1989 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER NR L 239 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

2 af udvalget stillede spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og dennes besvarelse heraf samt en oversigt over antallet af praktikpladssøgende elever

Spørgsmål 8

Hvad skønnes den praktikpladskompenserende undervisning at koste, gerne belyst ved nogle eksempler?

Svar

Det forudsættes, at der vil blive tale om »produktionslignende« undervisning i værksteder og på små hold og med en undervisningstid, der vil svare til den normale arbejdstid.

Der vil derfor blive anvendt den takst pr. årselev til de direkte undervisningsudgifter (dvs. lærerløn, løn til værkstedspersonale, materialer og udstyr), der svarer til den takst, der i 1991 vil blive anvendt til den mest udstyrs- og materialekrævende undervisning på lærling- og efg 2. dels-uddannelserne på de tekniske skoler. Det skønnes, at udgifterne vil være tilsvarende på handelsskolerne, idet der her i vidt omfang skal etableres kontor- og butiksværksteder.

Taksten udgør 67.000 kr. pr. årselev.

Fællesudgifterne (husleje, bygningsdrift, administration m.v.) udgør på de tekniske skoler 25.000 kr. pr. årselev og på handelsskolerne 11.000 kr. pr. årselev.

Elevernes godtgørelse i den forøgede skoletid udgør ca. 70.000 pr. årselev.

Udgiften pr. årselev (40 uger) er således 162.000 kr. på de tekniske skoler og 148.000 kr. på handelsskolerne.

Efg 2.dels-uddannelsen varer normalt 3 år (svarende til 135 uger) for de tekniske uddannelser, heraf er ca. 30 uger normal skoleundervisning. Dvs. at den praktikpladskompenserende undervisning maksimalt kan udgøre 105 uger.

På handelsuddannelserne varer Efg 2.del 2 år eller 90 uger, hvoraf 6 uger er normal skoleundervisning. Dvs. at den praktikpladskompenserende undervisning maksimalt kan udgøre 84 uger.

Et maksimalt forløb herefter vil koste pr. elev

tekniske skoler: 425.250 kr. handelsskoler: 310.800 kr.

Der er i disse beregninger ikke taget hensyn til etableringsomkostninger eller behov for skolehjemsophold.

Spørgsmål 11

Der udbedes et skøn over, hvor mange egnede praktikpladssøgende elever, der afslutter basisåret i sommeren 1990, der ikke vil have en praktikplads pr. 1. oktober 1990?

Svar

Det skal indledningsvis nævnes, at lovforslaget er tænkt som en nødløsning, der skal bringes i anvendelse, såfremt det ikke i forbindelse med kampagner, initiativer fra de faglige udvalg m.v. lykkes at fremskaffe det tilstrækkelige antal praktikpladser.

Det kan oplyses, at af den årgang, der afslutter basisuddannelsen i juni 1990, var 13.827 den 1. maj 1990 registreret som praktikpladssøgende.

Frem til 1. september 1990 forventes antallet af praktikpladssøgende som følge af den almindelige tilgang af uddannelsesaftaler reduceret med 4.500 til i alt 9.327 praktikpladssøgende.

Aktion genbesættelse, initiativer fra de faglige udvalg samt opfølgning på Teknikerudvalgets anbefalinger om initiativer, der umiddelbart vil blive iværksat, jf. tillige svar på spørgsmål 6, forventes at reducere antallet af praktikpladssøgende frem til den 1. september med yderligere 6.000.

Herudover skal nævnes, at kommunerne pr. 1. januar 1991 etablerer godt 7.000 kommunale elevpladser til social- og sundhedshjælpere. Kommunerne vil allerede i løbet af efteråret 1990 begynde ansættelsesproceduren, og ifølge teknikerrapporten forventes initiativet at reducere antallet af lære- og praktikpladssøgende i størrelsesordenen 2.500 pladser.

Endvidere betyder forsvarsforliget, at væsentlig flere unge vil finde beskæftigelse inden for militæret. Alene i 1990 stiger antallet af værnepligtige med 900 årsværk.

Endelig skal nævnes oprettelse af flere pladser på blandt andet HTX med 200 ekstra pladser i 1990.

På den baggrund må det forventes, at behovet for flere pladser til praktikpladskompenserende undervisning ikke bliver nødvendig. Men dette afhænger blandt andet af, i hvilken udstrækning de påtænkte initiativer vil lykkes.

Antallet af praktikpladssøgende elever, der afsluttede basisuddannelsen i 1986, 1987, 1988 og 1989, opgjort pr. 1. maj, 1. september, 1. december og 1. februar

--------------------------------------------------------------------- År Afsluttet maj september december februar basisudd. --------------------------------------------------------------------- 1986 31.810 11.044 5.806 4.311 3.718 i pct. 100 34,7 18,3 13,6 11,8 --------------------------------------------------------------------- 1987 32.618 11.427 6.059 4.483 3.843 i pct. 100 35,0 18,6 13,8 11,8 --------------------------------------------------------------------- 1988 34.872 11.794 7.312 5.667 5.161 i pct. 100 33,8 21,1 16,3 14,9 --------------------------------------------------------------------- 1989 36.532 13.229 8.537 6.467 5.807 i pct. 100 35,9 23,3 17,7 16,1 ---------------------------------------------------------------------

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål og

ministerens besvarelse heraf samt en oversigt over antallet af

praktikpladssøgende elever, udarbejdet af Undervisnings- og

Forskningsministeriet, er medtaget som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker samtidig at understrege, at partiet langtfra betragter lovforslaget som tilstrækkeligt. SF mener ikke, at lære- og praktikpladsproblemet er løst med vedtagelsen af dette lovforslag.

