1989 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER VED BESÆTTELSE AF VISSE BESTYRELSESPOSTER I DEN STATSLIGE FORVALTNING NR L 156 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Udvalget udbeder sig en så vidt muligt udtømmende fortegnelse over de i § 1, stk. 1, omhandlede, nu eksisterende forvaltningsmyndigheder, idet det for hver enkelt bedes opgivet, hvilke(n) lov(e) der omhandler den pågældende forvaltningsmyndighed.

Svar

Statsministeriet har anmodet samtlige ministerier om oplysninger om bestyrelser, repræsentantskaber m.v. for statslige myndigheder inden for forretningsområdet, dvs. myndigheder, der er omfattet af Forvaltningsloven, men som ikke er kommunale eller amtskommunale.

Ministerierne har fremsendt nedennævnte oplysninger. Det bemærkes, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at foretage en egentlig gennemgang af de indsendte oplysninger.

Af disse fremgår det, at der i et vist omfang er medtaget nævn, råd og lignende, der alene har til opgave at træffe afgørelser m.v. i konkrete sager. Det er Statsministeriets opfattelse, at lovforslaget alene omfatter statslige forvaltningsmyndigheder i det omfang, ledelsesbeføjelserne i de pågældende myndigheder er henlagt til en bestyrelse eller en tilsvarende kollektiv ledelse. Statslige forvaltningsmyndigheder, der som f.eks. et ankenævn består af en flerhed af personer, som alene har til opgave at træffe afgørelser eller yde rådgivning i konkrete sager, og som således ikke har egentlige ledelsesbeføjelser, er derfor ikke anset for omfattet af forslaget.

Arbejdsministeriet

ATP-fonden. (Lov om arbejdsmarkedets tillægspension, § 21).

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

Arbejdsmarkedets Feriefond. (Ferieloven).

Lønmodtagernes Garantifond. (Lov om Lønmodtagernes Garantifond).

Arbejdsmiljøfonden. (Lov om arbejdsmiljø).

Boligministeriet

Elektricitetsrådet. (Lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977 af lov om elektriske stærkstrømsanlæg).

Bestyrelsen for Danmarks Elektriske Materielkontrol (DEMKO). (Lov om elektriske stærkstrømsanlæg).

Bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). (Lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988).

Bestyrelsen for Ungdomsboligfonden. (Boligministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 af lov om byfornyelse og boligforbedring).

Ungdomsboligfonden må efter Boligministeriets opfattelse betragtes som et organ, hvis forhold svarer til det nedenfor nævnte om Grundejernes Investeringsfond, og derfor ligge på grænsen mellem privat organisation og en statslig forvaltningsmyndighed.

Bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond. (Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986 af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og i lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986 af lov om leje). Justitsministeriet har udtalt som sin opfattelse, at fonden er omfattet af Forvaltningsloven, selv om den er organiseret på privatretligt grundlag.

Bestyrelsen for Landsbyggefonden. (Lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 af lov om boligbyggeri).

Landsbyggefondens forhold svarer til de ovenfor nævnte om Grundejernes Investeringsfond.

Bestyrelsen for Byggeskadefonden. (Lov om boligbyggeri).

Byggeskadefondens forhold svarer som Landsbyggefondens nøje til de om Grundejernes Investeringsfond nævnte.

Arkitektnævnet. (Lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986).

Nævnet vedrørende autoriserede gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre. (Lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger).

Landinspektørnævnet. (Lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977 af lov om landinspektørvirksomhed).

Energiministeriet

Forskningscenter Risø. (Lov om energipolitiske foranstaltninger, nr. 194/76, som ændret ved nr. 304/86).

Finansministeriet

Budgetdepartementet

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. (Lovbekendtgørelse nr. 196 af 2. april 1973).

Statsanstalten for Livsforsikring. (Lov nr. 622 af 21. december 1983).

Administrations- og Personaledepartementet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Fiskeriministeriet

Kongeriget Danmarks Fiskeribank. (Lov nr. 78 af 23. marts 1932, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 15. april 1986).

Forsvarsministeriet

Folk og Værn Udvalget.

Bestemmelserne om udvalgets virke og sammensætning er fastsat ved cirkulære af 1. juli 1989 om Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

Indenrigsministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Industriministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Justitsministeriet

Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. (Akt 378 af 13. juni 1967).

Kirkeministeriet

Bestyrelsen for Præstehøjskolen. (Lov nr. 257 af 26. maj 1976 om Præstehøjskolen).

Direktionen for Pastoralseminariet. (Anordning nr. 414 af 24. august 1975 om Pastoralseminariet).

Bestyrelsen for Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner. Undtages i medfør af § 2, stk. 2.

Kulturministeriet

Repræsentantskabet for Statens Filmcentral. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Bestyrelsen for Statens Filmcentral. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Repræsentantskabet for Det danske Filminstitut. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Bestyrelsen for Det danske Filminstitut. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Uddannelsesrådet på Danmarks Biblioteksskole. (Lov nr. 207 af 22. maj 1985 om Danmarks biblioteksskoler).

Statens Værksteder for Kunst og Håndværks Værkstedsråd. (Vedtægter for Statens Værksteder for Kunst og Håndværk af 10. april 1989).

Statens Kunstfonds repræsentantskab. (Lov nr. 163 af 12. april 1978 om Statens Kunstfond).

Kulturfonden. (Vedtægter for Kulturfonden af 12. januar 1990).

Statens Musikråd. (Bekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987 af lov om musik).

Teaterrådet. (Bekendtgørelse nr. 900 af lov om teatervirksomhed af 15. december 1986).

Bestyrelsen for Erhvervsarkivet. (Lov nr. 217 af 16. juni 1962 om statens overtagelse af den selvejende institution Erhvervsarkivet).

Bestyrelsen for Den Hirschsprungske Samling. (Lov nr. 101 af 19. april 1907 om tilskud til opførelse af bygning og samlingens overgang til statsejendom).

Bestyrelsen for Dansk Landbrugsmuseum. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Bestyrelsen for Jagt- og Skovbrugsmuseet. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Dansk Sprognævn. (Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn af 26. november 1989).

Det Danske Kulturinstitut. (Vedtægter af 26. april 1989).

Den selvejende institution Det Danske Institut i Rom.

Under ministerområdet er der desuden følgende myndigheder, der i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget

Statens Museumsnævn. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Kulturministeriets Udstillingssted Overgaden. (Vedtægter for Udstillingssted Overgaden af 6. juli 1989).

Udstillingsbygningen ved Charlottenborg. (Bekendtgørelse om administration af Udstillingsbygning ved Charlottenborg nr. 168 af 27. august 1987).

Skolerådet for Statens Teaterskole. (Bekendtgørelse nr. 658 af 18. december 1984 om Statens Teaterskole).

Biblioteksskolerådet på Danmarks Biblioteksskole. (Lov nr. 207 af 22. maj 1985 om Danmarks Biblioteksskole).

Skolerådet på Biblioteksskolen i København. (Bekendtgørelse nr. 496 af 11. oktober 1985 om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed og styrelse).

Afdelingsrådet på afdelingen i Aalborg. (Bekendtgørelse nr. 496 af 11. oktober 1985 om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed og styrelse).

Kunstakademiets Arkitektskoles fagråd. (Anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole).

Kunstakademiets Billedkunstskolers fagråd. (Anordning nr. 64 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler).

Kunstakademiets Konservatorskoles fagråd. (Anordning nr. 17 af 14. januar 1977 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole).

Arkitektskolen i Aarhus' Skoleråd. (Anordning nr. 346 af 4. juli 1978 for Arkitektskolen i Aarhus).

Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 584 af 30. november 1989 om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium).

Det Jydske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Anordning nr. 588 af 4. december 1989 om Det Jydske Musikkonservatorium).

Det Fynske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 585 af 30. november 1984).

Nordjysk Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 586 af 30. november 1984).

Det Rytmiske Musikkonservatorium. (Regler endnu ikke udfærdiget).

Komiteen for Internationale Kunstudstillinger. (Vedtægter af 3. april 1973).

Landbrugsministeriet

Skovskolen. (Lov nr. 44 af 16. februar 1966 om uddannelse af skovteknikere).

Landbrugsministeriets forskningsinstitutioner

Statens planteavls forsøg.

Statens husdyrbrugforsøg.

Statens jordbrugstekniske forsøg.

Statens forstlige forsøgsvæsen.

Statens skadedyrlaboratorium.

Statens jordbrugsøkonomiske Institut.

Landbrugsministeriets forskningsinstitutioner er ikke omfattet af specielle love, men alene omfattet af de årlige bevillingslove.

Plantenyhedsnævnet. (Beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 172).

Miljøministeriet

Danmarks Miljøundersøgelser. (Lov nr. 269 af 3. maj 1989).

Danmarks Geologiske Undersøgelser. (Lov nr. 864 af 23. december 1987).

Kampagnesekretariatet for Vor fælles Fremtid.

