Legislator Case Law & Legislation
198914K00137 DK

1989 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS INSTITUTIONER TIL UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE AF PRÆSTER NR L 137 1989-90, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1989 137 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes besvarelse heraf tilligemed ministerens bemærkninger til 2. delbetænkning afgivet af den den 10. februar 1989 nedsatte arbejdsgruppe vedrørende folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster

14. Udvalget anmoder ministeren om at præcisere bestyrelsens kompetence vedrørende ansættelsessager, jf. bemærkningerne til § 4.

Svar

Efter den nugældende ordning ansættes de omhandlede medarbejdere af ministeren efter indstilling fra henholdsvis styrelse og direktion. I henhold til forslaget indstiller bestyrelsen til ministeren et antal ansøgere til ansættelse.

I forbindelse med etableringen af den i forslagets § 3 omhandlede permanente sagkyndige arbejdsgruppe er det fundet hensigtsmæssigt, at denne afgiver en indstilling om ansøgernes faglige kvalifikationer til støtte for ministerens beslutning om ansættelse, jf. herved besvarelsen til spørgsmål 16. Som jeg lovede under 1. behandlingen af forslag til lov om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster i Folketinget den 24. januar 1990 fremsender jeg 2. delbetænkning afgivet af den den 10. februar 1989 nedsatte arbejdsgruppe vedrørende folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. Betænkningen vedrører selve uddannelsernes indhold.

Som det fremgår af betænkningens bilag 3 har arbejdsgruppen på ny i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til uddannelsesforløbet drøftet den ledelsesmæssige struktur for uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt kompetenceforholdet mellem bestyrelsen og den permanente arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har foreslået, at kompetencen ændres på 2 punkter, således at det er bestyrelsen, der endeligt afgiver indstilling til kirkeministeren om ansættelse af faste lærere, og at det er bestyrelsen, der ligeledes afgiver endelig indstilling til kirkeministeren om ændringer og ajourføringer af studieordningen.

Dette betyder, at den i lovforslagets § 3 nævnte permanente arbejdsgruppe herefter afgiver udtalelse om ansøgernes faglige kvalifikationer direkte til bestyrelsen, inden denne afgiver indstilling til ministeren, og at den permanente arbejdsgruppe alene får en rådgivende funktion vedrørende forslag til ændringer og ajourføringer af studieordningen i forbindelse med bestyrelsens afgivelse af indstilling til kirkeministeren herom.

Jeg er enig med arbejdsgruppen vedrørende præsteuddannelsen i, at det er rigtigst, at det overlades til den ansvarlige bestyrelse at afgive den endelige indstilling til ministeren på disse to væsentlige områder. Dette vil efter min opfattelse ikke medføre nogen ændring i den garanti for opretholdelse af det tilstrækkelige faglige niveau, som er formålet med oprettelse af den permanente arbejdsgruppe. Der er alene tale om en forenkling og afklaring af kompetenceforholdene mellem de to organer.

Betænkning over lovforslag 1989 137 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt og dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og

ministerens besvarelse heraf samt ministerens bemærkninger i

forbindelse med fremsendelse til udvalget af 2. delbetænkning

vedrørende folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster er

optrykt som bilag til denne betænkning. Udvalget har i forbindelse

med behandlingen af lovforslaget aflagt besøg på Præstehøjskolen og

Kirkemusikskolen i Løgumkloster.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Kirkeligt Samfund,

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer,

Pastoralseminarierne i København og Århus og

Studenterrepræsentanter ved pastoralseminarierne i København og Århus.

Under et samråd med kirkeministeren har denne oplyst, at han ved nedsættelse af den i lovforslagets § 3 nævnte permanente arbejdsgruppe har til hensigt at udpege et medlem som repræsentant for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ud over den repræsentation fra biskopperne, Den Danske Præsteforening, de teologiske fakulteter og fra de uddannelsesinstitutioner, som er nævnt i lovforslagets § 3.

Udvalget opfatter det som en selvfølge, at lærere og studerende er repræsenteret i de i bemærkningerne til § 4 nævnte institutionsudvalg.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det naturligt, at studerende og lærere er repræsenteret i bestyrelsen for uddannelsesinstitutionerne, således at bestyrelsen bliver tilstrækkeligt bredt sammensat, men dog handlekraftig.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin endelige stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 4

1) I stk. 1 indsættes efter nr. 4 som nye numre

»5. En repræsentant for lærerne ved de teologiske fakulteter.

6. En repræsentant for de studerende ved de teologiske fakulteter.«

Bemærkninger

Til nr. 1

I den nuværende direktion for Pastoralseminariet har studenterne været repræsenteret. Med ministerens forslag til sammensætning af bestyrelsen forringes såvel lærernes som studenternes indflydelse på den overordnede styrelse af uddannelsesinstitutionernes drift såvel økonomisk som uddannelsesmæssigt. Med ændringsforslaget sikres begge kategorier indflydelse og medbestemmelse.

Merete Aarup (KF) Ikast (KF) Eva Møller (KF) Povl Brøndsted (V) fmd. Inge Dahl-Sørensen (V) Tove Niemann (FP) Larsen-Ledet (RV) Jette Pors (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Hanne Andersen (S) Anna-Marie Hansen (S) Henning Nielsen (S) Arne Jensen (S) Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Grete Schødts (S) Inger Harms (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Betænkning over lovforslag 1989 137 Valid

Nr BTL 137

Betænkning over Forslag til lov om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster

Nr L 137 1989-90, 1. samling

Afgivet af Kirkeudvalget

Afgivet: 19900503

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →