1989 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (BEGRÆNSNING AF ÆGTEFÆLLERS ADGANG TIL FORRENTNING VED ÆNDREDE ANSÆTTELSER M.V.) NR L 228 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Hvor mange skatteydere har allerede gjort brug af den fidus, som ministeren nævner i sit forslag?

Svar

Jeg er ikke bekendt med, at der foregår eller har foregået et bevidst misbrug af kildeskattelovens renteberegningsregler som beskrevet i lovforslaget. De begæringer om en ændret fordeling mellem ægtefæller, som jeg har kendskab til, er fremsat så kort tid efter det pågældende indkomstår, at der tydeligvis ikke har været tale om spekulation i renteberegningsreglerne. Begæringerne har imidlertid afdækket muligheden for misbrug af reglerne.

Spørgsmål 2

Hvor stort er det allerede tabte provenu?

Svar

Jeg mener ikke, at kildeskattelovens renteberegningsregler har medført provenutab som følge af et misbrug som beskrevet i lovforslaget, jf. svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Er ministeren opmærksom på, at lovforslaget ikke lukker for det hul, der er for ægtefæller, der er blevet skilt, og hvor den ene ægtefælle efterfølgende kan gøre krav på en ændret fordeling af fradragene med stor overskydende skat til følge, og hvor den anden ægtefælle får tilsvarende ret? Vil ministeren fremsætte ændringsforslag, således at dette hul lukkes, f.eks. med en modregningsregel, hvor der er tale om store beløb i overskydende skat/restskat?

Svar

Jeg mener ikke, at der i lovforslaget er et hul som beskrevet. Lovforslaget giver skattemyndighederne adgang til at nægte at efterkomme en anmodning om en ændret fordeling mellem ægtefæller, der indgives efter 1. juli i året efter indkomståret. I det omfang der foreligger særlige omstændigheder, der efter skatemyndighedernes opfattelse gør ændringen påkrævet, kan en sådan anmodning dog efterkommes, men den overskydende skat, der skyldes denne ændring, vil i så fald ikke blive forrentet i overensstemmelse med de normale forrentningsregler, dvs. der sker ingen forrentning med 1 pct. pr. måned.

Selv om skattemyndighederne i forbindelse med en skilsmisse accepterer en ændret fordeling mellem ægtefællerne/de tidligere ægtefæller, vil disse således ikke efter forslaget få en rentefordel ved den ændrede fordeling.

Spørgsmål 4

Vil et separeret eller skilt ægtepar have et retskrav over for hinanden på at få ændret tidligere års selvangivvelser (5/3 år tilbage), såfremt de mens ægteskabet bestod ikke havde fordelt rentefradragene i overensstemmelse med f.eks. den tinglyste ideelle anpart (debitor på lån)?

Svar

Lovforslaget omhandler ægtefællers eller tidligere ægtefællers krav over for skattemyndighederne på at få ændret deres indkomstansættelser m.v. for indkomstår, hvori de blev beskattet som samlevende. Det er uden betydning for den foreslåede § 62 A, stk. 5, om ægtefællerne på tidspunktet for anmodningen om ændret fordeling er blevet separeret eller skilt, idet »ægtefæller« i bestemmelsen refererer til det pågældende indkomstår. Spørgsmålet må således besvares benægtende, medmindre der foreligger »særlige omstændigheder« som nævnt i bestemmelsen.

Det bemærkes, at forslaget ikke tager stilling til indbyrdes retskrav mellem ægtefællerne, men alene omhandler forholdet til skattemyndighederne.

Spørgsmål 5

Hvordan går det for ægtefæller, der den 2. maj 1990 eller senere har fremsat anmodninger om omfordeling af indkomster m.v., og som har fået denne anmodning imødekommet, uden at nogen af parterne eller skattemyndighederne har været opmærksom på lovforslagets § 2?

Svar

Hvis skattemyndighederne først har imødekommet en anmodning om ændret fordeling mellem ægtefæller i forhold til det selvangivne af indkomster, fradrag, formue eller gæld, mener jeg ikke, at skattemyndighederne efterfølgende vil kunne træffe en ny afgørelse om denne fordeling alene med henvisning til, at man ikke har været opmærksom på lovforslagets § 2.

Sådanne enkeltstående tilfælde vil imidlertid ikke forhindre lovforslaget i at nå sit formål, som er at undgå, at der opstår misbrug af renteberegningsreglerne.

Spørgsmål 6

En udtømmende redegørelse udbedes for, hvordan det foreslåede nye stk. 5, § 62 A, vil fungere i helt andre situationer end det enkelte tilfælde, der er trukket frem i motiverne, som det eneste belæg for det foreliggende lovforslag.

Svar

Den foreslåede § 62 A, stk. 5, giver skattemyndighederne mulighed for at undlade at efterkomme anmodninger om ændret fordeling mellem ægtefæller, hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør ændringen påkrævet. Omvendt kan skattemyndighederne efterkomme anmodninger om ændret fordeling, i det omfang sådanne særlige omstændigheder måtte være til stede.

Bestemmelsen giver således skattemyndighederne mulighed for at imødegå forsøg på misbrug af kildeskattelovens renteberegningsregler i form af anmodninger om ændret fordeling, der indgives for at opnå en rentefordel. I de tilfælde, hvor der gives tilladelse til ændret fordeling, vil forslagets regler bevirke, at der ikke i tilgift tilfalder ægtefællerne en rentefordel.

Spørgsmål 7

Udvalget udbeder sig kommissorium for og nedsættelsesdato samt sammensætning af den i bemærkningerne omtalte renteharmoniseringsarbejdsgruppe.

Svar

Renteharmoniseringsgruppen er nedsat i marts 1979 og forventer at afslutte sit arbejde i løbet af sommeren 1990. Arbejdsgruppens kommissorium vedlægges som bilag. Renteharmoniseringsgruppen består pr. 15. maj 1990 af følgende personer

Formand: Konsulent Jan Steen Jensen, Told- og Skattestyrelsen.

Fuldmægtig Claus Wilhjelm, Indenrigsministeriet.

Fuldmægtig William Winther Sørensen, Skatteministeriet.

Kontorchef Mogens Fjellerup, Told- og Skattestyrelsen.

Fuldmægtig Ulla Lund, Budgetdepartementet.

Kontorchef Bjørn Olsen, Rigsrevisionen.

Toldinspektør Erik Sejer Riis, Told- og Skattestyrelsen.

Ekspeditionssekretær Lene Hansen, Kommunernes Landsforening.

Sekretariatet består af fuldmægtig Kirsten Skovgaard Christensen, Skatteministeriet, og fuldmægtig Jens William Grav, Skatteministeriet.

Spørgsmål 8

Kan der også opstå problemer på andre felter - og i bekræftende fald hvilke - som følge af den manglende harmonisering af rentesatser og forskellige rentefradragsregler (herunder rentefradragsværdi)?

Svar

Den renteharmoniseringsgruppe, som er omtalt i bemærkningerne til ovennævnte lovforslag, har netop til opgave at gennemgå problemer omkring skattesystemets renteberegningsregler. Det er således ikke hensigtsmæssigt at forsøge at besvare nærværende spørgsmål, før renteharmoniseringsgruppens arbejde er afsluttet.

Spørgsmål 9

Forudsætter grundideen i den fidus, som lovforslaget vil bekæmpe, at der går megen tid fra, at man undfanger ideen, og til, at man profiterer af den, og i benægtende fald, hvor lang tid skal der i praksis regnes med?

Svar

Muligheden for misbrug af kildeskattelovens renteberegningsregler som beskrevet forudsætter, at ægtefællerne har foretaget en deling af kapitalindkomst, som er i strid med kildeskattelovens §§ 24 A, 25 A og 26 A, og at ægtefællerne efterfølgende anmoder om at få denne fordeling rettet. Hvis ægtefællernes fordeling for tidligere indkomstår er i overensstemmelse med kildeskattelovens regler, forudsætter et misbrug således, at ægtefællerne først på oplysningskortene eller selvangivelserne for indkomståret fordeler i strid med reglerne i kildeskatteloven og senere anmoder om en ændret fordeling.

Hvis renterne af den overskydende skat på 1 pct. pr. måned og tillægget til den oveskydende skat på 4 pct. skal overstige tillægget til restskatten på 7 pct., skal der gå ca. 3 måneder fra den 1. oktober i året efter indkomståret, før arrangementet begynder at give overskud.

