1989 BTL 204 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DE KOMMUNALE STYRELSESLOVE NR L 204 1989-90, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Kommunernernes Landsforening og Københavns Magistrat, overborgmesteren.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet skal bemærke, at man finder dette lovforslag komplet overflødigt. Under udvalgsarbejdet har Socialdemokratiet stillet en lang række spørgsmål til indenrigsministeren i håbb om herigennem at få afdækket behovet og begrundelsen for en skærpelse af tilsynsmyndighedens beføjelser over for kommunerne.
Ministerens svar har efter mindretallets bedste overbevisning ikke sandsynliggjort et sådant behov, hvorfor man finder lovforslaget rent ideologisk begrundet fra ministerens side. Mindretallet finder også, at lovforslaget er bureaukratisk og udtryk for uberettiget mistillid til det kommunale selvstyre.
Socialdemokratiet finder inden som helst grund til at ændre den hidtidige retstilstand vedrørende annulationsbeføjelserne, som blev lovfæstet så sent som i 1984 efter meget grundige overvejelder i et udvalg, nedsat af Indenrigsministeriet.
Den enkelte borgers retsbeskyttelse bør fortsat varetages af domstolene i de tilfælde, hvor der ikke i pågældende sagsomræde er lovfæstet en speciel ankemyndighed.
Efter partiets opfattelse er domstolene på grund af deres uafhændighed meget bedre egnet til at udføre disse opgaver end de kommunale tilsynsmyndigheder.
Efter lovforslaget vil tilsynsmyndigheden komme til at virke som ankeinstans for en borger, der mener, at en kommunalbestyrelse har truffet en uheldig beslutning i en sag, vedkommende er part i. Mindretallet finder en sådan statusændring umotiveret, uheldig og betænkelig. Ministeren har heller ikke givet noget tilfredsstillende bud på, hvordan de skærpede regler fremover skal administreres.
Lovforslaget er desuden helt i strid med regeringens og Folketingets gentagne erklæringer om afbureaukratisering og decentralisering, jf. de seneste ændringer i den kommunale styrelseslov (lov nr. 220 af 5. arpil 1989 og lov nr. 729 af 2. december 1989).
Der er brug for samarbejde mellem staten/indenrigsministeren og kommunerne og ikke for provokationer fra ministerens side.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse.
Mindretallet er principielt enig i, at tilsynsmyndigheden tillægges den i lovforslaget fastsatte mulighed for suspension ud over de muligheder, der i er i dag, men udvalgsarbejdet og de svar, som indenrigsministeren har givet udvalget, har frataget mindretallet lysten til på nuværende tidspunt at være medansvarlig for lovens vedtagelse. Svarene fra indenrigsministeren har været fyldt med ideologiske holdninger, som gør, at Socialistisk Folkeparti ikke vil tage et medansvar for, at den nuværende regering skal administrere en sådan ny mulighed for ideologisk krigsførelse i forhold til beslutninger taget i folkevalgte organer såsom amtsråd og byråd. Tilsynsrådenes sammensætning med amtmanden som formand har også betydning for, at Socialistisk Folkeparti ikke kan stemme for lovforslaget ved 3. behandling. Endelig må det konstateres, at hensynet til privatøkonomiske interesser langt overskygger spørgsmålet, om der er handlet lovligt eller ej hos de besluttende folkevalgte organer.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S)) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Bjørn Poulsen (SF)
Ingen
Nr BTL 204
Betænkning over Forslag til lov om ændring af de kommunale styrelseslove
Nr L 204 1989-90, 1. samling
Afgivet af Kommunaludvalget
Afgivet: 19900510