Bygningsfredningsfonden.

Skatteministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Socialministeriet

Socialforskningsinstituttet. (Lov nr. 184 af 9. maj 1984).

Besættelsestidens ofre. (Lov nr. 475 af 1. oktober 1945).

Den sociale Pensionsfond. (Lov nr. 521 af 28. oktober 1981).

Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem, begge hjemlet i bistandsloven.

De fem statslige konsulentordninger. (Lov om socialbistand). Ordninger for blinde, døve, tunghøre, vanføre, psykisk udviklingshæmmede.

Teknisk Audiologisk Laboratorium i Odense.

Hjælpemiddelcentralen for Blinde og Svagsynede. (Bistandsloven).

Døvefilm/video. (Lov nr. 257 af 1978).

Statsministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Sundhedsministeriet

Danmarks Sygeplejehøjskole.

Styringsgruppe ved forskningscenter for medicinsk bioteknologi. (Undtages i medfør af § 2, stk. 2).

Trafikministeriet

Københavns Frihavn og Stevedoreselskab A/S. (Bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980 af koncession for Københavns Frihavn og Stevedoreselskab A/S til i Københavns Frihavn at udøve frihavnsvirksomhed).

Bestyrelsen for Storebæltsforbindelsen A/S. (Lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt).

Havnerådene for de statslige trafikhavne. (Lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne § 2, stk. 2).

Styrelsen for Bornholmstrafikken. (Lov nr. 272 af 23. maj 1973 om Bornholmstrafikken).

Udenrigsministeriet

Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Industrialiseringsfonden for Østlandene.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene.

Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene.

Ludvig Pretzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse.

Fondet for dansk-islandsk samarbejde. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Fondet for dansk-norsk samarbejde. (Kgl. resolution af 31. december 1968).

Fondet for dansk-svensk samarbejde. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Kulturfonden for Danmark og Finland. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Undervisningsministeriet

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lovbekendtgørelse nr. 401 af 7. juli 1988).

Den påtænkte bestyrelse for Sorø Akademis skole. (Lovforslag nr. 75 om gymnasiet m.v.).

Danmarks Pædagogiske Institut. (Lov om oprettelse af et pædagogisk institut, lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987).

Danmarks Edb-Center for Forskning og Uddannelse. (Aktstykke).

Danmarks Jordemoderskole, Ergo- og fysioterapeutskolerne.

Teknika, jf. lov om teknika. (Lovbekendtgørelse nr. 61 af 5. februar 1987).

Handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger. (Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, lovbekendtgørelse nr. 78 af 15. februar 1988).

Repræsentantskaber ved specialkursus i husholdning ved Århus Universitet, Den Socialpædagogiske højskole og Danmarks Ingeniørakademi.

Uddannelsesråd og optagelsesnævn ved Danmarks Journalisthøjskole. (Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987).

Styringsgruppen for Euronet-Diane Centeret. (Aktstykke nr. 167 af 14. januar 1981).

Styringsgruppen for Forskerakademiet. (Aktstykke nr. 290 af 13. august 1986).

Bestyrelsen for Dansk Rumforskningsinstitut. (Aktstykke nr. 176 af 12. marts 1986).

Bestyrelsen for Det Danske Center for Menneskerettigheder. (Aktstykke nr. 287 af 23. juni 1987).

Bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm. (Lov nr. 84 af 8. marts 1978 om oprettelse af et forskningscenter ved Hørsholm).

Bestyrelsen for Center for Freds- og Konfliktforskning. (Aktstykke nr. 345 af 22. maj 1984).

Handelsskolerne og de tekniske skoler. (Både gældende lov og lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, der træder i kraft den 1. januar 1991).

Handelsskolerne og de tekniske skoler henregnes ikke i øjeblikket til den offentlige forvaltning, men der forventes i løbet af 1990 fastsat regler, hvorefter erhvervsskolerne bliver omfattet af forvaltningsloven m.v.

Økonomiministeriet

Danmarks Statistik. (Lov nr. 196 af 8. juni 1966).

Danmarks Nationalbank. (Lov nr. 116 af 7. april 1936, reglement af 20. marts 1942 og kgl. resolution af 31. marts 1960). Undtages i medfør af § 2, stk. 2.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes tilstille udvalget en liste over, hvilke institutioner lovforslagets § 1, stk. 2, omfatter.

Svar

Det bemærkes, at svarene indhentet fra ministerierne omhandler institutioner, der eventuelt efter forhandling vil kunne inddrages under lovens bestemmelser.

Arbejdsministeriet

Specialarbejderskolerne, der både har en skolebestyrelse og et repræsentantskab, som vil kunne blive omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, jf. lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Boligministeriet

Boligtrivsel i Centrum.

Energiministeriet

Dansk Olie og Naturgas A/S,

Dansk Naturgas A/S,

Dansk Olie- og Gasproduktion A/S,

Dansk Olierør A/S,

Dansk Olieforsyning A/S,

Repræsentantskabet for Dansk Olie og Naturgas, Vindmølle Garanti A/S og

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Finansministeriet

Budgetdepartementet

I/S Datacentralen af 1959,

Sønderjyllands Investeringsfond og

Sønderjyllands Lånekasse.

Administrations- og Personaledepartementet: Ingen institutioner.

Fiskeriministeriet

Ingen institutioner.

Forsvarsministeriet

Ingen institutioner.

Indenrigsministeriet

Civilforsvarsforbundet.

Industriministeriet

8 maskinmesterskoler.

Kogtved Søfartsskole.

Skoleskibet Georg Stage.

Rønne Skipperskole.

Skagen Skipperskole.

Danmarks Turistråd.

Svendborg Søfartsskole undtages fra loven i medfør af § 2, stk. 2.

Justitsministeriet

91 retshjælpsinstitutioner af i alt 96 i 1989 fik den overvejende del af deres virksomhed dækket af statslige midler, og retshjælpsinstitutionerne må på den baggrund antages at ville blive omfattet af § 1, stk. 2, forudsat der ikke er sket væsentlige ændringer i tilskudsandelen for de enkelte institutioner.

Justitsministeriet har desuden oplyst, at Lovforslagets § 1, stk. 1, inden for Justitsministeriets område omfatter tillige Det Kriminalpræventive Råd, det vil sige en tilføjelse til besvarelsen af 2. marts.

Kirkeministeriet

Ingen institutioner.

Kommunikationsministeriet

De koncessionerede telefonselskaber (KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland A/S).

Kulturministeriet

Kulturfonden,

Landsarkivet for Dansk Amatørmusik,

Dansk Musik Informations Center,

Dansk Institut for Elektroakustisk Musik,

Kunstindustrimuseet,

Selskabet til udgivelse af Dansk Musik på Fonogram og Videogram, Gl. Estrup,

Dansk Landbrugsmuseum,

Handels- og Søfartsmuseet,

Musikhistorisk Museum & Carl Claudius' Samling,

Naturhistorisk Museum,

Teaterhistorisk Museum,

Orlogsmuseet,

Museumshøjskolen,

Folkebibliotekernes Depotbibliotek,

Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek,

Kvinfo,

Alle folkehøjskoler,

Landbrugsskoler,

Husholdningsskoler,

Efterskoler,

Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenoplysning.

Man skal henlede opmærksomheden på, at de på listen opførte institutioner i henhold til lovforslagets andre bestemmelser kan falde uden for lovens område, bl.a. folkehøjskolerne, landbrugsskolerne, husholdningsskolerne og efterskolerne, der falder udenfor p.g.a. § 2.

Landbrugsministeriet

Ingen institutioner.

Miljøministeriet

Ingen institutioner.

Skatteministeriet

Dansk Tipstjeneste A/S.

Socialministeriet

Ingen institutioner.

Statsministeriet

Ingen institutioner.

Sundhedsministeriet

Ingen institutioner.

Trafikministeriet

Har oplyst følgende: »Dampskibsselskabet Øresund A/S og Skandinavisches Reiseburo GmbH. I begge selskaber besidder DSB 100 pct. aktieposter.

Sidstnævnte selskab besidder i nedennævnte selskaber aktieposter som anført

- Danmarksbyrån AB 100 pct.

- DSB Voyages SARL 100 pct.

- Reiseburo Norden 50 pct.

- Koncessionerede privatbaneselskaber

Offentligt tilskud i pct. af Statsandel budgetterede af aktie- udgifter kapital 1990 --------------------------------------------------------------------- Lollandsbanen 50,0 45,1 Helsingør-Hornbæk-Gilleleje jernbane 54,0 73,1 Gribskovbanen 60,9 57,1 Hillerød-Frederiksværk- Hundested jernbane 57,4 41,0 Lyngby-Nærum jernbane 34,5 56,4 Østsjællandske jernbane 44,9 59,5 Odsherreds jernbane 50,0 54,4 Høng-Tølløse jernbane 50,0 55,5 Skagensbanen 67,7 34,4 Hjørring Privatbaner 57,3 18,7 Hads-Ning Herreders jernbane 0,0 31,8 Vestbanen 53,0 38,8 Vemb-Lemvig-Thyborøn jernbane 70,4 46,9 ---------------------------------------------------------------------

Det bemærkes, at statens andel af aktiekapital kun for tre baners vedkommende overstiger 60 pct. For så vidt angår offentligt tilskud er det kun i eet tilfælde på over 60 pct. af de samlede udgifter i 1990. Det skyldes primært, at den pågældende bane modtager et ekstraordinært anlægstilskud i indeværende år.

