1989 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 141 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at undervisningen på handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden er blevet en naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes alle unge.

Svar

Jeg vedlægger Justitsministeriets udtalelse af 2. april 1990.

Justitsministeriet

Lovafdelingen

København, den 2. april 1990

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K I skrivelse af 12. februar 1990 (j. nr. 1990-102-33) har Undervisnings- og Forskningsministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug ved besvarelsen af et spørgsmål, som er stillet af Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende et forslag om ændring af lov om erhvervsuddannelser (L 141 - bilag 1). Spørgsmålet har følgende ordlyd

»1. Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at undervisningen på handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden er blevet en naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes alle unge.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

1. Lovforslaget om ændring af lov om erhvervsuddannelser har følgende ordlyd

» § 1. I lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser foretages følgende ændringer

1. . . .

2. Efter § 19 indsættes

» § 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

. . .«

Forslagets § 19 a, stk. 3, giver således undervisnings- og forskningsministeren hjemmel til at fravige reglen i stk. 2 om, at de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, er gratis. I bemærkningerne er der anført følgende herom

» Til nr. 2. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det i stk. 3, at der med udgangspunkt i, at undervisningsmidler normalt er gratis for eleverne, kan træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi for de pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.

. . .«

2. Grundlovens § 76 om retten og friheden til undervisning har følgende ordlyd

» § 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«

Bestemmelsen i 1. pkt. indebærer, at undervisning i folkeskolen for børn i den undervisningspligtige alder er gratis. Bestemmelsen hindrer således ikke, at elever i den undervisningspligtige alder betaler for undervisningen i andre skoler end folkeskolen, eller at elever, der ikke er i den undervisningspligtige alder, betaler for undervisningen i folkeskolen.

Det er overladt til lovgivningsmagten dels at foretage den nærmere afgrænsning af »folkeskolen« i forhold til specielle og videregående uddannelser, dels at fastlægge den undervisningspligtige alder. Lovgivningsmagten har således vide - om end ikke ubegrænsede - rammer til at afgrænse området for den undervisning, der må anses for omfattet af gratisprincippet i grundlovens § 76, 1. pkt., jf. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, side 643, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. gennemarbejdede udgave ved Ole Espersen, side 788, og Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 3, Menneskerettigheder, side 213 f.

3. Den nærmere afgrænsning af folkeskolens begreb og fastlæggelsen af den undervisningspligtige alder er foretaget i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. juni 1989. Efter folkeskolelovens § 1 er folkeskolen således den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter loven. Efter § 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, hvori børnehaveklassen ikke er medregnet. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse.

Erhvervsuddannelserne er nærmere reguleret i lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser. Det fremgår af lovens § 5, at alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som opfylder betingelserne i lovens §§ 6-8, har adgang til en erhvervsuddannelse. I bemærkningerne til bestemmelsen er det anført, at erhvervsuddannelserne som skolemæssig baggrund har folkeskolens 9. klassetrin og ikke bygger på studentereksamen eller højere forberedelseseksamen.

Erhvervsuddannelserne er således ikke en del af folkeskolen for elever i den undervisningspligtige alder.

4. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at forslaget om ændring af lov om erhvervsuddannelser er i overensstemmelse med grundlovens § 76.

Hans Engell

/ Christian Trønning

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at hensigten med lovforslaget er gennem små gradvise ændringer at forværre de studerendes økonomiske vilkår. Anvendelsen af de uklare begreber »i begrænset omfang« og »størsteparten« i lovforslaget er et klart udtryk for den uklare afgrænsning af lovforslagets rækkevidde. Den begyndende brugerbetaling, der hermed indføres, rokker ved et af de sidste fundamentale principper i dansk undervisningspolitik, nemlig den vederlagsfri undervisning.

Betalingen for fotokopier er uhensigtsmæssig. Dels er det ikke sikret, at det er de elever, der rent faktisk får de tagne fotokopier, der kommer til at betale for dem, jf. bestemmelsen om, at betalingen »kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen«.

Dels er det ikke eleverne, men lærerne, der bestemmer, i hvilket omfang fotokopieret materiale skal indgå i undervisningen. Der er altså ingen sammenhæng mellem beslutningstageren og betaleren.

Dels vil/kan det ofte være billigere at fotokopiere nogle relevante sider eller eventuelt et relevant afsnit i en bog i stedet for at købe hele bogen.

Desuden er fotokopiering af et vist omfang en nødvendighed for at kunne meddele en undervisning, der er nogenlunde aktuel, jf. f.eks. undervisning i foråret 1990 om den politiske og økonomiske udvikling i USSR og Østeuropa.

Endelig sker der ofte kopitagning til både undervisningsbrug og administrativt brug på den samme maskine, uden at der foretages nogen registrering af hvor mange af hver type. Det vil sige, eleverne kommer også til at betale for administrationens forbrug af fotokopier.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 141

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Nr L 141 1989-90, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19900502