1989 BTL 234 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (AFREGNING AF INDKOMSTSKAT OG KIRKELIGE AFGIFTER MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE) NR L 234 1989-90, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet er imod en ændring af kildeskatteloven, idet man ikke finder grund til at fremskynde afregningen af indkomstskat og kirkelige afgifter mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. Endvidere finder mindretallet ikke, at indenrigsministeren bør have kompetence til at udsætte betalingen, når efterreguleringen er i statens favør. Ved at udsætte tilbagebetalingen af forskelsbeløb vedrørende 1989, der skulle betales 1. november 1990, gives der indirekte et tilskud til de berørte kommuner og amtskommuner.
I lovforslaget er nævnt, at (amts)kommmunerne set under eet vil få en likviditetsfordel, idet forskelsbeløbet efter forslaget skal udbetales på een gang i stedet for delvis at strække sig over 36 måneder.
Fremskridtspartiet frygter under henvisning til de alt for løse aftaler, regeringen har indgået med kommunerne og amterne den 8. og 9. maj 1990 vedrørende 1991, at dette lovforslag vil give en kunstigt forbedret likviditet, uden at det medfører mindre forbrug eller skattelettelser.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Bjørn Poulsen (SF)
Ingen
Nr BTL 234
Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Afregning af indkomstskat og kirkelige afgifter mellem staten, kommunerne og amtskommunerne)
Nr L 234 1989-90, 1. samling
Afgivet af Kommunaludvalget
Afgivet: 19900518