- Det danske Luftfartselskab A/S (DDL). Selskabet udfører luftfartsvirksomhed i henhold til koncession udstedt af trafikministeren. Staten ejer 50 pct. af aktierne. Selskabet ledes af en bestyrelse og et repræsentantskab, hvoraf halvdelen af medlemmerne udpeges af Trafikministeriet, den anden halvdel vælges ved direkte valg på selskabets generalforsamling.

- Endelig skal opmærksomheden henledes på det af trafikministeren den 7. marts 1990 fremsatte lovforslag om Københavns Lufthavne A/S, idet det i lovforslagets § 1 anførte aktieselskab formentlig vil blive omfattet af statsministerens lovforslag.«

Udenrigsministeriet

Har afgivet følgende udtalelse, der i et vist omfang ændrer tidligere oplysninger på svar af 2. marts 1990 på spørgsmål 1

»Udenrigsministeriet er herefter af den opfattelse, at ledelsen af følgende institutioner er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 (statslige forvaltningsorganer i forvaltningslovens forstand)

- Industrialiseringsfonden for Udviklingslande

- Center for Udviklingsforskning

Ledelsen af følgende institutioner findes at være omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2

- Dansk Udenrigspolitisk Institut

- Den Danske Europabevægelse

- Investeringsfonden for Østlandene

For så vidt angår Europabevægelsen bemærkes, at Udenrigsministeriet ingen indflydelse har på sammensætningen af dens hovedbestyrelse eller forretningsudvalg. Disse sammensættes i henhold til vedtægterne, hvorfor forpligtelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, ikke ses at gælde her.

For så vidt angår de omhandlede 4 nordiske fonde henvises til det fra sekretariatet for ministeren for nordisk samarbejde oversendte materiale«. (Ifølge dette materiale er de nordiske fonde alligevel ikke omfattet af lovforslaget).

Undervisningsministeriet

- frie grundskoler 389

- gymnasier: 16

- studenterkurser: 4

- hf-kursus: 1

- handelsskoler: 55

- tekniske skoler: 55

- beskæftigelsesvejlederskoler: 4

- plejehjemsassistentskole: 1

- fodterapeutskole: 1

- lærerseminarier: 15

- seminarier, der uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer: 2

- håndarbejdsseminarier: 8

- børnehave- og fritidspædagogsemi- narier: 23

- socialpædagogiske seminarier: 11

- sløjdhøjskolen i Esbjerg

- Den Grafiske Højskole

- hospitalslaborantskoler 2

Ministeriet har her alene nævnt selvejende institutioner, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af forvaltningsloven, men en række af institutionerne vil blive omfattet af forvaltningsloven ved udstedelse af bekendtgørelser fra ministeriet inden for det følgende år.

Ministeriet skal yderligere bemærke, at social- og sundhedsskolerne, bortset fra fodterapeutskolen, vil overgå til kommunal finansiering, hvis lovforslag nr. 114 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. vedtages.

Økonomiministeriet

Ingen institutioner.

Spørgsmål nr. 11

Ministeren bedes oplyse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at de institutioner, der eventuelt ville kunne omfattes af loven efter § 1, stk. 2, bliver det.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 (bilag 4, side 15, eksemplerne DONG og Specialarbejderskolerne).

Svar

Den enkelte minister må afgøre, hvorvidt institutioner i henhold til § 1, stk. 2, inddrages. Der kan ikke opstilles betingelser for, hvad der skal være opfyldt. Området er meget forskelligartet, og det er kun den enkelte minister, der kan afgøre, om det vil være praktisk muligt at anvende loven under hensyn til etablering af det bureaukrati, som loven forudsætter.

Spørgsmålet om lovens eventuelle omfattelse af DONG og Specialarbejderskolerne skal derfor forelægges henholdsvis energiministeren og arbejdsministeren.

Spørgsmål nr. 13

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 19. marts 1990 fra Dansk Kvindesamfund vedrørende ovennævnte lovforslag (jf. bilag 11).

Svar

Vedrørende omtalen af brev af 8. marts 1990 fra de ikkeministerielle repræsentanter i kvinderepræsentationsudvalget henvises til mit svar på spørgsmål 5.

For så vidt angår amter og kommuner er disse inddraget i det foreliggende lovforslag L 156 i det omfang, disse myndigheder skal udpege bestyrelsesmedlemmer.

Til ønsket om at inddrage UTB-udvalgene og arbejdsmarkedsnævnene under lovgivningen kan jeg sige, at det i bemærkningerne anføres, at når der er indvundet erfaringer med dette lovforslag, vil det eventuelt blive overvejet, hvorledes de næste skridt i udviklingen skal tages. Jeg vil have Dansk Kvindesamfunds bemærkninger i erindring.

Til spørgsmålet om fastlæggelse af procedure for opfølgning af lovens effekt vil dette ske i forbindelse med de 3-årige indberetninger fra ministerierne, jf. § 4.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandlng, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til statsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet understreger betydningen af, at loven på baggrund af de indhøstede erfaringer skal tages op til revision i folketingsåret 1995-96.

Flertallet finder, det er af væsentlig betydning, at det under udvalgsarbejdet er blevet klarlagt, at lovforslaget navnlig omfatter de selvstændige juridiske enheder (særlige forvaltningsenheder og andre selvejende institutioner), der er oprettet ved eller i henhold til lov, uanset om institutionen har selvstændig retsstilling ved, at en formuemasse adskilt fra andre offentlige midler er henlagt til institutionen. Herefter er selvstændige enheder som eksempelvis Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) omfattet af lovforslaget. Dette ændrer i øvrigt ikke indholdet af det hidtidige selvstyre for sådanne institutioner.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) forventer, at lovforslagets bestemmmelser administreres i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lign. (Lov nr. 157 af 24. april 1985). Dette betyder, at organisationer, der indstiller bestyrelsesmedlemmer efter en forudgående valgprocedure, også må tage hensyn til intentionerne i nærværende lovforslag.

Et andet flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) afviser, at institutioner som f.eks. ATP og LD kan henføres under begrebet »statslig forvaltningsmyndighed«.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti lægger endvidere vægt på, at selskaber organiseret på privatretligt grundlag kan inddrages under lovforslaget, og anbefaler, at sådanne selskaber inddrages under lovforslaget, når staten enten gennem ejerskab øver en bestemmende indflydelse eller gennem økonomisk tilskud bidrager til en væsentlig del af aktiviteterne.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og erklærer sig generelt uenig i meget af det i de øvrige betænkningsbidrag anførte. Særligt betoner Fremskridtspartiet, at det er en uafdisputerlig kendsgerning, at ATP og LD fuldt ud er statslige forvaltningsmyndigheder, jf. herved også udvalgets som bilag til nærværende tillægsbetænkning optrykte bilag 4 og 26 samt Justitsministeriets notat af 23. april 1990 og Rigsrevisionens notat af 28. marts 1990.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved 3. behandling.

Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF) Gammelgaard (KF) Bjørn Elmquist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen Estrup (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helle Degn (S) Lykketoft (S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup Rasmussen (S) Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes besvarelse heraf med bilag

Spørgsmål 1

Udvalget udbeder sig en så vidt muligt udtømmende fortegnelse over de i § 1, stk. 1 omhandlede, nu eksisterende forvaltningsmyndigheder, idet det for hver enkelt bedes opgivet, hvilke(n) lov(e) der omhandler den pågældende forvaltningsmyndighed.

Svar

Statsministeriet har ammodet samtlige ministerier om oplysninger om bestyrelser, repræsentantskaber m.v. for statslige myndigheder inden for forretningsområdet, dvs. myndigheder der er omfattet af forvaltningsloven, men som ikke er kommunale eller amtskommunale.

Ministerierne har fremsendt nedennævnte oplysninger. Det bemærkes, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at foretage en egentlig gennemgang af de indsendte oplysninger.

Af disse fremgår det, at der i et vist omfang er medtaget nævn, råd og lignende, der alene har til opgave at træffe afgørelser m.v. i konkrete sager. Det er Statsministeriets opfattelse, at lovforslaget alene omfatter statslige forvaltningsmyndigheder i det omfang ledelsesbeføjelserne i de pågældende myndigheder er henlagt til en bestyrelse eller en tilsvarende kollektiv ledelse. Statslige forvaltningsmyndigheder, der som f.eks. et ankenævn består af en flerhed af personer, som alene har til opgave at træffe afgørelser eller yde rådgivning i konkrete sager, og som således ikke har egentlige ledelsesbeføjelser, er derfor ikke anset for omfattet af forslaget.

