1989 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN NR L 202 1989-90, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Akademisk Centralorganisation,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Lærergruppe ved HTX Aarhus Tekniske Skole og

Odense Tekniske Skole.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker erhvervsuddannelserne styrket og finder det væsentligt, at revisionen af de grundlæggende erhvervsuddannelser fra marts 1989 følges op af en revision af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse uddannelser bør for de unge være lige så attraktive uddannelsestilbud som de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser og bør for erhvervslivet være grundlaget for tilgang af en kvalificeret arbejdskraft med en både teoretisk og praktisk baggrund på højt niveau.

En bevidst og målrettet styrkelse af erhvervsuddannelserne er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den skærpede internationale konkurrence, der bl.a. følger af EF's indre marked og opbruddet i Østeuropa.

Desværre har regeringen valgt i særlig grad at lade sin nedskæringspolitik ramme erhvervsuddannelserne. Såfremt 1989-bevillingerne til handelsskoler og tekniske skoler var blevet fremført til 1990, reguleret med finanslovens almindelige løn- og prisudvikling, ville den samlede finanslovsbevilling have været på 4.334 mio. kr. i 1990. Imidlertid gennemførte regeringen en række nedskæringer i bevillingerne, nemlig

mio. kr. Lønsumsbesparelse 103,8 Manglende fuld kompensation for arbejdstidsnedsættelsen 25,0 Generel årlig reduktion af bevillingsrammerne (2,2 pct.) 90,5 Ikke nærmere specificerede besparelser 26,7 Overførsel til åbne uddannelser 141,3 ----- Total 387,3 -----

eller en reduktion fra 1989 til 1990 på 8,9 pct. Hertil kommer, at regeringen valgte først at meddele skolerne denne reduktion den 22. december 1989 med besked om, at den skulle have virkning fra den 1. januar 1990. Denne betydelige reduktion af bevillingerne og det uanstændigt korte varsel, hvormed den blev meddelt, undergraver i betydeligt omfang mulighederne for at sikre det danske samfund de fordele, der ellers er tilsigtet med reformen af erhvervsuddannelserne.

Lovforslaget åbner mulighed for, at der i et vist omfang kan indføres brugerbetaling for eleverne for så vidt angår undervisningsmidler og fotokopier til undervisningsbrug. Socialdemokratiet har i forbindelse med det generelle lovforslag herom (L 141) taget stærkt afstand fra denne bestemmelse. Argumentationen skal derfor ikke gentages her, men partiets afstandtagen fra bestemmelsen er uændret.

Med lovforslaget understreges, at de erhvervsgymnasiale uddannelser er rene skoleuddannelser og den tidligere erhvervskompetence, der oparbejdes gennem HHX (og som gav arbejdsløse HHX'ere adgang til dagpenge på dimittendsats) er fjernet. Den årlige besparelse herved anslås af Undervisnings- og Forskningsministeriet til 90 mio. kr. Socialdemokratiet er modstander af denne ændring og mener, at erhvervskompetencen i stedet bør udvides til også at omfatte HTX. Inden for en overskuelig årrække vil der opstå mangel på unge uddannelsessøgende. Derfor vil der være behov for, at HTX'ere og HHX'ere har en formel erhvervskompetence, der giver dem mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Med erhvervsuddannelsesloven tilstræbtes en reel ligestilling mellem de to adgangsveje (skoleadgangsvejen og praktikadgangsvejen). Socialdemokratiet tillægger det afgørende betydning, at denne ligestilling også sikres i den daglige administration, og at sammenhængen med erhvervsuddannelserne fastholdes ved, at adgangsvejene til en erhvervsgymnasial uddannelse er gennem 2. og eventuelt tillige 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne, som det f.eks. gælder inden for handels- og kontorområdet.