SF betragter lovforslaget som en murbrækker for, at elever, der har gennemført basisåret, nu får ret til en praktikplads eller praktikpladskompenserende undervisning i henhold til lovens § 2, men SF tror ikke på, at loven i sig selv - kombineret med de mange initiativer, som er iværksat på baggrund af teknikerudvalgets forslag - sikrer et tilstrækkeligt antal praktikpladser. SF deler deror heller ikke den optimisme, der ligger i ministerens svar på udvalgets spørgsmål 8, jf. bilaget til betænkningen. SF håber selvfølgelig, at optimismen også holder til efteråret, når der skal ske en vurdering af, hvor mange praktikpladssøgende der skal have praktikpladskompenserende undervisning.

SF frygter, at det regnestykke, som ligger til grund for ministerens optimisme i svaret på udvalgets spørgsmål 11, som er medtaget i bilaget til betænkningen, langtfra kommer til at holde stik, og at ganske mange unge skal have praktikpladskompenserende undervisning, hvilket ikke er realistisk at etablere i stort omfang.

Som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål 11, er en sådan undervisning meget dyr - både for arbejdsgiverne og staten - og når alle er enige om, at det er en nødløsning, burde Folketinget efter SF's opfattelse allerede nu have forhøjet arbejdsgiverbidraget til AER, hvorved de arbejdsgivere, der antager praktikelever, kunne præmieres, mens arbejdsgivere, der ikke gør det, kunne straffes økonomisk. Det er den form for »gulerod-pisk« princip, som SF også tidligere har talt for.

Under alle omstændigheder tror SF ikke, at problemet er løst med vedtagelsen af dette lovforslag. Det kan naturligvis anspore arbejdsgivere til at antage flere praktikelever, men som det fremgår af den oversigt over antallet af praktikpladssøgende elever, der er medtaget i bilaget, drejer det sig om ganske mange pladser, der skal skaffes mere i 1990 end tidligere år.

Endelig vil SF godt understrege problemet vedrørende de praktikpladssøgende fra 1989, som stadig er uden praktikplads. Som det fremgår af oversigten, var det pr. 1. februar 1990 5.807 eller 16,1 pct. For denne ganske store gruppe giver vedtagelsen af dette lovforslag kun ringe forhåbning, når problemerne for dem, der afslutter i 1990, først skal løses.

Men uanset disse kritiske bemærkninger indstiller SF lovforslaget til vedtagelse, idet det vil kunne bruges som murbrækker til at sikre alle, der afslutter basisåret, en praktikplads, hvilket er det helt afgørende for SF.

Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) ønsker at udtrykke skepsis med hensyn til lovforslagets gennemslagskraft, medmindre dansk erhvervsliv selv yder en ekstra indsats for at fremskaffe flere lære- og praktikpladser.

Praktikpladskompenserende undervisning er en nødløsning og bør derfor kun anvendes, hvor alle andre muligheder er udelukket. Centrum-Demokraterne ønsker endvidere at understrege, at unge, der får praktikpladskompenserende undervisning, ikke bør stilles ringere end de unge, der har haft normal praktik i en virksomhed.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er imod loven ud fra det synspunkt, at mindretallet ikke tror på, at dette forsøgsprojekt vil lykkes. Det eneste, der vil ske, er, at der vil blive brugt en del af millionerne i Arbejdsgivernes Elevrefusion til ingen nytte.

Herudover kan det ikke undgås, at der vil komme flere offentlige udgifter på finansloven, når man skal til at indføre hel eller delvis kompetencegivende erhvervsuddannelser på skolerne, idet ekstra lærertimer og specielt udstyr vil være særlig udgiftskrævende.

I øvrigt er det således, at elever, der udelukkende har gået på skole og taget en uddannelse, efter mindretallets opfattelse ikke vil være de mest eftertragtede på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Erhvervslivet vil naturligvis helst tage elever, der har været i erhvervslivet tidligere.

Uddannelserne er kunstige, og hvis det endelig lykkes at presse arbejdsgivere til at tage nogle ekstra lærlinge, vil der naturligt i den anden ende komme flere af de uddannede ud i arbejdsløshed.

Når der er et vist antal arbejdstimer i samfundet, bliver der ikke pludselig flere ved indførelsen af denne lov. Konklusionen vil derfor være, at antallet af arbejdsløse med en uddannelse vil stige.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 239

Betænkning over Forslag til lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser

Nr L 239 1989-90, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19900525