Arbejdsministeriet

ATP-fonden. (Lov om arbejdsmarkedets tillægspension, § 21).

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Arbejdsmarkedets Feriefond. (Ferieloven).

Lønmodtagernes Garantifond. (Lov om Lønmodtagernes Garantifond).

Arbejdsmiljøfonden. (Lov om arbejdsmiljø).

Boligministeriet

Elektricitetsrådet. (Lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977 af lov om elektriske stærkstrømsanlæg).

Bestyrelsen for Danmarks Elektriske Materielkontrol (DEMKO). (Lov om elektriske stærkstrømsanlæg).

Bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). (Lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988).

Bestyrelsen for Ungdomsboligfonden. (Boligministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 af lov om byfornyelse og boligforbedring).

Ungdomsboligfonden må efter Boligministeriets opfattelse betragtes som et organ, hvis forhold svarer til det nedenfor nævnte om Grundejernes Investeringsfond og derfor ligger på grænsen mellem en privat organisation og en statslig forvaltningsmyndighed.

Bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond. (Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986 af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986 af lov om leje). Justitsministeriet har udtalt som sin opfattelse, at fonden er omfattet af forvaltningsloven, selv om den er organiseret på privatretligt grundlag.

Bestyrelsen for Landsbyggefonden. (Lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 af lov om boligbyggeri).

Landsbyggefondens forhold svarer til de ovenfor nævnte om Grundejernes Investeringsfond.

Bestyrelsen for Byggeskadefonden. (Lov om boligbyggeri).

Byggeskadefondens forhold svarer som Landsbyggefondens nøje til de om Grundejernes Investeringsfond nævnte.

Arkitektnævnet. (Lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986).

Nævnet vedrørende autoriserede gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre. (Lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og intallationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger).

Landinspektørnævnet. (Lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977 af lov om landinspektørvirksomhed).

Energiministeriet

Forskningscenter Risø. (Lov om energipolitiske foranstaltninger, nr. 194/76, som ændret ved nr. 304/86).

Finansministeriet

Budgetdepartementet

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. (Lovbekendtgørelse nr. 196 af 2. april 1973).

Statsanstalten for Livsforsikring. (Lov nr. 622 af 21. december 1983).

Administrations- og Personaledepartementet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Fiskeriministeriet

Kongeriget Danmark Friskeribank. (Lov nr. 78 af 23. marts 1932, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 15. april 1986).

Forsvarsministeriet

Folk og Værn Udvalget.

Bestemmelserne om udvalgets virke og sammensætning er fastsat ved cirkulære af 1. juli 1989 om Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

Indenrigsministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Industriministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Justitsministeriet

Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. (Akt. 378 af 13. juni 1967).

Kirkeministeriet

Bestyrelsen for Præstehøjskolen. (Lov nr. 257 af 26. maj 1976 om Præstehøjskolen).

Direktionen for Pastoralseminariet. (Anordning nr. 414 af 24. august 1975 om Pastoralseminariet).

Bestyrelsen for Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner. Undtages i medfør af § 2, stk. 2.

Kulturministeriet

Repræsentantskabet for Statens Filmcentral. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Bestyrelsen for Statens Filmcentral. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Repræsentantskabet for Det Danske Filminstitut. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Bestyrelsen for Det Danske Filminstitut. (Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film).

Uddannelsesrådet på Danmarks Biblioteksskole. (Lov nr. 207 af 22. maj 1985 om Danmarks Biblioteksskoler).

Statens Værksteder for Kunst og Håndværks Værkstedsråd. (Vedtægter for Statens Værksteder for Kunst og Håndværk af 10. april 1989).

Statens Kunstfonds repræsentantskab. (Lov nr. 163 af 12. april 1978 om Statens Kunstfond).

Kulturfonden. (Vedtægter for Kulturfonden af 12. januar 1990).

Statens Musikråd. (Bekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987 af lov om musik).

Teaterrådet. (Bekendtgørelse nr. 900 af lov om teatervirksomhed af 15. december 1986).

Bestyrelsen for Erhvervsarkivet. (Lov nr. 217 af 16. juni 1962 om statens overtagelse af den selvejende institution Erhvervsarkivet).

Bestyrelsen for Den Hirschsprungske Samling. (Lov nr. 101 af 19. april 1907 om tilskud til opførelse af bygning og samlingens overgang til statsejendom).

Bestyrelsen for Dansk Landbrugsmuseum. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Bestyrelsen for Jagt- og Skovbrugsmuseet. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Dansk Sprognævn. (Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn af 26. november).

Det Danske Kulturinstitut. (Vedtægter af 26. april 1989).

Den selvejende institution Det Danske Institut i Rom.

Under ministerområdet er der desuden følgende myndigheder, der i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget

Statens Museumsnævn. (Lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989 om museer).

Kulturministeriets Udstillingssted Overgaden. (Vedtægter for Udstillingssted Overgaden af 6. juli 1989).

Udstillingsbygningen ved Charlottenborg. (Bekendtgørelse om administration af Udstillingsbygning ved Charlottenborg nr. 168 af 27. august 1987).

Skolerådet for Statens Teaterskole. (Bekendtgørelse nr. 658 af 18. december 1984 om Statens Teaterskole).

Biblioteksskolerådet på Danmarks Biblioteksskole. (Lov nr. 207 af 22. maj 1985 om Danmarks Biblioteksskole).

Skolerådet på Biblioteksskolen i København. (Bekendtgørelse nr. 496 af 11. oktober 1985 om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed og styrelse).

Afdelingsrådet på afdelingen i Aalborg. (Bekendtgørelse nr. 496 af 11. oktober 1985 om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed og styrelse).

Kunstakademiets Arkitektskoles fagråd. (Anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole).

Kunstakademiets Billedkunstskolers fagråd. (Anordning nr. 64 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler).

Kunstakademiets Konservatorskoles fagråd. (Anordning nr. 17 af 14. januar 1977 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole).

Arkitektskolen i Aarhus Skoleråd. (Anordning nr. 346 af 4. juli 1978 for Arkitektskolen i Aarhus).

Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 584 af 30. november 1989 om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium).

Det Jydske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Anordning nr. 588 af 4. december 1989 om Det Jydske Musikkonservatorium.

Det Fynske Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 585 af 30. november 1984).

Nordjysk Musikkonservatoriums Konservatorieråd + Fagråd. (Bekendtgørelse nr. 586 af 30. november 1984).

Det Rytmiske Musikkonservatorium. (Regler endnu ikke udfærdiget).

Komiteen for Internationale Kunstudstillinger. (Vedtægter af 3. april 1973).

Landbrugsministeriet

Skovskolen. (Lov nr. 44 af 16. februar 1966 om uddannelse af skovteknikere).

Landbrugsministeriets forskningsinstitutioner

Statens planteavlsforsøg.

Statens husdyrbrugforsøg.

Statens jordbrugstekniske forsøg.

Statens forstlige forsøgsvæsen.

Statens skadedyrslaboratorium.

Statens jordbrugsøkonomiske Institut.

Landbrugsministeriets forskningsinstitutioner er ikke omfattet af specielle love, men alene omfattet af de årlige bevillingslove.

Plantenyhedsnævnet. (Beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 172).

Miljøministeriet

Danmarks Miljøundersøgelser. (Lov nr. 269 af 3. maj 1989).

Danmarks Geologiske Undersøgelser. (Lov nr. 864 af 23. december 1987).

Kampagnesekretariatet for Vor fælles Fremtid.

Bygningsfredningsfonden.

Skatteministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Socialministeriet

Socialforskningsinstituttet. (Lov nr. 184 af 9. maj 1984).

Besættelsestidens ofre. (Lov nr. 475 af 1. oktober 1945).

Den sociale Pensionsfond. (Lov nr. 521 af 1981).

Kofoeds Skole og

Møltrup Optagelseshjem, begge hjemlet i bistandsloven.

De fem statslige konsulentordninger. (Lov om social bistand. Ordninger for blinde, døve, tunghøre, vanføre, psykisk udviklingshæmmede).

Teknisk Audiologisk Laboratorium i Odense.

Hjælpemiddelcentralen for Blinde og Svagsynede. (Bistandsloven).

Døvefilm/video. (Lov nr. 257 af 1978).

Statsministeriet

Ingen forvaltningsmyndigheder.

Sundhedsministeriet

Danmarks Sygeplejehøjskole.

Styringsgruppe ved forskningscenter for medicinsk bioteknologi. (Undtages i medfør af § 2, stk. 2).

Trafikministeriet

Københavns Frihavn og Stevedoreselskab A/S. (Bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980 af koncession for Københavns Frihavn og Stevedoreselskab A/S til i Københavns Frihavn at udøve frihavnsvirksomhed).

Bestyrelsen for Storebæltsforbindelsen A/S. (Lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt).

Havnerådene for de statslige trafikhavne. (Lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne § 2, stk. 2).

Styrelsen for Bornholmstrafikken. (Lov nr. 272 af 23. maj 1973 om Bornholmstrafikken).

Udenrigsministeriet

Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Industrialiseringsfonden for Østlandene.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene.

Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene.

Ludvig Pretzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse.

Fonden for dansk-islandsk samarbejde. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Fondet for dansk-norsk samarbejde. (Kgl. resolution af 31. december 1968).

Fondet for dansk-svensk samarbejde. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Kulturfonden for Danmark og Finland. (Lov nr. 180 af 5. juni 1959).

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lovbekendtgørelse nr. 401 af 7. juli 1988).

Den påtænkte bestyrelse for Sorø Akademis skole. (Lovforslag nr. L 75 om gymnasiet m.v.).

Danmarks Pædagogiske Institut. (Lov om oprettelse af et pædagogisk institut, lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987).

Danmarks Edb-Center for Forskning og Uddannelse. (Aktstykke).

Danmarks Jordemoderskole, Ergo- og fysioterapeutskolerne.

Teknika, jf. lov om teknika. (Lovbekendtgørelse nr. 61 af 5. februar 1987.

Handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger. (Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, lovbekendtgørelse nr. 78 af 15. februar 1988).

Repræsentantskaber ved specialkursus i husholdning ved Århus Universitet, Den Socialpædagogiske højskole og Danmarks Ingeniørakademi.

Uddannelsesråd og optagelsesnævn ved Danmarks Journalisthøjskole. (Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987).

Styringsgruppen for Euronet-Diane Centeret. (Aktstykke 167 af 14. januar 1981).

Styringsgruppen for Forskerakademiet. (Aktstykke nr. 290 af 13. august 1986).

Bestyrelsen for Dansk Rumforskningsinstitut. (Aktstykke 176 af 12. marts 1986).

Bestyrelsen for Det Danske Center for Menneskerettigheder. (Aktstykke 287 af 23. juni 1987).

Bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm. (Lov nr. 84 af 8. marts 1978 om oprettelse af et forskningscenter ved Hørsholm).

Bestyrelsen for Center for Freds- og Konfliktforskning. (Aktstykke nr. 345 af 22. maj 1984).

Handelsskolerne og de tekniske skoler. (Både gældende lov og lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, der træder i kraft den 1. januar 1991).

Handelsskolerne og de tekniske skoler henregnes ikke i øjeblikket til den offentlige forvaltning, men der forventes i løbet af 1990 fastsat regler, hvorefter erhvervsskolerne bliver omfattet af forvaltningsloven m.v.

Økonomiministeriet

Danmarks Statistik. (Lov nr. 196 af 8. juni 1966).

Danmarks Nationalbank. (Lov nr. 116 af 7. april 1936, reglement af 20. marts 1942 og kgl. resolution af 31. marts 1960). Undtages i medfør af § 2, stk. 2.

Spørgsmål 2

Hvor stor en procentdel udgjorde de mandlige medlemmer af kommunale råd og amtsråd efter valgene henholdsvis i 1970, 1978, 1981, 1985 og 1989? Hvor stor var procenten i Folketinget i de samme år?

Svar

Ligestillingsrådet har fremsendt nedenstående statistiske oplysninger, idet bemærkes, at for folketingsvalgenes vedkommende er angivet de år, som ligger nærmest de ønskede kommunalvalgs år.

Mænds repræsentation i politiske organer

--------------------------------------------------------------------- År Folketing Kommuner Amter pct. pct. pct. Valgene --------------------------------------------------------------------- 1968 89 1970 89 91 1971 83 1974 88 92 kommunalt og amtskommunalt valg 1974 1977 84 folketingsvalg 15. juli 1977 1978 82 85 kommunalt og amtskommunalt valg 7. marts 1978 1979 76 folketingsvalg 23. oktober 1979 1981 76 79 79 folketingsvalg 8. december 1981 kommunalt og amtskommunalt valg 17. november 1981 1984 73 folketingsvalg 10. januar 1984 1985 76 71 kommunalt og amtskommunalt valg 19. november 1985 1987 70 folketingsvalg 1987 1988 69 folketingsvalg 1988 1989 74 71 kommunalt og amtskommunalt valg 21.11.89 ---------------------------------------------------------------------

Kilder: »Det uferdige demokratiet«, kvinder i nordisk politik Nordisk Ministerråd, Oslo 1983.

Ligestillingsrådets årsberetninger 1977-88.

»Danske kommuner« (tidsskrift) december 1989.

»Danmarks amtsråd« december 1989.

Spørgsmål 3

Hvilke af de under førstebehandlingen nævnte institutioner er ikke omfattet af ministerens forslag?

Svar

Af Helle Degn stilles spørgsmål, om følgende institutioner omfattes af lovforslaget

Danmarks Nationalbank: Er omfattet af § 1, stk. 1, men undtages fra lovforslaget i medfør af § 2, stk. 2.

ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond: Der henvises til svar på spørgsmål 2, hvoraf fremgår, at disse institutioner er omfattet af § 1, stk. 1.

Kommunekemi, el-selskaberne: Er ikke omfattet, idet de nævnte ikke er statslige forvaltningsmyndigheder.

DONG: Er et aktieselskab - ikke omfattet af § 1, stk. 1, men vil formentlig eventuelt kunne blive omfattet i henhold til § 1, stk. 2.

Statens Kunstfond: Er omfattet, jf. svar på spørgsmål 2.

Socialforskningsinstituttet: Er omfattet, jf. svar på spørgsmål 2.

Den kommunale sektor er omfattet i det omfang der skal indstilles medlemmer til bestyrelser m.v. for myndigheder, der omfattes af § 1, stk. 1.

Lovforslaget omfatter ikke rent private selskaber som pengeinstitutter, boligselskaber, pensionskasser.

Specialarbejderskolerne, der formentlig er selvejende institutioner, vil eventuelt kunne blive omfattet i henhold til § 1, stk. 2.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes tilstille udvalget en liste over, hvilke institutioner lovforslagets § 1, stk. 2, omfatter.

Svar

Ministerierne er samtidig hermed anmodet om at fremsende de ønskede oplysninger hertil. Det bemærkes, at ministeriernes arbejde i den forbindelse nok vil være ret omfattende og besvarelsen vil derfor kunne tage nogen tid.

Spørgsmål 7

Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor, hvorved såvel begrebet »offentlige forvaltningsmyndigheder«, jf. forvaltningsloven, som begrebet »statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse«, jf. L 156, nærmere defineres, og hvori eventuelle forskelle i begreberne nærmere belyses.

Spørgsmål 8

Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor om, hvorvidt lovkontoret er af den opfattelse, at ATP og Dyrtidsfonden falder indenfor definitionen af L 156's »statslige forvaltningsmyndigheder«.

Svar på spørgsmål 7 og 8

Der vedlægges kopi af Justitsministeriets skrivelse af 25. april 1990 med tilhørende notat.

Spørgsmål 9

Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Rigsrevisionen om, hvilken definition Rigsrevisionen betjener sig af, når begrebet »statslig forvaltningsmyndighed« skal defineres.

Svar

Der vedlægges kopi af Rigsrevisionens udtalelse af 28. marts 1990.

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Den 23. april 1990

Notat om myndighedsafgrænsningen i lovforslaget om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning

1. Baggrund

I skrivelse af 16. marts 1990 har Statsministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål 7 og 8 af 14. marts 1990 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (L 156 - bilag 8).

Spørgsmålene har følgende ordlyd

Spørgsmål 7

Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor, hvorved såvel begrebet »offentlige forvaltningsmyndigheder«, jf. forvaltningsloven, som begrebet »statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse«, jf. L 156, nærmere defineres, og hvori eventuelle forskelle i begreberne nærmere belyses.

Spørgsmål 8

Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor om, hvorvidt lovkontoret er af den opfattelse, at ATP og Dyrtidsfonden falder indenfor definitionen af L 156's »statslige forvaltningsmyndigheder«.

Som led i besvarelsen af spørgsmål 7 redegøres i det følgende først for, hvilke myndigheder der er omfattet af forvaltningsloven (pkt. 2). Herefter redegøres for den afgrænsning af myndigheder, der er foretaget i ligestillingsforslaget (pkt. 3). I konklusionen fremdrages forskelle og ligheder mellem forvaltningslovens og ligestillingsforslagets myndighedsafgrænsning (pkt. 4). Besvarelsen af spørgsmål 8 findes i pkt. 5.

2. Forvaltningslovens myndighedsafgrænsning

I forvaltningslovens § 1, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, er der foretaget en nærmere afgrænsning af de myndigheder, der er omfattet af loven.