Socialdemokratiet tillægger det endvidere afgørende betydning, at der med de erhvervsgymnasiale uddannelser sikres såvel adgang til videregående uddannelse som indsigt i en række almene fag, herunder samfundsmæssige forhold. Man har noteret sig ministerens tilsagn om, at uddannelsesbekendtgørelserne (indeholdende bl.a. uddannelsernes fagrække og timetal) for de to nye gymnasiale uddannelser, HTX og HHX, vil blive tilsendt Folketingets Uddannelsesudvalg, når de nødvendige procedurer med indhentning af indstillinger er gennemført, og inden bekendtgørelserne udsendes.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet er af den opfattelse, at de gymnasiale ungdomsuddannelser, der indeholder 2 såkaldte højniveaufag, skal være 3-årige. Gymnasiet er 3-årigt. HHX er 3-årig. HTX er derimod ifølge lovforslaget kun 21/2-årig. Det betyder, at HTX-uddannelsen vil få mere end svært ved at leve op til formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, hvori det hedder: »Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.« Risikoen ved en 21/2-årig HTX-uddannelse er, at den bliver meget »teknisk« orienteret og i for ringe omfang kommer til at bidrage til de unges »forståelse af samfundet«. Dette er baggrunden for, at SF har stillet ændringsforslag nr. 1-3, hvorefter HTX-uddannelsen i lighed med HHX og gymnasiet bliver 3-årigt.

Mindretallet vil samtidig understrege vigtigheden af, at erhvervsuddannelsesområdet får tilført tilstrækkelig med økonomiske ressourcer. Erhvervsuddannelsesområdet har de senere år oplevet betydelige nedskæringer, hvilket gør det næsten umuligt at gennemføre en forsvarlig undervisning. Det gør i denne forbindelse kun ondt værre, at disse nedskæringer ofte sker med meget kort varsel, hvilket gør planlægning meget vanskelig. Ikke mindst i en situation, hvor reformer skal realiseres, er det vigtigt, at der er tilstrækkelig med ressourcer, og at der er mulighed for at planlægge. Det gælder både for den almindelige erhvervsuddannelsesreform og dette lovforslag.

Mindretallet vender sig også imod forslaget om, at undervisningen ikke under alle omstændigheder er vederlagsfri. Derfor har SF stillet ændringsforslag nr. 4.

Mindretallet er endelig af den opfattelse, at det 1-årige kursus til højere handelseksamen skal bevares uændret. Det er naturligvis ikke det mest hensigtsmæssige, at unge, der ønsker en HHX-eksamen, først tager studentereksamen. Men når unge med studentereksamen efterfølgende ønsker en HHX-eksamen, er det hensigtsmæssigt, at det kan ske på 1 år. Derfor er SF medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 5.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet kan ikke tiltræde de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til det under nr. 5 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF)

Til § 4

1) Paragraffen affattes således

»§ 4. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning opdelt i 2 dele.

Stk. 2. 1. del kan efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren erstattes af den indledende del af en erhvervsuddannelse.«

Til § 5

2) Paragraffen affattes således

»§ 5. Adgang til uddannelsernes 1. del har elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i en gymnasial uddannelse på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever i 1. del, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver samt om, i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i 1. del.

Til § 6

3) I stk. 1 udgår »2. skoleperiode«, og i stedet indsættes: »1. del«.

Til § 15

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og CD)

4) Paragraffen affattes således

Ȥ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling.«

Af et mindretal (CD og SF), tiltrådt af et mindretal (S)

Til § 25

5) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres efter de hidtil gældende regler.«

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Uddannelsernes hovedstruktur er en opdeling i 2 dele, der muliggør skift til og fra en erhvervsuddannelse. Ved skift til en erhvervsgymnasial uddannelse skal hidtidige forløb godkendes, jf. § 4, stk. 2, fordi optagelsen i 2. del ud over egnetheden forudsætter en konkret viden i almene fag. Eleven kan i et vist omfang supplere sig på dette område ved valgfagene i 2. del.

Ændringsforslagene indebærer, at HTX på linie med HHX og gymnasiet bliver 3-årig.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at brugerbetaling bortfalder.

Til nr. 5

Studenter bør fortsat have mulighed for at få dispensation fra det 2-årige forløb, således at de ikke uddannelsesmæssigt stilles ringere, end deres eksamen berettiger dem til.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Else Winther Andersen (V) Inge Dahl Sørensen (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 202

Betænkning over Forslag til lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Nr L 202 1989-90, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19900509