Hvis ægtefællernes kapitalindkomst i tidligere indkomstår har været fordelt i strid med kildeskattelovens førnævnte regler, kan ægtefællerne umiddelbart udnytte reglerne ved at kræve fordelingen i tidligere indkomstår rettet.

Spørgsmål 10

Hvor mange tilfælde fra det praktiske liv har eller kan skatteministeren skaffe sig kendskab til, hvor man i praksis har benyttet sig af den konstruktion, som ministeren nu vil særlovgive med, så skattelovsjunglen yderligere forbistres?

Svar

Af mit svar på spørgsmål nr. 1 stillet den 3. maj 1990 af Folketingets Skatteudvalg, bilag 1, fremgår, at jeg ikke er bekendt med, at der foregår eller har foregået et bevidst misbrug af kildeskattelovens renteberegningsregler som beskrevet i lovforslaget. Jeg har endvidere ingen grund til at tro, at jeg kan skaffe mig kendskab til konkrete tilfælde af misbrug.

Spørgsmål 11

En udførlig redegørelse udbedes for, hvordan de foreslåede regler og andre sambeskatningsbestemmelser gælder i forhold til personer, der lever i registreret partnerskab.

Svar

I henhold til lov nr. 272 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, § 3, stk. 1, har registreret partnerskab med enkelte undtagelser samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. Lovforslaget giver således ingen særskilte vanskeligheder i forhold til personer, der lever i registreret partnerskab.

Spørgsmål 12

Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 3 indebærer, at separerede/skilte ægtepar er omfattet af lovforslagets bestemmelser om, at der ikke kan foretages ændringer mellem ægtefællers selvangivne beløb for de år, hvor ægteskabet har bestået?

Svar

Jeg kan bekræfte, at svaret på spørgsmål 3 indebærer, at separerede/skilte ægtepar er omfattet af lovforslaget, således at skattemyndighederne kan nægte at efterkomme en anmodning om en ændret fordeling mellem de pågældende skattepligtige, hvis anmodning indgives efter 1. juli i året efter indkomståret. Også for separerede eller skilte ægtepar gælder imidlertid, at anmodning kan efterkommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør ændringen påkrævet.

Skattedepartementet

K O M M I S S O R I U M

Arbejdsgruppens opgave er at undersøge mulighederne for en forenkling og harmonisering af bestemmelserne om morarenter og rentegodtgørelser inden for skatte- og afgiftsområdet. I den forbindelse skal gruppen overveje en begrænsning af antallet af rentesatser inden for området, således at der for fremtiden alene arbejdes med ganske få fælles satser for morarente og rentegodtgørelse, herunder f.eks. en ankemorarentesats for restancer, som hidrører fra skyldnerens egne skatter (B-skat og restskat m.v.), og en anden og nogte højere sats for restancer vedrørende skatte- og afgiftsbeløb, som skyldneren har opkrævet for det offentlige (A-skat og moms m.v.). I sammenhæng hermed skal gruppen undersøge, hvilken forenkling det vil indebære, og hvilke virkninger det i øvrigt vil have, hvis man ophæver fradragsretten for morarenter på de enkelte områder inden for skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der i dag er en sådan fradragsret.

Det skal endvidere undersøges, om det for dele af området vil være hensigtsmæssigt at indføre et rentes renteprincip, og det skal overvejes om man kan undergive satserne for morarente og godtgørelse en automatisk regulering, f.eks. på grundlag af udviklingen i markedsrenten. Gruppen skal herudover behandle spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt renten skal påløbe, og hvornår den skal forfalde til betaling.

Arbejdsgruppen skal endelig overveje, om der bør ske ændring af reglerne om procenttillæg til restskat og procentgodtgørelse til overskydende skat under hensyn til den nære sammenhæng, der er mellem disse regler og reglerne om morarente og rentegodtgørelse.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Disse spørgsmål er sammen med ministerens besvarelser

heraf optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Løvig Simonsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 228

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat) (Begrænsning af ægtefællers adgang til forrentning ved ændrede ansættelser m.v.)

Nr L 228 1989-90, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19900523