Medens bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, hvilke myndigheder der umiddelbart er omfattet af loven, giver bestemmelsen i stk. 2 vedkommende minister hjemmel til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler om, at loven også skal gælde for nærmere angivne selskaber m.v., der ikke umiddelbart er omfattet af loven efter stk. 1.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd

» § 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.

Stk. 2. . . .«

I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 113, er det anført, at afgrænsningen i stk. 1 af, hvilke myndigheder der er omfattet af loven, er foretaget på samme måde som i § 1, stk. 1, i offentlighedsloven, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, og at der derfor med hensyn til det nærmere indhold af »den offentlige forvaltning« kan henvises til bemærkningerne til offentlighedslovens § 1, stk. 1.

Offentlighedslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd

» § 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .«

I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 201 ff, er der blandt andet anført følgende om »den offentlige forvaltning«

»Efter stk. 1 omfatter loven som udgangspunkt hele den offentlige forvaltning. Denne afgrænsning svarer til, hvad der er fastsat i den gældende lov (lov nr. 280 af 10. juni 1970), og hvad der som udgangspunkt er fastsat som anvendelsesområde for loven om offentlige myndigheders registre.

Det følger af bestemmelsen, at loven omvendt ikke gælder for domstolene og for Folketinget eller for myndigheder, der på grund af deres tilknytning til Folketinget ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Som eksempler herpå kan nævnes statsrevisionen (derimod ikke rigsrevisionen, der er omfattet af loven) og Folketingets Ombudsmand. Loven gælder heller ikke for udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Udenfor falder endvidere som hovedregel også institutioner, foreninger og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan sidestilles med den, der sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder.

Ved fastlæggelsen af, hvilke myndigheder og institutioner der skal henregnes til »den offentlige forvaltning«, skal der lægges vægt på en bedømmelse af institutionernes organisatoriske placering, og kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl, tillige på, hvilke funktioner institutionen udøver. Således kan institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag, som f.eks. selvejende institutioner og foreninger, kun henregnes til »den offentlige forvaltning« og dermed være omfattet umiddelbart af loven, såfremt de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og derved er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol. Institutioner, der er organiseret i selskabsform, f.eks. aktieselskaber og interessentskaber, falder uden for loven, medmindre de inddrages i medfør af forslagets § 1, stk. 2 eller 3.

. . .

Med hensynn til den nærmere afgrænsning af, hvilke myndigheder, institutioner m.v. der må henregnes til »den offentlige forvaltning«, henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i betænkningen side 86 ff.

. . .'

I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision er der på side 86 blandt andet anført følgende om indholdet af udtrykket »den offentlige forvaltning«

». . . Udtrykket »den offentlige forvaltning« . . . skal forstås i vid forstand som omfattende alle typer af forvaltningsmyndigheder ikke alene inden for stat og kommune, men også de såkaldte forvaltningsenheder, der har karakter af selvstændige retssubjekter, f.eks. Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og på lokalt plan selvejende institutioner og de tidligere købstadskommunale havne . . .'

Som det fremgår af forarbejderne til forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1, stk. 1, har udtrykket »den offentlige forvaltning« et vidtrækkende anvendelsesområde.

Udtrykket »den offentlige forvaltning« omfatter således såvel den hierarkisk opbyggede statsforvaltning (ministerier, direktorater og regionale/lokale statsorganer) som kommunalforvaltningen (primærkommuner og amtskommuner). Udtrykket omfatter også uafhængige nævn og råd (såsom Den Sociale Ankestyrelse, Miljøankenævnet og Landsskatteretten).

Herudover omfatter »den offentlige forvaltning« en række institutioner, som er oprettet ved eller i henhold til lov. Det gælder, selv om institutionerne er organiseret som selvstændige retssubjekter med egen formue. De særlige forvaltningsenheder såsom Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og Statsanstalten for Livsforsikring er således omfattet af »den offentlige forvaltning«, jf. Kommenteret Forvaltningslov, side 28, og Kommenteret Offentlighedslov, side 28. Det samme gælder andre selvejende institutioner, såsom Byggefonden, Byggeskadefonden og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. Kommenteret Offentlighedslov, side 40.

»Den offentlige forvaltning« omfatter derimod som nævnt som udgangspunkt ikke umiddelbart institutioner og selvejende institutioner m.v., som er organiseret på privatretligt grundlag som f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber eller interessentskaber. Sådanne privatorganiserede selskaber m.v. kan dog inddrages under loven, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 1, stk. 2, og offentlighedslovens § 1, stk. 2 eller 3, er til stede.

»Den offentlige forvaltning« omfatter heller ikke Folketinget og institutioner, der har tilknytning hertil (f.eks. Folketingets Ombudsmand), domstolene eller udenlandske myndigheder og internationale organisationer.

3. Myndighedsafgrænsningen i ligestilllingsforslaget

I ligestillingsforslagets § 1, jf. forslag til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning (Lovforslag nr. L 156), er der foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke myndigheder der er omfattet af forslaget.

Forslagets § 1 er ligesom forvaltningslovens § 1 opdelt på den måde, at bestemmelsen i stk. 1, fastlægger, hvilke myndigheder der umiddelbart er omfattet af lovforslaget, medens vedkommende minister efter forhandling med statsministeren efter bestemmelsen i stk. 2 kan fastsætte regler om, at nærmere angivne selskaber m.v., der ikke umiddelbart er omfattet af stk. 1, også skal være omfattet af pligten (efter stk. 1) til at have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Bestemmelsen i forslagets § 1, stk. 1, har følgende ordlyd

» § 1. Statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Stk. 2. . . .«

I de almindelige bemærkninger til forslaget er der blandt andet anført følgende om baggrunden for, at forslaget er afgrænset til »statslige forvaltningsmyndigheder«, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse

». . .

Regeringens beslutning om at fremsætte nærværende lovforslag har blandt andet baggrund i et udvalgsarbejde, der blev iværksat efter vedtagelsen den 21. maj 1987 af et forslag til folketingsbeslutning, fremsat af Det Radikale Venstre . . .

. . .

Udvalget blev sammensat af repræsentanter for kvindeorganisationer m.v., repræsentanter for visse ministerier samt for Ligestillingsrådet. Udvalget udarbejdede på baggrund af beslutningsforslaget 2 udkast til lovforslag om ligestilling ved besættelse af visse bestyrelsesposter, hvor det offentlige har indflydelse på bestyrelsesposterne. De af udvalget udarbejdede lovudkast, der er næsten identiske for så vidt angår lovens anvendelsesområde, omfatter bestyrelsesposter i aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, boligselskaber og andre virksomheder, hvor en statslig myndighed, kommune eller amt - eller foreninger af sidstnævnte - har indflydelse på bestyrelsesposternes besættelse.

På baggrund af høringssvar fra ministerierne, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen og mundtlige forhandlinger med disse, hvor synspunktet blandt andet har været, at udvalgets udkast stred mod afbureaukratiseringsbestræbelserne og var vanskeligt at overskue, ligesom Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har peget på flere vanskeligt administrerbare punkter, har regeringen fundet det hensigtsmæssigt først at lægge vægt på at fremme ligestillingen i statsligt regi . . .

I overensstemmelse hermed omhandler dette lovforslag således statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse . . .

. . .«

Statsministeriet har i en besvarelse af 2. marts 1990 af spørgsmål 1 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg blandt andet anført følgende om den nærmere forståelse af udtrykket »statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse«

»Statsministeriet har anmodet samtlige ministerier om oplysninger om bestyrelser, repræsentantskaber m.v. for statslige myndigheder inden for forretningsområdet, dvs. myndigheder, der er omfattet af Forvaltningsloven, men som ikke er kommunale eller amtskommunale.

Ministeren har fremsendt nedennævnte oplysninger. Det bemærkes, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at foretage en egentlig gennemgang af de indsendte oplysninger.

Af disse fremgår det, at der i et vist omfang er medtaget nævn, råd og lignende, der alene har til opgave at træffe afgørelser m.v. i konkrete sager. Det er Statsministeriets opfattelse, at lovforslaget alene omfatter statslige forvaltningsmyndigheder i det omfang ledelsesbeføjelserne i de pågældende myndigheder er henlagt til en bestyrelse eller tilsvarende kollektiv ledelse. Statslige forvaltningsmyndigheder, der som f.eks. et ankenævn består af en flerhed af personer, som alene har til opgave at træffe afgørelser eller yde rådgivning i konkrete sager, og som således ikke har egentlige ledelsesbeføjelser, er derfor ikke anset for omfattet af forslaget.«

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og af Statsministeriets besvarelse af spørgsmål 1, indebærer udtrykket »statslige forvaltningsmyndigheder« i lovforslagets § 1, stk. 1, at kommunale og amtskommunale myndigheder ikke er omfattet af lovforslaget.

Udtrykket »statslige forvaltningsmyndigheder« indebærer endvidere, at der holdes en række statslige myndigheder og institutoner, som ikke er en del af forvaltningen, uden for forslaget. Det gælder Folketinget og institutioner med tilknytning hertil, domstolene og udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Uden for udtrykket falder endvidere selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag. Disse selskaber kan dog inddrages under lovforslaget, hvis betingelserne i § 1, stk. 2, er opfyldt.

En begrænsning med hensyn til de statslige myndigheder, der er omfattet af lovforslaget, følger af det forhold, at der i lovforslaget er opstillet krav om, at de statslige forvaltningsmyndigheder »ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller anden kollektiv ledelse«.

Dette krav indebærer, at de statslige myndigheder, der ikke har nogen kollektiv ledelse, falder uden for forslagets anvendelsesområde. Det gælder f.eks. for den hierarkisk opbyggede statsforvaltning (ministerierne og direktoraterne m.v.). Justitsministeriet er enig med Statsministeriet i, at kravet endvidere må antages at indebære, at statslige forvaltningsmyndigheder, der ikke har nogen egentlige ledelsesbeføjelser, ikke vil være omfattet af forslaget. Det gælder særligt for uafhængige nævn og råd m.v., som alene har til opgave at træffe afgørelser eller yde rådgivning i konkrete sager. I det omfang nævnet eller rådet har tilsynsbeføjelser over for andre myndigheder eller forestår administratinen af et område, som går ud over enkeltsagsafgørelser, vil organet efter omstændighederne kunne være omfattet af loven. Det gælder f.eks. Det Kriminalpræventive Råds arbejde med kriminalpræventive foranstaltninger. Afgrænsningen kan efter Justitsministeriets opfattelse kun foretages ved en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde. Kommissioner og råd m.v. der er nedsat af en minister til at forberede fastsættelse af regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning er omfattet af lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner m.v.

De statslige myndigheder, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, er herefter navnlig de selvstændige retssubjekter (særlige forvaltningsenheder eller andre selvejende institutioner), der er oprettet ved eller i henhold til lov. Det gælder f.eks. for Arbejdsmarkedets Feriefond og Byggeskadefonden.

4. Konklusion

Der er både forskelle og ligheder med hensyn til de myndigheder, der er omfattet af henholdsvis forvaltningslovens § 1, stk. 1, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 1.

En væsentlig lighed består i, at såvel forvaltningslovens § 1, stk. 1, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 1, kun omfatter forvaltningen og altså ikke Folketinget og institutioner, der er knyttet hertil, og domstolene.

Forvaltningslovens § 1, stk. 1, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 1, omfatter heller ikke selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag. Der er dog åbnet mulighed for at inddrage sådanne selskaber under såvel forvaltningsloven som ligestillingsforslaget, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 1, stk. 2, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 2, er opfyldt.

Der består en forskel mellem forvaltningslovens § 1, stk. 1, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 1, derved, at ligestillingsforslaget er begrænset til »statslige myndigheder« og derfor ikke omfatter de kommunale og amtskommunale myndigheder, som er omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 1.

En anden forskel i anvendelsesområdet for forvaltningslovens § 1, stk. 1, og ligestillingsforslagets § 1, stk. 1, er begrundet i, at ligestillingsforslaget - i modsætning til forvaltningsloven - stiller krav om, at de statslige myndigheder ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse. Dette krav medfører, at ligestillingsforslaget ikke finder anvendelse på statslige myndigheder, der ikke har en kollektiv ledelse. Ligestillingsforslaget finder heller ikke anvendelse på de statslige myndigheder, der er sammensat af en flerhed af personer, når de pågældende ikke kan siges at udøve »egentlige ledelsesbeføjelser«.

5. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

5.1. Retsgrundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Arbejdsmarkdets Tillægspension (ATP) er oprettet ved lov. Lovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, har følgende ordlyd

» § 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

I bemærkningerne til lovforslget om oprettelsen af ATP, jf. Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 591, er der blandt andet anført følgende om ATP's retlige status

»I konsekvens af, at tillægspensionsordningen forudsættes at skulle hvile i sig selv uden tilskud fra det offentlige, er tillægspensionsudvalget gået ind for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension oprettes som en selvstændig, selvejende institution under ledelse af den kreds, der tilvejebringer ordningens midler, dvs. de grupper af lønmodtagere og arbejdsgivere, der vil blive berørt af ordningen.«

I lovens kapitel VII er der fastsat nærmere regler om administrationen af ATP. §§ 20-24 har følgende ordlyd

» § 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostningerne.«

5.3. Vurdering.

Ved fastlæggelsen af, hvilke myndigheder og institutioner der skal henregnes til »den offentlige forvaltning« efter forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1, stk. 1, skal der som nævnt i pkt. 2 lægges vægt på en bedømmelse af institutionens organisatoriske placering og kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl, tillige på, hvilke funktioner institutionen udøver.

Institutioner, der er oprettet ved det offentliges foranstaltning ved eller i henhold til lov er derfor som udgangspunkt omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, uanset om institutionen har selvstændig retssubjektivitet ved, at en formuemasse adskilt fra andre offentlige midler er henlagt til institutionen. ATP er derfor efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1, stk. 1, jf. tilsvarende Kommenteret Forvaltningslov, side 28. Det samme gælder efter Justitsministeriets opfattelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ligestillingsforslagets afgrænsning af, hvilke myndigheder der er omfattet af forslaget, afviger som nævnt i pkt. 3 og 4 ikke fra forvaltningslovens afgrænsning med hensyn til de myndigheder og institutioner, der er oprettet ved eller i henhold til lov, forudsat at institutionerne ikke er (amts)kommunale, og at de har en kollektiv ledelse.

ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er som nævnt i pkt. 5.1. og 5.2. oprettet ved lov. De er ikke (amts)kommunale og har begge en kollektiv ledelse. Statsministeriet har endvidere i besvarelsen af spørgsmål 1 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg anført, at såvel ATP-fonden som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er omfattet af ligestillingsforslagets § 1, stk. 1.

På den baggrund er det justitsminsteriets opfattelse, at udtrykket »statslige myndigheder«, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse' omfatter Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

RIGSREVISIONEN

28. marts 1990

Statsministeriet 1. Statsministeriet har ved skrivelse af 16. marts 1990 udbedt sig en udtalelse fra Rigsrevisionen med henvisning til spørgsmål nr. 9 stillet af Folketingets Politisk-Økonmiske Udvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 156 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning. Spørgsmålet lyder således: »Udvalget anmoder statsministeren om at indhente en udtalelse fra Rigsrevisionen om, hvilken definition Rigsrevisionen betjener sig af, når begrebet »statslig forvaltningsmyndighed« skal defineres.

2. Udtrykket »statslig forvaltningsmyndighed« er ikke anvendt i grundlaget for Rigsrevisionens virksomhed, som udgøres af lov nr. 321 af 26. juni 1985 om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven'). Efter § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter revisionen for det første statens regnskaber, dvs. regnskaber for styrelser og institutioner m.v., som indgår i den almindelige statsforvaltning, og hvis budget er optaget på finansloven. (Udtrykket omfatter i denne forbindelse også domstolene). Efter nr. 2 i samme bestemmelse omfatter revisionen endvidere regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Denne bestemmelse vedrører alle institutioner m.v., hvis budget er optaget på en bevillingslov, og institutioner m.v., hvis udgifter eller underskud dækkes enten direkte ved tilskud fra staten eller indirekte ved, at udgifterne eller underskuddet dækkes gennem lovbestemte indtægter til vedkommende institution m.v. Institutioner omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, indgår ikke i den almindelige statsforvaltning. Det bemærkes dog, at bestemmelsen omfatter en række institutioner med særlig status, hvis budget er optaget på finansloven. Som eksempler kan nævnes Handelshøjskolen i København, der er en selvejende institution, og Den Sociale Pensionsfond.

Revisionen af regnskaber for institutioner, hvis budget er opført på finansloven, foregår efter ganske samme regler, uanset om det pågældende regnskab er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

3. Rigsrevisionen reviderer (eller medreviderer) med hjemmel i særlig lov eller vedtægt m.v. regnskaber for en række institutioner m.v. Som eksempler kan nævnes D.O.N.G. A/S, Danmarks Radio, TV 2/TV 2-fonden og Datacentralen. Ingen af de pågældende institutioner m.v. indgår i statsforvaltningen.

4. Efter rigsrevisorlovens § 4 har Rigsrevisionen adgang til at gennemgå regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov (nr. 1). Omfattet af gennemgang efter § 4 er endvidere regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat en særlig revisionsordning (nr. 2). Som eksempler kan nævnes ATP-fonden, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og erhvervsskolerne. Institutioner omfattet af § 4 indgår ikke i statsforvaltningen.

5. Efter § 5 i rigsrevisorloven har Rigsrevisionen endvidere adgang til at gennemgå den del af de kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten.

6. Udtrykket statslig forvaltningsmyndighed er ikke anvendt i rigsrevisorloven. Derimod benytter loven i § 10, stk. 1 og 2, samt § 11, stk. 1, udtrykket myndighed, som betegnelse for institutioner omfattet af § 2, stk. 1. Deltager staten eller en institution omfattet af § 2, stk. 1 (nr. 2), gennem kapitalindskud i en virksomhed, skal vedkommende statsmyndighed eller institution rådføre sig med Rigsrevisionen om revisionsspørgsmål af større betydning. Statsmyndighed synes her at korrespondere med bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1. Efter § 11, stk. 3, skal vedkommende statsmyndighed endvidere efter anmodning fra Rigsrevisionen snarest indsende regnskaber m.v. til brug for gennemgang af §§ 4-5. Med bestemmelsen understreges, at Rigsrevisionens anmodning skal rettes til vedkommende statslige styrelse eller institution m.v., der har udbetalt støtten, hvad enten modtager er en kommune, selvejende institution eller privat (enkeltperson eller virksomhed m.v.).

Endelig kan Rigsrevisionen af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter Rigsrevisionens skøn er af betydning for revisionen. Med udtrykket offentlig forvaltning understreges, at sådanne oplysninger ikke kan indhentes direkte hos vedkommende støttemodtager, jf. § 4, mens oplysninger godt kan indhentes direkte hos vedkommende kommune.

7. Rigsrevisionen skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at § 2 i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen indeholder en bestemmelse, som korresponderer med rigsrevisorlovens §§ 2 og 4. Bestemmelserne lyder således

»§ 2. Reglerne om statens regnskabsvæsen omfatter samtlige ministerier, institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

Stk. 2. Vedkommende minister kan bestemme, at lovens regler om regnskabsvæsen og regler, der udstedes efter loven herom, skal finde anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.

1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.«

Stk. 1 svarer til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, mens bestemmelsen i øvrigt svarer til kredsen af institutioner omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2, og § 4.

8. Rigsrevisionen skal i øvrigt tilføje, at man i beretninger og notater til statsrevisorerne og i brevvekslingen med styrelser og institutioner m.v. normalt ikke anvender udtrykket »statslig forvaltningsmyndighed«.

P. R. V.

K. Leth-Nissen

Spørgsmål 15

Udvalget anmoder om statsministerens kommentar til Socialdemokratiets udkast til betænkningsbidrag med særligt henblik på formuleringerne om, hvorvidt ATP og LD har status som statslige forvaltningsmyndigheder, jf. bilag 23.

Svar

Det er regeringens opfattelse, at der ikke bør gøres vold på veldefinerede betegnelser som statslige forvaltningsmyndigheder. Ifølge Justitsministeriets udtalelse af 23. april 1990 er ATP og LD omfattet af L 156. Hvis man ønsker at undtage ATP og LD fra § 1, stk. 1, i L 156, bør dette ikke ske ved formuleringer i bemærkningerne, men det vil være nødvendigt at fremsætte ændringsforslag herom.

Spørgsmål 16

Udvalget anmoder om statsministerens vurdering af de synspunkter om ATP's og LD's status, som er anført i bemærkningerne til Forslag til lov om ophævelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (nedbringelse af statsgælden) (FP) (L 213) fra indeværende folketingssamling.

Svar

Synspunkterne om ATP's og LD's status, som er anført i bemærkningerne til L 213, fremsat af FP den 4. april 1990, ændrer ikke regeringens holdning som beskrevet ovenfor i besvarelse af spørgsmål 15.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Af arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges

8 af Dansk Arbejdgiverforening;

1 af finansministeren;

1 af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune;

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Af lønmodtagerrepræsentanterne udpeges

9 af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

2 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer ansat i stat og kommuner;

1 af FR-Hovedorganisationen for Arbejder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark;

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer eller FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der ønsker at komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde een gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets meddlemmer, således at 3 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem udpeges af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 medlem udpeges af finansministeren, 3 medlemmer udpeges af Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem udpeges af Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og 1 medlem, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner, udpeges af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

5.2. Retsgrundlaget for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er også oprettet ved lov. Lovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21. januar 1988, har følgende ordlyd

» § 1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler.«

I bemærkningerne til lovforslaget om oprettelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg A, sp. 700, er der blandt andet anført følgende om fondens retlige status

»Som følge af, at de lønmodtagerne tilkommende dyrtidsbeløb foreslås anvendt til pensionsformål i form af udbetaling af et engangsbeløb (kapitalpension), og der således vil blive tale om udbetaling over en lang årrække til en personkreds, der mere og mere afviger fra kredsen af ATP-medlemmer, må det anses for mest hensigtsmæssigt at udskille midlerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler og lade dem indgå i en selvstændig fond, der vil blive organiseret som en selvejende institution.«

I lovens kapitel 3 er der fastsat nærmere regler om administrationen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. §§ 4-5 har følgende ordlyd

» § 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse på 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for tre år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og her herunder

stillet spørgsmål til statsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Kvindesamfund,

Danske Kvinders Nationalråd og

6 ikkeministerielle repræsentanter i det i 1987 nedsatte udvalg om ligestilling.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at der under udvalgsarbejdet er blevet skaffet en betydelig klarhed over lovens anvendelsesområde. Der henvises til de optrykte besvarelser på udvalgets spørgsmål 1, 4 og 11.

Mindretallet mener, at der med disse besvarelser er tilvejebragt retningslinier, som de enkelte ministerier opfordres til at bruge ved lovens udmøntning.

Mindretallet anbefaler, at lovens virkninger følges nøje, således at de indhøstede erfaringer kan indgå i overvejelserne ved en senere videreførelse af loven. Der henvises i denne forbindelse til statsministerens svar på udvalgets spørgsmål 13, der ligeledes er optrykt som bilag til betænkningen.

Mindretallet kan ikke støtte de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag, uanset at der er enighed om den endelige målsætning. Det bør tilstræbes, at lovforslagets tekst ligger tæt op ad den tidligere lov om ligestilling ved råd, nævn og kommissioner. Denne lov har vist sig virkningsfuld og har på afgørende vis fremmet ligestillingen i det offentlige liv.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Socialdemokratiet og af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag, men mindretallet er betænkelig ved den betydelige fortolkningsmulighed, lovforslaget efterlader.

Mindretallet opfordrer samtlige ministerier til at fortolke lovens omfang så bredt som muligt og dermed indhøste erfaringer, som kan bidrage til lovens senere revision.

Mindretallet ønsker tillige at sikre sig, at nedennævnte institutioner er omfattet af loven: Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Feriefond, Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Nationalbank, Kongeriget Danmarks Hypotekfond, Finansforvaltningen, Kommunekemi, DONG, NESA og Elkraft.

Mindretallet ønsker endelig at understrege vigtigheden af, at loven tages op til revision i folketingsåret 1995-96.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Socialistisk Folkeparti og af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker i den forbindelse at udtale følgende

Mindretallet ønsker loven strammet op. Alle beregninger viser, at der vil gå mange år, før en reel ligestilling med hensyn til lige antal kvinder og mænd i alle forsamlinger, bestyrelser m.m. bliver en realitet.

Derfor har Socialistisk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet stillet 2 ændringsforslag, der faktisk strammer loven op. Det indebærer, at såfremt myndigheden/organisationen ikke vil indstille en kvinde, så fratages de retten, hvorefter ministeren indstiller en kvinde.

Mindretallet ønsker, at man hurtigst muligt skal komme længst muligt med hensyn til ligestilling, og mindretallet skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at allerede for 10 år siden fremsatte Socialistisk Folkeparti første gang forslag herom.

Tiden har heldigvis ændret sig, så der i dag er flertal for tiltag, som lovforslaget er udtryk for. Det er godt, men tålmodigheden med uligestillingen har faktisk varet for længe. Mindretallet kan i øvrigt tilslutte sig de bemærkninger, som Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har anført.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1) I stk. 1 erstattes ordene »bør så vidt muligt« af: »skal«.

Til § 3

2) Paragraffen affattes således

»§ 3. Såfremt en myndighed eller en organisation ikke kan/vil indstille både en kvinde og en mand, fratages den pågældende indstillingsretten, hvorefter vedkommende minister udøver indstillingsretten.«

Til § 5

3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Loven tages op til revision i folketingsåret 1995-96.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring strammes loven op, således at der ikke bliver nogen valgmulighed.

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring sikres det, at der i hvert enkelt tilfælde indstilles både en kvinde og en mand.

Til nr. 3

Forslagsstillerne finder det ønskeligt, at der inden for en rimelig tid foretages en vurdering af lovens virkning.

Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF) Gammelgaard (KF) Bjørn Elmqvist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen Estrup (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helle Degn (S) Lykketoft (S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup Rasmussen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Jes Lunde (SF)

Ingen

Nr BTL 156

Betænkning over Forslag til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning

Nr L 156 1989-90, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19900503