SF) Holger K. Nielsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 24. oktober 1989