Legislator Case Law & Legislation
198916K00185 DK

1989 BRL 185 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG FOTOGRAFILOVEN (VEDERLAGSORDNING FOR UINDSPILLEDE BÅND) NR L 185 1989-90, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over lovforslag 1989 185 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Forbrugerrådet,

Kassetteudvalget,

Nordisk Copyright Bureau,

Sammenslutningen af Leverandørforeninger og

Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark.

Herefter ønsker et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) at udtale følgende

Mindretallet beklager, at det ikke har været muligt at samle et flertal bag lovforslaget, som ville have fjernet nogle åbenbart urimelige forhold, og som via skatter, moms, afgifter m.v. ville have givet staten betydelige indtægter.

Mindretallet har noteret sig, at kulturministeren i forbindelse med lovforslagets behandling har givet tilsagn om i folketingsåret 1990-91 at fremsætte et lovforslag om en vederlagsordning for blanke bånd.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at spørgsmålet om indførelse af en blankbåndsafgift bør overvejes nøje og skal i denne forbindelse erindre om, at blandt andet Sammenslutningen af Leverandørforeninger i skrivelse af 28. februar 1990 har henledt opmærksomheden på en række uhensigtsmæssige forhold vedrørende indførelse af en blankbåndsafgift, og at Forbrugerrådet i skrivelse af 12. marts 1990 har påpeget nogle problemer i lovforslaget, som bør undersøges nærmere. Mindretallet har noteret, at kulturministeren i forbindelse med lovforslagets behandling har givet tilsagn om at undersøge mulighederne for allerede i næste folketingsår at fremsætte lovforslag om en vederlagsordning for blanke bånd.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) erkender den vanskelige situation, adskillige kunstnere er i på grund af piratkopiering af deres produkter. Mindretallet vil gerne være med til at skaffe penge til denne gruppe mennesker. Imidlertid mener vi ikke, at løsningen ligger i ordninger, der vil øge grænsehandelen med bånd. Fjernelsen af afgiften for kort tid siden gav til resultat, at der skete en voldsom stigning i båndkøb i Danmark. Mindretallet er af den opfattelse, at en indførelse af afgiften vil vise resultater den modsatte vej. Mindretallet vil derfor i forbindelse med indførelse af en afgift have et økonomisk loft over dens størrelse, således at grænsehandelen gøres mindst mulig. Loftet bør ligge et godt stykke under de regneeksempler, der fremkom i lovforslagets bemærkninger. Endvidere ønsker mindretallet at se en afgift i sammenhæng med det, der sker i andre EF-lande. Mindretallet vil derfor i forbindelse med det tilsagn, der er givet af ministeren om at tage sagen op i folketingsåret 1990-91, arbejde for en løsning, der dels gavner kunstnernes forhold, dels fastholder båndhandelen på danske hænder.

P. u. v.

Ingerlise Koefoed

formand

Beretning over lovforslag 1989 185 Valid

Nr BRL 185

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og fotografiloven (Vederlagsordning for uindspillede bånd)

Nr L 185 1989-90, 1. samling

Afgivet af Kulturudvalget

Afgivet: 19900531

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →